Quotes of the day

An ignorant person is one who doesn’t know what you have just found out.

…

The more you read and observe about this Politics thing, you got to admit that each party is worse than the other. The one that’s out always looks the best.

…

Half our life is spent trying to find something to do with the time we have rushed through life trying to save.

…

everybody is ignorant, only on different subjects.

…

Will Rogers

Quote of the day

Everything the Fed has been doing over the past fifteen months makes sense if you think of their goal as transferring wealth from taxpayers to banks. If you try to explain it as an attempt to implement an expansionary monetary policy, you won’t even get past my high school students.

Arnold Kling. There’s really no good reason to be calling it ‘expansionary monetary policy’, ‘quantitative easing’ or some such econterm. ‘Looting’ is a lot shorter, and most people get what that means.

Nej, er det sandt? – Ryd forsiden!

En politiker der har løjet for sine vælgere. Tænk engang!

Har man hørt mage? Hvad skal det dog ikke ende med…

Et rigtigt godt argument for at blive hjemme…

Ikke at der ikke er nok i forvejen, jeg kan komme i tanke om et par hundrede tusinde andre lige nu og her. Uanset hvilke øvrige argumenter, der så måtte være for at glemme al den statistik, jeg har haft på studiet og beslutte sig for at bevæge sig ned til valglokalerne for at få en varm følelse i maven, så ændrer det ikke på at sandsynligheden for at min stemme vil være udslagsgivende er = 0 ved dette valg. Ok, ~ 0, men så tilpas tæt på 0 til at forskellen er irrelevant:

Fire år efter, århusianerne sagde farvel til Louise Gade, den første folkevalgte ikke-socialdemokratiske borgmester i Smilets By, har Socialdemokraterne sikret sig et solidt greb om magten i Århus. Således viser en meningsmåling, foretaget af Rambøll for JP Århus, [min tilføjelse: "at partiet..." - 180 bør virkelig få sig en korrektur-læser] står til 14 af 31 mandater i byrådet og hele 42 procent af stemmerne. Det skriver jp.dk.

Meningsmålingen giver Socialdemokraterne mulighed for en flertalskonstellation sammen med såvel SF, der står til fem mandater, samt de radikales to mandater.

Med mindre der virkeligt sker ting og sager i løbet af de næste par uger, så bliver jeg hjemme.

Policy lags

Each recession, however minor, sends a shudder through politically sensitive legislators and administrators with their ever present fear that perhaps it is the harbinger of another 1929-33. They hasten to enact federal spending programs of one kind or another. Many of the programs do not in fact come into effect until after the recession has passed. Hence, insofar as they do affect total expenditures, on which I shall have more to say later, they tend to exacerbate the succeeding expansion rather than to mitigate the recession.

…

Milton Friedman, Capitalism and Freedom, side 76. Men sådan er det jo ikke i virkeligheden, vel? Den slags indvendinger er jo mest bare teoretiske, de har ikke rigtigt noget på sig. Vel?

Fra dagens udgave af Jyllandsposten:

De vækstpakker, der skulle hjælpe murere, tømrere og elektrikere i Århus gennem finanskrisen, samler tilsyneladende støv.

På et møde i går blev håndværksfagene orienteret om, hvordan det går med at få brugt pengene i Vækstpakke I og II, der tilsammen indeholder 1,75 mia. kr.

»De fleste magistratsafdelinger havde slet ikke noget, mens Børn og Unge og Sociale Forhold havde skrevet lidt sammen i et notat,« fortæller Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland.

Mindre projekter

I notatet står, at Børn og Unge hovedsageligt holder sig til mindre projekter, mens social-magistraten har fremrykket projekter til 9,3 mio. Det svarer til, at der reelt er kommet gang i 0,5 pct. af milliardpuljen.

»Alle snakker, men der sker ikke noget,« siger Michael Ancher, som bakkes op af Aarhus Haandværkerforening og Tekniq, installatørernes forening.

»Det ender jo med, at projekterne først begynder at blive realiseret i løbet af 2010 og 2011.

Space colonization

Via MR, I found this blog. It looks very interesting. The post Tyler linked to, about the habitability of Earth, was fun to read, especially as I’ve often been thinking the same thing (far most of Earth is really, really deadly to humans, and in a historical context, most of the time this planet would just with almost 100 percent certainty have killed you dead, good and hard, no questions asked). But this post, about space colonization, is even better. Stross states in the beginning of the post that those of a sensitive (or optimistic) disposition might want to stop reading right now – I say: Read it, no matter what you think right now. I have for a long time, for many of the same reasons as the ones Stross outlines in his post, been a member of the: ‘human space-travel to exoplanets outside of the solar system…’, and especially ‘the succesful establishment of a human settlement on an exoplanet’…, ‘is just never gonna happen/work/succeed’-camp.

Go west?

How will an updated version of this image look like in 20 years?

“What Darwin said” – evolution in a nutshell

7 links: 1, 2, 3, 4, 5, 6 and 7. Read them all. HT: Razib Khan. If you don’t already know about his blog, follow this link and start reading; the scienceblog-gnxp is definitely on my current top five of all blogs I read.

You can of course, rather than following these links, also just read Darwin himself here (I have given you this link before some time ago, but in case someone missed it: Here you can find a Danish translation of On the Origin of Species…).

For the record, I value the opinions of people denying evolution’s views about the biological sciences about as highly as I value the medical opinions of people still subscribing to the miasma theory of disease. The parallel is not completely randomly chosen: On the Origin… came out in 1859, only 5 years after Filippo Pacini as the first man ever isolated a bacterium, the Vibrio cholerae bacillus which causes cholera, thus invalidating the miasma theory of disease. One of the main reasons why there aren’t many people who are convinced that the latter theory is correct anymore, is that that particular theory never made it into the churches.

“Joke? What do you mean?”

Link.

En sympatierklæring

Hvorfor ikke?

Jp vil utvivlsomt selv dække de væsentligste punkter i sagen online, så læs med der hvis du vil vide mere.

A propos foregående post

Ok, kun meget lidt a propos den seneste post før denne, den eneste fællesnævner er IQ-betragtningerne i punkt 2, men emnet er på den anden side også lidt på linje med dating-posten, og den er jo altså teknisk set også en ‘foregående post’ – så titlen holder, på trods af at den kunne være valgt bedre. Selvom det er en lang kommentar mange af Jer nok allerede har læst, vil jeg bringe den næsten i sin helhed herunder:

Tyler, my question for you from last week’s request for requests: do you think conditions are ripe for a contrarian survey book “Everything You Know about Men and Woman is Wrong?” written by a guy who is NOT a pick-up-artist?

CH 1: Most women really do want a man to be better than they are and to be in charge of them.

CH 2: Most men would trade 40 IQ points in a wife and 20 IQ points in their children in exchange for their wife having bigger breasts.

CH 3: Many women in abusive relationships chose their men for reasons that correlate strongly with the abuse.

CH 4: We may really be creating a world where the benefits of marriage to healthy attractive successful men have shrunk too much, and many such men will now avoid marriage and child-raising. (I would call this the ‘Clooney Hypothesis’.)

CH 5: Young attractive women have the most finely tuned status sensors of any creature that has ever existed.

CH 6: Kissinger was right (about male power being the strongest aphrodisiac for women).

CH 7: Male-female marriage is not a contract between two people; it is a way of ordering a society.

1) køber jeg måske, måske ikke. Det er vanskeligt at teste for, og den slags generalle udsagn er efter min opfattelse heller ikke meget bevendt, uanset om de er korrekte eller ej, for den potentielle dater. Jeg er ikke interesseret i flertallets præferencer, jeg er interesseret i potentielle partneres præferencer og hvorvidt disse er kompatible med mine egne.
2) virker absurd, ABSURD, på mig. Not a chance in hell jeg ville bytte 40 IQ-points for noget som helst, med mindre det var for at gøre en ikke-kompatibel potentiel partner (med måske IQ 165) kompatibel. d(sex-appeal)/d(Intelligens) er (i mere end 9 ud af 10 tilfælde for dette individ) > 0, og (ikke-marginale) niveauændringer i nedadgående retning kan der ikke kompenseres fuldt ud for vha. æstetiske ændringer i den modsatte retning. Nej, jeg er formodentligt ikke repræsentativ, og måske vil nogen mænd føle på denne måde, men der er problemer med denne præferencestruktur: Eksempelvis tjener kvinder med højere IQ mere end kvinder med lavere IQ, og par hvor kvinden har højere IQ har derfor bedre råd til at betale for brystimplantater – 40 IQ-points vil kunne betale for mange operationer over et livsforløb. I øvrigt betyder et fald på 40 IQ-points hos kvinden pga. middelværdireversion ikke at barnet forventet vil miste 20 points i forhold til alternativet – der er partiel konvergens mod IQ-100 for alle pars børn.
3) virker korrekt på mig.
4) kommer meget an på, hvordan man definerer det sociale optimum. Et samfund består af meget andet end raske, succesfulde mænd. Hvis vi dog på den anden side antager, at vi gerne vil have den slags individer til at prokreere og opdrage så mange børn som muligt, indenfor nogle givne rammer, synes hypotesen dog ikke så langt ude endda, ej heller for forholdene herhjemme. Så vidt jeg har forstået kan pre-nuptials (hvad kalder man egentlig dem på dansk?) ikke købe dig fri af eksempelvis børnebidrag, og selvom de således mindsker den økonomiske risiko for en højtlønnet mand, mindsker de ikke kvindens incitament til at springe fra i nær så høj grad som det kunne være tilfældet. Hvilket igen kan være både godt og skidt, afhængig af velfærdsfunktionen.
5) ved jeg ikke noget om, 6) ej heller.
7) Taler vi ideal eller praksis, og hvorfor kan den ikke være begge dele? Indrømmet, i USA synes udsagnet at være korrekt, især set i lyset af den traditionelle debat om gay marriage. Herhjemme er næsten hvert andet barn dog født uden for ægteskab, og hvad betyder dette for svaret på spørgsmålet? Det er ikke et emne, jeg har tænkt meget over, så jeg ved ikke, hvad mit politiske ideal på dette område ville være.

En poll

Med højtbegavet mener jeg Mensa-kandidatniveau eller højere. Dem, der er uden for normalområdet på IQ-skalaen, dem der virkeligt skiller sig ud:

Jeg ved godt at der ‘mangler’ en svarmulighed à la ‘jeg er selv højtbegavet, men omgås helst ikke andre højtbegavede’, men jeg betragter en sådan konstruktion som primært teoretisk.

Jeg har kun kendt en lille håndfuld af den slags ‘højtbegavede’ individer godt nok til på nogen måde at forme en holdning om ‘dem’. På den baggrund ville mit svar være en blanding af b og c. Jeg fascineres af deres intelligens, men bryder mig ikke om at føle mig dum, og interagerer derfor ikke gerne med dem uden for en strengt kontrolleret setting som eksempelvis nettet, hvor jeg generelt selv kan sætte alle de grænser, jeg ønsker, og hvor jeg måske end ikke opdager, at jeg interagerer med ‘dem’. Halvvejs obligatorisk og kun i meget begrænset omfang decideret social interaktion, som eks. interaktionen med forelæsere eller lignende i universitetsregi, er ikke hvad jeg tænker på her, og spørgsmålet går ikke på, om du finder din forelæser i (fag X) skræmmende.

College degrees and gender

Since 1970, the gender ratio has flipped:

Only business, engineering and the physical sciences have more males than females enrolled. Via Mark Perry.

Diabetes, international prævalens og lidt mere om mortalitet

Jeg ville egentligt have gjort dette til en mere bred post om sundhedsdata, men jeg kom til at gå ud ad en tangent, og posten herunder er så, hvor jeg havnede. Først et kig på diabetesprævalensen i et internationalt perspektiv:

…

Jeg vidste ikke på forhånd, om jeg ville skrive posten på dansk eller engelsk, så jeg valgte at konstruere graferne på engelsk, anyway… De første to lande er Australien og Østrig, SR er Slovakiet, Kor er (Syd)korea – jeg håber de øvrige giver sig selv, ellers spørg. Kilden er OECD, rådata kan findes her. Der er også meget mere data af samme type ved dette link til OECD’s sample over helbredsrelaterede nøgleindikatorer, som jeg også tidligere har linket til.

Bemærkelsesværdigt for mange vil det nok være, at USA end ikke er i nærheden af at være i toppen af listen over diabetesrater. Jeg ved ikke om det er opgørelsesmetoden, der spiller ind her, men dette er i hvert fald overraskende. Mange lande, i dette udsnit Schweiz, Mexico, Ungarn, Canada, Tyskland, Tjekkiet og Østrig, har højere absolut prevalens, og de fleste af de samme lande ligger ligeledes på niveau eller højere i de alderskorrigerede data (her skiller især Mexico sig ud fra resten). Bemærk at mellemindkomstlande i efterhånden nogle år har oplevet stor vækst i incidensen af type 2 diabetes, og at både Kina og Indien i disse år også oplever voldsom vækst. Livsstilssygdomme holder sig ikke længere til de rige lande.

Jeg fandt også nedenstående interessant (data er fra OECD’s nøgleindikatorer):

Pr. 100.000 indbyggere er på en måde en god variabel, på en måde en dårlig variabel at anvende. Den er god, fordi den angiver en form for (meget) løst estimat for, hvor udbredt sygdommen er (ja, det, der måles, er hvor mange, der dør af sygdommen; men disse to variable følges altså ret godt ad – det må synes en rimelig antagelse, at ‘den marginale nydiagnosticerede diabetiker’ ikke vil introducere væsentlige nye effekter af interesse på populationsniveau, som vil lede til signifikante afvigelser på mortalitetsraterne på tværs af diabetespopulationen som helhed). Den er dårlig, fordi den overser modsatrettede effekter, som i perioden utvivlsomt har spillet en rolle: a) Der er kommet mange flere diabetikere til og b) færre diabetikere dør af sygdommen. For at fange mortalitetsudviklingen ville døde pr. 1000 diabetikere eller lignende være et bedre mål, selvom det selvfølgelig også er problematisk at anvende, eksempelvis fordi risikoen for komplikationer vokser over tid og derfor ikke er homogen i gruppen af diabetikere, et forhold mortalitetsstudierne altid tager (og bør tage) højde for.

Det er vanskeligt at sammenligne tallene fra 1960 med tallene fra i dag, for mange ting har ændret sig, og en del af disse har utvivlsomt medvirket til at gøre det problematisk at sammenligne tallene over tid uden at tage nogle betydelige forbehold. Det giver mening, at flere i dag dør af diabetes, fordi flere i dag har diabetes, men for bare at tage tre markante problemer, så a) har patologernes praksis ændret sig i perioden, b) diabetes var mere dødelig for 50 år siden, end sygdommen er i dag, fordi vores viden om sygdommen og vores behandlingsmuligheder er udvidet markant, og c) det er uklart, hvor stor forskel de markante fremskridt i diagnosticeringsprocessen (måling af glykeret hæmoglobin, brugen af plasma-glukose værdier), såvel som de deraf følgende ændrede diagnostiske praksis, har betydet for disse tal. Tallene er i den meget lave ende, og det vil de fleste af den slags opgørelser være: Mange diabetesdødsfald er vanskelige at kategorisere den ene eller den anden vej. Mere end 80 % af diabetikerne herhjemme dør af hjertekar-sygdom, men det er umuligt for en patolog at vide med sikkerhed, om hr. Hansen fik sin blodprop pga. sin diabetes, eller om han havde fået den alligevel. Hvis tallene stammer alene fra eksempelvis dødsårsagsregistret, vil de undervurdere diabetes’ betydning for mortaliteten betydeligt, en observation der for øvrigt er righoldig empirisk belæg for at gøre sig (Mühlhauser, Sawicki m.fl.). Observationen betyder også, at der nok i opgørelser som disse vil være en tendens til kun at anvende/acceptere diabetes som dødsårsag i de mest oplagte tilfælde (de mest oplagte vel nok værende DKA, diabetisk hypoglykæmi (estimeret 2-4% af alle dødsfald blandt diabetikere), hyperosmolær non-ketotisk koma og nyresvigt sekundær til diabetes), og så se bort fra diabetes som forklaringselement i tilfælde som er vanskeligere at kategorisere.

Hvis man holder sig alene til disse tal, koster diabetes lidt under 900 mennesker livet herhjemme hvert år, ud af ca. 55.500 døde i alt – det omtrentlige tal for 2006, det sidste år hvor data er tilgængelige i OECD-regi, jf. dst – svarende til ca. 1.6 %. Det tal er meget, meget lavt, og estimaterne på dette område varierer da også ganske betydeligt. Den internationale diabetesforening IDF estimerede således tidligere dette efterår (advarsel, linket er til en rodet og dårligt skrevet artikel skrevet af et fjols, der tydeligvis ikke aner, hvad det er, han skriver om. Selvom artiklen har en del spændende tal, vil den sandsynligvis misinformere dig mere, end den vil informere dig. Diabetikere og individer med forstadier til diabetes er f** ikke det samme!), at 2.744 danskere i 2010 vil dø på grund af diabetes. Det er stadig lavt, men nok betydeligt tættere på sandheden.

Quote of the day

Why do I have to make an appointment, wait in line, fill out a slew of paperwork, and pay $70 to adopt a dog that otherwise would likely have been euthanized (at the taxpayers’ expense), and yet bringing your very own human child into the world takes nothing more than a few shots of tequila or a broken condom?

From the comment section of this MR post. That’s actually a very good question. Along the same lines: Why is it much more difficult to adopt a child than it is to get one on your own?

John Hawks and Razib Khan on bloggingheads, part 2

I loved their first video, and this one is just as great. Hawks is a really great communicator and he does an excellent job in these videos, whereas Razib manages to ask a lot of the right questions. I highly recommend you to watch at least the first 45 minutes of this episode.

more about "BH episode (Hawks and Khan)", posted with vodpod

Obama’s “New Era of Responsibility”

The September 08 projections were made before Obama was elected, the January projections were made about the same time he was inaugurated (January 20th) whereas the most recent August projections were made after he’d have time to actually make policy. These projections are not based on the estimates of some obscure right-wing partisans; rather the numbers are provided by the CBO. Potential healthcare reforms (…/spending bills) are not included in these numbers.

Link, via the mercatus twitter.

To forbud mødes…

JP.

Første indskydelse: “Hahaha. Skarp!”

Anden indskydelse: (til pensionisten med strikkepinden) “Nyd det så længe det varer.”

En date

[setting: To mennesker mødes ved et bord et eller andet semi-offentligt sted, jeg er den ene af dem. Restaurant, kaffebar, whatever. Lad også være med at bryde hovedet med, hvordan den hypotetiske kontakt først blev formidlet, jeg har ingen anelse, men det er med sikkerhed ikke mig, der har initieret den...]

Hende: “Hej, er du ["US"]?”
US: “Ja, og du må så være [whatever...]“
Hende: “Lad os sidde ned.”

[Lidt småsnak følger det næste minut eller mere, i form af små indledende kommentarer som "var det svært at finde herhen, kommer du ofte, sikke et vejr" o.l. Derefter lidt snak om, hvad der skal bestilles. Har ikke lyst til at betale et afsindigt beløb, som alternativt kunne købe mig alt lige fra en billig bog eller to i et antikvariat - afhængig af omstændighederne - til Dostoyevsky's samlede værker eller de resterende to værker, jeg mangler i Kasparov's My Great Predecessors serie, og jeg skriger indvendigt over at skulle betale 35 kroner for en kop kaffe/100+ kroner for et måltid aftensmad/hvad nu det tredje alternativ måtte være. Bider smerten i mig, vælger noget relativt billigt. Vi hopper direkte ind i samtalen efter den første indledende småsnak om alder, familie og beskæftigelse er overstået...]

Hende: “Hvad laver du så i din fritid? Har du nogle interesser?”
US: “Ja, jeg spiller skak og klaver. Jeg læser også en del, både på nettet og bøger. Wikipedia er en vidunderlig ting, er den ikke?”
Hende: “Wikipedia? Leksikonet? Øh, joh… Så, hvad var det ellers: Skak, klaver og bøger? Det lyder spændende.”
[Min indre monolog på dette tidspunkt: "De implicitte sociale konventioner, som hun er betydeligt mere tilbøjelig til at følge end jeg er, kræver en sådan kommentar. Hun havde sagt det samme, hvis jeg havde svaret frimærkesamling og lokalhistorie, eller elastikspring og motocross." Jeg er meget dårlig til at tolke ikke-verbale signaler, så jeg aner ikke på dette tidspunkt, hvad hun i virkeligheden mener, med mindre man ligefrem kan høre sarkasmen dryppe lige så langsomt efter hvert bogstav. Hun følger op med endnu et spørgsmål:]
“Spiller du skak i en klub?”
US: “Nej, jeg spiller over nettet. Har været med i en klub, men foretrækker klart nettet.”
[Jeg går måske, måske ikke, videre og forklarer årsagerne til denne præferenceordning, de primære af hvilke klart ville være: i) Transporttid; ii) ventetid, baseret på det forhold, at ikke alle er færdige lige hurtigt, og ens eget tidsforbrug derfor kun korrelerer svagt med det totale forventede tidsforbrug, når man spiller i turneringsregi; iii) jeg bryder mig ikke om at være i nærheden af mange mennesker og undgår det så vidt muligt, og iv) det er dyrt at spille i klub, hvis man er på SU. Alle disse faktorer illustrerer vel i øvrigt for så vidt også væsentlige ting om mig.]
Hende: [ruller med P>>0 med øjnene på nuværende tidspunkt. Jeg bryder mig ikke om direkte øjenkontakt, så jeg opdager det næppe, hvis hun gør]
“Dyrker du så noget sport eller lignende, eller har du kun intellektuelle interesser?”
US: “Det er ikke så meget lige for tiden. Jeg løb en del i løbet af foråret og sommeren, men fik en fibersprængning for nogle uger siden, og siden har det været småt. Ellers ikke noget.”
Hende: “Hvad med venner og bekendte? Hvordan er dit sociale netværk? Hvem hænger du ud sammen med? Går du ofte til fester og den slags, eller hvordan er det med det?”
US: [Hvis det er kaffebar-varianten: Drikker resten af min kaffe hurtigt, siger derefter:]
“Det her var en fejltagelse. Beklager, jeg bliver nødt til at løbe. Her er lidt penge til at dække min del af regningen. Hej.”
[Hvis det er restaurant-variaten: Mere tilbøjelig til at blive, jeg har svært ved at betragte min del af regningen som en ren sunk cost. Ser ingen grund til at lyve, vi er formodentligt allerede i gang med at spise. Kan lige så godt spise færdigt, og det ville være lidt for uhøfligt bare at ignorere hendes spørgsmål, selvom jeg ville være fristet. Siger derfor åbent:]
“Den slags gør jeg ikke så meget i. Jeg har ikke noget socialt netværk udover min nære familie, ingen venner eller bekendte jeg tilbringer tid sammen med. Det er kompliceret at forklare nærmere, og jeg har ikke meget lyst til at komme ind på den slags på nuværende tidspunkt, jeg kender dig jo næsten ikke…”
[Kort pause. Jeg håber alvorligt, at hun fanger vinket om, at det nok ikke er mit sociale liv, eller fraværet af samme samt årsagerne dertil, jeg har mest lyst til at snakke om. Kommer i tanke om at jeg ikke har svaret på anden halvdel af hendes spørgsmål, så jeg tilføjer:]
“Det er nogle år siden, jeg sidst har været til en ikke-familierelateret fest.”
[Mest for ikke at skulle blive ved med at svare på hendes spørgsmål, spørger jeg herefter:]
“Hvad med dig?”
Hende: “Vi er vist meget forskellige.”
[Hvor stor uddybning hun giver efterfølgende, afhænger betydeligt af hendes reaktion på mine svar. Sandsynligheden for, at hun ruller med øjnene, idet hun siger den første sætning af sit svar, er større end den var to eller fem minutter før. Der er en række forskellige forventede udfald her, nogle få af hvilke er: i) Hun smutter ud på toilettet for at "friske sig op", for efterfølgende at flygte ud af bagdøren, kældervinduet eller noget helt tredje. ii) Hun fokuserer meget på mine svar på hendes spørgsmål om social interaktion, og vælger at fokusere på dette fremadrettet. Måske tror hun simpelthen ikke på, at jeg "ikke har nogen venner", og kan derfor ikke lade være med at rette hele sit fokus på dette. Hvilket hurtigt vil give en meget ubehagelig situation for mig, og jeg vælger derfor formodentligt i mange af sådanne scenarier at gå min vej, med mindre hun forstår, at det ikke er et emne, jeg har spor lyst til at snakke om på den første date. Måske er hun i stedet tiltrukket af mænd, hun opfatter som skadede, ufuldendte o.l., og hun har en forestilling om, at hun kan "reparere" mig; så hun er interesseret netop i kraft af de forhold, jeg intet ønske har om at snakke mere om med en på nuværende tidspunkt fremmed kvinde. Igen vil en ubehagelig situation sandsynligvis opstå. Hvis jeg fanger den bagvedliggende motivation, vil jeg vælge at gå min vej, selvom hun er interesseret. iii) Hun tror på at mine svar er sandfærdige, men er ikke interesseret i mig som potentiel partner. Hun er i stedet interesseret i mig som sladderdispenser: Mine svar har i stedet for at skræmme hende væk i stedet tværtimod pirret hende, og gjort hende mere nysgerrig end før - vel at mærke nysgerrig på samme måde, som mennesker, der har bevidnet et større trafikuheld, og nu står på afstand og kigger på at falck-folkene skærer en person ud af en smadret personbil, er. I så fald fortsætter samtalen. I forbindelse med dette scenario er der flere sandsynlige forløb, ingen af hvilke jeg har meget lyst til at komme meget nærmere ind på her. Dog må det bemærkes, at det mest sandsynlige udfald er, at hun efterfølgende arbejder hårdt på at få mig til at snakke så meget som muligt, så hun kan fortælle det hele videre til sine veninder efterfølgende ('han var godt nok en sær snegl. Nu skal I bare høre...'). Hun har ingen interesse i at se mig igen. Hvis jeg fanger, hvad der ligger bag, er jeg den der er skredet, men det er usandsynligt, at jeg vil fange det, for jeg er ikke god til at sætte mig i andre menneskers sted. Så længe hun holder sig fra mine ligtorne, vil jeg formodentligt, hvis jeg først er begyndt at snakke om det gamle grækenland; Polgar's bog og -skakfilosofi; Beethovens sonater og hvilke pianister/indspilninger jeg holder mest af; eller noget helt fjerde, slet ikke opdage, at hele seancen er dybt meningsløs, og at jeg virkelig burde gå min vej lige nu. Dette scenarie kan sagtens udvikle sig videre til i), men behøver som sagt slet ikke gøre det.]

Jan (og andre af samme opfattelse), i hvilken verden er dating ’sjovt’???

Efterårsferielæsning

i) Formel logik, af Stephen Read og Crispin Wright. Det er en introduktionsbog til formel logik, som formodentligt anvendes på filosofistudiet – jeg faldt over bogen i Stakbogladen. Har læst de første par kapitler, den er ok indtil videre. Det er ikke oplagt at citere fra den. Jeg har altid været lidt træt af, at jeg nærmest ingen undervisning har haft i dette emne på noget tidspunkt i mit liv (vi berørte nærmest end ikke overfladen i filosofi i gymnasiet), og det, at jeg nu læser denne bog, er en måde at råde lidt bod på dette forhold. Bogen havde formodentligt været en god støtte at have ved hånden, da jeg i sin tid læste Karl Poppers LoSD, især i forhold til de relativt tekniske appendixes, som jeg gerne skal indrømme, at jeg ikke læste i deres helhed.

ii) King Lear, af William Shakespeare. Har anskaffet mig en et-binds udgave af hans samlede værker på omtrent 1100 sider, og er startet ud der. Naturligvis på originalsproget. Har ikke læst ret meget endnu, i hvert fald ikke nok til at udtale mig nærmere på nuværende tidspunkt.

iii) Robin Lane Fox. Stadig et stykke vej endnu. Stadig spændende.

iv) 639 Essential Endgame Positions, af Eric Schiller. Jeg mangler seriøst noget slutspilsviden, og denne bog er et forsøg at rette lidt op på det forhold. Læser stadig Polgar ved siden af, er mere end 10% færdig nu (600 problemer løst); men den bog er, som jeg vurderer det, primært et redskab til bedring af de taktiske færdigheder. Ikke at den ikke også samtidig er et fremragende redskab til at.gøre dig langt bedre bekendt med de enkelte brikkers potentiale og styrker din generelle stillingsforståelse betydeligt, det gør den såmænd også. Jeg har læst relativt lidt ikke-netbaseret skakteori, men jeg tror nok, jeg på nuværende tidspunkt er nået et punkt, hvor det vil være kontraproduktivt ikke at sætte sig lidt grundigere ind i spillets mange facetter, hvis jeg ønsker at forbedre mit spil over tid, og det gælder vel nok især, pga. min spillestil og mit temperament, slutspilsniveauet. Der er kun så meget Fritz kan hjælpe med. Jeg har undret mig over Schiller’s opbygning af bogen, der er noget kontraintuitiv og også lidt irriterende (hvis man ønsker at evaluere afledte varianter i konkrete analyser, er man ofte nødt til at hoppe frem og tilbage i bogen for at gøre det). Tror langt fra, at det er den bedste bog om emnet, men den er et skridt på vejen, og jeg er allerede blevet præsenteret for flere grundlæggende ideer, jeg ikke kendte til, i forhold til konkrete slutspilspositioner.