Slutspil

1. Kongen skal bruges aktivt.
2. Tag oppositionen.
3. Det er ikke kun kongen, der skal bruges aktivt. En passiv officer er et problem, som bør søges løst.
4. Fribønder vinder partier.
5. Dobbeltbønder taber partier.
6. Træktvang.
7. Spil præcist og vær tålmodig. Selv små fejl kan (også) koste meget dyrt i slutspillet.

Der kunne skrives meget mere, men det er et sted at starte. Jeg har udvalgt to partier til at illustrere nogle af disse principper i praksis. Jeg har brugt mange diagrammer, næsten et diagram pr. træk, så der burde ikke været noget problem med at følge med, heller ikke for begyndere og let øvede, som ikke er vant til at tænke mange træk frem. Eftersom posten pga. de mange diagrammer fylder temmeligt meget her på siden, har jeg valgt at afkorte posten.

Et parti

Jeg har ingen energi til blogging (eller ret meget andet) lige for tiden, men synes alligevel jeg bør give bloggen kunstigt åndedræt nu og da, for lettere at kunne få den bragt tilbage til livet når/hvis den tid kommer. Når to af verdens bedste skakspillere lige nu spiller en match om verdensmesterskabet (følg matchen her) er det selvfølgelig ikke oplagt at bruge tid på partier af en amatørnisse som mig, men hvis det har din interesse…

Har lagt partiet op her. Det var et parti på computeren, 10 minutter, og der var en enkelt museklikfejl, der gjorde at jeg var lige ved at opgive partiet: 21.f3 er et horribelt træk, og det var selvfølgelig meningen, at f4 skulle være blevet spillet med det samme. Det var ikke det eneste træk, der gjorde det, men det var et af dem (25.Rf1 var et andet; der skulle Qg4 altså være blevet spillet – og der var vist også nogle overflødige eller kontraproduktive kongetræk hen ad vejen), der gjorde, at jeg kom til at stå ganske forfærdeligt, og reelt var i forsvarsposition i en meget stor del af partiet. Partiet nåede aldrig helt ned i den kritiske tidnødsfase, og selvom 60…Nc5?? kunne ligne sådan en klassisk fejl pga. tid, havde min modstander mere end et minut tilbage på det tidspunkt. Efter 60…Nb3 står sort i øvrigt stadig klart bedst.

Min viden om den pågældende åbning stoppede omtrent ved træk 14-15 stykker (a4 er tematisk, men i partiet opnås omtrent det samme med b3) – på det tidspunkt er sort naturligvis ude af åbningsbogen, eftersom 11…Nc6 er et skidt træk, han næppe har studeret sig frem til. Jeg er efterhånden på den anden side af træk 10 i en del åbningssystemer nu. Men givet at kompleksitetsgraden øges betydeligt fra træk 1 og frem kan jeg konstatere, at der er lang vej fra træk 10 til 15 i mange åbninger (# undervarianter vokser ofte eksplosivt, især i åbne stillingstyper).

Jeg hepper i øvrigt på Anand. Topalov spiller fremragende skak, men folk som Danailov repræsenterer næsten alt det, der er galt med skakken i disse år, og så længe Topalov omgiver sig med den slags mennesker vil han aldrig fremstå særligt sympatisk i mine øjne.

Et angrebsparti

Det her er en af de posts, jeg ikke primært skrev for læserne. Som jeg vist har sagt før, lærer man meget af at analysere sine skakpartier til bunds, og jeg poster så kun en post som denne på bloggen, fordi jeg efter at have gennemført analysen er altruistisk nok til at dele den med andre interesserede (hæhæ…).

Jeg spiller normalt ikke særligt aggressivt, når jeg spiller skak. Jeg spiller sjældent gambitter, og foretrækker i stedet mere ‘solide’ åbninger, hvor jeg langsomt kan udspille min modstander ved hjælp af objektivt bedre træk og dybere kalkulationer. Personlighedstype og spillestil hænger utvivlsomt sammen, ligesom i øvrigt alder og spillestil gør det…

Ovenstående er en anden måde for mig at sige, at det følgende parti er stærkt ukarakteristisk for mig. Alene derfor er det spændende (for mig) at analysere nærmere. Jeg spillede sort mod en anonym modstander, partiet var på papiret et tyve minutters parti (20 minutter til hver), men min modstander gav relativt hurtigt op, så det tog ikke så lang tid at afvikle. Du kan se hele partiet her, jeg har lagt det op på chesspastebin, hvor du ikke behøver flash for at se partiet. Den eneste grund til at jeg har brugt sharechess på det seneste, er fordi chesspastebin tilsyneladende havde et serverproblem. Det er det parti, jeg omtalte på twitteren i går; jeg analyserede en smule på det efter partiet (frem til træk 7-8 eller så samt undervarianter), men lod det så ellers ligge. Dagen efter kunne jeg så uden problemer spille hele partiet igennem uden at tjekke trækfølgen, på trods af at åbningsteorivarianterne var lagt på hylden efter hvids 3. træk – det overraskede mig virkelig, at jeg har plads til den slags i mit hoved lige for tiden (og det har jeg så igen måske heller ikke, hvilket er forklaringen på, at jeg glemmer så mange andre ting..?). Jeg er gået meget systematisk frem i analysen, og hvis du er en relativt uerfaren spiller, er der rigtigt meget at lære fra et parti som dette.

Ok, partiet og analyse/kommentarer:

1.e4 e5
2.Nf3 Nf6

Petroff’s forsvar. Kaldes også Russisk Parti. Efterhånden min standardåbning mod 1.e4, 2.Nf3. Hovedvarianten er 3.Nxe5. Andre ideer er 3.d4, 3.Nc3 og 3.Bc4 – hvids tredje træk i dette parti er med andre ord ikke teori. Det er efter min opfattelse et alt for passivt træk. Det støtter kun e4-feltet, hvorimod eksempelvis Nc3 ville understøtte både dette felt og forsøge at vinde hævd over d5-feltet.

3.d3 Nc6
4.c3 d5

Jeg er heller ikke nogen stor fan af hvids fjerde træk, 4.c3. Hvid har nærmest allerede smidt åbningsfordelen væk ved at tillade d4 så tidligt. Træk jeg synes bedre om er 4.Nc3 (forhindrer d4, udvikler officer, osv.), Bg5 – eller måske ligefrem Be2 (selvom dette træk også virker noget passivt).

5.Bg5 dxe4

Jeg ville som sagt nok have spillet hvids femte træk et træk før, hvis jeg havde spillet hvid. Pointen er at trækket nu ikke stopper d4, for det træk er sådan set allerede spillet. Faktisk tvinger hvid mere eller mindre sig selv til at bytte løberen med springeren på f6 uden rigtigt at få nogen kompensation, fordi han ved at sort højst sandsynligt vil slå med dronningen. Hvis ikke hvid bytter på f6 mister han simpelthen bare en bonde. Husk at løbere er mere værd end springere i åbne stillinger, og husk at et løberpar i langt de fleste stillinger er bedre end en løber og en springer; du bør ikke bytte en løber med en springer, med mindre du har tænkt over det, og har vurderet at det er det rigtige valg i den pågældende stilling. I denne stilling er det efter min opfattelse ikke det rigtige valg. 5.Nbd2 eller 5.Qa4 er begge bedre valg i stillingen, begge beskytter implicit bonden på e4; hvis sort spiller …dxe4 efter 5.Qa4 har hvid det stærke træk 6.Nxe5, og herefter står hvid faktisk udmærket, på trods af de passive træk med d- og c-bønderne i starten. Efter 5…Bd7 har hvid 6.Qb3.

6.Bxf6 Qxf6

Som sagt, en mere eller mindre tvungen afbytning fra hvids side. Sort kunne også have spillet …gxf6, efterfulgt af 7.dxe4 Qxd1+, 8.Kxd1. Sort har dobbeltbønder og løberpar, og ja, jeg foretrækker også sort i denne stilling, men mener at 6…Qxf6 er stærkere.

7.dxe4 Bg4

Hvids træk er mere eller mindre forceret, alle andre træk er det spillede træk stærkt underlegent. Det kan diskuteres, om mit træk, Bg4, er bedst. Det har jeg efterhånden sluttet at det ikke er, fordi sort efter 8.Bb5 i nogle varianter er nødt til at fortrække løberen tilbage til d7, hvis han ønsker at rokere langt, hvilket betyder at trækket i disse varianter simpelthen bare er spildt. Man kunne også spille 8…Bc5 efter 8.Bb5, men så er det mere oplagt at rokere kort end langt, og så ville det være et noget andet parti, vi havde fået ud af det – jeg havde nærmest besluttet inden for de første måske fem træk, at jeg ønskede at rokere langt; når min modstander spiller så passivt i åbningen, ja så skal det straffes! Måske står sort stadig bedst efter 8…Bc5, jeg ved det ikke rigtigt. Bemærk i øvrigt at 9.Bxc6+ før hvid har rokeret ikke truer sorts e-bonde, fordi 9…Qxc6 efterfulgt af 10.Nxe5?? besvares med det vindende …Qxe4+!, der koster hvid dronningen (sort må endelig ikke spille …Bxd1 i den position; det træk giver ikke sort nogen nævneværdig fordel efter Nxc6).

Jeg overvejede i stillingen efter 7.dxe4 trækket 7…Bd7, fordi det både åbner for lang rokade i næste træk og giver sort mulighed for at vinde et tempo trækket efter – den hvide dronning vil blive truet næste gang løberen rykker, med mindre dronningen har flyttet sig inden da, fordi der står et sort tårn på d8. Andre ideer er Bc5 (lægger pres på f2, udvikler en officer og åbner for kort rokade) og Qg6 (truer e-bonden og bremser hvids ide om at rokere kort på kort sigt, fordi g2-bonden kommer til at hænge). Bc5 er lidt et computertræk, fordi de fleste mennesker nok vil evaluere en stilling som den, der opstår efter 8.Qd5, som værende fordelagtig for hvid. Stillingen efter 7…Bg4:

8.Be2 Bd6

Hvids træk er ikke bedst, det er for passivt. 8.Bb4 er et mere aktivt træk, som giver hvid bedre modspil. Computeren foreslår også 8.Nbd2. Det træk bør vel nok også komme på et eller andet tidspunkt (der vil være meget få varianter i denne stillingstype, om nogen, hvor Na3 er at foretrække, og at spille c4 på et tidspunkt med henblik på at udvikle springeren til c3 er mere eller mindre udelukket – det er frygteligt langsomt), og trækfølgen er ikke voldsomt væsentlig her; om hvid spiller B4 eller Nbd2 først betyder mindre end at de pågældende træk bliver spillet – hvad de netop ikke bliver i partiet. Computeren kan som før også godt lide Bc5, men Bc5 er et træk en person som mig spiller i partier med halvanden times betænkningstid eller mere, ikke i hurtigskakpartier hvor det er så let at overse et eller andet. Et andet oplagt træk i stillingen, som let kunne lede til yderst komplekse stillingsstrukturer, var …Rd8, senere efterfulgt af kort rokade. Bemærk at Qb6 fulgt af Qxb7 ikke vinder en bonde, men derimod er fordelagtigt for sort, da hvid ikke kan slå på c7 uden at miste dronningen, eks. 8…Rd8, 9.Qb6 Bc5, 10.Qxb7 Rb8, 11.Qxc7 Rxb2, efterfulgt af Bb6 – eller bare 11…Bb6, som tvinger hvid til 12.Qxb8+.

Jeg har valgt at illustrere problemet med Qxc7 med et analysediagram herunder, for det er et væsentligt tema. Mange uerfarne spillere mister deres dronninger i stillinger som disse, så hvis du er sådan en så bid mærke i stillingsstrukturen. Stillingen efter 11…Rxb2 i ovennævnte variant (som ikke blev spillet i partiet), hvid i trækket:

Hvid er i trækket, men der er allerede ingen måder at redde dronningen. Læg mærke til, at lige meget hvor den går hen, er den fortabt, og at ingen andre brikker kan hjælpe med at redde den uden at forværre hvids stilling yderligere. Hvis hvid for eksempel forsøger sig med det selvmorderiske 12.Nxe5?? leder …Qxf2+ faktisk til skakmat, og det samme gør 12.Nd4, dog efter betydeligt flere træk (ca. 10).

Efter 10.Qxb7 …Rb8 i den pågældende variant er hvid derfor nødt til at spille 11.Qa6, og efter …Rxb2 har sort en betragtelig fordel i kraft af sine langt mere aktive officerer og kontrollen over b-linjen. Hvis vi vender tilbage til selve partiet, spillede jeg ikke 8…Rd8, men …Bd6, for at gøre klar til lang rokade.

9.0-0 0-0-0

Disse to træk fortjener ikke mange ord med på vejen. Sort har spillet henimod den lange rokade i hele åbningen, og en kort rokade for hvid er langt mere oplagt end at forsøge at rokere langt efter c3 er spillet og han i øvrigt er bagud i officersudvikling. I de fleste partier med rokader i hver sin side forsøger begge parter at angribe modstanderens konge, og den der “kommer først” vinder som regel partiet. Ofte giver det i partier hvor en af parterne har valgt at rokere langt mere mening for modstanderen at rokere kort og starte et angreb på dronningefløjen, end det gør at forsøge at rokere i samme side som modstanderen, da den forsinkede rokade kan betyde, at man aldrig når at få rokeret. Husk i den forbindelse at jo flere angrebsvinkler modstanderen har, jo større pres kan han lægge på din stilling, og hvis kongen står i midten af brættet er det derfor lettere for modstanderen at angribe ham, end hvis han står ude i et af hjørnerne. Hvis en sort konge står på startfeltet e8 kan en hvid springer således give ham en skak fra 4 forskellige felter; felterne g7, f6, d6 og c7. Hvis den samme konge står på h8 kan en hvid springer kun skakke ham fra 2 felter; g6 og f7. Dertil kommer, at jo længere væk kongen er fra modstanderens officerer, jo længere tid tager det for dem at komme hen til ham, og den ekstra tid (/de ekstra træk) giver dig bedre muligheder for at gå til modangreb eller få et fornuftigt forsvar sat op.

10.h3 Bc5

Hvids træk svækker hans kongestilling, så jeg er ikke vild med det. Det er også uhensigtsmæssigt at spille et træk som dette før springeren på dronningefløjen er aktiveret – som vi vil se i partiet, kommer den springer faktisk aldrig til at få nogen relevans for forsvaret af hvids konge. Husk her, at når modstanderen angriber din konge, så er det ikke antallet af officerer på brættet, der tæller mest, det er derimod antallet af officerer der deltager i angrebet og forsvaret. Springeren, som startede på b1, når i dette parti aldrig rigtigt at deltage i partiet, og træk som hvids 12.h3 er en af grundene til det. Ud med brikkerne!

Mit eget træk var motiveret af ønsket om at få den sortfeltede løber med i angrebet. Jeg vidste godt, at løberen stod bedre på c5 end på d6, og når jeg kunne aktivere den og samtidig vinde et tempo (fordi trækket samtidig er et aftræk, der åbner for at tårnet på d8 angriber den hvide dronning) var der ikke så meget at snakke om.

11.Qc2 Bxh3

Dronningen skulle rykke sig, og Qc2 er sandsynligvis det bedste træk. Bemærk at fravalget af Nbd2 tidligere nu allerede er ved at koste dyrt – hvid kan ikke længere spille trækket her uden at miste en officer. Efter 11.Nbd2 Bxf6, 12.Bxf6 …Qf4! er springeren på d2 fortabt. Mit træk, Bxh3 er et objektivt dårligt træk, og jeg ville aldrig spille det mod en computer eller en spiller, jeg regnede med var bedre end mig selv. Hvid havde hele partiet igennem spillet utroligt passivt, og irritation var en medvirkende faktor til, at jeg ikke bare fortrak løberen til e6. Jeg afgiver næsten aldrig materiale uden at kunne se en gevinst længere henne eller kan overbevise mig selv om, at kompensationen er tilstrækkelig – det her er undtagelsen, der bekræfter reglen. Be6 er et objektivt bedre træk og jeg ville spille det, eller noget tilsvarende, i vel over 95% af alle partier. Det gode ved trækket er at hvid skal spille meget præcist for ikke at blive løbet over ende, og det gør han ikke i dette parti.

12.gxh3 g5

Hvids træk er bedre end alternativerne. Hvis han nægtede umiddelbart at modtage offeret kunne han spille b4 – computerens hovedvariant er herefter denne: 12…Qg6, 13.Nh4 Qg3, 14.bxc5 Qxh4, 15.gxh3 Qxh3. Hvids bondestilling er et mareridt, kongestillingen er i ruiner og hvis det var en dyst mellem stormestre ville det sandsynligvis lede til remis, formodentligt som følge af nogle dronnningeskakker, selvom der selvfølgelig stadig er meget spil tilbage. Pointen er, at hvid nu engang har en objektiv signifikant fordel efter gxh3, som han næppe har i alternative varianter som denne. Mit træk er helt naturligt i stillingen og klart en af de bedste muligheder: Få nogle bønder skubbet frem på kongefløjen, få åbnet nogle linjer og lad de forbundne tårne deltage i angrebet på den hvide konge. Qf4 var også en mulighed. Det træk tvinger den hvide konge vil at rykke, da h-bonden ellers falder (efter 13.Qg3+ – husk at f-bonden er bundet af løberen på c5. Det var en af grundene til, at Bc5 var et godt træk til at begynde med, at træk som disse nu er mulige med mindre hvid er opmærksom…).

13.Nh2 h5

Til hvids træk er der at sige: 13.b4 er stærkere. Det er ikke for sent for hvid at åbne op for et angreb på dronningefløjen, det er tværtimod faktisk yderst oplagt at gøre det. Men det er altså ikke dette springertræk, der koster hvid partiet, og trækket er fornuftigt nok; det forsinker g4 og åbner for at den hvidfeltede løber kan deltage i både forsvaret af kongefløjen og i et evt. modangreb på den sorte konge, eftersom løberen kan aktiveres med en skak på g4. Mit træk er sandsynligvis det bedste i den pågældende stilling, og det tog ikke mange sekunder at finde det. Som sagt før: Frem med bønderne, få evt. åbnet nogle linjer, angrib kongen med de aktive officerer. Det er det, det handler om for sort i en stilling som denne.

14.Nd2 g4

Jeg gjorde i kommentarerne herover klart, at ‘det er altså ikke dette springertræk, der koster hvid partiet’. Det kan man nok heller ikke helt sige om dette hvids 14. træk, men det er et skidt træk, og jeg følte mig godt til mode, da min modstander havde spillet det. Jeg vil ikke så gerne gentage mig selv, men igen er b4 altså stærkere. Hvis sort spiller …Bb6 for at holde løberen med inde i angrebet, så er 15.a4 et stærkt træk, der giver hvid farligt modspil. Hvis sort spiller Bd6 eller lignende, er hvids konge betydeligt mere sikker end den var blot et træk eller to før, og det er tvivlsomt om sorts angreb kan føres til ende, i stedet for blot at fuse ud i det rene ingenting; der er ingen lette officerer, som deltager i angrebet længere. Mit træk er det optimale svar på Nd2, og grunden til at springertrækket er skidt. En ting som er væsentlig at tage med her fra hvids suboptimale forsvar er, at det nogen gange vil være for sent at gøre skaden god igen, hvis du har spillet uhensigtsmæssigt, og så er det bedre at så at sige acceptere skaden og arbejde ud fra et nyt udgangspunkt: Springeren på b1 blev kort og godt ikke aktiveret i tide, og det gør mere skade end gavn, hvis hvid forsøger at aktivere den nu, i stedet for at bruge de øvrige forsvarsressourcer, der trods alt er tilgængelige, optimalt. g4 behøver næppe megen forklaring, trækket truer både ….g3 og …gxh3 i næste træk.

15.hxg4 Rdg8

Hvids træk er elendigt, og ville på egen hånd være mere end nok til at tabe partiet på sigt. Computeren går fra +0,3 eller så (lille fordel til hvid) til -2 (stor sort fordel) i et træk. Den bedste forsvarsressource for hvid er sandsynligvis Kh1. Hvid tillader åbning af g-linjen, men kongen er ikke umiddelbart i fare og fordi sorts angreb var baseret på et offer vil hvid på sigt have gode chancer for at vinde partiet – der er ingen skakmat rundt om hjørnet for nogen af parterne. Med afbytningen af h-bonden har sort tre primære træk at vælge imellem: Qf4 (et træk som er blevet omtalt tidligere), hxg4 og Rdg8. Computeren kan bedst lide Qf4, og det giver da også sort et knusende angreb. Rdg8 vinder dog også, bare noget langsommere. Motivationen for at spille dette træk er åbenlys: Tårne kan godt lide åbne linjer, de kan godt lide at deltage i et angreb på modstanderens konge, osv.

16.Kh1 hxg4

Hvid vælger igen ikke det bedste træk, og mit gamble med at ofre en officer tidligt i partiet viser sig nu berettiget. Hvid kunne udskyde pinen længere med Qd3, men der er ingen tvivl om at sort har vindende fordel her. Mit svar er noget nær det eneste træk, der giver mening – alle andre træk er dette træk stærkt underlegne, og trækket er den eneste måde at fortsætte angrebet på hvids konge.

17.f4??

Sort havde et stærkt angreb inden dette træk, men 17.f4?? taber partiet omgående for hvid, fordi det leder til en forceret mat, som jeg ikke har noget problem med at få øje på:

17…Rxh2+

Trækket leder til skakmat – hvorfor dog spille et andet træk?

18.Kxh2 Qh4+

Hvids træk var eneste lovlige træk. At jeg skakker med dronningen på h4 er mindre væsentligt end at jeg skakker med dronningen i h-linjen; 18…Qh6+ ville have givet samme resultat. At skakke med tårnet er en fejl, men det ødelægger ikke sorts mulighed for at give skakmat, fordi han bare kan ofre tårnet med en skak på h2 og så gentage dronningetrækkene. I partiet er hvids næste træk efter 18…Qh4+ igen tvunget, fordi han kun har et lovligt træk, og efter dette træk er han skakmat:

19.Kg2 Qh3#

0-1. Slutstillingen:

Et skakparti (for dummies)

Nu da jeg har fundet ud af, at også et par af de faste læsere i hvert fald i et eller andet omfang deler min interesse for skak, vil jeg prøve fremover også at poste partier på dansk fra tid til anden. Det følgende parti var jeg ret glad for, primært fordi det på trods af den korte tidskontrol (5 minutter/spiller) var relativt velspillet. Jeg vil prøve at gøre klart, hvilke ideer der lå bag specifikke træk, så Hvidberg og andre der måske ikke har spillet så meget endda ligefrem kan lære lidt af det. Ud fra min egen erfaring er der rigtigt meget, man kan lære ud fra sådanne meget konkrete gennemgange af specifikke partier, og hvis man er relativt uøvet, vil det næsten være at foretrække at gennemgå et parti spillet af en øvet, moderat stærk spiller, frem for et parti spillet af en stormester: Som nybegynder vil der i sidstnævnte tilfælde spilles mange træk, man simpelthen ikke vil kunne forstå, som vil være så ‘åbenlyse’ for en stormester, at det vil være overordentligt vanskeligt for ham at forklare motivationen bag trækket, så begynderen er med på, hvad der foregår. Jeg har været meget konkret i min gennemgang, og jeg har forsøgt at gøre det let også for uøvede spillere at forstå, hvad der foregår. Posten giver en grundig gennemgang af partiet bogstaveligt talt fra træk til træk. Det er en væsentlig ressource, og den kan tage et stykke tid at komme igennem; split gerne gennemgangen op tidsmæssigt, så er der større sandsynlighed for, at du får det meste med. Bemærk at en stor del af denne post var skrevet inden det tidspunkt, hvor jeg postede denne post.

Selvom jeg har brugt særdeles mange diagrammer i denne post, så man burde kunne følge hele partiet uden at finde et bræt frem og selv spille varianterne, har jeg også lagt hele partiet her for at lette læserens arbejde. Det vil være meget smart at åbne linket i en ny browser eller et nyt faneblad og så have det ved hånden hele tiden i forbindelse med gennemgangen.

En lille oversættelsesliste:

Når der intet står foran et træk, betyder det at det er en bonde, der rykkes med. 1.e4 betyder ‘bonde flytter til feltet e4.’
N står for Knight, altså springer (eller ‘hesten’).
B står for Bishop, eller løber.
R står for Rook, altså tårn.
Q står for Queen, eller Dronning.
K står for King, altså Konge.

Forbogstaverne til trækkene er de internationale symboler, ikke de danske; jeg tænkte slet ikke på, at det var dem, jeg brugte, da jeg oprindeligt skrev posten, eftersom alt skakrelateret materiale jeg udsættes for på nuværende tidspunkt er på engelsk. Jeg håber, at det hjælper lidt på gennemgangen. Hvis du er helt ubekendt med skaknotation, er der hjælp at hente her (det tager meget kort tid at lære, og giver dig adgang til utroligt meget viden, så der er ingen undskyldning for ikke at lære det, hvis du ønsker at blive en bedre skakspiller).

Ok, herunder følger så gennemgangen af partiet. Jeg var sort, jeg ved ikke hvem min modstander var, da han spillede på en anonym konto og ikke havde nogen rating:

1.e4 c5

Denne åbning, med e4 efterfulgt af c5, hedder Siciliansk. 1…c5 er sammen med 1…e5 det mest populære modtræk mod 1.e4, og der er skrevet tykke bøger om de mange forskellige undervarianter. Jeg skal gerne indrømme, at partiet var ukarakteristisk fra min side – jeg spiller Petroff’s forsvar, også kaldes Russisk Parti, formentlig 6-7 ud af 10 partier med sort mod e4, resten er en mudret blanding af Spansk, Fransk og Siciliansk. Trækfølgen ved Russisk Parti er overordnet 1.e4 e5 2.Nf3 Nf6, og det er en meget solid (nogen kalder den kedelig) åbning, som jeg har gode erfaringer med. Hvis modstanderen er på samme niveau som dig (eller bedre…) er det dog ofte vanskeligt at vinde med sort, hvilket betyder at eksempelvis de skarpere Sicilianske undervarianter ofte giver sort bedre muligheder for at spille efter at vinde partiet, i stedet for ‘bare’ at gå efter Remis.

2.Nf3 d6

Disse, og en del af de følgende træk, blev spillet meget hurtigt, jeg har faktisk ikke brugt et sekund af min betænkningstid endnu og min modstander brugte også kun fire sekunder på de to første træk. Med andre ord: Det her er teori, altså træk som øvede spillere kender godt og spiller næsten uden at tænke sig om. Ideen med hvids træk, Nf3, er at forsøge at opnå kontrol over centrumfelterne d4 og e5. Centrumfelterne, de fire midterste felter på brættet, er meget vigtige, og en spiller som mister kontrollen over centrumfelterne, eller måske bare generelt ignorerer dem, når han trækker, vil oftest tabe partiet med et brag. Mit træk, d6, er et træk som åbner op for løberen på c8 og ‘støtter’ bonden på c5. Det er et tematisk træk i mange Sicilianske åbninger, der ‘lokker’ (frem for at forsøge at afskrække…) hvid til at spille d4, et træk der betyder at sorts c-bonde kan afbyttes med hvids d-bonde, hvilket traditionelt er et godt bytte for sort (bønder i midten af brættet har så at sige en højere vekselkurs end bønder ude på kanten).

3.d4 cxd4

Som sagt ovenfor…

4.Nxd4 Nf6

Hvid kunne også have taget bonden tilbage med dronningen, men det er et skidt træk. Bortset fra nogle ganske få åbninger (eks. Skandinavisk) og konkrete varianter, er det normalt en god ide at holde dronningen ude af spil de første træk. Hvis hvid havde taget med dronningen, ville jeg have spillet …Nc6. Bemærk at det træk ikke kun ville udvikle min springer (‘udvikle’ = bringe den nærmere centrum og placere den bedre i forhold til et fremtidigt angreb på modstanderens konge), det ville også true dronningen til at flytte sig væk fra det felt, hun lige havde fået placeret sig på. På en måde er dette andet dronningetræk et spildt træk, for hvis det træk ikke havde været nødvendigt, kunne hvid i stedet have udviklet en officer mere, eksempelvis en af løberne eller den anden springer: Generelt (men ikke altid) er det en dårlig ide at flytte rundt med den samme brik mange gange i åbningen, og generelt er det en god ide at udvikle de lette officerer (springere og løbere) før man udvikler de tunge officerer (tårn, dronning). Mit træk, Nf6, angriber hvids bonde på e4, som han derfor er nødt til at forsvare. Bemærk at mit andet træk, d6, også på nuværende tidspunkt forhindrer hvid i at forsøge at flytte rundt med min springer ved at spille 5.e5 i næste træk. Det er ikke et tilfælde.

5.Nc3 a6

Hvids springertræk beskytter bonden på e4 og lader også springeren kigge i retning af d5-feltet, en af de vigtige centrumsfelter. Bemærk at 5.Nd2 ville være et meget dårligere træk, selvom det også beskytter bonden. Det træk ville nemlig gøre det vanskeligere for hvids løber på c1 at komme med i spillet, fordi det ville spærre brikken midlertidigt inde, og det bringer kun springeren i potentiel kontakt med et af de vigtige felter i centrum. At beskytte bonden med løberen, ved at spille Bd3, kunne man også, men 1) springerens rækkevidde er kortere end løberens, og derfor vil man ofte i åbningen sigte efter at udvikle den først, 2) den hvide løber er ikke særligt aktiv på d3 – den sigter kun mod et centrumsfelt, e4, og dens egen bonde står faktisk i vejen for at den kan angribe fjendens konge. Mit træk, a6, ser måske lidt sjovt ud, for det er en yderbonde der rykkes et træk frem; hvad blev der af alle de der åbningsprincipper med centrum osv.? Men trækket, og de fem første træk fra begge sider, karakteriserer faktisk den mest populære åbning overhovedet i det Sicilianske system, den undervariant som kaldes Najdorf-varianten, som også er en af de mest studerede og spillede åbninger overhovedet. Kort sagt: Det er et godt træk, der har stået sin prøve i årtier. Hovedformålet med trækket er at berøve hvids officerer, springeren på c3 og løberen på f1, adgangen til feltet b5. Bemærk også at trækket understøtter et senere fremstød med b-bonden til b5, hvilket er et vigtigt træk for sort at have i baghånden hvis hvid rokerer langt i stedet for kort.

6.Be3 Ng4

Hvids træk er et af de mest almindelige i denne stilling, sammen med Bg5. Hvis hvid følger op på dette træk ved senere at spille f3 og g4 og i øvrigt rokere langt, kaldes dette for Engelsk Angreb, og det er for tiden et populært setup for hvid, der giver et stærkt angreb. Mit træk er spillet direkte for at imødekomme sådanne ideer, og det er et træk Garry Kasparov i sin tid anvendte med relativt stor succes. Ideen med springertrækket er at afbytte springeren med hvids løber eller skubbe den væk fra e3-feltet. I en åben stilling er to løbere bedre end en springer og en løber, så en sådan afbytning gavner sort, og hvis hvid flytter løberen vil det gøre det vanskeligere for ham at skabe et skarpt angreb på den sorte konge, blandt andet fordi en af ideerne med Be3 er at forhindre sort i at spille Qb6. Hvis den sorte dronning får lov til at komme til b6 vil en lang rokade enten kunne helt forhindres af sort, eller den vil lede til en meget risikabel stillingsstruktur for hvid, blandt andet pga. det forhold at a6 allerede er spillet (se ovenfor) og det forhold at c-linjen er åben.

7.Bd2 Nc6

Begge spillere afslører at vi ikke kender varianterne alt for godt. Hvids træk er skidt, standardtrækket (og det træk jeg havde forventet) er Bg5. Bg5 binder e-bonden (hvis sort flytter bonden kan løberen tage sorts dronnning), en bonde som hvid ofte spiller frem til e5 i Najdorf-varianten, og hvis sort forsøger at skubbe løberen væk med en bonde svækker han sin egen kongestilling (generelt er det en god ide at undlade at flytte rundt med bønder omkring ens egen konge med mindre man a) er tvunget til det og/eller b) øvet nok til at vide, hvornår det er en god ide – hvad det sandsynligvis ikke er her. Jo længere kongen er væk fra sine bønder, jo lettere er det for modstanderen at skakke, og hver eneste skak er en potentiel skakmat). Bd2 er et uheldigt træk, af flere grunde. Løberen er slet ikke i nærheden af centrum længere. Løberen står i vejen for dronningen, så springeren på d4 nu ikke længere beskyttes af dronningen. Hvis hvid vil rokere langt skal han flytte dronningen, og i 9 ud af 10 stillinger med lang rokade hører den hvide dronning til på d2, det felt løberen lige har taget. Hvis hvid spiller Qe2 i stedet for, spærrer dronningen for løberen på f1, og hvis hvid vælger at udvikle løberen på f1 før han flytter på dronningen, har han brugt meget lang tid på at rokere. Dette er meget uhensigtsmæssigt, for et eneste overflødigt træk kan i stillinger med rokader i hver sin side gøre forskellen på sejr og et tabt parti.
Når det er sagt er mit træk heller ikke det bedste, betydeligt stærkere er formodentligt Qb6. Jeg har nævnt dette træk tidligere og det er et væsentligt tematisk træk i denne åbning. At spille dronningen ud nu ville understrege, hvorfor hvids løbertræk var uhensigtsmæssigt: Dronningen angriber både springeren på d4, der ikke længere er beskytte af hvids dronning, og bonden på b2. Det er ofte decideret farligt at tage en bonde på b2 i åbningen og jeg havde ingen planer om at gøre det pga. dårlige erfaringer med varianter som disse. Hvids bedste træk ville efter Qb6 være 8.f3, hvilket efterfulgt af Qxd4 og fxg4 leder til i hvert fald lige spil, med sort strategisk fordel på langt sigt pga. hvids dobbeltbønder i g-linjen. Springertrækket jeg valgte er dog et hæderligt ‘second-best’, det udvikler en officer og understreger ligesom dronningetrækket at hvids springer står uden beskyttelse fra dronningen. Bemærk at hvis hvid bytter springeren i næste træk er truslen forbundet med en lang rokade betydeligt mindre end før; generelt gælder det, at jo færre officerer modstanderen har at angribe ens konge med, jo mindre vægt behøver man at lægge på meget skarpe varianter, hvor den ene part ofrer materiale. Hvis springeren fortrækker fra d4 til eksempelvis b3 er hvids offensive muligheder også mindre end før, fordi springeren har bevæget sig længere væk fra den sorte konge og vil skulle bruge flere træk på at nå frem, hvis hvid vælger at angribe.

8.Nxc6 bxc6

Hvid valgte at afbytte sin springer med min. Jeg tolker dette som en indikator af, at han er på vej væk fra ideen om at rokere langt: Det er en ting at rokere langt med en åben c-linje, at gøre det med en halvåben (for modstanderen) b-linje er noget lidt andet, og betydeligt mere risikabelt. Mit træk har jeg lige givet lidt af baggrunden for: Hvis jeg åbner b-linjen for mit tårn og min dronning vil hvid næppe rokere langt. Jeg kunne også have spillet Qb6, et træk mange nybegyndere formentligt ville overse. Pointen med det træk er, at det truer med mat på f2 – men hvids springer kan ikke slippe væk, så der er ikke tale om et offer. Hvis hvid spiller springeren til d4 (igen ser vi hvorfor hvids 7. træk Bd2 var uhensigtsmæssigt og hvorfor spillecentrum er vigtigt) kan dronningen bare tage springeren uden problemer, og hvis han spiller Qf3 (for at beskytte f2. Trækket er bedre end Qe2 fordi Qe2 ville være spærre den hvide løber på f1 inde, så den ikke kan komme ud før enten dronningen eller bonden på g2 har flyttet sig) kan sort selv vælge om han vil tage springeren med dronningen eller bonden.

9.f3 Ne5

Hvids træk undrede mig, jeg havde forestillet mig at han ville spille h3, hvis han ønskede at skubbe springeren væk. Trækket åbner, som det ses meget tydeligt i diagrammet ovenfor, op for diagonalen g1-a7, hvilket betyder at hvids konge ikke er beskyttet fra eventuelle skakker på g1 efter en kort rokade – det ville han være, hvis han havde brugt h-bonden til at skræmme springeren væk i stedet. Sort har stadig sin sortfeltede løber, hvilket også er et argument for at holde f-bonden tilbage. Hvis ideen med trækket er senere at spille g4, h4 og så ellers starte en ordentlig bondestorm på kongefløjen er hvid sent ude på nuværende tidspunkt – nok også for sent; jeg ville i al fald ikke turde spille det. Jeg var, da han havde spillet trækket, af den opfattelse at det bestemt ikke kunne være det bedste træk for hvid. h3 har også den fordel at hvid kan spille f4 direkte, hvis sort spiller Ne5, hvilket ville give hvid et ekstra tempo (han sparer et træk, fordi han kun bruger et træk på at flytte bonden fra f2 til f4, i stedet for to træk) i forhold til en evt. bondestorm. Mit træk, Ne5, er computerens foretrukne. Det forsinker udviklingen af hvids løber på f1 – hvid kan ikke spille Bc4 direkte, og hvis hvid spiller Bd3 er afbytningen af springeren for hvids løber fordelagtig for sort, af grunde jeg tidligere har været inde på (et løberpar er i åbne stillinger bedre end en løber og en springer). Hvis hvid skubber springeren væk med f4 spiller jeg bare Ng6, en rimelig midlertidig defensiv placering af springeren. Bemærk i den forbindelse at hvid ikke kan tillade sig bare at skubbe bønderne længere frem, så længe hans konge står så udsat som den gør på e1. 11.f5 (efter 10.f4) ville være et decideret dårligt træk, for efter Ne5 har hvid ikke flere aggressive bondetræk i ærmet, og hans konge vil stå relativt udsat uanset, hvilken vej han rokerer (og fordi hverken d, e eller f-bonden længere yder fuld beskyttelse er han simpelthen nødt til at rokere.

10.Bf4 Ng6

Ideen med løbertrækket er naturligvis at skubbe springeren væk fra e5 og give hvids anden løber en mulighed for at komme i spil. Jeg spiller Ng6 for dels at flytte springeren væk fra truslen løberen udgør, dels for at true hvids løber som en slags gengæld. Hvis jeg havde spillet noget andet kan sort godt tage løberen med d-bonden alligevel, hvis hvid vælger at tage springeren med sin løber, så jeg ved godt springeren ikke er decideret truet, men dobbeltbønder (to bønder i samme linje) er en strategisk svaghed og generelt ikke noget, man ønsker at samle på. Sort kunne også have spillet springeren til d7 i stedet for at spille Ng6. Hvis hvid rokerer langt ville springeren i så fald være tættere på alt det sjove, og det træk holder også muligheden åben for senere at flytte springeren tilbage til dens foretrukne defensive felt på kongefløjen, f6 – den er bestemt ikke optimalt placeret på g6. Et ikke særligt ‘menneskeligt’ træk, som computeren også giver som en mulighed, er Qc7. Pointen med det træk er igen at hvis hvid afbytter løberen, får sort løberparret i en åben stilling, og styrken af løberparret kan måske opveje svagheden dobbeltbønderne udgør.

11.Bg3 Qb6

Bg3 holder løberen i e5-d6-diagonalen, og det er væsentligt fordi sort ofte vil spille e5 i stillingsstrukturer som disse. En løber på g3 gør det vanskeligere for sort efter e5 at spille d5, og trækket letter også muligheden for et senere f4. Trækket har også den styrke, at det holder d-linjen åben for hvid, så tårnet på a1 kommer hurtigt i spil i forbindelse med en lang rokade. Sorts træk er, som jeg også har søgt at gøre klart ovenfor, tematisk for disse stillingstyper. Det angriber b-bonden og pga. hvids tidligere f3 forhindrer det faktisk også midlertidigt en kort hvid rokade; man må ikke rokere ind i en skak. Muligheden for at forsinke eller forhindre rokade er ofte et væsentligt aktiv, fordi kongen generelt vil blive mere og mere udsat, jo flere træk der går uden at han er kommet i sikkerhed vha. rokaden.

12.Na4 Qb4+

Hvids træk er standard i disse stillingstyper. Det er næsten altid en fordel, hvis du kan slippe afsted med at skubbe rundt med fjendens dronning med dine lette officerer. Selvom en springer på randen ofte er skidt placeret og ikke gør meget gavn der, retfærdiggør muligheden for at true den sorte dronning trækket. Sort har i den forbindelse to gode træk, og jeg valgte selvfølgelig ingen af dem(!). Efter Qe3+ vil hvid enten være tvunget til at afbytte dronningerne inden for de næste et-to-tre træk, hvilket giver en lige stilling som hvid næppe kan vinde med korrekt spil fra begge parter, eller, hvis han nægter at afbytte dronningerne, give sort en fordelagtig position. Qa5+ er alternativet; det træk vil enten opmuntre hvid til at spille springeren tilbage til c3, hvorefter sort så igen kan spille Qb3 og lægge op til trækgentagelse (hvis en stilling gentager sig tre gange er partiet remis), eller spille c3 for at blokere for skakken og beskytte springeren med dronningen. Bemærk at efter en skak på enten b4 eller a5 er hvid mere eller mindre nødt til at spille enten Nc3 eller c3 – alle andre træk vil resultere i tab af materiale, fordi dronningen både skakker og truer springeren på a4 i samme træk. Mit træk kan forklares simpelt: Jeg tænkte mig ikke ordentligt om og var ikke opmærksom på, at Qa5+ er et bedre træk end Qb4+, fordi bondetrækket ikke truer dronningen efter Qa5+.

13.c3 Qb8

Baggrunden for hvids træk har jeg allerede været omkring herover. Mit motiv for at spille Qb8 var dels at jeg ønskede at holde muligheden for at skakke kongen på g1 åben, dels fandt jeg trækket stærkere end Qb7 fordi sidstnævnte træk ville delvis spærre for sorts hvidfeltede løber (dette forhold fandt jeg dog hurtigt irrelevant i lyset af hvids næste træk). Bemærk at dronningen også stadig øjner bonden på b2, som lige nu kun er beskyttet af den hvide springer, der står skidt placeret ude på kanten af brættet. Bemærk også at hvid har bønder på både g2, f3 og e4 – sorts hvidfeltede løber har mange flere gode felter til rådighed på dronningefløjen end på kongefløjen.

14.Qc2 Bd7

Computeren synes, både i forbindelse med dette træk og i forbindelse med hvids næste træk, bedst om Bf2. Ideen med dette træk er åbenlys, beskyt kongen, muliggør kort rokade, få løberen placeret så den lettere kan deltage i et senere angreb på den sorte konge. Hvids træk har til formål at beskytte b-bonden og det lægger op til at han vil rokere langt i næste træk. At han vælger ikke at gøre dette får trækket til at se lidt mystisk ud, for dronningen gør mere gavn i d-linjen, eks. d2, end på c2.

15.Bd3 Qa7

Hvids træk er langt fra at være bedst. Den hvidfeltede løber er langt mere aktiv på feltet c4, og så længe han har tænkt sig at rokere kort er ideer forbundet med at flytte f-bonden og efterfølgende afbytte den sorte springer på g6 med løberen (eller spille h4-h5 med henblik på at jage springeren væk og vinde en bonde på h7 med en skak) mest af alt tomme trusler; at afbytte løberen giver sort løberparret, at spille h4 efter en kort rokade vil være meget risikabelt for hvid, efter at han allerede har åbnet g1-diagonalen – han kan let komme i en situation, hvor det er hans egen konge, der er jaget vildt. Det er selvfølgelig ikke helt tomme trusler, for hvis sort selv begynder at skubbe sine bønder frem på kongefløjen, kan hvid få modspil ved at skubbe e-bonden frem og true med at slå med løberen på g6 – lige netop denne ide, en fremskudt e-bonde og trussel om at slå på g6 som svar på en sort bondestorm på kongefløjen, ser vi faktisk i aktion senere i partiet. Vi ser dog også i partiet, hvorfor sort ikke bør være voldsomt skræmt af ideen om Bxg6: Ideens konkrete udførelse i partiet kostede formodentligt hvid partiet, og e-bondens fremstød krævede mere forberedelse end hvid havde gjort sig på det tidspunkt, hvor han spillede trækket. Mit træk i positionen, Qa7, er motiveret af det forhold at diagonalen dronningen står på er vidt åben. Hvis hvid her spillede Bf2 i næste træk for at gøre kort rokade mulig og true min dronning, var min plan at spille c5. Bemærk at jo længere frem disse bønder på dronningefløjen bevæger sig, jo mere risikabelt vil det være for hvid at rokere langt. Hvis hvid rokerer kort i en stillingsstruktur som denne har han mere eller mindre opgivet at gå efter en hurtig mat, og vil næppe med korrekt spil fra begge sider kunne gøre sig forhåbninger om mere end remis.

16.b3 c5

Springeren stod ikke særligt godt på a4, og det gør den stadig ikke, men efter bondetrækket kan hvid nu flytte den til en mere fornuftig placering i løbet af et par træk. De hvide bønder på b2 og c3 før gjorde det umuligt for springeren at skifte position og holdt brikken fastlåst i en uhensigtsmæssig position langt fra spillecentrum. Med c5 er ideen både at tvinge den hvide springer til at skifte position, at styrke dronningefløjens bondestruktur og på sigt aktivere løberen på d7, der som nævnt før hører hjemme på dronningefløjen. Det er risikabelt for hvid at lade sort slå løberen på a4, fordi det giver ham nogle meget svage dobbeltbønder i a-linjen som kan koste ham partiet, hvis det når til slutspillet, og det giver også både sort løberparret og muligheden for at afbytte de tunge officerer i b-linjen, hvilket vil fremskynde afviklingen til det fornævnt ufordelagtige slutspil for hvid.

17.Nb2 Bb5

Springertrækket har jeg ovenfor redegjort for. Mit træk er primært motiveret af at løberen absolut ingen gavn gør på d7 længere. Jeg forventede enten en afbytning af løberne, som ville bedre sorts muligheder i et evt. slutspil, fordi han (/jeg) i så fald ville slippe af med den isolerede bonde i a-linjen (husk at dobbeltbønder og isolerede bønder er svagere end bønder, der er forbundet med hinanden, og at isolerede randbønder i den forbindelse er om noget mere udsatte end resten), eller at hvid ville spille c4. Hvis hvid spiller c4 er hans egen hvidfeltede løber midlertidigt ude af spillet. Bemærk at ingen af hvids officerer har potentiel kontakt med feltet d5 efter dette træk, og at løberen er ude af stand til at lægge pres på dette felt i den fastlåste stillingsstruktur der opstår efter c4, hvilket gør et sort bondefremstød i midten lettere for sort at opnå (eller alternativt; ‘giver sort gode muligheder for angreb på kongefløjen uden hvidt modspil i centrum’).

18.c4 Bc6

c4 har jeg redegjort for herover, og mit træk er klart det mest oplagte af de to løbertræk Bc6 og Bd7. Bc6 lader løberen ‘se’ ind mod midten af brættet, understøtter et senere evt. fremstød med d-bonden og gør det muligt for sort at slippe af med den hvide springer, hvis den rykker frem til feltet d5 (i denne stilling er dette felt det bedst muligt for den hvide springer, og den kan nå derhen efter tre træk, Nd1-Ne3-Nd5) også efter et evt. fremstød med e-bonden, som stadig på dette tidspunkt er muligt.

19.0-0 h5

Hvids vælger endelig at rokere og få kongen lidt mere i sikkerhed… Mit træk, h5, fortjener en kommentar med på vejen. Det er computerens foretrukne, og det er et træk jeg for 2 år siden, hvor mit niveau var noget lavere, såmænd ikke ville have drømt om at spille. Pointen er at den sorte konge står ganske udmærket på e8, og at han ikke vil være bemærkelsesværdigt bedre placeret på g8 end på eksempelvis f8. Det er hurtigere at få aktiveret tårnet på h8 med dette træk end med en rokade, og trækket lægger også op til et efterfølgende h4, som vil tvinge hvid til at fortrække sin løber og understrege at hvids egen kongestilling ikke er særligt sikker. Fordi hvid har rokeret kort vil h-bonden kunne give sort et stærkt angreb, enten i kraft af en åbning af h-linjen eller i kraft af en sort avancering af bonden til h3, hvilket blandt andet åbner for matvarianter med dronningen på g2. Partiets afslutning illustrerer på glimrende vis hvorfor dette var et godt træk i den konkrete sammenhæng. Jeg overvejede at spille trækket allerede ved træk 17, i stedet for løbertrækket, men mente at det ville være bedst at vente til hvid havde rokeret.

20.e5?! h4!

e5 åbner spillet i centrum. Det er et halvskidt træk, fordi det på ingen måde er i hvids interesse at åbne for meget op for stillingen – hans konge står stadig meget udsat. Hvis ikke sort spiller h4 er trækket dog nogenlunde: Gør dig selv klart at h4 er det eneste træk i denne stilling, der vinder materiale for sort. Hvis sort spiller dxe5 taber han faktisk partiet lynhurtigt efter Bxg6, der giver hvid et knusende angreb. Hvis sort spiller Nxe5, som jeg ganske kort overvejede, vil sort være ude af stand til at forsvare mer-bonden på sigt, fordi hvid efter Bxe5…dxe5 bare kan gafle bonden med tårn og dronning. Hvis sort forsvarer bonden på e5 ved at spille f-bonden et skridt frem til f6 i disse varianter, begår han i overført betydning selvmord, fordi han vil miste kontrollen over de lyse felter omkring kongen og efter skak på g6 vil udsættes for et knusende angreb, der vil fange kongen på midten af brættet. Jeg har ikke rokeret, fordi jeg kender stillingstyper som disse ret godt og konkret har vurderet, at det ikke er nødvendigt at gøre det i denne stilling. Men beslutningen er ikke uden risiko, og det er ikke en vurdering, du som relativt uøvet spiller i varianter som disse bør begive dig i kast med: Før du har spillet en masse partier og bliver bedre i stand til at evaluere konkrete stillingstyper, vil det klogeste bare være altid at rokere, helst tidligt i partiet, og så håbe på det bedste (på dette punkt er partiet dårligt valgt som instruktionsparti, men så igen, det perfekte parti af den slags findes næppe). Formålet med h4 er selvfølgelig at jage sorts løber væk fra g3, så den ikke længere er i stand til at beskytte bonden, han lige har rykket frem. Efter trækket …h4 har sort i følge computeren en lille fordel, for første gang i partiet. De bedste svar for hvid efter h4 vil være enten at flytte løberen til f2 eller e1, eller at rykke e-bonden yderligere frem til e6. Hvis han spiller sidstnævnte træk kan han efter …hxg3 skakke med bonden på f7, og efterfølgende tage sorts springer på g6, der nu står ubeskyttet, ved at spille Bxg6 – han vil dog stadig have en bonde mindre end sort, fordi sort kan spille gxh2+ efter at hvid har taget hans springer. Jeg havde forventet, at hvid efter h4 ville enten flytte sin løber eller tage springeren med Bxg6 – jeg havde rent overset e6.

21.Bxg6 hxg3

Hvids foregående træk kostede ham materiale, og Bxg6 ændrer ikke på dette. Alt andet end hxg3 taber i øvrigt omgående for sort, så det er ikke tilfældigt at jeg spiller dette. Hvis sort for eksempel i stedet valgte at tage løberen med fxg6 vinder Qxg6+ næsten omgående; hvid har efter denne trækfølge en solid merbonde plus et stærkt angreb på den sorte konge, der står meget udsat.

22.hxg3 fxg6

Jeg havde sådan set forventet at hvid ville skakke på f7 (Bxf7+) i stedet for at spille hxg3, og var imens partiet blev spillet af den opfattelse, at det træk måtte være noget stærkere. Computeren er uenig. Pointen er selvfølgelig at hvid grabser f-bonden i alle varianter med en skak, så løberskakken er ikke strengt nødvendig. Hvid kunne have forsøgt at redde løberen på g6, ved eksempelvis at spille 22.Be4, men efter …hxg2+ og afbytning af løberne har sort en solid merbonde plus initiativet, og dermed en stilling der med korrekt spil burde være vundet. At forsøge at redde løberen giver hvid en værre stilling end alternativet. Mit træk er naturligvis motiveret af ønsket om at få en officer for en bonde, hvilket i de fleste stillinger er en absolut acceptabel vekselkurs. Den efterfølgende skak på g6 med dronningen betragtede jeg korrekt som harmløs; hvid har ikke ret meget at komme efter efter sort har spillet Kd8 eller Kd7, han har ikke flere skakker og han har en officer mindre end modstanderen at angribe med.

23.Qxg6+ Kd8.

Hvids træk er uden diskussion det bedst mulige i stillingen, det vinder ham trods alt en bonde og giver samtidig skak. Kongetrækket er et af kun to tilladte træk i den pågældende stilling, og der er nærmest ingen forskel på de to træk. Jeg foretrak intuitivt at fortrække kongen til d8 fordi hvid så ikke havde flere skakker: I partier med korte tidskontroller er det altid bedst ikke at give modstanderen alt for mange chancer…

24.exd6 exd6

Jeg kan ikke sige, hvad der ligger bag hvids træk her, men nogle generelle overvejelser der sandsynligvis har været relevante er disse. Dels er e-bonden selvfølgelig under angreb af den sorte bonde, hvilket er et argument for at afbytte den eller beskytte den – men bemærk at det er den dog så ikke alligevel, for hvis sort tager den hvide bonde, kan den hvide dronning tage sorts løber på c6; bonden er midlertidigt bundet. At afbytte bønder er desuden somme tider, men bestemt ikke altid, fordelagtigt for en spiller under pres, der er bagud på materiale: Et slutspil hvor den ene spiller har to bønder og en let officer (eks. en løber) og den anden spiller kun har en bonde plus en – vi bliver i eksemplet – løber, vil langt oftere være vundet end et slutspil hvor den ene spiller har en bonde og en løber mod en modstander kun med en løber (…og en konge), fordi spilleren uden en bonde ofte vil kunne ofre løberen for modstanderens bonde (man kan ikke matte en modstander, hvis man kun har en løber og en konge mod modstanderens konge). Det er sandsynligt, at trækket også var motiveret af ønsket om at bevare initiativet; hvis sort tager bonden med sin e-bonde kan den hvide dronning evt. skakke den sorte konge, og jage rundt med ham lidt endnu. Jeg mener et bedre træk ville være eksempelvis Nd3 – bemærk at springeren er helt ude af spil, og ingen gavn gør på b2 – eller et tårntræk som Rfe1, Rad1 eller lignende. Det er vigtigt for hvid at få tårnene i spil i denne stilling og lægge mere pres på den sorte konge, og hvis et hvidt tårn skulle lægge pres på kongen i d-linjen, var det ved dette træk, det skulle være sket; efter bondeafbytningen i partiet er det for sent at forsøge at opnå noget ved hjælp af spil i d-linjen. Generelle overvejelser vdr. afbytninger tilsiger i øvrigt også, som et argument imod hvids træk i partiet, at det ofte er en skidt ide at afbytte bønder når modstanderen har et løberpar og du ikke har det: Jo færre bønder, der er på brættet, jo stærkere er de to løbere og jo større rækkevidde har de; jo mere åben en stilling er, alt andet lige jo bedre er løberen i forhold til springeren, og vice versa. Mit træk i lyset af exd6 er det eneste træk, der er værd for alvor at overveje. Hvis ikke sort tager bonden igen, har han bare givet en bonde væk uden kompensation, og det er altid en dum idé.

25.Rfe1 Qd7

En note i forhold til notation: Rfe1 betyder, at R(Rook/tårnet) der står på f-linjen flytter sig hen til e1. Når der er mere end en brik, der kunne gennemføre det træk, der skrives, tilføjer man normalt ekstra information, så der ikke er tvivl om, hvilken brik man rykker med. Hvis hvid i stedet havde flyttet tårnet på a1 til feltet e1 ville trækket have heddet: Rae1.
Hvids træk er fornuftigt. Han har et par tårne, der er forbundne, og som han gerne vil have i spil. Tårne kan godt lide åbne linjer, og e-linjen er åben. Efter afbytningen af bønder i centrum vil han, som jeg også er inde på ovenfor, ikke kunne opnå noget ved at lægge pres i d-linjen: Tårnene hører hjemme i e-linjen. Bemærk at sort bestemt ikke har en klar sejr endnu; hans stilling er noget forkrampet, forstået på den måde at han ikke har så mange gode træk at gøre godt med. Hans løber på f8 er slet ikke kommet i spil endnu, og han kan ikke udvikle den (ved at spille den til e7) uden at miste g-bonden. Tårnet på a8 er helt ude af spillet på nuværende tidspunkt. Løberen på f8 er også problematisk, fordi den forhindrer at sort kan forbinde sine tårne, og på den måde modsvare presset fra hvids tårne i e-linjen. Dronningen befinder sig stadig i den vigtige diagonal, der øjner den hvide konge, men den er ikke særligt aktiv i den nuværende stilling. Husk på at det generelt gælder, at jo tættere en officer er på centrum, jo flere træk vil den normalt have at gøre godt med; og jo flere træk den har at gøre godt med, jo ‘bedre’ er brikken i en eller anden forstand. Sort vil i øvrigt også meget gerne afbytte officerer, inklusiv dronningen, i en stilling som denne: Hvis tårnene forsvinder fra brættet i en stilling som denne, er partiet med stor sandsynlighed vundet for sort, og hvis dronningerne også kommer af brættet er det næsten helt sikkert vundet for sort. Men hvid kan ikke afstå fra at afbytte tårnene for enhver pris, og dette forhold er noget af det, der gør at partiet måske allerede på nuværende tidspunkt er tabt for hvid, selv hvis han spiller korrekt og ingen fejl laver. Mit træk, Qd7, gør afbytninger mere sandsynlige, for sort kan i sit næste træk spille Rh6, for efterfølgende at spille tårnet videre til e6. Tårne kan godt lide åbne linjer, og det er meget nemmere for sort at få tårnene ind i e-linjen, end det er at få dem begge aktiveret i h-linjen; tårnet på a8 har en meget lang rejse foran sig, før den kan komme ind i h-linjen. Bemærk at dronningetrækket også understøtter e8, hvilket gør det lettere for mig at få tårnet på a8 i spil senere hen.

Du bør gøre dig klart, at mange af de overvejelser, jeg tilknytter de enkelte træk i denne behandling, ikke nødvendigvis er nogen man aktivt gør sig, mens man spiller (de fleste er ikke): For øvede spillere vil overvejelser som disse køre i baggrunden, lidt lige som softwareprogrammer, der holder styresystemet kørende. I en stilling er det ofte sådan, at man ‘føler’ at et træk ‘føles’ godt, og hvis ikke man kan se nogen problemer forbundet med det, så vil man spille trækket. Der ligger oftest en konkret plan bag, men det er ikke altid, man selv er 100 procent klar på, hvorfor man synes trækket nu også er at foretrække frem for det bedste alternativ.

26. Rad1 Kc7

Hvids træk er ikke bedst i stillingen; som jeg ovenfor gjorde klart, er spil i d-linjen ikke særligt interessant for hvid efter afbytningen af center-bønderne i e-linjen. Det ville være bedre for ham at forsøge at bevare kontrollen over e-linjen med eksempelvis Re3 (som så kan efterfølges af Rae1). At det ikke er bedst betyder ikke, at det er dårligt: Tårnet står meget bedre i midten af brættet med en halvåben linje på d1, end det gjorde ude i kanten med en bonde lige foran sig. Bemærk at der er flere ideer eller ‘planer’ forbundet med dette træk. For det første kan hvid spille springeren til d3 (et træk jeg tidligere har omtalt), og hvis ikke sort imødekommer det, kan springeren efterfølgende tage bonden på c5. Hvis sort flytter d-bonden væk fra d-linjen, kan tårnet på d1 tage sorts dronning. Fordi både sorts konge og dronning står i d-linjen er denne trussel et problem, hvis ikke den imødekommes af sort. Problemet med tårntrækket er netop at disse trusler let kan imødekommes, og at de træk der imødekommer dem netop stiller sort bedre end før, hvilket var en del af baggrunden for at spille de tidligere træk, som eksempelvis Qd7. Sort har ikke tænkt sig at beholde sin konge på d8, og han har ikke tænkt sig at lade dronningen stå stille på feltet d7, så hvid kunne lige så godt først som sidst opgive angrebsideerne i d-linjen og forsøge at opnå kontrol, eller som minimum forsøge at undgå at afstå kontrollen, over e-linjen. Mit træk er motiveret af ønsket om at få kongen i sikkerhed samt ønsket om at få tårnet på a8 aktiveret ved at spille det til e8, et felt som dronningen nu pga. det tidligere træk hjælper med at understøtte, nu hvor kongen ikke længere gør det.

27.Nd3 Rh6

Truslen forbundet med Nd3 har jeg snakket om. Trækket truer stadig med Nxc5 i næste træk, også selvom kongen har flyttet sig væk fra d-linjen, fordi dronningen stadig står hvor den gør. Trækket får også springeren tættere på centrum. Det er et godt træk, formentligt det bedste hvid har i stillingen (det mener computeren i hvert fald). Mit træk er det bedste svar. Springeren kan ikke tage på c5 efter dette træk, for efter Nxc5 vil sort nu ikke spille dxc5 men derimod Rxg6, og efter Nxd7 og Kxd7 har hvid bare mistet en springer for en bonde. Mit træk truer hvids dronning, og det giver som nævnt før sort mulighed for at få tårnet ind i e-linjen. Trækket giver også hvid meget få valgmuligheder i næste træk, fordi alt andet end Qg5 og Qg4 koster dronningen; når du har muligheden, er træk som kun giver modstanderen meget få træk at vælge imellem alt andet lige altid bedre end træk, der giver ham mange valgmuligheder – den slags træk bevirker, at det er dig der har kontrollen (eller ‘initiativet’), og dette er ofte meget vigtigt i skakpartier. Af de to nævnte træk er Qg5 meget stærkere end Qg4. Qg4 er et decideret dårligt træk, fordi det giver sort mulighed for at få byttet dronningerne af, og som jeg også er inde på i forbindelse med kommentarerne til træk 25, vil en afbytning af dronningerne med stor sandsynlighed lede til sort sejr. Samtidig vil trækket give sort tre bønder i samme linje – et aldeles rædsomt bondesetup, der gør bønderne næsten umulige at forsvare (og husk her; i forbindelse med slutspil er hver eneste bonde en potentiel dronning).

28.Qg5 Re8

Hvids træk kom ikke ligefrem som en overraskelse for mig: Det er det eneste træk, der i det mindste giver ham en chance. Mit træk bringer det tidligere helt inaktive tårn i spil. Bemærk at hvids trussel om at spille Nxc5 stadig ikke duer her: Hvis han spiller 29.Nxc5 kan jeg skakke med mit tårn på e1, hvilket omgående giver hvid en tabt stilling. Hvis han eksempelvis tager mit tårn med hans tårn på d1, er springeren ikke længere beskyttet af bindingen af d-bonden, så sort kan bare tage springeren med sin d-bonde og hvid har så mistet en officer for en bonde. Hvis ikke han tager tårnet, men flytter kongen til f2, kan jeg bare rykke min dronning til e7: Det træk truer både hvids dronning og beskytter tårnet. Uanset hvordan hvid svarer efter 29…Rxe1+ er partiet tabt for ham, så 29.Nxc5 er ikke en mulighed. Det er i det hele taget lidt vanskeligt at finde en plan for hvid, der kan give ham realistiske chancer for remis, og det forhold at tidsfaktoren også begynder at spille en rolle her (hvid har omtrent et minut tilbage på klokken på dette tidspunk, jeg har lidt over to) hjælper heller ikke.

29.Rxe8 Qxe8

Det er ikke i hvids interesse at afbytte officerer i en stilling som denne, men tidnød kan få folk til at gøre mange dumme ting. Tidnøden er utvivlsomt den primære årsag til dette træk; der er ingen gode planer som man hurtigt kan få øje på, og jo færre brikker man har at flytte rundt med, jo hurtigere kan man trække og jo mindre sandsynlighed for at man taber på tid. Tidnød spillede næppe en større rolle i forhold til de tidligere træk han spillede – han brugte næsten 40 sekunder på dette træk og havde disponeret ret godt over tiden indtil da. Jeg er ikke i tvivl om, at han i noget af denne tid overvejede 29.Ne5, et træk der er objektivt dårligere end det spillede, på baggrund af …Qe7. Mit træk giver sig selv, efter Rxe8 vil sort tabe partiet hvis han ikke spiller …Qxe8, uanset hvad han ellers måtte finde på.

30.Nf4??

Hvid har været under pres de sidste 10 træk, med mindre materiale og utilstrækkelig kompensation, og i den begyndende tidnød falder spillet fra hinanden for ham. Trækket ovenfor taber omgående, og du bør ikke gå videre, før du kan se hvorfor. Genlæs gerne nogle af mine tidligere kommentarer, hvis det er umuligt for dig at få øje på problemet med dette træk. Jeg vil helst ikke nærmere ind på, hvilke træk der er bedre end dette træk, for der er ingen, der er dårligere.

…

…

…

…

…

…

29…Qe3+

Mit træk leder til forceret mat. Hvid har kun et tilladt træk efter denne skak, og efter det træk er hvid skak-mat. Partiet sluttede:

30.Kf1 Rh1#

Slutstillingen. Ovenstående mat er et rigtigt godt eksempel på, hvorfor det kan være overordentligt farligt at flytte f-bonden frem samt tillade modstanderen at åbne h-linjen i stillinger, hvor modstanderen ikke har rokeret kort, hvorimod du har. Når det er sagt: Det begyndte at gå rigtigt galt for hvid allerede omkring træk 20-21.

Spørgsmål?

Efterårsferielæsning

i) Formel logik, af Stephen Read og Crispin Wright. Det er en introduktionsbog til formel logik, som formodentligt anvendes på filosofistudiet – jeg faldt over bogen i Stakbogladen. Har læst de første par kapitler, den er ok indtil videre. Det er ikke oplagt at citere fra den. Jeg har altid været lidt træt af, at jeg nærmest ingen undervisning har haft i dette emne på noget tidspunkt i mit liv (vi berørte nærmest end ikke overfladen i filosofi i gymnasiet), og det, at jeg nu læser denne bog, er en måde at råde lidt bod på dette forhold. Bogen havde formodentligt været en god støtte at have ved hånden, da jeg i sin tid læste Karl Poppers LoSD, især i forhold til de relativt tekniske appendixes, som jeg gerne skal indrømme, at jeg ikke læste i deres helhed.

ii) King Lear, af William Shakespeare. Har anskaffet mig en et-binds udgave af hans samlede værker på omtrent 1100 sider, og er startet ud der. Naturligvis på originalsproget. Har ikke læst ret meget endnu, i hvert fald ikke nok til at udtale mig nærmere på nuværende tidspunkt.

iii) Robin Lane Fox. Stadig et stykke vej endnu. Stadig spændende.

iv) 639 Essential Endgame Positions, af Eric Schiller. Jeg mangler seriøst noget slutspilsviden, og denne bog er et forsøg at rette lidt op på det forhold. Læser stadig Polgar ved siden af, er mere end 10% færdig nu (600 problemer løst); men den bog er, som jeg vurderer det, primært et redskab til bedring af de taktiske færdigheder. Ikke at den ikke også samtidig er et fremragende redskab til at.gøre dig langt bedre bekendt med de enkelte brikkers potentiale og styrker din generelle stillingsforståelse betydeligt, det gør den såmænd også. Jeg har læst relativt lidt ikke-netbaseret skakteori, men jeg tror nok, jeg på nuværende tidspunkt er nået et punkt, hvor det vil være kontraproduktivt ikke at sætte sig lidt grundigere ind i spillets mange facetter, hvis jeg ønsker at forbedre mit spil over tid, og det gælder vel nok især, pga. min spillestil og mit temperament, slutspilsniveauet. Der er kun så meget Fritz kan hjælpe med. Jeg har undret mig over Schiller’s opbygning af bogen, der er noget kontraintuitiv og også lidt irriterende (hvis man ønsker at evaluere afledte varianter i konkrete analyser, er man ofte nødt til at hoppe frem og tilbage i bogen for at gøre det). Tror langt fra, at det er den bedste bog om emnet, men den er et skridt på vejen, og jeg er allerede blevet præsenteret for flere grundlæggende ideer, jeg ikke kendte til, i forhold til konkrete slutspilspositioner.

Selvtillids-boost!

Jeg bankede lige en Fide Mester, Jan Wendt, i lyn. Føles rigtigt godt!

Corus-turneringen er for øvrigt færdig. Vinder af A-gruppen blev, efter lang tids spænding, Sergey Karjakin. Inden den sidste runde var 6 spillere lige i toppen, så der var pres på lige til det sidste. I B-gruppen tabte Short sin sidste kamp mod Caruana, og måtte derfor, på trods af en position alene i front før sidste runde, og en i øvrigt meget velspillet turnering, overlade 1. pladsen til netop Caruana. C-gruppen blev vundet af den unge philipinske stormester Wesley So, som jeg regner med man kommer til at høre meget mere om – og dette gælder bestemt også for en anden af C-gruppens deltagere, Anish Giri, der med sine bare 14 år med en flot delt andenplads opnåede sin tredje stormesternorm. Hans nuværende rating hos FIDE er 2469, men med en 16 points forventet stigning fra en turnering i Groningen kombineret med hans resultat i Wijk aan Zee vil han opfylde både norm- og ratingkrav, og dermed blive den yngste stormester i verden. Den nye Nakamura? Hvem ved?

Et parti

Jeg har ikke gjort det før, men fandt at jeg da lige så godt kunne dele analysen med dem, der gider læse den. Herunder følger et fuldt parti jeg spillede i weekenden, ti minutters betænkningstid hver, såvel som efterfølgende analyse. Kommentarer og alternative varianter i paranteser, selve partiet med fed skrift. Tag brættet frem og spil med, det var et rigtig godt parti. Hvis du ikke har lært at læse skaknotation (er der folk der ikke kan det?) er der hjælp at hente her. Hvis du ikke ejer et spil skak, så har jeg medlidenhed med dig

Jeg spillede sort, here goes:

1.e4 … Nf6,
2.e5 … Nd5,
3.Nc3 … Nxc3,
4.dxc3 … d6,
5.Nf3 … Bg4,
6.Bf4 … Nc6,
7.Bb5 … Bd7 (jeg har ikke spillet Alekhine ret mange gange, og det er ekstremt sjældent folk afviger fra hovedvarianten med c4, d4 og evt. et efterfølgende f4 efterfulgt af kort rokade – det skinner igennem her, at positionen er ny for mig. Jeg brød mig umiddelbart ikke om den stillingsstruktur, der ville opstå efter 7…a6, 8.Bxc6 … bxc6, 9.h3 … Bh4, men efterfølgende kan jeg ikke rigtig finde ud af, hvad jeg havde imod den – løberparret og spillet i den halvåbne b-linje giver vel tilstrækkelig kompensation, sort er i hvert fald tæt på at have udlignet her),
8.Qe2 … e6,
9.0-0-0 … d5,
10. c4 … a6,
11.cxd5 …axb5,
12.dxc6 …bxc6,
13.Kb1 … Be7 (trækket er i retrospekt alt for passivt. Computeren siger 13 … Qc1. Efter 14.Rd3 og tårndublering i d-linjen efterfulgt af Bg5 kunne sort let være havnet i alvorlige problemer ved upræcist spil, dronningen er for langt væk til at hjælpe til i defensiven),
14.Nd4 … Ra6,
15.h4 … Qa8,
16.Nb3 (jeg havde håbet på 16.a3. Herefter følger naturligvis …b4! med ligeledes stærkt angreb for sort) 16… Rxa2,
17.Qd2 … Bc8,
18.Bg5 (selvom trækket ser ’aktivt’ ud, er det det næppe. Trækket giver sort mulighed for at forbinde tårnene uden at rokere, og efter hvids lyse løber er væk, er f7 langt fra det værste sted at stille kongen, især efter h4 er spillet) 18… f6,
19.exf6 … gxf6,
20.Be3 … Kf7,

21.Qe2 … h5,
22.g4 … e5,
23.gxh5 … c5 (Bf5!),
24.Qxb5 … Be6,

25. Kc1? … c4!,
26.Nc5 … Ra1+ (Rb8! Jeg opdager aldrig hvor udsat den hvide dronning er. 26…Bxc5, 27.Qxc5 fulgt af det ’stille’ Qb7 er også afgørende),
27.Kd2 … Rd8+ (comp. foretrækker stadig løberafbytning først; 27… Bxc5, 28.Qxc5 … Rd8+, 29. Kc3 (29.Ke1?? … Qxh1+ med mat), men Kc3 er også nødvendig uden løberafbytningen, og det her er alligevel en af de stillinger, hvor ’næsten alt vinder’)
28.Bd4?? (Hvids stilling bryder totalt sammen nu: Fritz går fra omkring -2.5 til -15. Game over. Begyndende tidnød var en medvirkende årsag, min modstander havde brugt en farlig tid på de sidste par træk, men det var ikke et træk i ‘sidste øjeblik’; han havde stadig over et minut tilbage på klokken, og han havde brugt 20 sekunder af den tid, han havde tilbage, på at finde det absolut værste træk. Hverken første eller sidste gang den slags sker. 28.Kc3 er eneste chance, men det leder stadig til et objektivt set tabt slutspil, eksempelvis: 28.Kc3 … Raxd1, 29.Rxad1 … Rxd1, 30.Nxe6 … Kxe6, 31.Qxc4+ … Qd5, 32. Qxc7 … Bd6, 33. Qc8+ … Ke7)

28… Rxd4+,
29.Nd3 … Rxd1+,
30.Rxd1 … Qf3 (jeg vil gerne have dronningen med i angrebet! Der er varianter nok at vælge imellem her: 30 … Bd7! fanger dronningen, og …cxd3! leder, finder jeg vha. Fritz ud af, til forceret mat i 9, eksempelvis; 31.h6 … dxc2+, 32.Kxc2 … Qe4+, 33.Kc1 … Qf4+, 34.Kc2 … Qxf2+, 35.Kc1 … Qe3+, 36.Kc2 … Bf5+, 37.Rd3 … Bxd3+, 38.Qxd3 … Qxd3, 39. Kc1 … Rf4++),
31. Rf1 … cxd3,
32.cxd3 … Bb4+,
33.Kc2 … Qe2+,
34. Kb1 … Qxf1+,
35. Kc2 … Qe2+,
36. Kb1 … Qd1++

0-1

Et rigtig godt parti.

Magnus Carlsen

Faldt lige over et par videoer fra Wijk Aan Zee. En af vinderne, Magnus Carlsen (han delte førstepladsen med Levon Aronian) analyserer her sit første parti:

Del 2 og 3 (begge loader betydeligt hurtigere end første del, det gjorde de i hvert fald for mig) her og her. Uanset om man kan lide skak eller ej, er det svært at komme udenom, at han er et bemærkelsesværdigt menneske. Selvom han er i den absolutte top af verdenseliten, er han ekstremt ydmyg, nede på jorden og opmærksom på egne begrænsninger – helt igennem sympatisk. Mange amerikanere sammenligner ham i disse år med Fischer – det mener jeg er en stor fornærmelse. Carlsen er alt det, Fischer lige netop ikke var; at sammeligne en utroligt talentfuld ung, velopdragen og ydmyg spiller med en utroligt talentfuld jødehadende tosse med storhedsvanvid og en gennemført ubehagelig attitude er fjollet. I dette tilfælde betyder forskellene uendeligt meget mere end lighederne.

En milepæl

Det er altid dejligt at vide, at man gør fremskridt, og på et område fik jeg i dag en meget tydelig indikation af, at jeg har udviklet mig: Jeg bankede i morges for første gang nogensinde en FM i et lynskakparti (2+0). Nej, ikke ved at vinde på tid i en tabt stilling – slutstillingen var 3 bønder + tårn + springer for mit vedkommende, modstander havde 1 bonde + tårn + løber tilbage. Lækkert!