Econstudentlog

The World’s Muslims: Religion, Politics and Society (Pew)

Here’s the link. I won’t comment on this stuff (much), but here’s some data – click to view figures/tables full size:

Support for sharia

Sharia apply only to muslims

What do sharia supporters want

Right to choose veil and wife must obey

Religious freedom

Some people might say there’s a problem here. To take an example in order to illustrate that problem, take a closer look at the preferences of the South Asian (Afghanistan, Pakistan, Bangladesh) muslims. Among South Asian muslims the median % of muslims who back the idea of sharia as the official law of the land is 84 % (p.16). 76 % of the sharia supporters in that region favour executing those who leave islam (see above). Multiply the two and you get that ~64% of South Asian muslims – a clear majority – are in favour of killing apostates. Yet 97 % of them say religious freedom is a good thing. You do the math.

Politics

Honour killings

May 2, 2013 Posted by | data, demographics, islam | Leave a comment

Sent til festen, mest en note til mig selv

Hvis det stod til indvandrere og flygtninge her i landet ville 169 mandater gå til oppositionen; 6 til Venstre; K og O ville begge være ude af Folketinget. Jeg kopierer en stor del af artiklen, fordi nyhedsmedierne har en grim vane med at slette artikler efter noget tid, og den her vil jeg med stor sandsynlighed tage frem igen:

Massivt rødt flertal blandt indvandrere

Offentliggjort 27.01.10 kl. 15:02

Venstre ville med seks mandater være Folketingets mindste parti. Både De Konservative og Dansk Folkeparti ville ryge under spærregrænsen og dermed ud af Folketinget.

Det viser en meningsmåling blandt 1.055 repræsentativt udvalgte indvandrere og flygtninge, som Catinét har gennemført for Ritzau.

Til gengæld ville Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten sidde tungt på magten med samlet 169 mandater.

Socialdemokraterne ville med 94 mandater være tingets største parti og alene have absolut flertal. […]

De Radikale ville få 11 mandater, mens SF står til hele 56 mandater i målingen. Enhedslisten ville få otte mandater.

Målingen er gennemført fra den 17. december til den 7. januar som en del af Catinéts tilbagevendende interviewundersøgelse Integrationsstatus.

Deltagerne er flygtninge, indvandrere og deres efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet, Somalia, Eksjugoslavien, Iran, Irak, Libanon, Palæstina samt statsløse.

Cirka 80 procent er muslimer.

(Selvfølgelig) via Kim Møller. Jeg betragter ovenstående som nogle fakta, der leverer et stærkt argument imod levedygtigheden af en model med åbne grænser og lukkede kasser.

January 28, 2010 Posted by | indvandring, islam, politik | 6 Comments

Et delt folk 3

Mine tidligere posts om bogen kan læses her og her. Ligesom post # 2 vil posten her indeholde en række udvalgte citater fra bogen. Som altid er citater i kursiv:

1) Poul Nyrup, Det Fri Aktuelt, 14. december 1994: “Det tjener intet formål at rejse nye billeder, der appellerer til frygt og bekymring i befolkningen.” (s.175)

2) Morten Kjærum, leder af Center for Menneskerettigheder, Jyllandsposten d. 18 december 1994: Beskyttelse af etniske minoriteters basale behov som f.eks. bolig, arbejde, uddannelse og ret til indgåelse af ægteskab kan ikke overlades majoritetsbefolkningens forgodtbefindende og populistiske strømninger. (s.176)

3) Poul Nyrup, forespørgselsdebat i Folketinget, 4. april 1995: Grundlaget [for den danske udlændingepolitik – MUJ’s tilføjelse] er lige så klart og entydigt: Danmark skal og vil fastholde et humanistisk grundsyn på udlændingeområdet. Vi skal naturligvis hjælpe, fordi vi i vidt omfang er forpligtet hertil gennem internationale konventioner, men vi skal først og fremmest gøre det, fordi vi som et humanistisk indstillet, fredeligt og velstående land har en menneskelig forpligtelse hertil. […] Mange danskere er også bekymrede for de kulturelle og værdimæssige brydninger, der uundgåeligt kommer i et samfund med flere udlændinge; men heller ikke her må vi isolere os. Der er brug for samtale og dialog mellem udlændinge og danske. […] Danmark skal have en humanistisk, men samtidig ansvarlig udlændingepolitik. Det har været regeringens linje, og sådan vil vi fortsætte. (s.184, mine fremhævninger)

4) Elisabeth Arnold (R), fra Folketingsforhandlinger 1995: Det er tit brugt som skældsord og skræmmebillede, at Danmark ikke skal være et multietnisk samfund. Til det vil jeg svare: Danmark er [MUJ’s fremhævning] et multietnisk samfund. […] Det radikale Venstre opfatter det som en meget stor opgave at arbejde med at bekæmpe danskernes frygt for alt det, der er anderledes. Vi må være med til at sørge for, at danskerne opdager, at selv om man er anderledes, kan man godt være et fredeligt, flittigt og hyggeligt menneske. (s.188, med mindre andet anført mine fremhævninger)

5) Klaus Rothstein, Dansk Flygtningehjælp, oktober 1995: Det er vigtigt at slå fast, at nationalitet og religion ikke spiller nogen rolle, når der begås kriminalitet. Når asylsøgere, flygtninge eller indvandrere gør noget ulovligt, skyldes det altså ikke deres kulturbaggrund. Det er snarere de sociale og økonomiske forhold, der gør sig gældende. (s.193)

6) Et spørgsmål om procenter. I BT d. 27. maj 1996 blev Birthe Weiss interviewet. På et spørgsmål om, hvorvidt Birthe Weiss egne tal for, hvor mange udlændinge der var i Danmark (4%), var dækkende, eftersom tallene ikke dækkede de indvandrere, der allerede var blevet naturaliseret, svarede Weiss: Jeg vil ikke anerkende den målestok. For hvis man er dansk statsborger, hører man automatisk med til den danske befolkning. (s.199)

7) Uffe Stormgaard, Dansk Flygtningehjælp, Frederiksborg Amts Avis, 8. juni 1996: Nej, jeg tror slet ikke, danskere er racister. Racismen kan piskes op i nogle situationer, og måske kan den også bruges politisk. Det har jeg slet ikke forstand på. Men min erfaring siger mig, at jo mere man ved om de faktiske ting, jo større er forståelsen. (s.200, min fremhævning)

8 ) Ebbe Reich, Berlingske Tidende, 12. oktober 1996: Det danske samfundssind er ved at forfalde på grund af tidens totale overgivelse til markedskræfterne. Vi er i gang med at skabe et paranoidt samfund, hvor vi ender med at skulle have Hells Angels til at beskytte os mod hinanden. Her leverer indvandrerfamilierne med deres stærke familiesammenhold et fantastisk stykke anskuelsesundervisning i, hvordan vi kan genoprette sammenholdet i familien og på samfundsplanet. (s.202)

9) Poul Nyrup, folketingsdebat d. 22. april 1997: […] jeg er nødt til at sige fra starten, at jeg ikke bryder mig om den tone, der lægges op til her. Jeg synes, vi en gang imellem skal passe på ikke at hale hinanden ned på et niveau, der kan misforstås, i en toneart, der ikke er rar at høre på, og som er skræmmende.
Nyrup gav udtryk for, at han var glad for debatten, for den skulle jo tages: så vi kan få fjernet myter og få kendsgerninger og holdninger frem, som vi kan være bekendt. Desværre præges netop denne type af debat alt for ofte af unuancerede fremstillinger. I dag skal vi have hele billedet, det virkelige billede og det ordentlige billede. (s.216, mine fremhævninger)

10) Henrik Svane, R, fra samme debat: Med den politik, vi hidtil har ført […] er risikoen for – altså for dem, der mener, det er en risiko – at det danske samfund udvikles til et multietnisk eller multikulturelt samfund ganske enkelt ikke til stede. (s. 219. Kontraster evt. med hans partifælle Elisabeth Arnolds udtalelser to år tidligere som gengivet i punkt 4)

11) Morten Bødskov (DSU), Ekstra Bladet, 12. april 1997: For eksempel bragte I en artikel for nylig, hvor Sonia Dahlgaard skrev om, hvor meget flygtninge og indvandrere koster. Sonia Dahlgaard insinuerer, at flygtninge og indvandrere er en kæmpe økonomisk belastning. Det gavner ikke samfundsdebatten. (s.220, min fremhævning)

12) Professor Lise Togeby, Fyens Stiftstidende 12. oktober 1997: Vi skal ikke tro, at flygtningene kommer til Danmark, fordi vi er et smørhul med en høj bistandshjælp. Det er noget sludder og vrøvl. (s.228)

13) Musse Sheikh, somalisk talsmand, Politiken 10. marts 1998: Hver dag er vi vidner til, at somaliere bliver overfaldet og spyttet på. Busserne kører lige forbi os, og kvinderne bliver hevet i tøjet. Ingen skriver om alle de somaliere, som har arbejde, er veluddannede, eller som er lykkeligt gift med danskere. (s.249).
Samme Musse Sheikh blev d. 25. april samme år interviewet af BT. I dette interview kunne han fortælle, at: Undersøgelser har vist, at somalierne er nogle af de hurtigste overhovedet til at lære det danske sprog. Somalierne er nomader, og hvis der er nogen, der hurtigt kan tilpasse sig et nyt sted, er det nomader. […] jeg tror, de fleste vil rejse hjem, så snart det er sikkert. De, der vil blive, er dem, der har haft succes i Danmark. Der bliver i hvert fald ingen somaliere tilbage på bistandshjælp her. Vi er et meget stolt folk. (s.252)

14) Mogens Havnsøe Petersen, næstformand for Socialdemokratiet i Ishøj, Aktuelt 2. oktober 1999: I Ishøj har vi i snart mange år fået at vide, at det vi ser med vore egne øjne og hører med vore egne ører ikke er rigtigt – eller måske snarere er politisk ukorrekt. I stedet har vi skullet høre på skønmalerier om spændende, etniske butikker i den indre by og værdien af, at dansk kultur får nyt blod fra de fremmede kulturer. […] Hvis forslagene [Socialdemokraternes integrationsforslag – US] går på, at vi bare skal være noget mere tolerante, og at det sikkert ikke er så slemt, og at kulturer mødes, og sød musik opstår (sidstnævnte er en formulering fra et indlæg i vores partiforeningsblad, hvor Ove Hygum skriver om tørklæder), så spar jer ulejligheden, den sang har vi hørt i snart 20 år. (s. 292-93)

15) Poul Nyrup, Berlingske Tidende, 13. oktober 1999: Ligegyldigt hvor meget Dansk Folkeparti forsøger at pakke sine udanske holdninger ind i dannebrogsflag, rød-og-hvid-ternede duge og danske sange, så bliver de aldrig danskernes stemme. Danskerne deler ikke de fremmedfjendske holdninger. Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerent. Og vi skal ikke acceptere, at nogle politikere har en interesse i at prøve at tænde fremmedhadets flammer i befolkningen. Tændes den flamme, har vi også givet gnisten til et bål, der kun fører til et splittet dansk samfund, som vi ikke kan acceptere. (s.294, mine fremhævninger).
Samme holdninger kom til udtryk i Ekstra Bladet en uge efter, d. 21. oktober, hvor Nyrup skrev om Dansk Folkepartis politikere, at de: forsøger at bygge frygt og had op i den danske befolkning. Deres politik er udansk, uacceptabel og fremmedfjendsk. Udlændinge i Danmark er ikke, som de beskriver dem. […] Jeg er sikker på, at vi i Tampere valgte den rigtige vej, når det gælder løsningen af Europas flygtningeproblemer. EU sendte et klart signal mod fremmedhad og spirende racisme… (s.297, mine fremhævninger)

16) Peter Duetoft (CD), udtalelse gengivet i Jyllandsposten d. 30. januar 2000: Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af et stykke. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen op i over- og undermennesker, som Hitler havde. (s.309). Rune Engelbreth-Larsen havde i Ekstra Bladet ca. to uger før, d. 18. januar 2000, haft lignende overvejelser: Hvem kan med hånden på hjertet være i tvivl om, at muslimerne i dag udsættes for en hetz, der har paralleller til nazisternes hetz mod jøderne i Tyskland i 20’erne og begyndelsen af 30’erne? Er der ikke rigelig grund til alarm? (s.311)

17) Lars Kramer Mikkelsen (S), Information 4. marts 2000: Venstre vil ikke integrere indvandrere i det danske samfund, men alene minimere antallet af fremmede. Jeg mener, at vi kan lære meget af indvandrere og berige vores kultur med indtryk fra andres kulturelle baggrund. Det har historien budt mange eksempler på. (s.336, min fremhævning)

18) Journalist Erik Holstein, analyse i BT 28. april 2000: [Domstolene har – US] – uden der er ændret et komma i loven – af sig selv halveret straffen for voldtægt over en årrække. Umiddelbart har Folketinget ikke de store muligheder for at svare igen. Men det kan i længden være farligt for en snes Højesteretsdommere – uden folkeligt mandat – at føre en kurs stik imod befolkningens flertal. Det kunne nemlig føre til krav om, at dommerne skal udstyres med et sådant mandat. Altså egentlige valg til de højeste dommerembeder. Vi er meget langt fra den situation endnu. Men torsdagens afgørelse smider endnu en gang kul på dét, som tidligere Venstre-leder Uffe Ellemann allerede for et år siden beskrev som en forfatningskamp. (s. 339, MUJ’s fremhævninger)

19) Bestyrelsesmedlem i Det Somaliske Forum i Århus A. Osman Farah, Jyllandsposten d.29 maj 2001: hvis JP-Århus’ forståelse for tilpasning i samfundet betyder assimilation i det danske samfund, så må jeg desværre skuffe, da somalierne som gruppe aldrig har tilstræbt at være danskere. Somalierne er til gengæld indstillet på at være ligeværdige samfundsborgere med tilhørende rettigheder og pligter. Dette er et realistisk mål i henhold til såvel grundlov som demokratiet. (s.350)

August 28, 2009 Posted by | bøger, indvandring, integration, islam | Leave a comment

Et delt folk (2)

Første post her. Udvalgte citater:

1) Bernhard Baunsgaard (MF-R), i en forespørgselsdebat i Folketinget 11. maj 1977: “Jeg vil gerne om baggrunden sige, at vor verden jo desværre stadigvæk er opdelt i nationalstater. Det er vel helt klart respekteret af næsten alle, at nationens egne borgere har flere rettigheder end andre mennesker, og det varer desværre nok også en rum tid, før vi kan gå over til blot at tale om medmennesker og ikke opdele i os og de andre.” (s.16, min fremhævning).

Orla Møller, daværende justitsminister gav BB ret: “Jeg er helt enig med hr. Bernhard Baunsgaard i, at det, der er problemet, er nationalstaten…” (s.16, min fremhævning)

2) Fremskridtspartiets Knud Lind gav i debatten op til lovens vedtagelse udtryk for, at han ønskede den nye udlændingelov ud til folkeafstemning, hvor han forventede, at den ville blive forkastet. Bernhard Baunsgaards brød sig ikke om den ide, og sagde bl.a. i den forbindelse, at “man nemt [kunne] have opgejlet en holdning i befolkningen, der medførte, at vi ikke fik gennemført en menneskelig behandling af de udlændinge eller de indvandrere, der har været på tale. […] Vi har aldrig haft en særlig åben holdning over for mennesker, der var anderledes” (s.41)

3) Torben Lund, 31. maj 1985, i forbindelse med en afslutningsdebat i fbm. en lempelse af loven: “Jeg synes, vi har grund til at føle os godt tilpas ved det resultat, der er nået, og med, at Fremskridtspartiet med sine racistisk bestemte tilbøjeligheder ikke har fået nogen platform. Jeg føler mig godt tilpas ved denne vedtagelse.” (s.64, min fremhævning)

4) I løbet af sommeren 1985 var der en del debat på udlændingeområdet, blandt andet i forbindelse med uroligheder i Østre Højst kommune. Nogle få udsnit fra debatten:
a) Informationschef i Dansk Flygtningehjælp, Flemming Behrendt, i Politiken: “Flygtningene spredes generelt på så mange kommuner som muligt, men der kan ikke gives nogle tomme[l]fingerregler for, hvor mange flygtninge et samfund kan bære. Det afhænger jo ene og alene af befolkningens tolerance på stedet…” (s.66, min fremhævning)
b) Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske Tidende: “Danskerne må vågne op og vænne sig til de fremmede.” (s.68)
c) Poul Hougaard, Dansk Flygtningehjælp, i Berlingske Tidende: “Vi vil nu forsøge at få en dialog i gang med lokalbefolkningen omkring flygtningeproblemet, så der derigennem opnås bedre forståelse. (s.69, min fremhævning)
d) Ekstra Bladet, leder, d. 29 juli: Deres [de danske ballademagere – MUJ’s tilføjelse] raseri bæres af misundelse. Misundelse over, at flygtninge bor i et pænt istandsat hotel, at de har fået en cykel, og at de får lommepenge af det offentlige. Hertil kommer den seksuelt betingede misundelse, som bæres af den danske mands – sikkert ofte berettigede! – mindreværdskompleks ved mødet med mørkere kønsfæller.” I en reportage inde i avisen blev en “journalist fra en lokalavis” (MUJ) citeret for følgende guldkorn: “Er der noget at sige til, at pigerne foretrækker en pæn, velduftende og smart i tøjet-iraner frem for en ølstinkende, uvasket hængevommet dansker?” (s.73)
e) Bernhard Baunsgaard, JP d. 28. juli: “Den voksende racisme i Danmark må imødegås med en intensiv oplysningskampagne, som navnlig skal rettes mod de unge.” (s.75, min fremhævning)

5) Søren Krarup havde d. 21/9-86 en annonce i Jyllandsposten, hvor han opfordrede folk til ikke at give penge til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, “Flygtning 86”. Annoncen gav anledning til en del debat, jeg vil bringe et lille udpluk herunder:
a) dr.jur. Poul Meyer, JP d.24/9: Hans [Søren Krarups] synspunkter er imidlertid ganske parallelle med nazisternes racistiske opfattelse af jøderne som fremmedelementer, hvorefter kun de såkaldte ariere havde tysk hjemstavnsret. Men både Hitler og Krarup havde svært ved på en forståelig måde at karakterisere de mennesker, der ifølge deres opfattelse har hjemstavnsret.” (s.81, min tilføjelse)
b) Thor A. Bak, formand for Dansk Flygtningehjælp: “Det er et hadsk og meget groft angreb på Flygtningehjælpen.” […] Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at et menneske kan tænke på den måde.” (s. 81-82, min fremhævning. Hvad f** er der “hadsk” ved at råde folk til ikke at give penge til en (efter sigende) privat velgørende organisation, fordi man mener pengene kan bruges bedre andetsteds?)
c) Sognepræst Viggo Mollerup, tidl. formand for Folkekirkens Nødhjælp, berlingske d.26/9: “Søren Krarups angreb på flygtningehjælpen grænser til uagtsomt manddrab på uskyldige nødlidende mennesker i den tredje verden.” (s.82)
d) Politiken spurgte d. 25/9 en række kendisser, hvad de mente om kampagnen og Søren Krarup. Et par udklip:
Kit Broholm: “Krarup tror åbenbart ikke på demokrati. Det er nok snarere et oplyst enevælde med ham selv i spidsen, han ønsker.
Margrethe Auken “Han repræsenterer afskummet, dem, der skriver svinske breve og laver sjofle telefonopringninger.
Søren Strømberg, skuespiller: “Søren Krarups ondskab mod mennesker er værre end 58.000 rockere tilsammen.”
Sten Hegeler, psykolog: “Tænk, en præst, der appellerer til den indre svinehund. Det er for perfidt og ren fascisme.
e) Præst Preben Thomsen, Ekstra Bladet: “Sorte Søren fra Seem lugter lidt af røddent kød fra et sydligt naboland, som engang marcherede i takt.” (alle s.83-84)

6) Ebba Strange (SF), folketingsdebat 1986: “også i SF erkender vi, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod. Vi ved ikke præcis, hvor den grænse ligger, den er nemlig bl.a. psykologisk betinget, og den ville være større, hvis danske politikere og regeringspolitikere først og fremmest gik ind i en positiv påvirkning af den danske befolkning i stedet for at bære ved til skabelse af angst og usikkerhed.” Connie Hedetur Hedegaard var rørende enig: “Vi har en forpligtelse til at bearbejde de [negative-US] holdninger, og vi har en forpligtelse til at finde en balance i vores flygtningelovgivning.” (s. 94)

7) Bernhard Baunsgaard citerede i folketingsdebat 1986-87(?) Poul Hartling. Citatet lød: “selve antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, giver absolut ingen grund til bekymring. Påstår man noget andet, er der tale om demagogi. Det er en vild agitation uden bund i kendsgerninger.” (s.100)

8 ) Ole Espersen (S), citat fra en folketingsdebat oktober 1987: “Der er 15 millioner flygtninge. Hvad kan det nytte, at vi hjælper nogle få af dem? Hertil kan svaret kun være, at for hvert eneste flygtning, der får asyl her, og for hver eneste familie, der får asyl her, bliver der mulighed for at overleve under rimelige vilkår. De føler det som et mirakel, og hvert eneste mirakel vi kan være med til at skabe, ja, hvert eneste gang vi gør det, har vi skabt noget, der er af livsvigtig værdi for dem, der modtager det.” (s.106)

9) Fra en folketingsdebat februar 1988. Ebba Strange: “hr. Glistrup har så ringe tillid til den danske befolkning, at han tror, at den danske befolkning kan væltes omkuld i sin identitet, i sit sprog, i sin kultur, fordi vi tillader nogle muslimer at komme ind i Danmark. Det er dog den værste mistillid at have til den danske befolkning. […] hvis ikke danskernes kristne kultur kan klare nogle få tusinde muhamedanere, så er det ikke de få tusinde muhamedanere, der er noget i vejen med, så er det danskernes kristendom, der er noget i vejen med.” Glistrup: “det i allerhøjeste grad, når har den situation, vi har i Danmark i dag, svarer nogenlunde til, hvad man havde i Libanon for 60 år siden. Dér kunne man også have holdt taler, som fru Ebba Strange gør. Vi kan være ganske ubekymrede på grund af de få muhamedanere, der er. Fra 1975 er Libanon ikke mere det sted, hvor paradiset lå, men nu er det et helvede på Jord, fordi der ikke var fremskridtsfolk i Libanon i 1930’erne til at hindre det, der nu er ved at ske med, at vort land skal rendes over ende på den måde, som det sker med familiesammenføringer, med børnefødsler, alverdens andre ting. Det er jo ikke nogle få tusinde muhamedanere kontra de kristne danskere, som vi må se i øjnene. Vi må se, at der kommer hundredtusindvis af muhamedanere i løbet af nogle ganske få generationer. (s.111)

10) Niels Helveg Petersen, folketingsdebat december 1991: “Det, det handler om, er at give mulighed for, at mennesker kan mødes, for man tager bedst stilling imod menneskelige fordomme og racisme ved at engagere sig personligt, ved at mødes med mennesker med andre opfattelser, andre hudfarver og andre religiøse overbevisninger. Når mennesker mødes, opstår også medmenneskeligheden, og derfor er det vigtigt at skabe mødesteder for danskere og indvandrere og flygtninge.” (s.131)

I samme debat udtalte Birthe Rønn Hornbech: “Man løser ingen problemer ved at kaste mudder i hovedet på egne landsmænd. I Venstre tager vi afstand fra den tendens, der har været til at søge at lukke munden på bekymrede danskere ved at kalde dem fremmedhadere. […] Forskellen på vores aktuelle problemer og tidligere modtagelse af udlændinge er den, at vi dels i dag modtager udlændinge i langt større antal, dels at de udlændinge, der søger til Danmark, kommer fra kulturer, som ligger meget fjernt fra den danske. Det ville være ansvarsløst ikke at gøre sig den kendsgerning klart.” (s.132)

11) Elisabeth Arnold (R), Politiken, september 1994: “Der er mange ordentlige og retsindige mennesker, der stemmer på V og K. Skylder vi ikke dem en bedre debat? Skal de virkelig have indtryk af, at udlændingepolitik kun handler om at holde alle, der ikke er lyshårede og blåøjede og kan H.C. Andersen udenad, tre skridt fra livet?” (s.171, mine fremhævninger)

12) Forfatter Lene Bagger, Politiken efteråret 1994: “Flygtningenes kulturelle identitet er hverken en hindring for deres integration i det danske samfund eller en trussel mod danskheden.” (s.172)

August 12, 2009 Posted by | bøger, indvandring, islam | Leave a comment

Den heterogene ateisme

Jeg skrev denne kommentar ovre på William Jansen’s blog, og besluttede mig for også at gengive det meste af kommentaren her, da jeg ikke er sikker på, jeg før har fremhævet denne pointe på bloggen:

Ateister har, modsat hvad mange kristne debattører har det med at bilde sig selv ind, i udgangspunktet næsten intet til fælles. ‘Ateisme’ er en meget bred samlebetegnelse, og medlemmer af religion X burde i udgangspunktet antages at have langt mere til fælles end ikke-medlemmer. Religionsmedlemsskab er en positivt defineret størrelse, ateisme er bare medlemsskabets negation; og jo mere udbygget religionen er, jo flere fælles dogmer, ritualer osv. den har, jo mere har de religiøse alt andet lige til fælles, og jo mere forholdsmæssigt heterogen vil den så at sige ateistiske kontrolgruppe være.

Forestil dig to grupper. Den ene gruppe tror på eksistensen af usynlige regnorme, som om natten spiser alt græsset på din græsplæne, for efterfølgende, altid, før du står op, at plante nyt græs, som er vokset frem igen når du vågner. Den anden gruppe gør ikke. Hvilken gruppe har, alt andet lige, mest til fælles?

Her er det også væsentligt at vedkende sig, at mit ‘alt andet lige’ kun er medtaget for at holde eksemplet simpelt. For alt andet er ikke lige. Gruppen som tror på regnormene har normalt også regler om, hvor tidligt man skal gå i seng og stå op, for ikke at forstyrre regnormene. Ikke kun er den første gruppe ikke altid enige om, hvor store regnormene er (et betydende udsagn er langt fra nok til at beskrive de fleste religioners fundament), religionsbegrebet er også mere end bare tro; til det traditionelle religionsbegreb hører også et sæt af religiøse ritualer samt religiøse dogmer i form af moralske værdidomme, som de fleste af troens medlemmer i udgangspunktet antages at bakke op om (gruppe 1 danser nu og da ude på græsplænen for at sikre sig, at ormene ikke efterlader plænen uden græs den følgende morgen/gruppe 1 mener det er moralsk ‘godt’ at fjerne løse blade der ligger på plænen).

Sagt med lidt færre ord: Det er ikke spor underligt, at de kristne kan finde ateister som, af den ene eller anden grund, bakker op om nogle af religion X’s værdidomme. De kan helt sikkert finde rigtigt mange. Det er bare ikke noget særligt stærkt skudsmål mod ‘ateister i al almindelighed’. Ateister har, når man ser på gruppen som helhed, næsten ingenting til fælles.

De kristne islamkritikere ville, hvis de også vil tages seriøst af de ateistiske islamkritikere som tager dette emne alvorligt, gøre klogt i at nuancere deres kritik af ateisterne bare en smule mere, end de normalt har for vane. Hvis kritikken påtænkes at være korrekt og velplaceret, og ikke bare har til formål at ‘score point’ i en strid som er emnet mere eller mindre uvedkomment, bør de kristne, alt andet lige, bruge flere kræfter på at skelne mellem de forskellige ateister, end ateisterne bør bruge på at skelne mellem de kristne. De bør […] gøre sig klart, at nogle af de vantro faktisk trækker en rigtig stor del af læsset i dag.

Et kort addendum. Jeg har tidligere postuleret at antallet af religiøse forestillinger er uendeligt. Herunder følger en sandsynliggørelse af postulatet:

Antag en religiøs forestilling, R, opfylder kriterierne (k1,k2,k3). Jeg kan konstruere en ny religiøs forestilling forskellig fra R, ved at opfinde en ny religiøs forestilling R’, som opfylder kriterierne (k1,k2,k3,k4). Sagt på godt dansk: Din gud er sød, god og tilgivende. Min gud er sød, god, tilgivende og højrehåndet. Det er ikke den samme gud, den samme religiøse forestilling. Det er simpelt at generalisere argumentet: For alle religiøse forestillinger R = R(i), der opfylder kriterierne K = ∑ k(i), i ∈ (1,2,…,n) kan jeg konstruere en religiøs forestilling R’, der er forskellig fra R, ved at tilføje til R(K) en religiøs forestilling k(n+1), der ikke er indeholdt i R.

Hvis vi antager at postulatet er korrekt, hvordan indvirker det så på mit argument om graden af ‘same-ness’ for hhv. religiøse medlemmer af gruppe X og ateister? Det kan jeg ikke rigtigt gennemskue lige nu. Måske vil jeg følge op på posten senere, evt. vha. et nyt opfølgende indlæg.

January 30, 2009 Posted by | islam, religion | 3 Comments

I krigens hus #(?)

Er nu i gang med at genlæse bogen. Lidt godt fra havet:

i) Omtrent 70 pct. af verdens flygtninge er muslimer.

ii) Ud af en samlet befolkning på knap 300 millioner er omtrent 65 millioner voksne analfabeter, heraf to tredjedele kvinder. – tallet stammer fra denne raport, kapitel 4; tallene relaterer til de lande, der er medlemmer af Den Arabiske Liga. Nyere rapporter er tilgængelige her, jeg tror dog ikke nogen af dem specifikt tager denne størrelse op igen (mon ikke Hedegaard i så fald havde brugt de nyere tal?).

iii) “At give islam æren for Averroes og så mange andre strålende tænkere, som tilbragte halvdelen af deres liv i fængsel, blev tvunget under jorden, måtte leve i vanære, hvis bøger blev brændt, og hvis skrifter næsten blev tilintetgjort af de teologiske myndigheder, er som at ville give inkvisitionen æren for Galileis opdagelser og for hele den videnskabelige udvikling, som den ikke var i stand til at forhindre.” (fra et citat af Joseph Ernest Renan bragt i bogen).

iv) Fra den allerførste begyndelse kom den militære rationalitet til at præge det nye religionsfællesskab. At svigte islam var – og er – derfor det samme som at desertere fra en hær, hvilket forklarer de drakoniske straffe, der anvendes mod frafaldne.

Jeg har, så vidt jeg kan se, kun meget overfladisk behandlet bogen her på bloggen (et citat og et indlæg om tørklæder er vist det eneste, det er blevet til indtil videre). Jeg synes bogen fortjener lidt mere end det, så der vil komme et par tekstnære posts mere, såvel som en mere dybdegående vurdering af bogens centrale tese, her på bloggen.

November 22, 2008 Posted by | bøger, islam, religion | Leave a comment

Saudi Arabia facts of the day

i) In Saudi Arabia, for each earner there are 6 dependents.

ii) 6% of the workforce are women.

iii) It is estimated that almost 50% of all marriages end in divorce.

iv) More than half the country’s graduates are women.

v) There are very few things women are allowed to do without asking for male consent first. Women are not allowed to vote or hold political office in Saudi Arabia.

All facts are from Sharmeen Obaid’s documentary Women of the Holy Kingdom, a program sent on DR2 this evening.

January 3, 2008 Posted by | Geography, islam | Leave a comment

Dagens citat

Mens gennemsnitsalderen i Amerika og Europa i dag er omtrent den samme midt i 30erne og i 2050 fortsat vil ligge her i USA, da vil en gennemsnitlig europæer være 53. Vil det sige, at kontinentet går i sort eller muslimsk? Måske ikke, men selv de lyseste befolkningsudsigter er ikke lyse.

Fra dagens kronik i berlingske. Denne sætning er også tankevækkende:

40 procent af danske socialbidrag går ifølge Laqueur til medlemmer af den 5 procent store gruppe af muslimer.

Kronikken i jp, hvor Poul Grooss fortæller lidt om den svenske neutralitetspolitik under 2. Verdenskrig, er også værd at smutte forbi.

August 10, 2007 Posted by | citater, demografi, historie, islam | Leave a comment

   

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 395 other followers