Econstudentlog

En anbefaling (eller to)

Ingen “rygende pistoler” i den resterende del af Plum, som det nu efterhånden er et stykke tid siden jeg blev færdig med. Så jeg vil ikke kede Jer med mange løsrevne citater fra den resterende del af bogen, også fordi det jo vel efterhånden er et par uger siden, jeg sidst selv havde fat i den; lad det i stedet blot være sagt, at hvis mine foregående posts om bogen vakte din interesse, ja så kan du roligt anskaffe dig bogen: Den holder niveauet, og jeg har ikke læst noget på de sidste halvandet hundrede sider, der har ændret min mening siden min sidste blogpost om den. Plums opgør med sin egen, og en stor del af sin generations, fortid er beundringsværdig. Mit største og vel nok eneste væsentlige problem med Plums bog, er at der ikke er mange andre værker af samme slags – og det er altså temmeligt svært at bebrejde Plum!

Hvis I har fået/får lyst til at dykke dybere ned i de kilder, som Plum også har set nærmere på, kan den nye og tilsyneladende meget aktive blog medderesegneord stærkt anbefales. Det er hermed gjort. En anden mulighed er at finde et bogantikvariat og bruge lidt tid der; mange af dem (men ikke alle) har som regel originalværker fra den kolde krig skrevet af DKP’ere, VS’ere og/eller andre medlemmer af den yderste venstrefløj stående på hylderne.

Jeg har i forlængelse af at have læst Plums bog også for nyligt anskaffet mig Bent Jensen’s Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, som jeg naturligvis også med stor sandsynlighed vil bruge lidt tid på her på bloggen. En anden bog, jeg begyndte forleden, er Et Delt Folk, af Morten Uhrskov Jensen. Dens fokus er et lidt andet, men at dømme ud fra det, jeg har læst indtil nu (de første 125 sider), er der ligesom i BJ’s og MP’s værker i bogen inddraget en lang række primærkilder, og dermed også mange gode citater, som måske nok kan fortjene lidt opmærksomhed her på bloggen.

En teknisk kommentar: Jeg forventer på nuværende tidspunkt, at bloggen fremover primært vil beskæftige sig med de emner, twitteren ikke er egnet til. Det betyder færre posts, men forhåbentligt også færre “lavkvalitetspost”.

July 25, 2009 Posted by | bøger, Bent Jensen, Mikkel Plum, Morten Uhrskov Jensen | 8 Comments

Bombardér hovedkvarteret 1.5

Her kan du finde min første post relateret til Mikkel Plums bog, hvis du ikke allerede har læst den. I denne post følger herunder nogle flere citater fra bogen, som jeg allerede nu ikke har noget problem med at anbefale, selvom jeg indrømmet stadig mangler at læse halvandet hundrede sider:

i) For at arbejderne kan leve, må de dræbe kapitalisterne. For at arbejderklassen kan komme til magten, må den sende borgerskabet i døden. [...] Der er for lidt had her i verden, og det bor i de forkerte hjerter. Der er for få våben her i verden, og de ligger i de forkerte hænder. Der er for lidt revolutionær bevidsthed her i verden, og den sidder i de forkerte hoveder.

Leif Varmark, Vindrosen #3, 1973. (gg. s.135 i B.h.)

ii) Baader-Meinhof-gruppen kan og skal naturligvis forsvares over for borgerlige, men en tilbundsgående diskussion indadtil af sabotageaktioner – af problematikken omkring legalitet-illegalitet er en forudsætning for, at den danske venstrefløj kan tage ved lære af f.eks. den tyske venstrefløjs erfaringer … De fleste af os er parate til at blæse en lang række virksomheder i luften, for vi har snakket så længe, men vi har åbenbart ikke snakket længe nok og godt nok. Det må være vores opgave at hjælpe til med at få arbejderne og arbejdernes kommende parti til at give startskuddet til åbning af fronten.

Vibeke Sperling, Politisk Revy, august 1972 (gg. s.236 i B.h.).

iii) Vi afviser, at den palæstinensiske befrielsesbevægelses flykapringer og aktioner i Israel er terrorisme. Det palæstinensiske folk står bag disse kampformer, og dette er for os det afgørende.

Anne Grete Holmsgaard, International Bulletin #14, 1978 (gg. s.263 i B.h.).

iv) Teorier om og forsøg på ad fredelig vej at gennemføre socialismen, har altid ført til nederlag for arbejderklassen. Arbejderklassen kan ikke tage den borgerlige statsmaskine i besiddelse og sætte den i bevægelse for sine egne formål. Tværtimod må arbejderklasssen sønderknuse det borgerlige statsapparat og erstatte det med arbejderklassens egen statsmagt, proletariatets diktatur. Arbejderklassen må forberede sig på væbnet kamp i opgøret med borgerskabet … Historien har med al tydelighed vist, at den herskende klasse aldrig frivilligt giver afkald på sin magt, men vil anvende statsmagten til at under trykke arbejderklassens kamp for socialismen.

Kommunistisk Arbejderparti (KAP)’s principprogram, 1976 (gg. s.266 i B.h.).

June 14, 2009 Posted by | bøger, citater, kommunisme, Mikkel Plum | 10 Comments

What I have been reading

i) Dickens. I have completed the book now, well a little while ago, but I never got to tell you people what I thought afterwards. That’s an easy task: Read the damn book! Nuff said.

ii) Catch-22, by Joseph Heller – I have finished that one since my last book update too. It was very good, I thoroughly enjoyed reading it, even the parts I wasn’t supposed to be enjoying.

The book is very funny, but you should not read it (only) for the laughs. The sheer absurdity of almost everything that goes on in the book is a big part of what makes it so wonderful, but that absurdity applied just as well to the real world at that time, which is a point Heller gets across with great force. I’m still very impressed by the way the book changes direction about half way in or so, without ever really breaking the flow of the story: It gradually becomes more serious, more tragic, as Yossarian’s “friends” keep dying all around him, for no good reason, and people all around him keep trying to kill him too, for no good reason. The moronic XOs and COs, people like Major Major Major Major Major, and their various stupid ideas, even more absurd proposals, their own motivations for doing what they are doing – and their complete lack of understanding of their soldiers’ motivational setup – combined with the stupid bureaucratic setting that these people work in, makes for a lot of very funny pages – until you remember that not all of this is made up by Heller, and that some of those people were actually very real. It’s that way about a lot of what happens in the book; it’s funny, but you know deep down that you’re actually not really supposed to be laughing here. Heller seems to all the time be telling us between the lines that if you think the book is messed up, then you’re wrong; it’s not the book that’s messed up, it’s the real world that’s messed up.

iii) Franz Kafka: The Trial, translated by Breon Mitchell. I have completed the novel, even if I have still not yet read the last 20 pages of the “Fragments” section of the book (Kafka died before the novel was ever finished, and he wrote in his will that it was to be destroyed when he died. The Fragments part of the book consists of additions, unfinished chapters ect. that never made it into the novel proper).

It’s not a fun book to read. In a way, it is actually a horrible book to read. But you can’t lay it down. At least I couldn’t. It wasn’t anything like I’d expected, but then again, after having read it, I realized that I actually didn’t really know beforehand what to expect. It’s absurd like Heller, but not much fun to read. Just like Yossarian, Josef K. is caught in a catch-22, before that term had ever been coined. As the novel progressed, I couldn’t stop thinking about how I might have done things differently from Josef K., had I been in his situation; but the more pages you read, the more you realize that whatever you might have said or done differently, very little would have changed. The novel is so well written that the slow but still immensely brutal realization that there is no escape, no hidden loophole somewhere that you (or Josef K.) can find to bring a stop to the nonsensical trial, which incidentally pretty much nobody – including the people who are trying to get you convicted – seem to know anything about, is almost as hard on the reader as it is on Josef K. As you read on, you get to feel K’s despair, and I must say it really got to me. All the way through, you can’t stop looking for loopholes that just aren’t there and never were.

Heller was greatly inspired by Kafka’s authorship, and the impact of two other authors I have read recently, Fyodor Dostojevskij and Charles Dickens, are also easily recognisable in his novel. Catch-22 is, even if it has twice as many pages as the latter, easier to get through than The Trial, even if it is not exactly a walk in the park. If you’re not sure if you can handle Kafka, my advice would be to start out with Heller and then perhaps later move on from there. As Howard Jacobsen puts it in his introduction to Catch-22, Heller’s book is: Kafka popularized rigth enough, Kafka made available to those who would never go near Kafka, but by no means Kafka alleviated.

iv) Bombarder Hovedkvarteret, by Mikkel Plum.

I have in a recent post made it clear that I find the book very promising. I naturally still do.

June 11, 2009 Posted by | books, Dickens, Franz Kafka, Joseph Heller, Mikkel Plum | Leave a comment

Et par citater

Fra Mikkel Plums Bombarder Hovedkvarteret!

Mellem 1939 og 1941 modtog Tyskland [fra Sovjet] 865.000 tons olie, 140.000 tons mangan, 14.000 tons kobber, 3.000 tons nikkel, 101.000 tons rå bomuld, over 1 million tons tømmer, 11.800 tons hør, 26.000 tons krom, 15.000 tons asbest, 184.000 tons fosfater, 2.736 kilo platin og 1.462.000 tons korn.

Hvornår var det nu, at SF kom til verden? De fleste mener at kunne huske, at partiet opstod i protest mod stalinismen, og at den direkte anstødssten var Sovjetunionens invasion af Ungarn.
Den røde hær rykkede endeligt ind i Budapest 3. november 1956, og verden var rystet. Blev SF dannet 4. november? Nej! Det afgørende brud mellem DKP’s centralkomite og formanden for DKP gennem mere end 20 år, Aksel Larsen, skete ikke i dagene efter.
Det skete først dagen efter, at Aksel Larsen havde ladet sig “hænge” af Osvald Helmuth på Avenyscenen 20 oktober 1958!
Der gik altså to år før Aksel Larsen og hans støtter tog sig sammen og gjorde det, Halldor Laxness kaldte “melde kommunistpartiet ud af kommunistpartiet”, hvis stenhårde stalinistiske leder Aksel Larsen selv havde været i årtier.
I de to nævnte år lå Aksel Larsen og hans folk helt på linie med Moskva i alle afgørende spørgsmål, og de forsvarede sovjetkommunismen, som den udviklee sig i alle centraleuropæiske lande, uden at kritisere diktaturet og dets forbrydelser i nævneværdig grad.

I Folketinget 6. november 1956, tre dage efter invasionen, sagde Aksel Larsen bl.a.: “Tilstanden i Ungarn kan ikke betegnes som andet end borgerkrig, hvor dele af landets indbyggere står imod andre dele af landets indbyggere, hvor landets skæbne står og store dele af befolkningens liv står på spil, begivenheder, som i sig selv kunne være en forberedelse til eller medføre en europæisk storkrig, og som i sidste instans har ført til, at sovjettropper har grebet ind for at opretholde ro og orden i landet” [dette er formodentligt en nærmest mundret oversættelse af Pravdas ledere i de dage, og er, naturligvis fristes man til at sige, lodret løgn. Der var lige så meget tale om "borgerkrig" i Ungarn, som der var tale om "revolution" i Rusland i 1917. Førstnævnte var en erobringskrig/invasion, sidstnævnte var et statskup].

[...]

Grunden til Aksel Larsens eksklusion og dannelsen af Socialistisk Folkeparti efter to års “tænkepause” handlede om noget helt andet: Jugoslavien.
Aksel Larsen tog i foråret 1958 parti for Tito og dennes uafhængige linie over for Sovjet.
[...] Dette forår kom et nyt sovjetisk direktiv ud til alle komunistpartier mo fordømmelse af Jugoslavien. Aksel Larsen sagde for én gangs skyld nej. Han havde i et stykke tid bag kulisserne prøvet at få DKP til at ændre kurs og forholde sig mere uafhængigt/kritisk til Sovjetunionen [min tilføjelse: ikke til kommunismen]. Årsagen til dette var, at DKP efter Ungarn totalt havde mistet sit tag i den danske befolkning. [min tilføjelse: Det er motivspekulation, eftersom ingen sandsynliggørende kilder inddrages, men jeg deler ikke desto mindre MP's vurdering. Husk i øvrigt, at det forhold at AL ikke primært stiftede SF pga. Ungarn, på ingen måde betyder, at mange af de nye medlemmer som stødte til, ikke gjorde det som følge af Sovjets erobringskrig to år tidligere]

[...]

Flertallet i DKP’s ledelse sagde “ja” til Kremls krav om fordømmelse af Jugoslavien. Det førte til, at Aksel Larsen i sommeren 1958 formulerede et memorandum mod den øvrige ledelse.
Det kom til åben strid, som endte med Aksel Larsens nederlag. Han blev nu nødt til at forlade sit parti, hvor lidt han end ønskede det.

Jeg har aldrig hørt andre forklaringer på dannelsen af SF end Ungarn, så sidste citats indhold var meget nyt og overraskende for mig. Plums bog lover rigtigt godt.

Jeg har stadig ikke internet, og der går nok nogle dage mere før jeg får det. Så forvent få, hvis nogen, opdateringer før næste uge. At jeg først læser kommentarerne om et stykke tid bør naturligvis ikke afholde Jer fra at give feedback.

June 10, 2009 Posted by | bøger, historie, kommunisme, Mikkel Plum | 3 Comments

   

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 146 other followers