Econstudentlog

Sygdomsforebyggelse (iv)

Jeg kom lidt væk fra bogen pga. ting relateret til semesterstart, men jeg var sådan set ikke helt færdig med den. Der vil komme mindst en post mere udover denne, måske allerede senere i dag. Som allerede nævnt indeholder den rigtigt mange ting, alle i en eller anden forstand ‘burde vide’ – eller som minimum ville have glæde af at vide – men som bestemt ikke alle ved. Citater fra kapitel 13 og frem:

i. “Brystkræft (cancer mammae) er den hyppigst forekommende ondartede lidelse blandt danske kvinder og udgør sammen med lungekræft den hyppigste kræft-relaterede dødsårsag. […] En dansk kvinde har i dag i gennemsnit en livstidsrisiko for at udvikle brystkræft på ca. 10 %. […] En kvinde hvis mor eller søster har haft brystkræft, har i gennemsnit en fordoblet risiko for selv at udvikle sygdommen. […] Generelt er det påvist at der er en direkte sammenhæng mellem det antal af menstruationer en kvinde har i sit liv, og hendes risiko for at få brystkræft.”

Altså: Færre menstruationer -> lavere risiko. Graviditeter mindsker risikoen og tidlig pubertet (pubertas præcox) øger den.

“Fedtvæv indeholder et enzym der kan omdanne hormonforstadier til aktivt østrogen. Denne østrogenproduktion er uden større betydning før overgangsalderen, men udgør efter overgangsalderen den væsentligste østrogenkilde. Derfor er fedme en risikofaktor hos kvinder efter overgangsalderen hvor mellem to tredjedele og tre fjerdedele af alle brystkræfttilfælde optræder. […] Det er beregnet at for hver fem kilo vægtøgning, stiger brystkræftrisikoen med 7 %. Ud over at øge risikoen for at få brystkræft forværrer fedme også prognosen for de kvinder der har udviklet sygdommen.”

ii. “De organer der udgør fordøjelseskanalen, eller som har udførelsesgange der munder ud i fordøjelseskanalen, er udsat for en direkte påvirkning som følge af de elementer der passerer med føden. Stofferne kan enten selv direkte være skadelige eller ved metabolisering i tarmkanalen omdannes til skadelige derivater. […] Det ene stof som vides at forårsage mest skade i gastrointestinalkanalen, er alkohol der ved et uhensigtsmæssigt stort indtag kan medvirke til at fremkalde cancer i oropharynx (svælg), larynx (strube), esofagus (spiserør), ventrikel (mavesæk) og hepar (lever). Helt specifikke sygdomme som udelukkende skyldes alkohol, er alkoholisk gastritis (“maveirritation”), fedtlever, hepatitis og cirrose (skrumpelever). Alkohol er således ansvarlig for 50 % af alle cirroser samt for 42 % af de akutte og 60 % af de kroniske tilfælde af pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse)” […]

“Et [alkohol]forbrug på ti genstande pr. dag i 15 år medfører 50 % risiko for cirrose. Cirrose må betegnes som en farlig sygdom idet mere end en tredjedel af de nydiagnosticerede tilfælde dør inden for det første år. […] “I de senere år er der flere undersøgelser der tyder på at et overforbrug af alkohol og tobak påvirker resultatet af større abdominalkirurgiske indgreb […] komplikationsfrekvensen er tredoblet ved et forbrug på fem eller flere genstande dagligt. Fire ugers præoperativ afholdenhed er formentlig nok til at halvere komplikationerne efter kolorektal resektion (operation på tyktarm og endetarm) (Tønnesen m.fl. 1999).”

iii. “Knogleskørhed betegnes ikke som en sygdom, men er en tilstand hvor knoglemasse og knoglestyrke er reduceret i en sådan grad at der kan opstå brud ved beskeden belastning […] Ifølge prognoser vil forekomsten af hoftebrud på verdensplan stige fra ca. 1,7 millioner pr. år i 1990 til ca. 6,3 millioner pr. år i 2050 […] På globalt niveau er optræden af hoftebrud også mere end tre gange så hyppig hos kvinder som hos mænd. Ser man derimod på forholdene i de forskellige verdensdele og i de enkelte lande, er der stor forskel i denne kønsratio. I de fleste vestlige lande er forholdet for hoftebruds vedkommende ca. 2:1 […] Kalciumindtagelsen, og derved mængden af kalcium indbygget i knoglevævet, har afgørende betydning for optræden af knogleskørhed. Den maksimale mængde af totalkalcium i knoglerne opnås i 30-årsalderen, det er den såkaldte “peak bone mass”. Størrelsen af denne er afgørende for risikoen for knogleskørhed. Jo højere peak bone mass, desto mere kalcium kan knoglerne tåle at miste før knogleskørhed indtræder. Hos kvinder er der således efter klimakteriet et årligt knoglevævskalciumtab i de første 5-10 år på 2-4 %, og herefter på ½-1 %, mens der hos mænd kun sker et aldersmæssigt tab på ½-1 % årligt, stigende i seniet hos begge køn. […] Den mest effektive forebyggelse af knogleskørhed består i at opnå så høj en peak bone mass som muligt i 30-årsalderen. Grunden lægges allerede i barndommen og den vigtigste rolle spiller kosten, men andre livsstilsfaktorer, som fysisk aktivitet, cigaretrygning og større alkoholforbrug, er også afgørende.” […]

“Risikofaktorer:

*familiær disposition
*Spinkel knoglebygning
*Høj alder
*Tidligt klimakterium (under 45 år)
*Lille indtagelse af kalcium og vitamin D
*Lav fysisk aktivitet – længerevarende sengeleje
*Tobak og stort alkoholforbrug
*Sygdomme med indvirkning på knoglesystemet
*Medikamenter med indvirkning på knoglesystemet, fx binyrebarkhormon”

iv. Jeg slutter af med et par små bidder fra fortiden: “Det er dog dokumenteret gennem talrige undersøgelser at kondomet er en populær prævention blandt unge – godt 60 % anvender kondom ved første samleje.”

Altså, ca. 40 % havde omkring årtusindskiftet ubeskyttet sex ved første samleje. Gad vide hvad tallet er i dag?

“Medicinalstatistikken viser at i 2001 benytter ca. 340.000 danske kvinder p-piller.” Ifølge statistikbanken var der 1,318 millioner danske kvinder i alderen 14-50 år i år 2001, så tallet svarede på daværende tidspunkt til ca. hver fjerde kvinde i den fødedygtige alder. Igen, gad vide hvad tallet er i dag? Ja, jeg ved godt at der er en betydelig aldersvariation i forbrugsmønstret.

September 3, 2011 - Posted by | bøger, Data, Sundhed

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: