Et delt folk 3

Mine tidligere posts om bogen kan læses her og her. Ligesom post # 2 vil posten her indeholde en række udvalgte citater fra bogen. Som altid er citater i kursiv:

1) Poul Nyrup, Det Fri Aktuelt, 14. december 1994: “Det tjener intet formål at rejse nye billeder, der appellerer til frygt og bekymring i befolkningen.” (s.175)

2) Morten Kjærum, leder af Center for Menneskerettigheder, Jyllandsposten d. 18 december 1994: Beskyttelse af etniske minoriteters basale behov som f.eks. bolig, arbejde, uddannelse og ret til indgåelse af ægteskab kan ikke overlades majoritetsbefolkningens forgodtbefindende og populistiske strømninger. (s.176)

3) Poul Nyrup, forespørgselsdebat i Folketinget, 4. april 1995: Grundlaget [for den danske udlændingepolitik - MUJ's tilføjelse] er lige så klart og entydigt: Danmark skal og vil fastholde et humanistisk grundsyn på udlændingeområdet. Vi skal naturligvis hjælpe, fordi vi i vidt omfang er forpligtet hertil gennem internationale konventioner, men vi skal først og fremmest gøre det, fordi vi som et humanistisk indstillet, fredeligt og velstående land har en menneskelig forpligtelse hertil. [...] Mange danskere er også bekymrede for de kulturelle og værdimæssige brydninger, der uundgåeligt kommer i et samfund med flere udlændinge; men heller ikke her må vi isolere os. Der er brug for samtale og dialog mellem udlændinge og danske. [...] Danmark skal have en humanistisk, men samtidig ansvarlig udlændingepolitik. Det har været regeringens linje, og sådan vil vi fortsætte. (s.184, mine fremhævninger)

4) Elisabeth Arnold (R), fra Folketingsforhandlinger 1995: Det er tit brugt som skældsord og skræmmebillede, at Danmark ikke skal være et multietnisk samfund. Til det vil jeg svare: Danmark er [MUJ's fremhævning] et multietnisk samfund. [...] Det radikale Venstre opfatter det som en meget stor opgave at arbejde med at bekæmpe danskernes frygt for alt det, der er anderledes. Vi må være med til at sørge for, at danskerne opdager, at selv om man er anderledes, kan man godt være et fredeligt, flittigt og hyggeligt menneske. (s.188, med mindre andet anført mine fremhævninger)

5) Klaus Rothstein, Dansk Flygtningehjælp, oktober 1995: Det er vigtigt at slå fast, at nationalitet og religion ikke spiller nogen rolle, når der begås kriminalitet. Når asylsøgere, flygtninge eller indvandrere gør noget ulovligt, skyldes det altså ikke deres kulturbaggrund. Det er snarere de sociale og økonomiske forhold, der gør sig gældende. (s.193)

6) Et spørgsmål om procenter. I BT d. 27. maj 1996 blev Birthe Weiss interviewet. På et spørgsmål om, hvorvidt Birthe Weiss egne tal for, hvor mange udlændinge der var i Danmark (4%), var dækkende, eftersom tallene ikke dækkede de indvandrere, der allerede var blevet naturaliseret, svarede Weiss: Jeg vil ikke anerkende den målestok. For hvis man er dansk statsborger, hører man automatisk med til den danske befolkning. (s.199)

7) Uffe Stormgaard, Dansk Flygtningehjælp, Frederiksborg Amts Avis, 8. juni 1996: Nej, jeg tror slet ikke, danskere er racister. Racismen kan piskes op i nogle situationer, og måske kan den også bruges politisk. Det har jeg slet ikke forstand på. Men min erfaring siger mig, at jo mere man ved om de faktiske ting, jo større er forståelsen. (s.200, min fremhævning)

8 ) Ebbe Reich, Berlingske Tidende, 12. oktober 1996: Det danske samfundssind er ved at forfalde på grund af tidens totale overgivelse til markedskræfterne. Vi er i gang med at skabe et paranoidt samfund, hvor vi ender med at skulle have Hells Angels til at beskytte os mod hinanden. Her leverer indvandrerfamilierne med deres stærke familiesammenhold et fantastisk stykke anskuelsesundervisning i, hvordan vi kan genoprette sammenholdet i familien og på samfundsplanet. (s.202)

9) Poul Nyrup, folketingsdebat d. 22. april 1997: [...] jeg er nødt til at sige fra starten, at jeg ikke bryder mig om den tone, der lægges op til her. Jeg synes, vi en gang imellem skal passe på ikke at hale hinanden ned på et niveau, der kan misforstås, i en toneart, der ikke er rar at høre på, og som er skræmmende.
Nyrup gav udtryk for, at han var glad for debatten, for den skulle jo tages: så vi kan få fjernet myter og få kendsgerninger og holdninger frem, som vi kan være bekendt. Desværre præges netop denne type af debat alt for ofte af unuancerede fremstillinger. I dag skal vi have hele billedet, det virkelige billede og det ordentlige billede. (s.216, mine fremhævninger)

10) Henrik Svane, R, fra samme debat: Med den politik, vi hidtil har ført [...] er risikoen for – altså for dem, der mener, det er en risiko – at det danske samfund udvikles til et multietnisk eller multikulturelt samfund ganske enkelt ikke til stede. (s. 219. Kontraster evt. med hans partifælle Elisabeth Arnolds udtalelser to år tidligere som gengivet i punkt 4)

11) Morten Bødskov (DSU), Ekstra Bladet, 12. april 1997: For eksempel bragte I en artikel for nylig, hvor Sonia Dahlgaard skrev om, hvor meget flygtninge og indvandrere koster. Sonia Dahlgaard insinuerer, at flygtninge og indvandrere er en kæmpe økonomisk belastning. Det gavner ikke samfundsdebatten. (s.220, min fremhævning)

12) Professor Lise Togeby, Fyens Stiftstidende 12. oktober 1997: Vi skal ikke tro, at flygtningene kommer til Danmark, fordi vi er et smørhul med en høj bistandshjælp. Det er noget sludder og vrøvl. (s.228)

13) Musse Sheikh, somalisk talsmand, Politiken 10. marts 1998: Hver dag er vi vidner til, at somaliere bliver overfaldet og spyttet på. Busserne kører lige forbi os, og kvinderne bliver hevet i tøjet. Ingen skriver om alle de somaliere, som har arbejde, er veluddannede, eller som er lykkeligt gift med danskere. (s.249).
Samme Musse Sheikh blev d. 25. april samme år interviewet af BT. I dette interview kunne han fortælle, at: Undersøgelser har vist, at somalierne er nogle af de hurtigste overhovedet til at lære det danske sprog. Somalierne er nomader, og hvis der er nogen, der hurtigt kan tilpasse sig et nyt sted, er det nomader. [...] jeg tror, de fleste vil rejse hjem, så snart det er sikkert. De, der vil blive, er dem, der har haft succes i Danmark. Der bliver i hvert fald ingen somaliere tilbage på bistandshjælp her. Vi er et meget stolt folk. (s.252)

14) Mogens Havnsøe Petersen, næstformand for Socialdemokratiet i Ishøj, Aktuelt 2. oktober 1999: I Ishøj har vi i snart mange år fået at vide, at det vi ser med vore egne øjne og hører med vore egne ører ikke er rigtigt – eller måske snarere er politisk ukorrekt. I stedet har vi skullet høre på skønmalerier om spændende, etniske butikker i den indre by og værdien af, at dansk kultur får nyt blod fra de fremmede kulturer. [...] Hvis forslagene [Socialdemokraternes integrationsforslag - US] går på, at vi bare skal være noget mere tolerante, og at det sikkert ikke er så slemt, og at kulturer mødes, og sød musik opstår (sidstnævnte er en formulering fra et indlæg i vores partiforeningsblad, hvor Ove Hygum skriver om tørklæder), så spar jer ulejligheden, den sang har vi hørt i snart 20 år. (s. 292-93)

15) Poul Nyrup, Berlingske Tidende, 13. oktober 1999: Ligegyldigt hvor meget Dansk Folkeparti forsøger at pakke sine udanske holdninger ind i dannebrogsflag, rød-og-hvid-ternede duge og danske sange, så bliver de aldrig danskernes stemme. Danskerne deler ikke de fremmedfjendske holdninger. Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerent. Og vi skal ikke acceptere, at nogle politikere har en interesse i at prøve at tænde fremmedhadets flammer i befolkningen. Tændes den flamme, har vi også givet gnisten til et bål, der kun fører til et splittet dansk samfund, som vi ikke kan acceptere. (s.294, mine fremhævninger).
Samme holdninger kom til udtryk i Ekstra Bladet en uge efter, d. 21. oktober, hvor Nyrup skrev om Dansk Folkepartis politikere, at de: forsøger at bygge frygt og had op i den danske befolkning. Deres politik er udansk, uacceptabel og fremmedfjendsk. Udlændinge i Danmark er ikke, som de beskriver dem. [...] Jeg er sikker på, at vi i Tampere valgte den rigtige vej, når det gælder løsningen af Europas flygtningeproblemer. EU sendte et klart signal mod fremmedhad og spirende racisme… (s.297, mine fremhævninger)

16) Peter Duetoft (CD), udtalelse gengivet i Jyllandsposten d. 30. januar 2000: Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af et stykke. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen op i over- og undermennesker, som Hitler havde. (s.309). Rune Engelbreth-Larsen havde i Ekstra Bladet ca. to uger før, d. 18. januar 2000, haft lignende overvejelser: Hvem kan med hånden på hjertet være i tvivl om, at muslimerne i dag udsættes for en hetz, der har paralleller til nazisternes hetz mod jøderne i Tyskland i 20′erne og begyndelsen af 30′erne? Er der ikke rigelig grund til alarm? (s.311)

17) Lars Kramer Mikkelsen (S), Information 4. marts 2000: Venstre vil ikke integrere indvandrere i det danske samfund, men alene minimere antallet af fremmede. Jeg mener, at vi kan lære meget af indvandrere og berige vores kultur med indtryk fra andres kulturelle baggrund. Det har historien budt mange eksempler på. (s.336, min fremhævning)

18) Journalist Erik Holstein, analyse i BT 28. april 2000: [Domstolene har - US] – uden der er ændret et komma i loven – af sig selv halveret straffen for voldtægt over en årrække. Umiddelbart har Folketinget ikke de store muligheder for at svare igen. Men det kan i længden være farligt for en snes Højesteretsdommere – uden folkeligt mandat – at føre en kurs stik imod befolkningens flertal. Det kunne nemlig føre til krav om, at dommerne skal udstyres med et sådant mandat. Altså egentlige valg til de højeste dommerembeder. Vi er meget langt fra den situation endnu. Men torsdagens afgørelse smider endnu en gang kul på dét, som tidligere Venstre-leder Uffe Ellemann allerede for et år siden beskrev som en forfatningskamp. (s. 339, MUJ’s fremhævninger)

19) Bestyrelsesmedlem i Det Somaliske Forum i Århus A. Osman Farah, Jyllandsposten d.29 maj 2001: hvis JP-Århus’ forståelse for tilpasning i samfundet betyder assimilation i det danske samfund, så må jeg desværre skuffe, da somalierne som gruppe aldrig har tilstræbt at være danskere. Somalierne er til gengæld indstillet på at være ligeværdige samfundsborgere med tilhørende rettigheder og pligter. Dette er et realistisk mål i henhold til såvel grundlov som demokratiet. (s.350)

Et delt folk (2)

Første post her. Udvalgte citater:

1) Bernhard Baunsgaard (MF-R), i en forespørgselsdebat i Folketinget 11. maj 1977: “Jeg vil gerne om baggrunden sige, at vor verden jo desværre stadigvæk er opdelt i nationalstater. Det er vel helt klart respekteret af næsten alle, at nationens egne borgere har flere rettigheder end andre mennesker, og det varer desværre nok også en rum tid, før vi kan gå over til blot at tale om medmennesker og ikke opdele i os og de andre.” (s.16, min fremhævning).

Orla Møller, daværende justitsminister gav BB ret: “Jeg er helt enig med hr. Bernhard Baunsgaard i, at det, der er problemet, er nationalstaten…” (s.16, min fremhævning)

2) Fremskridtspartiets Knud Lind gav i debatten op til lovens vedtagelse udtryk for, at han ønskede den nye udlændingelov ud til folkeafstemning, hvor han forventede, at den ville blive forkastet. Bernhard Baunsgaards brød sig ikke om den ide, og sagde bl.a. i den forbindelse, at “man nemt [kunne] have opgejlet en holdning i befolkningen, der medførte, at vi ikke fik gennemført en menneskelig behandling af de udlændinge eller de indvandrere, der har været på tale. [...] Vi har aldrig haft en særlig åben holdning over for mennesker, der var anderledes” (s.41)

3) Torben Lund, 31. maj 1985, i forbindelse med en afslutningsdebat i fbm. en lempelse af loven: “Jeg synes, vi har grund til at føle os godt tilpas ved det resultat, der er nået, og med, at Fremskridtspartiet med sine racistisk bestemte tilbøjeligheder ikke har fået nogen platform. Jeg føler mig godt tilpas ved denne vedtagelse.” (s.64, min fremhævning)

4) I løbet af sommeren 1985 var der en del debat på udlændingeområdet, blandt andet i forbindelse med uroligheder i Østre Højst kommune. Nogle få udsnit fra debatten:
a) Informationschef i Dansk Flygtningehjælp, Flemming Behrendt, i Politiken: “Flygtningene spredes generelt på så mange kommuner som muligt, men der kan ikke gives nogle tomme[l]fingerregler for, hvor mange flygtninge et samfund kan bære. Det afhænger jo ene og alene af befolkningens tolerance på stedet…” (s.66, min fremhævning)
b) Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske Tidende: “Danskerne må vågne op og vænne sig til de fremmede.” (s.68)
c) Poul Hougaard, Dansk Flygtningehjælp, i Berlingske Tidende: “Vi vil nu forsøge at få en dialog i gang med lokalbefolkningen omkring flygtningeproblemet, så der derigennem opnås bedre forståelse. (s.69, min fremhævning)
d) Ekstra Bladet, leder, d. 29 juli: Deres [de danske ballademagere - MUJ's tilføjelse] raseri bæres af misundelse. Misundelse over, at flygtninge bor i et pænt istandsat hotel, at de har fået en cykel, og at de får lommepenge af det offentlige. Hertil kommer den seksuelt betingede misundelse, som bæres af den danske mands – sikkert ofte berettigede! – mindreværdskompleks ved mødet med mørkere kønsfæller.” I en reportage inde i avisen blev en “journalist fra en lokalavis” (MUJ) citeret for følgende guldkorn: “Er der noget at sige til, at pigerne foretrækker en pæn, velduftende og smart i tøjet-iraner frem for en ølstinkende, uvasket hængevommet dansker?” (s.73)
e) Bernhard Baunsgaard, JP d. 28. juli: “Den voksende racisme i Danmark må imødegås med en intensiv oplysningskampagne, som navnlig skal rettes mod de unge.” (s.75, min fremhævning)

5) Søren Krarup havde d. 21/9-86 en annonce i Jyllandsposten, hvor han opfordrede folk til ikke at give penge til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, “Flygtning 86″. Annoncen gav anledning til en del debat, jeg vil bringe et lille udpluk herunder:
a) dr.jur. Poul Meyer, JP d.24/9: Hans [Søren Krarups] synspunkter er imidlertid ganske parallelle med nazisternes racistiske opfattelse af jøderne som fremmedelementer, hvorefter kun de såkaldte ariere havde tysk hjemstavnsret. Men både Hitler og Krarup havde svært ved på en forståelig måde at karakterisere de mennesker, der ifølge deres opfattelse har hjemstavnsret.” (s.81, min tilføjelse)
b) Thor A. Bak, formand for Dansk Flygtningehjælp: “Det er et hadsk og meget groft angreb på Flygtningehjælpen.” [...] Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at et menneske kan tænke på den måde.” (s. 81-82, min fremhævning. Hvad f** er der “hadsk” ved at råde folk til ikke at give penge til en (efter sigende) privat velgørende organisation, fordi man mener pengene kan bruges bedre andetsteds?)
c) Sognepræst Viggo Mollerup, tidl. formand for Folkekirkens Nødhjælp, berlingske d.26/9: “Søren Krarups angreb på flygtningehjælpen grænser til uagtsomt manddrab på uskyldige nødlidende mennesker i den tredje verden.” (s.82)
d) Politiken spurgte d. 25/9 en række kendisser, hvad de mente om kampagnen og Søren Krarup. Et par udklip:
Kit Broholm: “Krarup tror åbenbart ikke på demokrati. Det er nok snarere et oplyst enevælde med ham selv i spidsen, han ønsker.“
Margrethe Auken “Han repræsenterer afskummet, dem, der skriver svinske breve og laver sjofle telefonopringninger.“
Søren Strømberg, skuespiller: “Søren Krarups ondskab mod mennesker er værre end 58.000 rockere tilsammen.”
Sten Hegeler, psykolog: “Tænk, en præst, der appellerer til den indre svinehund. Det er for perfidt og ren fascisme.“
e) Præst Preben Thomsen, Ekstra Bladet: “Sorte Søren fra Seem lugter lidt af røddent kød fra et sydligt naboland, som engang marcherede i takt.” (alle s.83-84)

6) Ebba Strange (SF), folketingsdebat 1986: “også i SF erkender vi, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod. Vi ved ikke præcis, hvor den grænse ligger, den er nemlig bl.a. psykologisk betinget, og den ville være større, hvis danske politikere og regeringspolitikere først og fremmest gik ind i en positiv påvirkning af den danske befolkning i stedet for at bære ved til skabelse af angst og usikkerhed.” Connie Hedetur Hedegaard var rørende enig: “Vi har en forpligtelse til at bearbejde de [negative-US] holdninger, og vi har en forpligtelse til at finde en balance i vores flygtningelovgivning.” (s. 94)

7) Bernhard Baunsgaard citerede i folketingsdebat 1986-87(?) Poul Hartling. Citatet lød: “selve antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, giver absolut ingen grund til bekymring. Påstår man noget andet, er der tale om demagogi. Det er en vild agitation uden bund i kendsgerninger.” (s.100)

8 ) Ole Espersen (S), citat fra en folketingsdebat oktober 1987: “Der er 15 millioner flygtninge. Hvad kan det nytte, at vi hjælper nogle få af dem? Hertil kan svaret kun være, at for hvert eneste flygtning, der får asyl her, og for hver eneste familie, der får asyl her, bliver der mulighed for at overleve under rimelige vilkår. De føler det som et mirakel, og hvert eneste mirakel vi kan være med til at skabe, ja, hvert eneste gang vi gør det, har vi skabt noget, der er af livsvigtig værdi for dem, der modtager det.” (s.106)

9) Fra en folketingsdebat februar 1988. Ebba Strange: “hr. Glistrup har så ringe tillid til den danske befolkning, at han tror, at den danske befolkning kan væltes omkuld i sin identitet, i sit sprog, i sin kultur, fordi vi tillader nogle muslimer at komme ind i Danmark. Det er dog den værste mistillid at have til den danske befolkning. [...] hvis ikke danskernes kristne kultur kan klare nogle få tusinde muhamedanere, så er det ikke de få tusinde muhamedanere, der er noget i vejen med, så er det danskernes kristendom, der er noget i vejen med.” Glistrup: “det i allerhøjeste grad, når har den situation, vi har i Danmark i dag, svarer nogenlunde til, hvad man havde i Libanon for 60 år siden. Dér kunne man også have holdt taler, som fru Ebba Strange gør. Vi kan være ganske ubekymrede på grund af de få muhamedanere, der er. Fra 1975 er Libanon ikke mere det sted, hvor paradiset lå, men nu er det et helvede på Jord, fordi der ikke var fremskridtsfolk i Libanon i 1930′erne til at hindre det, der nu er ved at ske med, at vort land skal rendes over ende på den måde, som det sker med familiesammenføringer, med børnefødsler, alverdens andre ting. Det er jo ikke nogle få tusinde muhamedanere kontra de kristne danskere, som vi må se i øjnene. Vi må se, at der kommer hundredtusindvis af muhamedanere i løbet af nogle ganske få generationer. (s.111)

10) Niels Helveg Petersen, folketingsdebat december 1991: “Det, det handler om, er at give mulighed for, at mennesker kan mødes, for man tager bedst stilling imod menneskelige fordomme og racisme ved at engagere sig personligt, ved at mødes med mennesker med andre opfattelser, andre hudfarver og andre religiøse overbevisninger. Når mennesker mødes, opstår også medmenneskeligheden, og derfor er det vigtigt at skabe mødesteder for danskere og indvandrere og flygtninge.” (s.131)

I samme debat udtalte Birthe Rønn Hornbech: “Man løser ingen problemer ved at kaste mudder i hovedet på egne landsmænd. I Venstre tager vi afstand fra den tendens, der har været til at søge at lukke munden på bekymrede danskere ved at kalde dem fremmedhadere. [...] Forskellen på vores aktuelle problemer og tidligere modtagelse af udlændinge er den, at vi dels i dag modtager udlændinge i langt større antal, dels at de udlændinge, der søger til Danmark, kommer fra kulturer, som ligger meget fjernt fra den danske. Det ville være ansvarsløst ikke at gøre sig den kendsgerning klart.” (s.132)

11) Elisabeth Arnold (R), Politiken, september 1994: “Der er mange ordentlige og retsindige mennesker, der stemmer på V og K. Skylder vi ikke dem en bedre debat? Skal de virkelig have indtryk af, at udlændingepolitik kun handler om at holde alle, der ikke er lyshårede og blåøjede og kan H.C. Andersen udenad, tre skridt fra livet?” (s.171, mine fremhævninger)

12) Forfatter Lene Bagger, Politiken efteråret 1994: “Flygtningenes kulturelle identitet er hverken en hindring for deres integration i det danske samfund eller en trussel mod danskheden.” (s.172)

Et delt folk (1)

En meget datadrevet post med nogle udpluk fra det datamateriale, bogen har inkluderet. Den har meget andet end bare tørre tal, og det her bliver ikke sidste post om bogen, som jeg godt kan anbefale, hvis man synes emnet er interessant. Her kan du læse Henrik Gade Jensen’s anmeldelse af bogen. Ok, here we go:

1) Antallet af spontane asylansøgere for de første 9 måneder af 1984: 53, 39, 84, 81, 124, 186, 378, 404 og 540. (s. 53)

2) I 1984 ønskede Fremskridtspartiet en stramning af udlændingeloven. I begrundelsen for stramningen fremgik det, at der ankom 4.312 asylansøgere til Danmark i 1984, mens det samme tal for årene 1975 til -81, begge år inklusive, var 4.685. (s. 58). Tallet for 1984 bliver på side 93 rettet til 4.313, og her fremgår det også, at tallet for 1983 var 332, mens tallet for 1985 var 8.698, samt at der pr. 3. oktober, 1986, var indrejst mere end 8.300 asylansøgere.

3) Loven blev strammet svagt i 1986, hvilket bevirkede en reduktion på kort sigt, så antallet af spontane asylansøgere i 1987 udgjorde 2.762. I 1988 og 1989 lå tallet begge år på ca. 4.500. Hans Engell, som på det tidspunkt var justitsminister, gjorde i debatten opmærksom på, at anerkendelsesprocenten – altså andelen af dem, der søgte om asyl, som også fik det – i internationalt perspektiv var høj, omkring 80%. (s.125)

4) Det samlede antal asylansøgere til EF-landene (husk på, at der dengang kun var 12) blev næsten fordoblet i perioden fra 1988 til 1990, idet tallet steg fra 169.000 til 327.000 på årsbasis (s.127).

5) I august 1992 lagde Eyvind Vesselbo (der ikke dengang var MF for Venstre) nogle tal frem i en artikel i JP som omhandlede de forskelle, der var imellem de forskellige etniske grupper i landet. MUJ skriver (s.149) blandt andet: “Eyvind Vesselbo byggede sin dystre forudsigelse på et statistisk materiale, der fortalte, hvor mange fra forskellige nationaliteter der var uden arbejde og uddannelse. For danskerne lå tallet på henholdsvis 13,7 og 19 pct. for mænd og kvinder. For bl.a. tyrkere var de tilsvarende tal på 31,7 og 60,5, for pakistanere på 42 og 69,2 og for palæstinensere på 70,6 og 92,3 pct.“

6) Omkring starten af december 1992 offentliggjorde JP en meningsmåling. 57% af danskerne mente, at landet modtog for mange flygtninge, 35% mente, at der var tale om et passende antal, mens 8% mente, at landet modtog for få. Blandt dem med kortest uddannelse mente 69% at landet modtog for mange flygtninge, mens det tilsvarende tal for gruppen med højest uddannelse var 34%. (s.150-51)

7) Et citat fra en folketingsdebat i starten af 1994 af Helge Adam Møller: “For to år siden var der knap 5.000 asylansøgere, sidste år knap 14.000, og i år bliver det over 17.000. Vi ved, at i begyndelsen af 1992 havde vi 28 asylcentre, og her pr. 10. januar åbnede vi center nr. 135, altså en femdobling på to år. Vi ved også, at i de sidste 12 år er antallet af udenlandske statsborgere i Danmark gået fra 102.000 til i dag 200.000, altså en fordobling.” (s.165)

8 ) Mht. kriminalitet: Inge Dahl-Sørensen, MF for Venstre, konstaterede i et indlæg i Berlingske 5. maj 1994, at mens udlændingene udgjorde 4% af befolkningen, blev 13% af alle sigtelser rejst mod dem. (s.166)

9) BT offentliggjorde 18. september 1994 (tre dage før valget) en meningsmåling vedr. retskravet på familiesammenføring. 63% ønskede retskravet ophævet, mens 31% ønskede at bevare det. (s.171)

10) Pia Kjærsgaard redegjorde i en folketingsdebat april 1995 for nogle af udlændingeloven af 1983′s konsekvenser for befolkningssammensætningen. Hun gjorde i talen klart, at antallet af somaliere i Danmark i 1981 var 97, mens det i 1995 var vokset til 5.125, antallet af irakere var steget fra 98 til 6.041 mens de tilsvarende tal for iranerne var hhv. 232 og 7.678. (s.187-88)

11) Den 11. december 1997 kunne Jyllands-Posten fortælle, at de samlede udgifter til indvandrere og flygtninge var 10 milliarder større end de indtægter, de to grupper bidrog med. (s.235)

12) 13. februar 1998 “fortalte BT, at antallet af udenlandske statsborgere fra 1985 til 1998 var steget fra ca. 107.000 til lige knap 250.000. Samtidig kunne avisen fortælle, at hver femte tyrker i Danmark havde erhvervet dansk statsborgerskab.” (s.242-43)

13) JP kunne i midten af 1999 fortælle, at 7,7%, eller 413.000 personer, af befolkningen var af udenlandsk afstamning. Avisen gjorde i samme ombæring klart, at 157.000 danske statsborgere i 1999 var af udenlandsk herkomst. (s.265)

14) “Den 22. september 1999 offentliggjorde Jyllands-Posten en undersøgelse om befolkningens holdning til den danske udlændingepolitik. Der var tale om to spørgsmål i undersøgelsen. På spørgsmålet om den danske flygtningepolitik var for restriktiv, for lempelig eller passende, svarede 7 pct., at den var for restriktiv, 52 pct. at den var for lempelig, og 36 pct. at den var passende. Det andet spørgsmål drejede sig om familiesammenføringer. 5 pct. mente, at det var for svært at hente sin familie til Danmark, 67 pct. mente, at det var for nemt at hente familien til Danmark, mens 18 pct. mente, at reglerne var passende. De resterende svarede “ved ikke”.” (s.288) Den 23. december fortalte samme avis, at der var flygtningerekord for året 1999; flere end 11.000 havde søgt asyl. (s.301)

15) Ekstra Bladet gjorde i starten af januar 2000 klart i en artikel, at antallet af familiesammenføringer i 1999 var lige under 10.000, ligesom i 1998. Dagen efter kunne Jyllandsposten fortælle, at 14.000 udlændinge i 1999 havde fået dansk statsborgerskab. (s.303)

16) JP havde i starten af marts 2000 et såkaldt “Tematillæg om integration”. I tillægget var der bl.a. en række statistiske oplysninger, som jeg vil gengive i sin helhed (behandlingen er tekstnær, men jeg vil ikke citere direkte, da det er en meget lang passage). Mht. beskæftigelse modtog 75,7% af somalierne, 61,9% af irakerne, 58,6% af libaneserne og 4,9% af EU-borgerne bistandshjælp. Indvandrere og efterkommere kostede på baggrund af de anvendte oplysninger 10,3 milliarder kroner om året, som var fordelt på hhv. offentlige indtægter pr. individ på 10.922 kroner, og offentlige udgifter pr. individ på 82.296 kroner. Mht. kriminalitet var indvandrernes overhyppighed godt 50%, mens efterkommernes var ca. 80%. I 1980 kom ca. 70% af alle indvandrere og efterkommere fra “mere udviklede lande”. I 1999 kom ca. 60% fra “mindre udviklede lande”. I 67 var der ca. 53.000 udenlandske statsborgere i Danmark, mens JP’s prognose for 2020 lød på, at tallet ville stige til 762.000, svarende til ca. 13,7% af befolkningen. En tilsvarende prognose for folkeskoleelevernes etniske fordeling gjorde klart, at antallet af efterkommere kunne forventes at blive næsten femdoblet i perioden fra 1997 til 2020; fra 13.000 til 63.000. (s.317-318)

17) “Den 4. oktober 2000 skrev Berlingske Tidende, at 40 pct. af voldsmændene i Københavns Politikreds var enten flygtninge eller indvandrere. Hvis man alene så på dem under 18 år, var der tale om hver anden.” (s.341)

18) Indenrigsminister Karen Jespersen foreslog 25. august 2000, at kriminelle asylsøgere burde isoleres og eksempelvis placeres på en øde ø. En meningsmåling fra GfK viste, at 80% af danskerne støttede forslaget om at isolere kriminelle asylsøgere på en “øde ø”, indtil deres sag var færdigbehandlet, mens kun 13% var imod. (s.357-58)

19) Jyllandsposten kunne 23. august 2001 fortælle, at “der i den forløbne treårige periode” (der tænkes sandsynligvis på den periode, der var forløbet siden valget i 1998) var givet mere end 40.000 statsborgerskaber i Danmark. (s.384, 575)

20) Antallet af familiesammenføringer pr. år mere end fordobledes i perioden under Nyrup, fra under 6.000 om året i 1993 til 12.571 i år 2000. (s.385)

21) 16. august 2001 kunne JP fortælle, at 38% af de samlede udgifter til kontanthjælp gik “til de fem pct. af befolkningen, der stammede fra ikke-vestlige lande.” (s.393)

En anbefaling (eller to)

Ingen “rygende pistoler” i den resterende del af Plum, som det nu efterhånden er et stykke tid siden jeg blev færdig med. Så jeg vil ikke kede Jer med mange løsrevne citater fra den resterende del af bogen, også fordi det jo vel efterhånden er et par uger siden, jeg sidst selv havde fat i den; lad det i stedet blot være sagt, at hvis mine foregående posts om bogen vakte din interesse, ja så kan du roligt anskaffe dig bogen: Den holder niveauet, og jeg har ikke læst noget på de sidste halvandet hundrede sider, der har ændret min mening siden min sidste blogpost om den. Plums opgør med sin egen, og en stor del af sin generations, fortid er beundringsværdig. Mit største og vel nok eneste væsentlige problem med Plums bog, er at der ikke er mange andre værker af samme slags – og det er altså temmeligt svært at bebrejde Plum!

Hvis I har fået/får lyst til at dykke dybere ned i de kilder, som Plum også har set nærmere på, kan den nye og tilsyneladende meget aktive blog medderesegneord stærkt anbefales. Det er hermed gjort. En anden mulighed er at finde et bogantikvariat og bruge lidt tid der; mange af dem (men ikke alle) har som regel originalværker fra den kolde krig skrevet af DKP’ere, VS’ere og/eller andre medlemmer af den yderste venstrefløj stående på hylderne.

Jeg har i forlængelse af at have læst Plums bog også for nyligt anskaffet mig Bent Jensen’s Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, som jeg naturligvis også med stor sandsynlighed vil bruge lidt tid på her på bloggen. En anden bog, jeg begyndte forleden, er Et Delt Folk, af Morten Uhrskov Jensen. Dens fokus er et lidt andet, men at dømme ud fra det, jeg har læst indtil nu (de første 125 sider), er der ligesom i BJ’s og MP’s værker i bogen inddraget en lang række primærkilder, og dermed også mange gode citater, som måske nok kan fortjene lidt opmærksomhed her på bloggen.

…

En teknisk kommentar: Jeg forventer på nuværende tidspunkt, at bloggen fremover primært vil beskæftige sig med de emner, twitteren ikke er egnet til. Det betyder færre posts, men forhåbentligt også færre “lavkvalitetspost”.