Poul Erik Andersens klumme

…er at læse her.

På nogle områder var Lenin en stor organisator. At han med et lille, militant mindretal formåede ikke blot at gennemføre et succesfuldt statskup (som nogle forvirrede mennesker kaldte for en “revolution”, et navn som desværre hang ved), men endog formåede at blive ved magten i de efterfølgende år, var i sig selv et udtryk for hans evner. Desværre må det også stå ret klart, at når det kommer til de fleste andre områder, var hans organisatoriske evner, mindre overbevisende, som Poul Andersen også illustrerer.

Et eksempel mere (fra Pipes) på Lenin’s “organisatoriske evner” skal føjes til her: Den 22 oktober 1919, hvor Iudenich’ styrker stod ved Petrograds forstæder, var en af Lenin’s ordrer således at mobilisere: “10 thousand or so of the bourgeoisie, post machine guns in their reir, [have] a few hundred shot and assure a real mass assault on Iudenich.” Saml 10.000, pløk et par hundrede af dem ned, og send resten afsted mod den hvide hær. Skyd dem der vender om. Jep, fremragende ide – lidt ligesom den tyske Volkssturm under slaget om Berlin (hvis man har set Der Untergang, vil man næppe have glemt denne del af krigen). Så sandelig ideer værdige for “en stor organisator”.

Jo mere jeg læser om Lenin, jo mindre bryder jeg mig om ham.

Kritikken af Ole Vagn Christensen fortsaetter

Heldigvis da. Arzrounis dokument er et telegram til eksekutivkomiteen i sovjetten i Penza, og er ikke et enestående dokument.

Et lignende telegram blev af Lenin sendt til eksekutivkomiteen i sovjetten i Nizjnij-Novgorod (Kommunismens sorte bog, s.89-90):

“Det er indlysende, at hvidgardisterne er i færd med at forberede en opstand i Nizjnij-Novgorod. Der skal øjeblikkeligt nedsættes en diktatorisk ‘trojka’ (bestående af Dem selv, Markin og en tredje person), der skal på stedet udløses masseterror, alle de hundredevis af prostituerede, der får soldaterne til at drikke, skal henrettes eller deporteres, også alle de tidligere officerer osv. Der er ikke et sekund at spilde [...] Der skal handles beslutsomt: massive husundersøgelser og kropsvisitationer. De, der bærer våben, henrettes. Massive deportationer af mensjevikker og andre mistænkelige individer.

I forbindelse med udrensningen i Sjuja sendte Lenin et brev d. 19. marts 1922 til medlemmerne af Politbureauet, hvor følgende afsnit må siges at være “relevante” for diskussionen (ibid.147-148):

“[...] Således er jeg nået til den kategoriske konklusion, at tiden er inde til at knuse den sorte reaktions præsteskab på den mest resolutte og nådesløse måde, med så stor brutalitet, at de ikke vil glemme det i de næste mange årtier. [...] Jo flere repræsentanter for det reaktionære præsteskab og det reaktionære bourgeoisi, der bliver skudt, desto mere fordelagtigt vil det være for os. [...]“

Ifølge Ole Vagn havde Lenin ikke noget imod kulakker. Så vil indholdet af følgende tale nok overraske ham lidt (fra BJ, Gulag og Glemsel, s.68, som kilde refererer han Pipes, Communism, s.48):

“Kulakken afskyr sindssygt sovjetmagten og er rede til at kvæle, at skære hundredetusinder af arbejdere i strimler [...] Enten vil kulakken opskære et endeløst antal arbejdere, eller også vil arbejderne slå det tyvagtige mindretals oprør mod arbejdernes magt ned [...] Kulakkerne er de mest dyriske, de mest brutale, de mest vilde udbyttere [...] Disse blodsugere er blevet rige under krigen på folkets bekostning [...] Disse vampyrer har taget og fortsætter med at tage godsejernes jord, og de gør de fattige bønder til slaver. Til nådesløs kamp mod disse kulakker. Død over dem!”

Hvem holdt talen? Lenin.

Og jeg har end ikke nævnt kz-lejrene endnu. I 1922 var der iflg. officielle kilder omkring 200 af dem, med 85.000 fanger (ibid. s.68). 7 var oprettet i Tambov-regionen.

Ole Vagn Christensen har en meget dårlig sag. Måske var det på tide han kom videre? Han er mindst 20 år bagefter begivenhedernes gang.