Econstudentlog

Lenin – en biografi, I

Jeg har en målsætning om, at jeg ikke begrænser mig til bøger og/eller forfattere, hvis budskaber jeg er enige med. Jeg har forsømt det lidt på det sidste, men sådan er det.

Det råder jeg bod på de næste par dage, da jeg er gået i gang med et værk, hvis forfatter jeg næppe ville kunne være i samme stue som, hvis han stadig havde været i live. Bogen hedder kort og godt Lenin – en biografi. Bogen er skrevet i 1966 af læge, trotskist og tidligere medlem af DKP, Georg Moltved.

Bogen anbefales ikke ;)

Jeg købte ikke bogen for at lære om Lenin – udover heterogenitetsargumentet var de to primære argumenter for køb: i) jeg ville have en ide om, hvordan den ekstreme venstrefløj opfattede manden for 40 år siden, og ii) bogen kunne være med til at give mig et lille men vel nok tiltrængt indblik i den bid af venstrefløjens selvopfattelse.

Herunder blot et enkelt Lenin-citat fra værket. Citatet er fra 1916 (s.125-26):

…krig er ikke et ulykkestilfælde, eller “en synd”, som de kristne præster tror. Ligesom alle opportunister præker de patriotisme, humanisme og pacifisme. Krig er en uafrystelig bestanddel af kapitalismen. Den er præcis lige så legitim for kapitalismen som fred er. De samvittighedsbetyngedes strejker og anden opposition mod krigen er bare ynkelige fejge, meningsløse drømme. Hvad er det for idioter, der kan tro, at det bevæbnede bourgeoisi kan styrtes uden kamp? Det er ganske simpelt vanvid at tale om at afskaffe kapitalismen uden gennem en forfærdelig borgerkrig eller en række andre krige. Det er socialismens pligt at agitere for klassekamp under en krigstid. Socialisternes eneste pligt, når en imperialistisk krig bryder ud mellem forskellige nationers borgerklasser, er at forvandle denne krig til en krig mellem klasserne. Ned med den sentimentale, hykleriske parole, “fred for enhver pris”. Længe leve borgerkrigen!

Det bør straks her tilføjes, at Moltved intetsteds, og således heller ikke her, angiver kilder i sit værk, og vi aner således ikke, om han bare har fundet på citatet til lejligheden. Moltved hinter til, at også flere breve afsendt fra Schweiz under krigen havde samme uforsonlige linje og grundlæggende samme indhold, men heller ikke disse, hvoraf kun et skulle være nået frem – og ej heller en pjece af samme type udgivet ved krigens start, som Lenin også efter sigende skulle stå bag – gengives ordret i værket, og ingen kilder angives. Når det så er sagt: At citatet er korrekt er slet ikke usandsynligt, vi har bare kun Moltveds ord for det. Bolshevikkerne var et marginaliseret gruppe, grænsende til en kult, bestående af ekstreme fanatikere, og de gik ikke stille med dørene under krigen (hvad en del af dem også betalte prisen for).

March 23, 2008 Posted by | bøger, Lenin | 2 Comments

A concise history of the Russian Revolution

I have hinted to the contents of the book a few times, now I’ve finally completed it.

Even if it is just a précis of The Russian Revolution and Russia under the Bolshevik regime, it is a long book, 400+ pages. I liked most of it, a lot of new stuff and only a few things I don’t yet know if I agree with (to the untrained eye they would appear to be nothing but insignificant technicalities; ie. I am not sure if I agree with Pipes evaluation of the impact of Stolypin’s reforms before the Revolution) – however one horrible thing really, really annoyed me: Sources! He pretty much doesn’t tell us anything about his sources in the book, there are only 13 references altogether. I assume they are saved for those who read the two aforementioned books – according to the introduction, they have a combined 1300 pages and 4500 references. But it is still very annoying if you don’t have them at hand and wish to dig a little deeper. I shall have to buy the other two…

If you don’t care about this, then the book is just great. I would say that some knowledge about World War One is an advantage (I have already mentioned where to start – by reading both you get more of “the full picture”), but it is not absolutely necessary.

July 29, 2007 Posted by | books, communism, Lenin, Russia | 2 Comments

Poul Erik Andersens klumme

…er at læse her.

På nogle områder var Lenin en stor organisator. At han med et lille, militant mindretal formåede ikke blot at gennemføre et succesfuldt statskup (som nogle forvirrede mennesker kaldte for en “revolution”, et navn som desværre hang ved), men endog formåede at blive ved magten i de efterfølgende år, var i sig selv et udtryk for hans evner. Desværre må det også stå ret klart, at når det kommer til de fleste andre områder, var hans organisatoriske evner, mindre overbevisende, som Poul Andersen også illustrerer.

Et eksempel mere (fra Pipes) på Lenin’s “organisatoriske evner” skal føjes til her: Den 22 oktober 1919, hvor Iudenich’ styrker stod ved Petrograds forstæder, var en af Lenin’s ordrer således at mobilisere: “10 thousand or so of the bourgeoisie, post machine guns in their reir, [have] a few hundred shot and assure a real mass assault on Iudenich.” Saml 10.000, pløk et par hundrede af dem ned, og send resten afsted mod den hvide hær. Skyd dem der vender om. Jep, fremragende ide – lidt ligesom den tyske Volkssturm under slaget om Berlin (hvis man har set Der Untergang, vil man næppe have glemt denne del af krigen). Så sandelig ideer værdige for “en stor organisator”.

Jo mere jeg læser om Lenin, jo mindre bryder jeg mig om ham.

July 25, 2007 Posted by | kommunisme, Lenin, Ole Vagn Christensen, Rusland | Leave a comment

Quote of the day

of the foodstuffs consumed in Russian cities in the winter of 1919-20, as measured by their caloric value, the free market furnished between 66 and 80 percent.

From “A concise history of the Russian Revolution”.

July 24, 2007 Posted by | communism, Lenin, quotes | Leave a comment

Kritikken af Ole Vagn Christensen fortsaetter

Heldigvis da. Arzrounis dokument er et telegram til eksekutivkomiteen i sovjetten i Penza, og er ikke et enestående dokument.

Et lignende telegram blev af Lenin sendt til eksekutivkomiteen i sovjetten i Nizjnij-Novgorod (Kommunismens sorte bog, s.89-90):

Det er indlysende, at hvidgardisterne er i færd med at forberede en opstand i Nizjnij-Novgorod. Der skal øjeblikkeligt nedsættes en diktatorisk ‘trojka’ (bestående af Dem selv, Markin og en tredje person), der skal på stedet udløses masseterror, alle de hundredevis af prostituerede, der får soldaterne til at drikke, skal henrettes eller deporteres, også alle de tidligere officerer osv. Der er ikke et sekund at spilde [...] Der skal handles beslutsomt: massive husundersøgelser og kropsvisitationer. De, der bærer våben, henrettes. Massive deportationer af mensjevikker og andre mistænkelige individer.

I forbindelse med udrensningen i Sjuja sendte Lenin et brev d. 19. marts 1922 til medlemmerne af Politbureauet, hvor følgende afsnit må siges at være “relevante” for diskussionen (ibid.147-148):

“[...] Således er jeg nået til den kategoriske konklusion, at tiden er inde til at knuse den sorte reaktions præsteskab på den mest resolutte og nådesløse måde, med så stor brutalitet, at de ikke vil glemme det i de næste mange årtier. [...] Jo flere repræsentanter for det reaktionære præsteskab og det reaktionære bourgeoisi, der bliver skudt, desto mere fordelagtigt vil det være for os. [...]“

Ifølge Ole Vagn havde Lenin ikke noget imod kulakker. Så vil indholdet af følgende tale nok overraske ham lidt (fra BJ, Gulag og Glemsel, s.68, som kilde refererer han Pipes, Communism, s.48):

Kulakken afskyr sindssygt sovjetmagten og er rede til at kvæle, at skære hundredetusinder af arbejdere i strimler [...] Enten vil kulakken opskære et endeløst antal arbejdere, eller også vil arbejderne slå det tyvagtige mindretals oprør mod arbejdernes magt ned [...] Kulakkerne er de mest dyriske, de mest brutale, de mest vilde udbyttere [...] Disse blodsugere er blevet rige under krigen på folkets bekostning [...] Disse vampyrer har taget og fortsætter med at tage godsejernes jord, og de gør de fattige bønder til slaver. Til nådesløs kamp mod disse kulakker. Død over dem!”

Hvem holdt talen? Lenin.

Og jeg har end ikke nævnt kz-lejrene endnu. I 1922 var der iflg. officielle kilder omkring 200 af dem, med 85.000 fanger (ibid. s.68). 7 var oprettet i Tambov-regionen.

Ole Vagn Christensen har en meget dårlig sag. Måske var det på tide han kom videre? Han er mindst 20 år bagefter begivenhedernes gang.

June 13, 2007 Posted by | Bent Jensen, kommunisme, Lenin, Ole Vagn Christensen | Leave a comment

   

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 146 other followers