Econstudentlog

Promoting the unknown, a continuing series

One of my birthday presents I got earlier this month was Beethoven’s Complete Piano Concertos, played by Brendel and the Chicago Symphony Orchestra. In my opinion, Brendel was (he announced his retirement last year and is no longer active as a concert pianist) one of the finest interpreters of Beethoven’s music.

Advertisements

August 30, 2009 Posted by | Music | Leave a comment

Rationing: A fact of life

Limiting health care’s availability by the criterion of personal wealth rightly offends our sense of the dignity of the individual. Are the lives of the poor not of the same intrinsic value of those of the wealthy? To be fair, it is rare in the United States that poverty alone prevents the uninsured poor from receiving lifesaving intervention in a healthcare crisis. A poor man having a heart attack is not turned away from the emergency room, nor is the poor woman in labor sent away to have her baby at home. (I am not arguing that such enormities never occur, but the fact that such occurrences remain scandalous and newsworthy is a testament to their rarity.) Yet it is equally undeniable that the poor get a lesser share of the preventive care that can maintain health or of the quotidian care for the less dramatic challenges to their health.

There are two major alternatives to the allocating of health care on the basis of personal wealth. Both involve a large number of individuals agreeing (or having imposed on them) that the amount of health care they receive will not be in strict accord to how much they have paid for it. The cost will be distributed over the healthy as well as the sick, even though the benefit will inure only to those who are ill or who need health care to prevent illness. People accept the certainty of a bearable cost to avoid the risk of an unbearable one. But to the extent that these collective programs sever the connection between paying for health care and receiving it, they generate increased demand for health care. The individual feels that he has already paid for health care. When he is sick, or thinks that he is sick, he feels fully entitled to care with no consideration of cost. After all, he has already paid for it, hasn’t he? Given the limited amount of health care that may be bought with the aggregate funds of the group, this untrammeled demand for it must always result in rationing. This is true whether the collective effort is a private insurance plan or a government program. Rationing is inevitable in all collective health care financing schemes.

Rationing must occur, but it need not be admitted. Denying the truth of rationing is more common in government-run health care schemes than private ones, because the government is reluctant to have the people know this ugly fact. Government-run programs, therefore, are more likely to disguise the rationing. This plausibly deniable form of limiting health care is called implicit healthcare rationing, and it assumes many forms. Rationing by termination occurs when patients are discharged from the hospital earlier than is medically optimal. Rationing by dilution occurs when second-best rather than first-best treatment is provided. Rationing by rejection or redirection involves healthcare providers turning away patients whose care will be inadequately reimbursed. This is commonly seen now in the Medicare and Medicaid programs, because those programs reimburse providers at a rate substantially lower than private insurance plans. Perhaps more common than those forms of rationing is rationing by delay, as exemplified by the outrageous amount of time patients in Canada must wait for hip replacement surgery or colonoscopy. The unifying theme in all these forms of implicit rationing is that, without admitting it, they force some patients to forego medical care that they want and are ostensibly entitled to receive.

All modern societies ration health care. A wise society considers the options and chooses a method of doing so which best conforms to its values and capabilities. Thus we come to the terrible question we would so very much like to avoid: How shall we ration health care? How shall we explicitly ration it? So noxious a question is this, so offensive in its tacit assumptions and implications, that most politicians and wishful thinkers will deny that we need to address it at all. They will argue that the fundamental problem is one of distribution, not one of unmeetable demand. They will argue, with more enthusiasm than evidence, that an emphasis on preventive care would substantially reduce aggregate demand. Some will say we must reduce the role of government; others will argue that we should augment it. If only we will adopt their plan—they’ll say—waste, fraud, and abuse will be abolished. There will be chicken—or at least chicken soup—in every pot, and a vaccine in every arm. People love honesty, but they hate the truth. To frankly acknowledge and address the ineluctable reality of healthcare rationing is not merely to touch the proverbial third rail of American politics; it is to lie across the tracks in front of the onrushing train.

Come, let us speak of unpleasant things. How is health care to be rationed? Who gets the short end of the stick?

I’ve quoted extensively from the post, but I urge you to read it in full. The author is Eric Chevlen, an oncologist.

HT: Megan McArdle.

August 29, 2009 Posted by | Economics, Health Economics | 2 Comments

Quote of the day

“An old guy’s wife tells him to go to the butcher shop and get some meat. He goes to the butcher shop and stands in line for hours. Finally the butcher says, “We’re out of meat.” The old guy blows his top. He yells, “I am a worker! I am a proletarian! I am a veteran of the Great Patriotic War! I have fought for socialism all my life, and now you tell me you’re out of meat! What kind of a system is this?! You are fools! You are thieves! . . . ” A big man in a trench coat comes up to the old guy and says, “Comrade, Comrade, not so loud. In the old days you know what they would do if you said such things.” The big man in the trench coat makes a pistol motion with his hand. He says to the old guy, “Calm down and go home.” The old guy shrugs and leaves. He comes back empty-handed, and his wife says, “What’s the matter, are they out of meat?” “Worse than that,” says the old guy, “they’re out of bullets.”

P.J. O’Rourke, via Samizdata.

August 28, 2009 Posted by | communism | Leave a comment

Et delt folk 3

Mine tidligere posts om bogen kan læses her og her. Ligesom post # 2 vil posten her indeholde en række udvalgte citater fra bogen. Som altid er citater i kursiv:

1) Poul Nyrup, Det Fri Aktuelt, 14. december 1994: “Det tjener intet formål at rejse nye billeder, der appellerer til frygt og bekymring i befolkningen.” (s.175)

2) Morten Kjærum, leder af Center for Menneskerettigheder, Jyllandsposten d. 18 december 1994: Beskyttelse af etniske minoriteters basale behov som f.eks. bolig, arbejde, uddannelse og ret til indgåelse af ægteskab kan ikke overlades majoritetsbefolkningens forgodtbefindende og populistiske strømninger. (s.176)

3) Poul Nyrup, forespørgselsdebat i Folketinget, 4. april 1995: Grundlaget [for den danske udlændingepolitik – MUJ’s tilføjelse] er lige så klart og entydigt: Danmark skal og vil fastholde et humanistisk grundsyn på udlændingeområdet. Vi skal naturligvis hjælpe, fordi vi i vidt omfang er forpligtet hertil gennem internationale konventioner, men vi skal først og fremmest gøre det, fordi vi som et humanistisk indstillet, fredeligt og velstående land har en menneskelig forpligtelse hertil. […] Mange danskere er også bekymrede for de kulturelle og værdimæssige brydninger, der uundgåeligt kommer i et samfund med flere udlændinge; men heller ikke her må vi isolere os. Der er brug for samtale og dialog mellem udlændinge og danske. […] Danmark skal have en humanistisk, men samtidig ansvarlig udlændingepolitik. Det har været regeringens linje, og sådan vil vi fortsætte. (s.184, mine fremhævninger)

4) Elisabeth Arnold (R), fra Folketingsforhandlinger 1995: Det er tit brugt som skældsord og skræmmebillede, at Danmark ikke skal være et multietnisk samfund. Til det vil jeg svare: Danmark er [MUJ’s fremhævning] et multietnisk samfund. […] Det radikale Venstre opfatter det som en meget stor opgave at arbejde med at bekæmpe danskernes frygt for alt det, der er anderledes. Vi må være med til at sørge for, at danskerne opdager, at selv om man er anderledes, kan man godt være et fredeligt, flittigt og hyggeligt menneske. (s.188, med mindre andet anført mine fremhævninger)

5) Klaus Rothstein, Dansk Flygtningehjælp, oktober 1995: Det er vigtigt at slå fast, at nationalitet og religion ikke spiller nogen rolle, når der begås kriminalitet. Når asylsøgere, flygtninge eller indvandrere gør noget ulovligt, skyldes det altså ikke deres kulturbaggrund. Det er snarere de sociale og økonomiske forhold, der gør sig gældende. (s.193)

6) Et spørgsmål om procenter. I BT d. 27. maj 1996 blev Birthe Weiss interviewet. På et spørgsmål om, hvorvidt Birthe Weiss egne tal for, hvor mange udlændinge der var i Danmark (4%), var dækkende, eftersom tallene ikke dækkede de indvandrere, der allerede var blevet naturaliseret, svarede Weiss: Jeg vil ikke anerkende den målestok. For hvis man er dansk statsborger, hører man automatisk med til den danske befolkning. (s.199)

7) Uffe Stormgaard, Dansk Flygtningehjælp, Frederiksborg Amts Avis, 8. juni 1996: Nej, jeg tror slet ikke, danskere er racister. Racismen kan piskes op i nogle situationer, og måske kan den også bruges politisk. Det har jeg slet ikke forstand på. Men min erfaring siger mig, at jo mere man ved om de faktiske ting, jo større er forståelsen. (s.200, min fremhævning)

8 ) Ebbe Reich, Berlingske Tidende, 12. oktober 1996: Det danske samfundssind er ved at forfalde på grund af tidens totale overgivelse til markedskræfterne. Vi er i gang med at skabe et paranoidt samfund, hvor vi ender med at skulle have Hells Angels til at beskytte os mod hinanden. Her leverer indvandrerfamilierne med deres stærke familiesammenhold et fantastisk stykke anskuelsesundervisning i, hvordan vi kan genoprette sammenholdet i familien og på samfundsplanet. (s.202)

9) Poul Nyrup, folketingsdebat d. 22. april 1997: […] jeg er nødt til at sige fra starten, at jeg ikke bryder mig om den tone, der lægges op til her. Jeg synes, vi en gang imellem skal passe på ikke at hale hinanden ned på et niveau, der kan misforstås, i en toneart, der ikke er rar at høre på, og som er skræmmende.
Nyrup gav udtryk for, at han var glad for debatten, for den skulle jo tages: så vi kan få fjernet myter og få kendsgerninger og holdninger frem, som vi kan være bekendt. Desværre præges netop denne type af debat alt for ofte af unuancerede fremstillinger. I dag skal vi have hele billedet, det virkelige billede og det ordentlige billede. (s.216, mine fremhævninger)

10) Henrik Svane, R, fra samme debat: Med den politik, vi hidtil har ført […] er risikoen for – altså for dem, der mener, det er en risiko – at det danske samfund udvikles til et multietnisk eller multikulturelt samfund ganske enkelt ikke til stede. (s. 219. Kontraster evt. med hans partifælle Elisabeth Arnolds udtalelser to år tidligere som gengivet i punkt 4)

11) Morten Bødskov (DSU), Ekstra Bladet, 12. april 1997: For eksempel bragte I en artikel for nylig, hvor Sonia Dahlgaard skrev om, hvor meget flygtninge og indvandrere koster. Sonia Dahlgaard insinuerer, at flygtninge og indvandrere er en kæmpe økonomisk belastning. Det gavner ikke samfundsdebatten. (s.220, min fremhævning)

12) Professor Lise Togeby, Fyens Stiftstidende 12. oktober 1997: Vi skal ikke tro, at flygtningene kommer til Danmark, fordi vi er et smørhul med en høj bistandshjælp. Det er noget sludder og vrøvl. (s.228)

13) Musse Sheikh, somalisk talsmand, Politiken 10. marts 1998: Hver dag er vi vidner til, at somaliere bliver overfaldet og spyttet på. Busserne kører lige forbi os, og kvinderne bliver hevet i tøjet. Ingen skriver om alle de somaliere, som har arbejde, er veluddannede, eller som er lykkeligt gift med danskere. (s.249).
Samme Musse Sheikh blev d. 25. april samme år interviewet af BT. I dette interview kunne han fortælle, at: Undersøgelser har vist, at somalierne er nogle af de hurtigste overhovedet til at lære det danske sprog. Somalierne er nomader, og hvis der er nogen, der hurtigt kan tilpasse sig et nyt sted, er det nomader. […] jeg tror, de fleste vil rejse hjem, så snart det er sikkert. De, der vil blive, er dem, der har haft succes i Danmark. Der bliver i hvert fald ingen somaliere tilbage på bistandshjælp her. Vi er et meget stolt folk. (s.252)

14) Mogens Havnsøe Petersen, næstformand for Socialdemokratiet i Ishøj, Aktuelt 2. oktober 1999: I Ishøj har vi i snart mange år fået at vide, at det vi ser med vore egne øjne og hører med vore egne ører ikke er rigtigt – eller måske snarere er politisk ukorrekt. I stedet har vi skullet høre på skønmalerier om spændende, etniske butikker i den indre by og værdien af, at dansk kultur får nyt blod fra de fremmede kulturer. […] Hvis forslagene [Socialdemokraternes integrationsforslag – US] går på, at vi bare skal være noget mere tolerante, og at det sikkert ikke er så slemt, og at kulturer mødes, og sød musik opstår (sidstnævnte er en formulering fra et indlæg i vores partiforeningsblad, hvor Ove Hygum skriver om tørklæder), så spar jer ulejligheden, den sang har vi hørt i snart 20 år. (s. 292-93)

15) Poul Nyrup, Berlingske Tidende, 13. oktober 1999: Ligegyldigt hvor meget Dansk Folkeparti forsøger at pakke sine udanske holdninger ind i dannebrogsflag, rød-og-hvid-ternede duge og danske sange, så bliver de aldrig danskernes stemme. Danskerne deler ikke de fremmedfjendske holdninger. Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerent. Og vi skal ikke acceptere, at nogle politikere har en interesse i at prøve at tænde fremmedhadets flammer i befolkningen. Tændes den flamme, har vi også givet gnisten til et bål, der kun fører til et splittet dansk samfund, som vi ikke kan acceptere. (s.294, mine fremhævninger).
Samme holdninger kom til udtryk i Ekstra Bladet en uge efter, d. 21. oktober, hvor Nyrup skrev om Dansk Folkepartis politikere, at de: forsøger at bygge frygt og had op i den danske befolkning. Deres politik er udansk, uacceptabel og fremmedfjendsk. Udlændinge i Danmark er ikke, som de beskriver dem. […] Jeg er sikker på, at vi i Tampere valgte den rigtige vej, når det gælder løsningen af Europas flygtningeproblemer. EU sendte et klart signal mod fremmedhad og spirende racisme… (s.297, mine fremhævninger)

16) Peter Duetoft (CD), udtalelse gengivet i Jyllandsposten d. 30. januar 2000: Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af et stykke. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen op i over- og undermennesker, som Hitler havde. (s.309). Rune Engelbreth-Larsen havde i Ekstra Bladet ca. to uger før, d. 18. januar 2000, haft lignende overvejelser: Hvem kan med hånden på hjertet være i tvivl om, at muslimerne i dag udsættes for en hetz, der har paralleller til nazisternes hetz mod jøderne i Tyskland i 20’erne og begyndelsen af 30’erne? Er der ikke rigelig grund til alarm? (s.311)

17) Lars Kramer Mikkelsen (S), Information 4. marts 2000: Venstre vil ikke integrere indvandrere i det danske samfund, men alene minimere antallet af fremmede. Jeg mener, at vi kan lære meget af indvandrere og berige vores kultur med indtryk fra andres kulturelle baggrund. Det har historien budt mange eksempler på. (s.336, min fremhævning)

18) Journalist Erik Holstein, analyse i BT 28. april 2000: [Domstolene har – US] – uden der er ændret et komma i loven – af sig selv halveret straffen for voldtægt over en årrække. Umiddelbart har Folketinget ikke de store muligheder for at svare igen. Men det kan i længden være farligt for en snes Højesteretsdommere – uden folkeligt mandat – at føre en kurs stik imod befolkningens flertal. Det kunne nemlig føre til krav om, at dommerne skal udstyres med et sådant mandat. Altså egentlige valg til de højeste dommerembeder. Vi er meget langt fra den situation endnu. Men torsdagens afgørelse smider endnu en gang kul på dét, som tidligere Venstre-leder Uffe Ellemann allerede for et år siden beskrev som en forfatningskamp. (s. 339, MUJ’s fremhævninger)

19) Bestyrelsesmedlem i Det Somaliske Forum i Århus A. Osman Farah, Jyllandsposten d.29 maj 2001: hvis JP-Århus’ forståelse for tilpasning i samfundet betyder assimilation i det danske samfund, så må jeg desværre skuffe, da somalierne som gruppe aldrig har tilstræbt at være danskere. Somalierne er til gengæld indstillet på at være ligeværdige samfundsborgere med tilhørende rettigheder og pligter. Dette er et realistisk mål i henhold til såvel grundlov som demokratiet. (s.350)

August 28, 2009 Posted by | bøger, indvandring, integration, islam | Leave a comment

Lidt tal – demografi, familieforhold m.v.

Her er linket hvorfra nedenstående oplysninger stammer. Der er tale om en SFI-rapport ved navn Familiens udvikling i det 20. århundrede – Demografiske strukturer og processer. Rapporten er udarbejdet af Mogens Nygaard Christoffersen.

1) I 1974 var det […] halvdelen af de 17-årige, der var under uddannelse, mens det i 1990/91 og 2000 var omkring 90 pct.

2) Figur 3.4, side 32, er yderst interessant og er – selvom de nyeste tal er fra 2001 – tæt på at besvare et spørgsmål, jeg længe har ønsket at kende svaret på: Hvad er sandsynligheden for, at en tilfældig udtrukket kvinde på min egen alder lever sammen med en fast partner eller ægtefælle (sagt på en anden måde: Hvor mange af de potentielle partnere er allerede ude af billedet?). Det relevante tal for mig på nuværende tidspunkt, hvis tallene også holder i dag, er ca. 40 procent.

3) Blandt ægtefæller og samlevende var aldersforskellen mellem partnerne i 2002/2003 for 86 procents vedkommende mindre end 6 år, jf. Tabel 4.1.

4) I Danmark var 31 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 2002, mellem parter, hvor den ene eller begge var fraskilte. Har ikke kunnet finde nyere tal for dette, men et par af de øvrige tal fra denne sektion er opdateret i den gratis sektion af statistikbanken, så de følger her: Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd var i 2008 34,8 år, for kvinder 32,4, og for alle viede var de tilsvarende tal hhv. 38,3 og 35,7 år – jf. dst-publikationen Vielser og skilsmisser 2008.

5) I 1965 var kvindens alder i gennemsnit 22,7 år, men i 2001 var kvindens alder 28,3 år ved første barns fødsel. I 2007 var tallet iflg. dst. 29,2 år, mens den gennemsnitlige alder for samtlige fødende kvinder var 30,4 år.

6) Andelen af levendefødte børn født uden for ægteskab udgjorde i 2001 ca. 45% af alle levendefødte børn. På det tidspunkt havde andelen ligget stabilt inden for et par procents afvigelse på dette niveau i over 15 år (så tallet er næppe ændret betydeligt fra 2001 til i dag). I 1970 var det kun 11 procent af alle børn, der fødtes uden for ægteskabet.

7) Andelen af alle individer over 16 år, der bor alene (uden ægtefælle eller samlever), har siden 1970 og frem til i dag ligget næsten konstant på omkring 33%, med kun få procents udsving i perioden.

8 ) befolkningen i 1881, som var på næsten 2 mio. indbyggere, havde det samme antal fødsler årligt, som vi har i dag.

9) Ud af 100 fødsler var omkring 12 af børnenes mødre teenagere i 1964, mens det i 2002 var 1,5 ud af hver hundrede nyfødte, der havde en moder, der var under 20 år.

10) Den generelle abortkvotient er antal legale aborter pr. år pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen 15-49-årige. Den generelle abortkvotient er faldet fra 23,7 i 1975 til 12,0 i 2002.For den fødselsårgang, der blev født i 1966, nåede 2,9 pct. af pigerne at blive mødre, inden de fyldte 20 år, hvorimod 5,7 pct. af dem nåede at få en provokeret abort, mens de var teenagere.

11) 25 procent af alle kvinder over 40 år havde i 2001 fået mindst tre levendefødte børn, inden de blev 40 år.

12) I løbet af 2002 blev 1,4 pct. af de bestående ægteskaber opløst ved skilsmisse. I 2008 var tallet 1,35 pct., jf. dst. Hvis vi i stedet for at tænke i procent tænker i absolutte tal, var antallet af skilsmisser i Danmark i 2008 14.695, eller ca. 40 om dagen.

13) En registerundersøgelse af børn født 1986 viste, at 60 pct. levede sammen med begge forældre, da de fyldte 17 år.En analyse foretaget på grundlag af levekårsundersøgelsen fra 1986 viser, at omkring 4,4 pct. af de 30-39-årige i løbet af deres barndom havde oplevet, at den ene forælder døde. I stedet for at regne med, at knap 40 pct. på et eller andet tidspunkt i løbet af barndommen vil opleve, at forældrene flytter fra hinanden, er det derfor mere rimeligt at regne med omkring en tredjedel.

14) Danske registeropgørelser baseret på hele befolkningen viser, at omkring hver niende af samtlige børn, der ikke bor sammen med begge forældre, i dag bor hos faderen. Han er i disse tilfælde enten enlig eller samlevende med en stedmoder til barnet.Tilsvarende norske undersøgelser viser, at det i gennemsnit var omkring 87-89 pct., der boede hos moderen efter skilsmissen.

August 23, 2009 Posted by | Data, demografi, historie | Leave a comment

Sometimes – but not often…

wear_to_work_day

Found in the Echochamber.

August 20, 2009 Posted by | xkcd | Leave a comment

Promoting the unknown, a continuing series

One can tell that Flotow was an opera composer too – the first part of the second piano concerto is if anything even more pompous; (/but it’s still – snark) a brilliant piece of music:

I hadn’t even heard about Flotow yesterday. Point being, a lot of relatively unknown composers have made brilliant music almost nobody will ever know about. I find this a little depressing.

August 15, 2009 Posted by | Music | Leave a comment

A few links

1) Kolyma.

2) Narmer. Clark uses the name Nar-mer, but there’s no doubt it’s the same guy.

3) Köppen climate classification.

4) Pleistocene.

5) The Neolithic Revolution.

All but the first of these links is of course related to Clark’s book. One could probably in theory just read the book and be content with that, but I have a very hard time not consulting wikipedia frequently while I’m reading this. The book is, as stated in the title, only “an outline”, so it doesn’t go into too much detail – and if not for the frequent wikipedia searches, I’d probably feel like I’d miss out on a lot of the fun.

To answer questions like: “When did the stone age end?” and “when did humans start using bow and arrows to hunt game with?” is a lot more difficult than you might think (two more links: the first one related to metallurgy, the other related to that bow-hunting stuff) and they have a lot of different answers, depending on which humans you’re talking about. I already feel like I’ve learned a lot from Clark, even if I’ve only read the first half of the book.

August 4, 2009 Posted by | Anthropology, Archaeology, Books | Leave a comment