Elendig journalistik

Ekstra Bladet: Indvandrere føder færre børn end danskere

Berlingske: Indvandrere føder færre børn end danskere

Information: Indvandrere føder færre børn end danskere

Frederiksborg Amts Avis: Indvandrere føder færre børn end danskere

Folketidende.dk: Indvandrere føder færre børn end danskere

…

Nogle kommentarer:

1) Ikke en eneste af artiklerne har et link til tallene fra Danmarks Statistik. Publikationen er ellers tilgængelig her, og det ville ikke tage lang tid at lægge sådan et link ved artiklen – det tog faktisk mig ca. 1 minut at finde linket og føre det ind i denne post og skrive denne sætning. Jeg har ikke tænkt mig at betale over 100 kroner for udgivelsen, så jeg er ikke meget bedre end journalisterne, men det er interessant, at ingen af de pågældende journalister fandt det relevant at skaffe sig en kopi af det oprindelige materiale og måske gøre lidt mere ved historien end bare at afskrive ritzau’s telegram og måske foretage et opkald på telefonen til en ‘relevant forsker’.

2) Resultatet alle skriver om er dette: “Mens den samlede fertilitet i Danmark altså generelt har været stigende siden 1983, er den faldet markant for indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 3,41 til 1,97. Kvinder med dansk herkomst, indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande nærmer sig dermed i stigende grad hinandens niveau af fødsler.”

Er indvandrernes alderssammensætning ændret i perioden? Ja. Kunne det forklare effekten? Måske. Er bemærkningen vedr. efterkommere korrekt? Nej.

I forhold til alderssammensætningen ved vi, at indvandrerne er blevet ældre. Siden 1983 er dem, der var her ved periodens start faktisk blevet 17 år ældre. Det betyder ikke, at fertiliteten skal falde, fordi fertilitet relaterer til børn/par, og de 17 år faktisk var 17 år mere indvandrerne kunne have brugt til at få børn i og øge fertilitetsraten. Men vi ved også, at nytilkommerne også er blevet ældre, og det er meget væsentligt, fordi en ændret alderssammensætning blandt nytilkommere nødvendigvis må antages at have en betydelig effekt på fertiliteten. Især fordi den primære årsag til at alderssammensætningen er ændret er at færre i alderen 18-24 år kommer hertil i dag. Aldersfordelingen af nye indvandrere er med andre ord skubbet mod højre, og på den måde er der blevet skåret mindst 6 år af den potentielle reproduktionsperiode for mange nye indvandrere. Kvinders fertilitet falder voldsomt mellem 35 og 40, så reelt har man med 24-årsreglen måske skåret mindst en tredjedel af den primære reproduktionsperiode fra for nytilvandrede kvinder som kommer hertil med henblik på ægteskab og børnefødsler – det bør alt andet lige have en stor effekt på fertiliteten. Bemærk at historien om, at faldet herover kan forklares ved at kvindelige efterkommere føder børn senere på grund af 24-årsreglen, fordi de ikke kan hente fætteren hertil før hun er fyldt 24, eller måske eventyr om hvordan tallet er et udtryk for at efterkommerne er bedre integrerede idag, er ukorrekte – efterkommere dækkes særskilt, og ingen efterkommere indgår i hverken de 3,41 eller de 1,97. Effekten er kun relevant for de kvinder, der enten var børn da de kom hertil og pga. 24-årsreglen nu ‘er nødt til’ at vente med at blive gift og få børn, eller for de kvinder som bliver sendt herop af familien for at gifte sig med den tyrkiske fætter fra Vollsmose. Regeringen har i øvrigt også med starthjælpen øget omkostningerne forbundet med at være uuddannet kvindelig indvandrer og hjemmegående føde-/opvaske-/oa.-maskine.

3) Med hensyn til efterkommere: Hvis du kun skal huske en ting i et fremadrettet perspektiv i relation til disse tal, så må det være det forhold, at efterkommerne ikke har født ret mange af deres børn endnu.

Det er meningsløst at sammenligne efterkommeres fertilitetsrater med danskernes. Der findes meget, meget få ikke-vestlige kvindelige muslimske efterkommere over 50 år, og langt de fleste er under 30. Vi aner ikke, hvor mange børn de vil få, vi aner det simpelthen ikke, og hver gang du sammenligner deres fertilitetsrate med ‘danskernes’, sammenligner du fertilitetsraten for en population med en gennemsnitsalder på måske 45 år med en population med en gennemsnitsalder på måske 25 år. Danskerne har i gennemsnit haft årtier mere til at få børn i, så med mindre efterkommernes fertilitetsrater er meget lavere end danskernes, vil det mest forventelige være at efterkommerne vil få langt, langt flere børn end etniske danskere. Den historie fortæller journalisterne aldrig.

…

Opdatering: Ser her at Politiken har en artikel om emnet i form af en analyse af Anna Qvist fra Danmarks Statistik, som blandt andet indeholder mere landespecifikke data. Relevante afsnit:

Kvinder fra Somalia lå højest med en fertilitet på 4,24, mens Bosnien-Hercegovina lå lavest med 1,57. De fire lande Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan lå i intervallet fra 2,79 til 2,90, mens Tyrkiet var nede på 2,09. Til sammenligning var fertiliteten for hele befolkningen som gennemsnit for 2004-2008 på 1,89.

…

Andelen af gifte blandt indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande er gået mærkbart ned i årenes løb; dette gælder alle aldersgrupper, men mest de unge. I gruppen af indvandrerkvinder under 30 år fra ikkevestlige lande er andelen af gifte faldet fra 69 pct. i 1993 til 32 pct. i 2008, en ret voldsom nedgang – ligesom fertilitetsnedgangen.

De udskyder ægteskab og børnefødsler minimum indtil de er over 24 år og går i skole, indtil de bliver gift. Men ligner de relevante ratioer i aldersintervallet 25-35 det tidligere interval fra 20-30? Det er sådan noget, nogle af os gerne vil have svar på. Det her er ikke godt nyt:

Relativt set var nedgangen særlig stor i årene fra 2000 til 2005. På det seneste er det gået lidt langsommere. Qvist tolker det selvfølgelig som at ‘det er gået lidt langsommere’. En anden oplagt tolkning var, at man i sin tid skar voldsomt i antallet af kvinder, som fødte børn, med indførelsen af 24-årsreglen, og nu er de så begyndt at få børn alligevel, bare i en lidt højere alder. Giv det nogle flere år og vi er tilbage ved status quo, du har bare forsinket de fleste af fødslerne, ikke forhindret ret mange af dem – 24-årsreglen havde en voldsom midlertidig effekt, men den permanente effekt vil nødvendigvis være noget lavere. Hvem siger at indvandrerne vil stoppe på det danske niveau, i stedet for at stige yderligere? Det er ren ønsketænkning. At tallet ikke steg de sidste år kunne være et resultat af konjunktur-relaterede effekter, som vi ved påvirker fødselsraterne på kort sigt.

Journalistik

Fremragende indlæg af PKK ovre hos professorvældet om journalisters forhold til virkeligheden (/meningsmålinger). Jeg må indrømme, at jeg sad og kluklo, da jeg læste det.

…

På det lidt mere seriøse plan, hvis vi ønsker at forklare journalisternes fremgangsmåde og problemerne dermed, så er det værd at bemærke at, som Arnold Kling så rigtigt udtrykker det:

Journalists write stories.

Sværere er det ikke at forklare meget af det vrøvl som bliver lukket ud, når en ny meningsmåling har set dagens lys. Det er ikke en historie, at ingen partier har flyttet sig en milimeter siden valget, eller at for eksempel en hed politisk debat om dette eller hint ingen konsekvenser har haft for partiernes tilslutning. Eller måske er det, men ikke en historie som mange journalister vil finde det interessant at skrive om – det er sjældent at resultater à la “we fail to reject the 0-hypothesis” fører til avisoverskrifter. Så journalisterne, med deres begrænsede viden om statistik som naturlig følgesvend, kigger med lys og lygte efter overskrifter i tallene, og der er altid et par stykker eller tre. Politiske eksperter vil herefter gøre sig selv til grin og underminere enhver form for “ekspertstatus” de måtte have, ved at fodre journalisten med mere eller mindre plausible politiske forklaringer på de teoretiske vælgerbevægelser, som ikke findes ret mange andre steder end i journalisternes hoveder. Eller de “politiske eksperter” vil måske på egen hånd fylde journalisterne med forvrøvlede ideer om, “hvad tallene viser”.

Hvordan løser “man” så “problemet”? Rigtig gættet: Der er ikke noget “problem”, som kræver en “løsning”.

Folk får den journalistik de betaler for.

Det skaeve mediebillede

Fra dagens kronik i berlingske tidende:

Sikkert er det, at – nok de fleste – journalister såvel i dagspressen som i elektroniske medier, og nyhedsbureauer, uanset om de måtte være personligt tilhænger af de borgerlige eller af den ekstreme venstrefløj, eller for dens sags skyld Socialdemokraterne, forsøger at dække, hvad de anser for døgnets og i det hele taget tidens vigtigste tildragelser på kvalificeret og ligevægtig måde.

Så 180Grader er formentlig langt ude med sin påstand om borgerlige journalisters nødvendighed. For hvis internetavisen har ret, så findes der jo slet ikke større borgerlige medier her i landet, heller ikke aviser som Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. En del af disse skriver ganske vist normalt gode borgerlige ord i deres ledende artikler, som dog næppe mange læser, men avisindsatsen er i helt overvejende grad bygget på almindelige (angiveligt venstredrejede) journalister. Og de elektroniske såkaldte public-service-medier, hvordan kan de overhovedet løse generelle informative og folkeoplysende opgaver, hvis deres mediearbejde beror på en basal politisk skævhed?

For alles – ikke mindst journaliststandens – skyld må man håbe, at 180Grader tager fejl og blot bruger påstanden i sin egen markedsføring. Desværre kan en overvejelse af medieudviklingen ikke undgå at skabe tvivl om denne ellers ønskelige konklusion.

…

Selvom Steen Jeppesen i kronikken bestemt er på rette spor, sniger objektivismen sig alligevel ind i kronikken. Han skriver således: [Det er] indlysende, at markante udeladelser i mediedækningen repræsenterer et stort problem. Medierne skal ikke være menighedsblade eller –kanaler, men de bør give læsere og seere kvalificerede oplysninger om løbende begivenheder og problemstillinger bredt og ikke kun vedrørende snævert udvalgte af sådanne. Det er helt nødvendigt for samfundsdebatten og den politiske proces.

“Medierne” “skal” og “bør” ikke noget som helst. Eller rettere, hvad “medierne” “skal” og ikke “skal”, er helt op til kunderne, og kun dem. På et frit marked er det sådan, at hvis man vil have neutral og (tilstræbt) objektiv journalistik, så køber man det. Hvis man hellere vil have at ens nyheder m.v. har en markant vinkling, så køber man den slags journalistik. At man har valgmuligheder på mediemarkedet, og således ikke tvinges til at betale til medier, hvis redaktionelle linje eller “vinkling” man ikke er tilfreds med – ja endog finder decideret utilstedelig – det er helt nødvendigt for samfundsdebatten og den politiske proces.

Men sådan er det ikke på det danske mediemarked i dag.