Econstudentlog

Khan Academy stuff of interest

September 3, 2011 Posted by | History, Khan Academy, Lectures, Physics | Leave a comment

Sygdomsforebyggelse (iv)

Jeg kom lidt væk fra bogen pga. ting relateret til semesterstart, men jeg var sådan set ikke helt færdig med den. Der vil komme mindst en post mere udover denne, måske allerede senere i dag. Som allerede nævnt indeholder den rigtigt mange ting, alle i en eller anden forstand ‘burde vide’ – eller som minimum ville have glæde af at vide – men som bestemt ikke alle ved. Citater fra kapitel 13 og frem:

i. “Brystkræft (cancer mammae) er den hyppigst forekommende ondartede lidelse blandt danske kvinder og udgør sammen med lungekræft den hyppigste kræft-relaterede dødsårsag. […] En dansk kvinde har i dag i gennemsnit en livstidsrisiko for at udvikle brystkræft på ca. 10 %. […] En kvinde hvis mor eller søster har haft brystkræft, har i gennemsnit en fordoblet risiko for selv at udvikle sygdommen. […] Generelt er det påvist at der er en direkte sammenhæng mellem det antal af menstruationer en kvinde har i sit liv, og hendes risiko for at få brystkræft.”

Altså: Færre menstruationer -> lavere risiko. Graviditeter mindsker risikoen og tidlig pubertet (pubertas præcox) øger den.

“Fedtvæv indeholder et enzym der kan omdanne hormonforstadier til aktivt østrogen. Denne østrogenproduktion er uden større betydning før overgangsalderen, men udgør efter overgangsalderen den væsentligste østrogenkilde. Derfor er fedme en risikofaktor hos kvinder efter overgangsalderen hvor mellem to tredjedele og tre fjerdedele af alle brystkræfttilfælde optræder. […] Det er beregnet at for hver fem kilo vægtøgning, stiger brystkræftrisikoen med 7 %. Ud over at øge risikoen for at få brystkræft forværrer fedme også prognosen for de kvinder der har udviklet sygdommen.”

ii. “De organer der udgør fordøjelseskanalen, eller som har udførelsesgange der munder ud i fordøjelseskanalen, er udsat for en direkte påvirkning som følge af de elementer der passerer med føden. Stofferne kan enten selv direkte være skadelige eller ved metabolisering i tarmkanalen omdannes til skadelige derivater. […] Det ene stof som vides at forårsage mest skade i gastrointestinalkanalen, er alkohol der ved et uhensigtsmæssigt stort indtag kan medvirke til at fremkalde cancer i oropharynx (svælg), larynx (strube), esofagus (spiserør), ventrikel (mavesæk) og hepar (lever). Helt specifikke sygdomme som udelukkende skyldes alkohol, er alkoholisk gastritis (“maveirritation”), fedtlever, hepatitis og cirrose (skrumpelever). Alkohol er således ansvarlig for 50 % af alle cirroser samt for 42 % af de akutte og 60 % af de kroniske tilfælde af pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse)” […]

“Et [alkohol]forbrug på ti genstande pr. dag i 15 år medfører 50 % risiko for cirrose. Cirrose må betegnes som en farlig sygdom idet mere end en tredjedel af de nydiagnosticerede tilfælde dør inden for det første år. […] “I de senere år er der flere undersøgelser der tyder på at et overforbrug af alkohol og tobak påvirker resultatet af større abdominalkirurgiske indgreb […] komplikationsfrekvensen er tredoblet ved et forbrug på fem eller flere genstande dagligt. Fire ugers præoperativ afholdenhed er formentlig nok til at halvere komplikationerne efter kolorektal resektion (operation på tyktarm og endetarm) (Tønnesen m.fl. 1999).”

iii. “Knogleskørhed betegnes ikke som en sygdom, men er en tilstand hvor knoglemasse og knoglestyrke er reduceret i en sådan grad at der kan opstå brud ved beskeden belastning […] Ifølge prognoser vil forekomsten af hoftebrud på verdensplan stige fra ca. 1,7 millioner pr. år i 1990 til ca. 6,3 millioner pr. år i 2050 […] På globalt niveau er optræden af hoftebrud også mere end tre gange så hyppig hos kvinder som hos mænd. Ser man derimod på forholdene i de forskellige verdensdele og i de enkelte lande, er der stor forskel i denne kønsratio. I de fleste vestlige lande er forholdet for hoftebruds vedkommende ca. 2:1 […] Kalciumindtagelsen, og derved mængden af kalcium indbygget i knoglevævet, har afgørende betydning for optræden af knogleskørhed. Den maksimale mængde af totalkalcium i knoglerne opnås i 30-årsalderen, det er den såkaldte “peak bone mass”. Størrelsen af denne er afgørende for risikoen for knogleskørhed. Jo højere peak bone mass, desto mere kalcium kan knoglerne tåle at miste før knogleskørhed indtræder. Hos kvinder er der således efter klimakteriet et årligt knoglevævskalciumtab i de første 5-10 år på 2-4 %, og herefter på ½-1 %, mens der hos mænd kun sker et aldersmæssigt tab på ½-1 % årligt, stigende i seniet hos begge køn. […] Den mest effektive forebyggelse af knogleskørhed består i at opnå så høj en peak bone mass som muligt i 30-årsalderen. Grunden lægges allerede i barndommen og den vigtigste rolle spiller kosten, men andre livsstilsfaktorer, som fysisk aktivitet, cigaretrygning og større alkoholforbrug, er også afgørende.” […]

“Risikofaktorer:

*familiær disposition
*Spinkel knoglebygning
*Høj alder
*Tidligt klimakterium (under 45 år)
*Lille indtagelse af kalcium og vitamin D
*Lav fysisk aktivitet – længerevarende sengeleje
*Tobak og stort alkoholforbrug
*Sygdomme med indvirkning på knoglesystemet
*Medikamenter med indvirkning på knoglesystemet, fx binyrebarkhormon”

iv. Jeg slutter af med et par små bidder fra fortiden: “Det er dog dokumenteret gennem talrige undersøgelser at kondomet er en populær prævention blandt unge – godt 60 % anvender kondom ved første samleje.”

Altså, ca. 40 % havde omkring årtusindskiftet ubeskyttet sex ved første samleje. Gad vide hvad tallet er i dag?

“Medicinalstatistikken viser at i 2001 benytter ca. 340.000 danske kvinder p-piller.” Ifølge statistikbanken var der 1,318 millioner danske kvinder i alderen 14-50 år i år 2001, så tallet svarede på daværende tidspunkt til ca. hver fjerde kvinde i den fødedygtige alder. Igen, gad vide hvad tallet er i dag? Ja, jeg ved godt at der er en betydelig aldersvariation i forbrugsmønstret.

September 3, 2011 Posted by | bøger, Data, Sundhed | Leave a comment

Voting

“Of course, it is unlikely that one’s vote decides the outcome of the election. One’s vote has an impact on the outcome only when (1) the votes of all other voters are evenly split between the two candidates, or (2) one’s preferred candidate would lose by one vote if one did not vote.
[…]
P [the probability that your vote is decisive] has been calculated in several ways. Under one approach, each voter can be viewed as picking a ball out of a bag in which p fraction of the balls are labeled candidate 1 and (1 – p) are labeled candidate. Each voter is assumed to have a prior as to what p is. If there are N voters and N is odd, then P1 for any voter is simply the probability that exactly one half of the remaining (N – 1) voters would pick a ball labeled candidate 1 and the remaining one half would pick a ball labeled candidate 2, given this voter’s prior p. P then becomes:

P = 3e^[(-2)(N-1)(p-½)^2]/[2*(2PI(N-1))^(½)]

P declines as N increases, and as p diverts from 1/2.” […]

“Voters do not decide how to vote by picking balls out of hats. On election day, it is more reasonable to assume that all voters are committed to voting for either candidate 1 or candidate 2. Each voter has some prior, p, of the fraction of the population of potential voters who are committed to candidate 1, based perhaps on preelection polls. The rational voter knows, however, that this p is measured with error. Thus, in deciding whether to vote, a rational voter must calculate the probability that her vote will make or break a tie, given p, and the inaccuracy with which it is estimated. This probability is inversely related to (Np (1-p))^(½), the standard deviation of the estimated number of people voting for candidate 1, and thus also becomes infinitesimal as N becomes large.(3)

Several people have noted that the probability of being run over by a car going to or returning from the polls is similar to the probability of casting the decisive vote.(4) If being run over is worse than having one’s preferred candidate lose, then this potential cost of voting alone would exceed the potential gain, and no rational self-interested individual would ever vote. But millions do, and thus the paradox.

There are essentially three ways around the paradox: (1) redefine the rational voter’s calculus so that the rational action is now to vote; (2) relax the rationality assumption; (3) relax the self-interest assumption. All three routes have been pursued.” […and the rest of the chapter deals with these]

From Mueller, chapter 14: The paradox of voting. Note that if you relax the also somewhat unrealistic assumption that everybody know who they’ll vote for beforehand, voting becomes more risky and thus less attractive given risk averse voters.

There’s an election coming up and it’s likely that I’ll post a bit more on related matters in the time to come. Before people start to claim in the comments section that Danes are people who care a lot about the poor and stuff and that’s why we usually have a relatively high voter turnout from an international perspective, actually some of the numbers are telling a quite different story. Dealing with the economic aspects of voting, we’re a bunch of selfish bastards compared to other countries:

“More direct comparisons with Hudson and Jones’s test of the ethical voter hypothesis are obtained in studies of economic voting, which estimate the relative weights placed on egotropic and sociotropic variables. Egotropic variables measure voter expectations regarding the effect of the government’s policies on the voter’s own income, employment status, and so on. Sociotropic variables measure voter expectations regarding the effect of the government’s policies on the economy at large, that is, on the welfare of all citizens. By linking voters’ support for the government to their answers to these sorts of questions, researchers have been able to estimate equivalents to θ in (14.4), where θ = 1 implies full weight on sociotropic variables, and θ = 0 implies full weight on the egotropic variables. Estimates of θ falling between 0.5 and 1.0 have been made for the United States, the United Kingdom, France and Germany.(20) Only Danish voters seem to conform largely to the egotropic economic man assumption in studies by Nannestad and Paldam (1996, 1997). They estimate a θ for Denmark of about 0.15.(21)”

When it comes to voting, just like in the case of lotteries it’s easy to argue the math but hard to argue the preferences. If you derive pleasure from voting, by all means vote. At least as long as the pleasure you derive from voting is relatively unrelated to the impact your vote will have on the election outcome.

September 3, 2011 Posted by | Books, Economics, politics | 2 Comments