Econstudentlog

Selvforskyldt?

Lidt data:

1) Fertilitetsraten for de Palæstinensiske Territorier (Vestbredden og Gaza) i perioden 2000-2005: 5.63. I perioden 2005-2010: 5.09. (link).

2) Median-alderen for befolkningen i Gaza er 17.4 år. Over halvdelen af befolkningen i Gaza er altså børn eller unge og hvis de boede i Danmark, ville de fleste ikke være gamle nok til at have lov til at købe øl på et diskotek. For Vestbredden er tallet 20.5. (link)

3) Befolkningstætheden i Gaza er verdens 6. højeste i national sammenhæng: Der bor 4,118 mennesker pr. kvadratkilometer.

4) Den forventede levealder ved fødslen i de Palæstinensiske Territorier er 73.4 år. Det er over 6 år over verdensgennemsnittet, og det er højere end lande som Ungarn, Brasilien og Tyrkiet. Og ja, på trods af dette er halvdelen af befolkningen under 18 år i Gaza.

5) Ifølge Maddisons vækstdata formåede de Palæstinensiske Territorier at mere end halvere deres BNP/capita fra 2000 til 2006 (fra 1.397 internationale Geary-Khamis dollars evalueret i 1990 til 678). Selvfølgelig var 2001 og 2002 værst, men områderne havde negativ BNP/capita vækst i samtlige år i perioden.

Helt OT: 13 læsere har indtil nu klikket sig ind på poll-posten, men kun 3 har svaret på poll’en. What gives?

Advertisements

June 2, 2010 Posted by | Data, demografi | Leave a comment

Dagens citat

EU har nu en total fertilitet på 1,53. Det betyder, at hver 100 borgere bliver til 76,5 borgere i næste generation og dermed 58,5 borgere efter to generationer. Og selv om befolkningstallet ikke falder med samme hast pga. forøget levetid er det et udtryk for det såkaldt demografiske potentiale (pensionister får jo ikke børn) – altså Europas magt i fremtiden.

Befolkningsprojektioner viser da også, at EUs indbyggertal vil falde med flere 100 millioner i løbet af de næste 40 år mens befolkningstallene i vores nærområder vil mangedobles. Og det tror jeg ikke, at hverken politikere eller befolkninger har fattet konsekvenserne af.

Link. Det gør jeg heller ikke. Ægypten havde ca. 3 millioner indbyggere da Napoleon i sin tid gik til angreb. Der er lidt under 80 millioner ægyptere i dag. Eksponentiel vækst er noget underligt noget, men så underligt er det heller ikke – og både i forhold til økonomi (vækst, gæld) og i forhold til demografi er det noget, folk tilsyneladende enten simpelthen ikke fatter, eller også bare ikke ønsker at tænke over. Selv små forskelle i vækstrater vokser sig meget store over tid, og de eksisterende forskelle i befolkningsvæksterne på tværs af regioner er i den sammenhæng ganske enorme. Bemærk i øvrigt at en direkte sammenligning af vækstraterne stærkt vil undervurdere konsekvenserne af vækstdivergensen på langt sigt; hvis vi antager, at kvinder i Mellemøsten føder deres børn i en alder af 20 og vi føder vores børn i en alder af 30, vil de Mellemøstlige lande vokse 50 procent hurtigere end os, selv hvis kvinderne føder lige mange børn. Måske taler vi ikke 50 procent, men der er en betragtelig effekt her, som man vil overse, med mindre man er opmærksom på den; forskellene i fertilitetsrater underspiller om noget problemets omfang på langt sigt. De observerede vækstdivergenser er naturligvis interessante både ud fra et intra- og et internationalt perspektiv. Der var ingen skoler med 90 procent muslimske elever i Danmark for 30 år siden, og der vil være mange flere af dem om 30 år, end der er i dag.

April 9, 2010 Posted by | citater, demografi | 5 Comments

Rygning, druk, selvmord, helbredsomkostninger: Et tilbageblik

Alle data er fra OECD, som har meget mere (følg linket øverst med nøgleindikatorer, det er der tallene stammer fra).

tobaksforbrug

Alkoholforbrug

Selvmord

Sundhedsudgifter, pct. af BNP

Sundhedsudgifter, offentlig andel

levetid

Nogle observationer:

1) Faldet i tobaksforbruget overvurderes sandsynligvis i disse data. Min hypotese er, at hvor andelen af rygere, som ryger dagligt, unægteligt er faldet voldsomt i perioden, har andelen af rygere, som ryger ofte men ikke hver dag (“festrygere” mv.), været stigende i perioden. Men det er nu engang umuligt at komme udenom, at der er tale om et ganske markant fald i perioden, især blandt mændene. I 1967 røg mere end 2 ud af 3 af de mænd som indgik i opgørelsen (70%), mens der i 2006 var tale om blot hver fjerde (26%). For kvinderne har faldet ikke været helt så markant; de er gået fra 47 til 23 % – bemærk i øvrigt at de to køns andel af rygere, hvis vi kan stole på disse data, er konvergeret næsten fuldstændigt i perioden: Og grunden til at kvinder og mænd ryger næsten lige meget i dag, er ikke at kvinderne ryger mere end før, men derimod at flere mænd har kvittet tobakken eller aldrig er begyndt at ryge. Et supplerende mål for rygningens omfang, der ville være rart at have, var cigaretter røget/dag/ryger – hvis alle rygere ryger i snit dobbelt så mange cigaretter i dag som rygerne gjorde i 60erne, så er der mange ting, der er lidt vanskelige at konkludere nærmere på i sundhedssammenhæng, og selvom forskellen nu nok ikke er så stor endda, føjer det forhold at vi ikke ved noget om forbruget opgjort i forbrugsenheder (antal cigaretter, gram nikotin eller noget helt tredje) et ekstra lag af usikkerhed til, når vi skal tolke data. Dette mål er især en relevant parameter, fordi helbredseffekten af rygning ikke alle steder i det relevante interval er lineær i antallet af cigaretter; således forværrer springet fra nul til eksempelvis to cigaretter om dagen helbreddet betydeligt mere end hoppet fra 2 til 4.

Andelen af danskere, der ryger dagligt, korrelerer på øjemålet i øvrigt ret godt med den forventede levealder. Husk i den forbindelse, at selvom de fleste primært forbinder rygning med luftvejssygdomme (KOL, kronisk bronkitis mv.) og cancer (primært lunge- og strubekræft), koster rygning også adskillige tusinde menneskeliv som følge af hjerte-kar sygdom, en risikofaktor som mange desværre ofte har det med at glemme eller undervurdere, når de evaluerer risikoen forbundet med rygning. Rygning i sig selv mere end fordobler risikoen for at dø af en blodprop.

2) Alkoholforbruget vokser eksplosivt frem til den første oliekrise, og fordobles i starten af perioden i løbet af bare 15 år. Efter den eksplosive udvikling i 60erne og til dels 70erne har forbruget stabiliseret sig betydeligt, og hvis man bruger 1976 som basisår har forbruget ikke på noget tidspunkt siden afveget med mere end 10 procent. Så hvad skete der i 60’erne? Befolkningen blev rigere og havde nu endelig råd til alkohol? Alkoholkulturen ændredes? Det blev lovligt at reklamere for alkoholiske produkter? Der var store ungdomsårgange født i efterkrigstiden, og de blev i løbet af 60erne gamle nok til at drikke og opføre sig åndssvagt? Andre forklaringer? Ungdomsoprøret er ikke nogen god forklaringsmodel, det kommer mindst et årti for sent til at forklare denne udvikling.

3) Det opgivne mål for selvmord er faldet meget set over perioden som en helhed; fra et udgangspunkt i 1960 på 427 tabte leveår pr. 100.000 indbyggere var tallet i 2006, 201, under det halve. Tallet har generelt været faldende siden 1980, hvor det toppede med 643. Tallet tog et ordentligt hop fra 1978 til 1980, hvor det steg med hele 40 procent (!) – 2. oliekrise kostede helt bogstavelig talt flere hundrede menneskeliv herhjemme, det er svært at finde andre forklaringer.
Man skal huske på, at dette tal ikke tæller mange pensionisters selvmord med, da folk over 69 år ikke er med i opgørelsen. Det er lidt uheldigt, fordi netop dette tal har været stigende i perioden; i 2005 blev næsten hver tredje selvmord herhjemme foretaget af folk over 65 år, og den højeste selvmordsrate blandt nogen aldersgruppe herhjemme er -raten for mænd over 80 år. Selvom der ikke går så mange leveår tabt, når individer i denne aldersgruppe begår selvmord, kan man let komme til at undervurdere selvmordsomfanget, hvis man smider de gamle ud af samplen og i øvrigt heller ikke opgør et tal for antallet af selvmord, men kun antallet af tabte leveår.

4) Sundhedsudgifternes udvikling var anderledes end jeg havde forestillet mig. Reelt har det i hele perioden ligget inden for et ret snævert bånd på 8-10 procent af BNP, og det er svært at få øje på nogen stærkt stigende trend i perioden. Man kan dog godt – i forhold til udviklingen fremover – diskutere, om der har været tale om et strukturelt skifte sidst i perioden: I perioden 2000 til 2007 var der ingen år, hvor -udgifterne faldt, og det er den eneste periode i samplen med så lang tids uafbrudt ikke-negativ vækst.

5) Når det kommer til det offentliges andel af sundhedsudgifterne, var den da Nyrup kom til magten 82.7 procent, og det var den også da han forlod Statsministeriet i 2001. Tallet er siden, bl.a. under Lars løkke’s ledelse (2001-2005) vokset til 84.5 procent. Det er værd at bemærke, at private ydelser som finansieres af det offentlige også tæller med i denne statistik, og det er derfor ikke korrekt på sektorniveau at sætte lighedstegn mellem finansieringsandelen og arbejdsbyrdeandelen – der er næppe tvivl om, at en større del af sundhedsydelserne end under Nyrup i dag produceres af det private erhvervsliv. Om dette, altså øget privat produktion af sundhedsydelser på det offentliges regning, så for øvrigt har været en væsentlig driver for de voksende sundhedsomkostninger siden årtusindskiftet, er et godt spørgsmål; jeg ville ikke i udgangspunktet være afvisende over for en sådan hypotese.

6) Den forventede levealder er vokset i perioden. Børn født i dag kan i snit forvente at dø ca. 6 år senere end de kunne, hvis de var født i 1960. Det er lidt over et år pr. årti, eller måske 3 leveår mere pr. generation. Det er, synes jeg, sådan set ikke så meget, hvis man tænker lidt over det.

Var det en god post? Lærte du noget, du ikke vidste allerede, eller var alt det her “old news”? Har du noget at tilføje? Bør jeg holde igen med den slags data-pakkede posts fremover? Fortæl, fortæl…

September 15, 2009 Posted by | Data, demografi, Sundhed | 2 Comments

Lidt tal – demografi, familieforhold m.v.

Her er linket hvorfra nedenstående oplysninger stammer. Der er tale om en SFI-rapport ved navn Familiens udvikling i det 20. århundrede – Demografiske strukturer og processer. Rapporten er udarbejdet af Mogens Nygaard Christoffersen.

1) I 1974 var det […] halvdelen af de 17-årige, der var under uddannelse, mens det i 1990/91 og 2000 var omkring 90 pct.

2) Figur 3.4, side 32, er yderst interessant og er – selvom de nyeste tal er fra 2001 – tæt på at besvare et spørgsmål, jeg længe har ønsket at kende svaret på: Hvad er sandsynligheden for, at en tilfældig udtrukket kvinde på min egen alder lever sammen med en fast partner eller ægtefælle (sagt på en anden måde: Hvor mange af de potentielle partnere er allerede ude af billedet?). Det relevante tal for mig på nuværende tidspunkt, hvis tallene også holder i dag, er ca. 40 procent.

3) Blandt ægtefæller og samlevende var aldersforskellen mellem partnerne i 2002/2003 for 86 procents vedkommende mindre end 6 år, jf. Tabel 4.1.

4) I Danmark var 31 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 2002, mellem parter, hvor den ene eller begge var fraskilte. Har ikke kunnet finde nyere tal for dette, men et par af de øvrige tal fra denne sektion er opdateret i den gratis sektion af statistikbanken, så de følger her: Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd var i 2008 34,8 år, for kvinder 32,4, og for alle viede var de tilsvarende tal hhv. 38,3 og 35,7 år – jf. dst-publikationen Vielser og skilsmisser 2008.

5) I 1965 var kvindens alder i gennemsnit 22,7 år, men i 2001 var kvindens alder 28,3 år ved første barns fødsel. I 2007 var tallet iflg. dst. 29,2 år, mens den gennemsnitlige alder for samtlige fødende kvinder var 30,4 år.

6) Andelen af levendefødte børn født uden for ægteskab udgjorde i 2001 ca. 45% af alle levendefødte børn. På det tidspunkt havde andelen ligget stabilt inden for et par procents afvigelse på dette niveau i over 15 år (så tallet er næppe ændret betydeligt fra 2001 til i dag). I 1970 var det kun 11 procent af alle børn, der fødtes uden for ægteskabet.

7) Andelen af alle individer over 16 år, der bor alene (uden ægtefælle eller samlever), har siden 1970 og frem til i dag ligget næsten konstant på omkring 33%, med kun få procents udsving i perioden.

8 ) befolkningen i 1881, som var på næsten 2 mio. indbyggere, havde det samme antal fødsler årligt, som vi har i dag.

9) Ud af 100 fødsler var omkring 12 af børnenes mødre teenagere i 1964, mens det i 2002 var 1,5 ud af hver hundrede nyfødte, der havde en moder, der var under 20 år.

10) Den generelle abortkvotient er antal legale aborter pr. år pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen 15-49-årige. Den generelle abortkvotient er faldet fra 23,7 i 1975 til 12,0 i 2002.For den fødselsårgang, der blev født i 1966, nåede 2,9 pct. af pigerne at blive mødre, inden de fyldte 20 år, hvorimod 5,7 pct. af dem nåede at få en provokeret abort, mens de var teenagere.

11) 25 procent af alle kvinder over 40 år havde i 2001 fået mindst tre levendefødte børn, inden de blev 40 år.

12) I løbet af 2002 blev 1,4 pct. af de bestående ægteskaber opløst ved skilsmisse. I 2008 var tallet 1,35 pct., jf. dst. Hvis vi i stedet for at tænke i procent tænker i absolutte tal, var antallet af skilsmisser i Danmark i 2008 14.695, eller ca. 40 om dagen.

13) En registerundersøgelse af børn født 1986 viste, at 60 pct. levede sammen med begge forældre, da de fyldte 17 år.En analyse foretaget på grundlag af levekårsundersøgelsen fra 1986 viser, at omkring 4,4 pct. af de 30-39-årige i løbet af deres barndom havde oplevet, at den ene forælder døde. I stedet for at regne med, at knap 40 pct. på et eller andet tidspunkt i løbet af barndommen vil opleve, at forældrene flytter fra hinanden, er det derfor mere rimeligt at regne med omkring en tredjedel.

14) Danske registeropgørelser baseret på hele befolkningen viser, at omkring hver niende af samtlige børn, der ikke bor sammen med begge forældre, i dag bor hos faderen. Han er i disse tilfælde enten enlig eller samlevende med en stedmoder til barnet.Tilsvarende norske undersøgelser viser, at det i gennemsnit var omkring 87-89 pct., der boede hos moderen efter skilsmissen.

August 23, 2009 Posted by | Data, demografi, historie | Leave a comment

Dagens citat

Mens gennemsnitsalderen i Amerika og Europa i dag er omtrent den samme midt i 30erne og i 2050 fortsat vil ligge her i USA, da vil en gennemsnitlig europæer være 53. Vil det sige, at kontinentet går i sort eller muslimsk? Måske ikke, men selv de lyseste befolkningsudsigter er ikke lyse.

Fra dagens kronik i berlingske. Denne sætning er også tankevækkende:

40 procent af danske socialbidrag går ifølge Laqueur til medlemmer af den 5 procent store gruppe af muslimer.

Kronikken i jp, hvor Poul Grooss fortæller lidt om den svenske neutralitetspolitik under 2. Verdenskrig, er også værd at smutte forbi.

August 10, 2007 Posted by | citater, demografi, historie, islam | Leave a comment