Econstudentlog

The World’s Muslims: Religion, Politics and Society (Pew)

Here’s the link. I won’t comment on this stuff (much), but here’s some data – click to view figures/tables full size:

Support for sharia

Sharia apply only to muslims

What do sharia supporters want

Right to choose veil and wife must obey

Religious freedom

Some people might say there’s a problem here. To take an example in order to illustrate that problem, take a closer look at the preferences of the South Asian (Afghanistan, Pakistan, Bangladesh) muslims. Among South Asian muslims the median % of muslims who back the idea of sharia as the official law of the land is 84 % (p.16). 76 % of the sharia supporters in that region favour executing those who leave islam (see above). Multiply the two and you get that ~64% of South Asian muslims – a clear majority – are in favour of killing apostates. Yet 97 % of them say religious freedom is a good thing. You do the math.

Politics

Honour killings

May 2, 2013 Posted by | data, demographics, islam | Leave a comment

Ramadan and medical risk

‘If you know someone in southeastern Uganda who is having a baby next year, you should hope with all your heart that the baby isn’t born in May. If so, it will be roughly 20 percent more likely to have visual, hearing, or learning disabilities as an adult.
Three years from now, however, May would be a fine month to have a baby. But the danger will only have shifted, not disappeared; April would now be the cruelest month.

[...]

The economists Douglas Almond and Bhashkar Mazumder have a simple answer for this strange and troubling phenomenon: Ramadan. [...] Islam calls for a daytime fast from food and drink for the entire month of Ramadan. Most Muslim women participate even while pregnant; it’s not a round-the-clock fast, after all. Still, as Almond and Mazumder found by analyzing years’ worth of natality data, babies that were in utero during Ramadan are more likely to exhibit developmental aftereffects. The magnitude of these effects depends on which month of gestation the baby is in when Ramadan falls. The effects are strongest when fasting coincides with the first month of pregnancy, but they can occur if the mother fasts at any time up to the eighth month.’

From chapter 2 of Superfreakonomics, a book I as previously mentioned on the twitter am currently reading. Do note that the largest risk is at the point in time where the woman is least likely to be aware that she’s even engaging in risky behaviour that might hurt her child. There’s both the likelihood that she doesn’t know that she’s pregnant and there’s the timing issue; a pregnant woman say in the third trimester has probably known for a long time that she’d be pregnant during the fasting period and she’s had plenty of time to seek medical advice, whereas a woman who’s just gotten pregnant is far less likely to know all the relevant risks relating to her pregnancy, of which fasting is but one of many. And yes, I am well aware that this is far from the only relevant effect of Ramadan – it also ie. increases the risk of traffic accidents.

Unfortunately I don’t think mentioning these things to a female muslim will make her much less likely to choose to fast – however maybe I’m wrong. My ‘gut feeling’ is this: The higher the perceived costs of this practise, the more the female will feel like a ‘pure muslim’ when doing it; the more reinforced will be her conviction that she’s a better person than people who do not fast. I mean – if fasting is just a stupid ancient practise devoid of any meaning, you’d be a bloody moron to do it, right? So you make up stories to make the behaviour look ‘reasonable’. Also, if you don’t defend the madness, you’re not part of the group, you can’t be trusted, and the madder the madness is, the better it works as a selection mechanism because it gets easier to tell the difference between the truly mad and the posers. There’s a reason religion is still around. One of the more efficient ways to make people believe stupid things is to make doing stupid things seem like the smart thing to do. Once you get used to doing stupid things, believing stupid things will come completely natural to you. That’s why god invented prayer. No, wait…

August 14, 2010 Posted by | books, islam, medicine, religion | 4 Comments

Sent til festen, mest en note til mig selv

Hvis det stod til indvandrere og flygtninge her i landet ville 169 mandater gå til oppositionen; 6 til Venstre; K og O ville begge være ude af Folketinget. Jeg kopierer en stor del af artiklen, fordi nyhedsmedierne har en grim vane med at slette artikler efter noget tid, og den her vil jeg med stor sandsynlighed tage frem igen:

Massivt rødt flertal blandt indvandrere

Offentliggjort 27.01.10 kl. 15:02

Venstre ville med seks mandater være Folketingets mindste parti. Både De Konservative og Dansk Folkeparti ville ryge under spærregrænsen og dermed ud af Folketinget.

Det viser en meningsmåling blandt 1.055 repræsentativt udvalgte indvandrere og flygtninge, som Catinét har gennemført for Ritzau.

Til gengæld ville Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten sidde tungt på magten med samlet 169 mandater.

Socialdemokraterne ville med 94 mandater være tingets største parti og alene have absolut flertal. [...]

De Radikale ville få 11 mandater, mens SF står til hele 56 mandater i målingen. Enhedslisten ville få otte mandater.

Målingen er gennemført fra den 17. december til den 7. januar som en del af Catinéts tilbagevendende interviewundersøgelse Integrationsstatus.

Deltagerne er flygtninge, indvandrere og deres efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet, Somalia, Eksjugoslavien, Iran, Irak, Libanon, Palæstina samt statsløse.

Cirka 80 procent er muslimer.

(Selvfølgelig) via Kim Møller. Jeg betragter ovenstående som nogle fakta, der leverer et stærkt argument imod levedygtigheden af en model med åbne grænser og lukkede kasser.

January 28, 2010 Posted by | indvandring, islam, politik | 6 Comments

Et delt folk 3

Mine tidligere posts om bogen kan læses her og her. Ligesom post # 2 vil posten her indeholde en række udvalgte citater fra bogen. Som altid er citater i kursiv:

1) Poul Nyrup, Det Fri Aktuelt, 14. december 1994: “Det tjener intet formål at rejse nye billeder, der appellerer til frygt og bekymring i befolkningen.” (s.175)

2) Morten Kjærum, leder af Center for Menneskerettigheder, Jyllandsposten d. 18 december 1994: Beskyttelse af etniske minoriteters basale behov som f.eks. bolig, arbejde, uddannelse og ret til indgåelse af ægteskab kan ikke overlades majoritetsbefolkningens forgodtbefindende og populistiske strømninger. (s.176)

3) Poul Nyrup, forespørgselsdebat i Folketinget, 4. april 1995: Grundlaget [for den danske udlændingepolitik - MUJ's tilføjelse] er lige så klart og entydigt: Danmark skal og vil fastholde et humanistisk grundsyn på udlændingeområdet. Vi skal naturligvis hjælpe, fordi vi i vidt omfang er forpligtet hertil gennem internationale konventioner, men vi skal først og fremmest gøre det, fordi vi som et humanistisk indstillet, fredeligt og velstående land har en menneskelig forpligtelse hertil. [...] Mange danskere er også bekymrede for de kulturelle og værdimæssige brydninger, der uundgåeligt kommer i et samfund med flere udlændinge; men heller ikke her må vi isolere os. Der er brug for samtale og dialog mellem udlændinge og danske. [...] Danmark skal have en humanistisk, men samtidig ansvarlig udlændingepolitik. Det har været regeringens linje, og sådan vil vi fortsætte. (s.184, mine fremhævninger)

4) Elisabeth Arnold (R), fra Folketingsforhandlinger 1995: Det er tit brugt som skældsord og skræmmebillede, at Danmark ikke skal være et multietnisk samfund. Til det vil jeg svare: Danmark er [MUJ's fremhævning] et multietnisk samfund. [...] Det radikale Venstre opfatter det som en meget stor opgave at arbejde med at bekæmpe danskernes frygt for alt det, der er anderledes. Vi må være med til at sørge for, at danskerne opdager, at selv om man er anderledes, kan man godt være et fredeligt, flittigt og hyggeligt menneske. (s.188, med mindre andet anført mine fremhævninger)

5) Klaus Rothstein, Dansk Flygtningehjælp, oktober 1995: Det er vigtigt at slå fast, at nationalitet og religion ikke spiller nogen rolle, når der begås kriminalitet. Når asylsøgere, flygtninge eller indvandrere gør noget ulovligt, skyldes det altså ikke deres kulturbaggrund. Det er snarere de sociale og økonomiske forhold, der gør sig gældende. (s.193)

6) Et spørgsmål om procenter. I BT d. 27. maj 1996 blev Birthe Weiss interviewet. På et spørgsmål om, hvorvidt Birthe Weiss egne tal for, hvor mange udlændinge der var i Danmark (4%), var dækkende, eftersom tallene ikke dækkede de indvandrere, der allerede var blevet naturaliseret, svarede Weiss: Jeg vil ikke anerkende den målestok. For hvis man er dansk statsborger, hører man automatisk med til den danske befolkning. (s.199)

7) Uffe Stormgaard, Dansk Flygtningehjælp, Frederiksborg Amts Avis, 8. juni 1996: Nej, jeg tror slet ikke, danskere er racister. Racismen kan piskes op i nogle situationer, og måske kan den også bruges politisk. Det har jeg slet ikke forstand på. Men min erfaring siger mig, at jo mere man ved om de faktiske ting, jo større er forståelsen. (s.200, min fremhævning)

8 ) Ebbe Reich, Berlingske Tidende, 12. oktober 1996: Det danske samfundssind er ved at forfalde på grund af tidens totale overgivelse til markedskræfterne. Vi er i gang med at skabe et paranoidt samfund, hvor vi ender med at skulle have Hells Angels til at beskytte os mod hinanden. Her leverer indvandrerfamilierne med deres stærke familiesammenhold et fantastisk stykke anskuelsesundervisning i, hvordan vi kan genoprette sammenholdet i familien og på samfundsplanet. (s.202)

9) Poul Nyrup, folketingsdebat d. 22. april 1997: [...] jeg er nødt til at sige fra starten, at jeg ikke bryder mig om den tone, der lægges op til her. Jeg synes, vi en gang imellem skal passe på ikke at hale hinanden ned på et niveau, der kan misforstås, i en toneart, der ikke er rar at høre på, og som er skræmmende.
Nyrup gav udtryk for, at han var glad for debatten, for den skulle jo tages: så vi kan få fjernet myter og få kendsgerninger og holdninger frem, som vi kan være bekendt. Desværre præges netop denne type af debat alt for ofte af unuancerede fremstillinger. I dag skal vi have hele billedet, det virkelige billede og det ordentlige billede. (s.216, mine fremhævninger)

10) Henrik Svane, R, fra samme debat: Med den politik, vi hidtil har ført [...] er risikoen for – altså for dem, der mener, det er en risiko – at det danske samfund udvikles til et multietnisk eller multikulturelt samfund ganske enkelt ikke til stede. (s. 219. Kontraster evt. med hans partifælle Elisabeth Arnolds udtalelser to år tidligere som gengivet i punkt 4)

11) Morten Bødskov (DSU), Ekstra Bladet, 12. april 1997: For eksempel bragte I en artikel for nylig, hvor Sonia Dahlgaard skrev om, hvor meget flygtninge og indvandrere koster. Sonia Dahlgaard insinuerer, at flygtninge og indvandrere er en kæmpe økonomisk belastning. Det gavner ikke samfundsdebatten. (s.220, min fremhævning)

12) Professor Lise Togeby, Fyens Stiftstidende 12. oktober 1997: Vi skal ikke tro, at flygtningene kommer til Danmark, fordi vi er et smørhul med en høj bistandshjælp. Det er noget sludder og vrøvl. (s.228)

13) Musse Sheikh, somalisk talsmand, Politiken 10. marts 1998: Hver dag er vi vidner til, at somaliere bliver overfaldet og spyttet på. Busserne kører lige forbi os, og kvinderne bliver hevet i tøjet. Ingen skriver om alle de somaliere, som har arbejde, er veluddannede, eller som er lykkeligt gift med danskere. (s.249).
Samme Musse Sheikh blev d. 25. april samme år interviewet af BT. I dette interview kunne han fortælle, at: Undersøgelser har vist, at somalierne er nogle af de hurtigste overhovedet til at lære det danske sprog. Somalierne er nomader, og hvis der er nogen, der hurtigt kan tilpasse sig et nyt sted, er det nomader. [...] jeg tror, de fleste vil rejse hjem, så snart det er sikkert. De, der vil blive, er dem, der har haft succes i Danmark. Der bliver i hvert fald ingen somaliere tilbage på bistandshjælp her. Vi er et meget stolt folk. (s.252)

14) Mogens Havnsøe Petersen, næstformand for Socialdemokratiet i Ishøj, Aktuelt 2. oktober 1999: I Ishøj har vi i snart mange år fået at vide, at det vi ser med vore egne øjne og hører med vore egne ører ikke er rigtigt – eller måske snarere er politisk ukorrekt. I stedet har vi skullet høre på skønmalerier om spændende, etniske butikker i den indre by og værdien af, at dansk kultur får nyt blod fra de fremmede kulturer. [...] Hvis forslagene [Socialdemokraternes integrationsforslag - US] går på, at vi bare skal være noget mere tolerante, og at det sikkert ikke er så slemt, og at kulturer mødes, og sød musik opstår (sidstnævnte er en formulering fra et indlæg i vores partiforeningsblad, hvor Ove Hygum skriver om tørklæder), så spar jer ulejligheden, den sang har vi hørt i snart 20 år. (s. 292-93)

15) Poul Nyrup, Berlingske Tidende, 13. oktober 1999: Ligegyldigt hvor meget Dansk Folkeparti forsøger at pakke sine udanske holdninger ind i dannebrogsflag, rød-og-hvid-ternede duge og danske sange, så bliver de aldrig danskernes stemme. Danskerne deler ikke de fremmedfjendske holdninger. Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerent. Og vi skal ikke acceptere, at nogle politikere har en interesse i at prøve at tænde fremmedhadets flammer i befolkningen. Tændes den flamme, har vi også givet gnisten til et bål, der kun fører til et splittet dansk samfund, som vi ikke kan acceptere. (s.294, mine fremhævninger).
Samme holdninger kom til udtryk i Ekstra Bladet en uge efter, d. 21. oktober, hvor Nyrup skrev om Dansk Folkepartis politikere, at de: forsøger at bygge frygt og had op i den danske befolkning. Deres politik er udansk, uacceptabel og fremmedfjendsk. Udlændinge i Danmark er ikke, som de beskriver dem. [...] Jeg er sikker på, at vi i Tampere valgte den rigtige vej, når det gælder løsningen af Europas flygtningeproblemer. EU sendte et klart signal mod fremmedhad og spirende racisme… (s.297, mine fremhævninger)

16) Peter Duetoft (CD), udtalelse gengivet i Jyllandsposten d. 30. januar 2000: Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af et stykke. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen op i over- og undermennesker, som Hitler havde. (s.309). Rune Engelbreth-Larsen havde i Ekstra Bladet ca. to uger før, d. 18. januar 2000, haft lignende overvejelser: Hvem kan med hånden på hjertet være i tvivl om, at muslimerne i dag udsættes for en hetz, der har paralleller til nazisternes hetz mod jøderne i Tyskland i 20′erne og begyndelsen af 30′erne? Er der ikke rigelig grund til alarm? (s.311)

17) Lars Kramer Mikkelsen (S), Information 4. marts 2000: Venstre vil ikke integrere indvandrere i det danske samfund, men alene minimere antallet af fremmede. Jeg mener, at vi kan lære meget af indvandrere og berige vores kultur med indtryk fra andres kulturelle baggrund. Det har historien budt mange eksempler på. (s.336, min fremhævning)

18) Journalist Erik Holstein, analyse i BT 28. april 2000: [Domstolene har - US] – uden der er ændret et komma i loven – af sig selv halveret straffen for voldtægt over en årrække. Umiddelbart har Folketinget ikke de store muligheder for at svare igen. Men det kan i længden være farligt for en snes Højesteretsdommere – uden folkeligt mandat – at føre en kurs stik imod befolkningens flertal. Det kunne nemlig føre til krav om, at dommerne skal udstyres med et sådant mandat. Altså egentlige valg til de højeste dommerembeder. Vi er meget langt fra den situation endnu. Men torsdagens afgørelse smider endnu en gang kul på dét, som tidligere Venstre-leder Uffe Ellemann allerede for et år siden beskrev som en forfatningskamp. (s. 339, MUJ’s fremhævninger)

19) Bestyrelsesmedlem i Det Somaliske Forum i Århus A. Osman Farah, Jyllandsposten d.29 maj 2001: hvis JP-Århus’ forståelse for tilpasning i samfundet betyder assimilation i det danske samfund, så må jeg desværre skuffe, da somalierne som gruppe aldrig har tilstræbt at være danskere. Somalierne er til gengæld indstillet på at være ligeværdige samfundsborgere med tilhørende rettigheder og pligter. Dette er et realistisk mål i henhold til såvel grundlov som demokratiet. (s.350)

August 28, 2009 Posted by | bøger, indvandring, integration, islam | Leave a comment

Et delt folk (2)

Første post her. Udvalgte citater:

1) Bernhard Baunsgaard (MF-R), i en forespørgselsdebat i Folketinget 11. maj 1977: “Jeg vil gerne om baggrunden sige, at vor verden jo desværre stadigvæk er opdelt i nationalstater. Det er vel helt klart respekteret af næsten alle, at nationens egne borgere har flere rettigheder end andre mennesker, og det varer desværre nok også en rum tid, før vi kan gå over til blot at tale om medmennesker og ikke opdele i os og de andre.” (s.16, min fremhævning).

Orla Møller, daværende justitsminister gav BB ret: “Jeg er helt enig med hr. Bernhard Baunsgaard i, at det, der er problemet, er nationalstaten…” (s.16, min fremhævning)

2) Fremskridtspartiets Knud Lind gav i debatten op til lovens vedtagelse udtryk for, at han ønskede den nye udlændingelov ud til folkeafstemning, hvor han forventede, at den ville blive forkastet. Bernhard Baunsgaards brød sig ikke om den ide, og sagde bl.a. i den forbindelse, at “man nemt [kunne] have opgejlet en holdning i befolkningen, der medførte, at vi ikke fik gennemført en menneskelig behandling af de udlændinge eller de indvandrere, der har været på tale. [...] Vi har aldrig haft en særlig åben holdning over for mennesker, der var anderledes” (s.41)

3) Torben Lund, 31. maj 1985, i forbindelse med en afslutningsdebat i fbm. en lempelse af loven: “Jeg synes, vi har grund til at føle os godt tilpas ved det resultat, der er nået, og med, at Fremskridtspartiet med sine racistisk bestemte tilbøjeligheder ikke har fået nogen platform. Jeg føler mig godt tilpas ved denne vedtagelse.” (s.64, min fremhævning)

4) I løbet af sommeren 1985 var der en del debat på udlændingeområdet, blandt andet i forbindelse med uroligheder i Østre Højst kommune. Nogle få udsnit fra debatten:
a) Informationschef i Dansk Flygtningehjælp, Flemming Behrendt, i Politiken: “Flygtningene spredes generelt på så mange kommuner som muligt, men der kan ikke gives nogle tomme[l]fingerregler for, hvor mange flygtninge et samfund kan bære. Det afhænger jo ene og alene af befolkningens tolerance på stedet…” (s.66, min fremhævning)
b) Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske Tidende: “Danskerne må vågne op og vænne sig til de fremmede.” (s.68)
c) Poul Hougaard, Dansk Flygtningehjælp, i Berlingske Tidende: “Vi vil nu forsøge at få en dialog i gang med lokalbefolkningen omkring flygtningeproblemet, så der derigennem opnås bedre forståelse. (s.69, min fremhævning)
d) Ekstra Bladet, leder, d. 29 juli: Deres [de danske ballademagere - MUJ's tilføjelse] raseri bæres af misundelse. Misundelse over, at flygtninge bor i et pænt istandsat hotel, at de har fået en cykel, og at de får lommepenge af det offentlige. Hertil kommer den seksuelt betingede misundelse, som bæres af den danske mands – sikkert ofte berettigede! – mindreværdskompleks ved mødet med mørkere kønsfæller.” I en reportage inde i avisen blev en “journalist fra en lokalavis” (MUJ) citeret for følgende guldkorn: “Er der noget at sige til, at pigerne foretrækker en pæn, velduftende og smart i tøjet-iraner frem for en ølstinkende, uvasket hængevommet dansker?” (s.73)
e) Bernhard Baunsgaard, JP d. 28. juli: “Den voksende racisme i Danmark må imødegås med en intensiv oplysningskampagne, som navnlig skal rettes mod de unge.” (s.75, min fremhævning)

5) Søren Krarup havde d. 21/9-86 en annonce i Jyllandsposten, hvor han opfordrede folk til ikke at give penge til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, “Flygtning 86″. Annoncen gav anledning til en del debat, jeg vil bringe et lille udpluk herunder:
a) dr.jur. Poul Meyer, JP d.24/9: Hans [Søren Krarups] synspunkter er imidlertid ganske parallelle med nazisternes racistiske opfattelse af jøderne som fremmedelementer, hvorefter kun de såkaldte ariere havde tysk hjemstavnsret. Men både Hitler og Krarup havde svært ved på en forståelig måde at karakterisere de mennesker, der ifølge deres opfattelse har hjemstavnsret.” (s.81, min tilføjelse)
b) Thor A. Bak, formand for Dansk Flygtningehjælp: “Det er et hadsk og meget groft angreb på Flygtningehjælpen.” [...] Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at et menneske kan tænke på den måde.” (s. 81-82, min fremhævning. Hvad f** er der “hadsk” ved at råde folk til ikke at give penge til en (efter sigende) privat velgørende organisation, fordi man mener pengene kan bruges bedre andetsteds?)
c) Sognepræst Viggo Mollerup, tidl. formand for Folkekirkens Nødhjælp, berlingske d.26/9: “Søren Krarups angreb på flygtningehjælpen grænser til uagtsomt manddrab på uskyldige nødlidende mennesker i den tredje verden.” (s.82)
d) Politiken spurgte d. 25/9 en række kendisser, hvad de mente om kampagnen og Søren Krarup. Et par udklip:
Kit Broholm: “Krarup tror åbenbart ikke på demokrati. Det er nok snarere et oplyst enevælde med ham selv i spidsen, han ønsker.
Margrethe Auken “Han repræsenterer afskummet, dem, der skriver svinske breve og laver sjofle telefonopringninger.
Søren Strømberg, skuespiller: “Søren Krarups ondskab mod mennesker er værre end 58.000 rockere tilsammen.”
Sten Hegeler, psykolog: “Tænk, en præst, der appellerer til den indre svinehund. Det er for perfidt og ren fascisme.
e) Præst Preben Thomsen, Ekstra Bladet: “Sorte Søren fra Seem lugter lidt af røddent kød fra et sydligt naboland, som engang marcherede i takt.” (alle s.83-84)

6) Ebba Strange (SF), folketingsdebat 1986: “også i SF erkender vi, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod. Vi ved ikke præcis, hvor den grænse ligger, den er nemlig bl.a. psykologisk betinget, og den ville være større, hvis danske politikere og regeringspolitikere først og fremmest gik ind i en positiv påvirkning af den danske befolkning i stedet for at bære ved til skabelse af angst og usikkerhed.” Connie Hedetur Hedegaard var rørende enig: “Vi har en forpligtelse til at bearbejde de [negative-US] holdninger, og vi har en forpligtelse til at finde en balance i vores flygtningelovgivning.” (s. 94)

7) Bernhard Baunsgaard citerede i folketingsdebat 1986-87(?) Poul Hartling. Citatet lød: “selve antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, giver absolut ingen grund til bekymring. Påstår man noget andet, er der tale om demagogi. Det er en vild agitation uden bund i kendsgerninger.” (s.100)

8 ) Ole Espersen (S), citat fra en folketingsdebat oktober 1987: “Der er 15 millioner flygtninge. Hvad kan det nytte, at vi hjælper nogle få af dem? Hertil kan svaret kun være, at for hvert eneste flygtning, der får asyl her, og for hver eneste familie, der får asyl her, bliver der mulighed for at overleve under rimelige vilkår. De føler det som et mirakel, og hvert eneste mirakel vi kan være med til at skabe, ja, hvert eneste gang vi gør det, har vi skabt noget, der er af livsvigtig værdi for dem, der modtager det.” (s.106)

9) Fra en folketingsdebat februar 1988. Ebba Strange: “hr. Glistrup har så ringe tillid til den danske befolkning, at han tror, at den danske befolkning kan væltes omkuld i sin identitet, i sit sprog, i sin kultur, fordi vi tillader nogle muslimer at komme ind i Danmark. Det er dog den værste mistillid at have til den danske befolkning. [...] hvis ikke danskernes kristne kultur kan klare nogle få tusinde muhamedanere, så er det ikke de få tusinde muhamedanere, der er noget i vejen med, så er det danskernes kristendom, der er noget i vejen med.” Glistrup: “det i allerhøjeste grad, når har den situation, vi har i Danmark i dag, svarer nogenlunde til, hvad man havde i Libanon for 60 år siden. Dér kunne man også have holdt taler, som fru Ebba Strange gør. Vi kan være ganske ubekymrede på grund af de få muhamedanere, der er. Fra 1975 er Libanon ikke mere det sted, hvor paradiset lå, men nu er det et helvede på Jord, fordi der ikke var fremskridtsfolk i Libanon i 1930′erne til at hindre det, der nu er ved at ske med, at vort land skal rendes over ende på den måde, som det sker med familiesammenføringer, med børnefødsler, alverdens andre ting. Det er jo ikke nogle få tusinde muhamedanere kontra de kristne danskere, som vi må se i øjnene. Vi må se, at der kommer hundredtusindvis af muhamedanere i løbet af nogle ganske få generationer. (s.111)

10) Niels Helveg Petersen, folketingsdebat december 1991: “Det, det handler om, er at give mulighed for, at mennesker kan mødes, for man tager bedst stilling imod menneskelige fordomme og racisme ved at engagere sig personligt, ved at mødes med mennesker med andre opfattelser, andre hudfarver og andre religiøse overbevisninger. Når mennesker mødes, opstår også medmenneskeligheden, og derfor er det vigtigt at skabe mødesteder for danskere og indvandrere og flygtninge.” (s.131)

I samme debat udtalte Birthe Rønn Hornbech: “Man løser ingen problemer ved at kaste mudder i hovedet på egne landsmænd. I Venstre tager vi afstand fra den tendens, der har været til at søge at lukke munden på bekymrede danskere ved at kalde dem fremmedhadere. [...] Forskellen på vores aktuelle problemer og tidligere modtagelse af udlændinge er den, at vi dels i dag modtager udlændinge i langt større antal, dels at de udlændinge, der søger til Danmark, kommer fra kulturer, som ligger meget fjernt fra den danske. Det ville være ansvarsløst ikke at gøre sig den kendsgerning klart.” (s.132)

11) Elisabeth Arnold (R), Politiken, september 1994: “Der er mange ordentlige og retsindige mennesker, der stemmer på V og K. Skylder vi ikke dem en bedre debat? Skal de virkelig have indtryk af, at udlændingepolitik kun handler om at holde alle, der ikke er lyshårede og blåøjede og kan H.C. Andersen udenad, tre skridt fra livet?” (s.171, mine fremhævninger)

12) Forfatter Lene Bagger, Politiken efteråret 1994: “Flygtningenes kulturelle identitet er hverken en hindring for deres integration i det danske samfund eller en trussel mod danskheden.” (s.172)

August 12, 2009 Posted by | bøger, indvandring, islam | Leave a comment

Et delt folk (1)

En meget datadrevet post med nogle udpluk fra det datamateriale, bogen har inkluderet. Den har meget andet end bare tørre tal, og det her bliver ikke sidste post om bogen, som jeg godt kan anbefale, hvis man synes emnet er interessant. Her kan du læse Henrik Gade Jensen’s anmeldelse af bogen. Ok, here we go:

1) Antallet af spontane asylansøgere for de første 9 måneder af 1984: 53, 39, 84, 81, 124, 186, 378, 404 og 540. (s. 53)

2) I 1984 ønskede Fremskridtspartiet en stramning af udlændingeloven. I begrundelsen for stramningen fremgik det, at der ankom 4.312 asylansøgere til Danmark i 1984, mens det samme tal for årene 1975 til -81, begge år inklusive, var 4.685. (s. 58). Tallet for 1984 bliver på side 93 rettet til 4.313, og her fremgår det også, at tallet for 1983 var 332, mens tallet for 1985 var 8.698, samt at der pr. 3. oktober, 1986, var indrejst mere end 8.300 asylansøgere.

3) Loven blev strammet svagt i 1986, hvilket bevirkede en reduktion på kort sigt, så antallet af spontane asylansøgere i 1987 udgjorde 2.762. I 1988 og 1989 lå tallet begge år på ca. 4.500. Hans Engell, som på det tidspunkt var justitsminister, gjorde i debatten opmærksom på, at anerkendelsesprocenten – altså andelen af dem, der søgte om asyl, som også fik det – i internationalt perspektiv var høj, omkring 80%. (s.125)

4) Det samlede antal asylansøgere til EF-landene (husk på, at der dengang kun var 12) blev næsten fordoblet i perioden fra 1988 til 1990, idet tallet steg fra 169.000 til 327.000 på årsbasis (s.127).

5) I august 1992 lagde Eyvind Vesselbo (der ikke dengang var MF for Venstre) nogle tal frem i en artikel i JP som omhandlede de forskelle, der var imellem de forskellige etniske grupper i landet. MUJ skriver (s.149) blandt andet: “Eyvind Vesselbo byggede sin dystre forudsigelse på et statistisk materiale, der fortalte, hvor mange fra forskellige nationaliteter der var uden arbejde og uddannelse. For danskerne lå tallet på henholdsvis 13,7 og 19 pct. for mænd og kvinder. For bl.a. tyrkere var de tilsvarende tal på 31,7 og 60,5, for pakistanere på 42 og 69,2 og for palæstinensere på 70,6 og 92,3 pct.

6) Omkring starten af december 1992 offentliggjorde JP en meningsmåling. 57% af danskerne mente, at landet modtog for mange flygtninge, 35% mente, at der var tale om et passende antal, mens 8% mente, at landet modtog for få. Blandt dem med kortest uddannelse mente 69% at landet modtog for mange flygtninge, mens det tilsvarende tal for gruppen med højest uddannelse var 34%. (s.150-51)

7) Et citat fra en folketingsdebat i starten af 1994 af Helge Adam Møller: “For to år siden var der knap 5.000 asylansøgere, sidste år knap 14.000, og i år bliver det over 17.000. Vi ved, at i begyndelsen af 1992 havde vi 28 asylcentre, og her pr. 10. januar åbnede vi center nr. 135, altså en femdobling på to år. Vi ved også, at i de sidste 12 år er antallet af udenlandske statsborgere i Danmark gået fra 102.000 til i dag 200.000, altså en fordobling.” (s.165)

8 ) Mht. kriminalitet: Inge Dahl-Sørensen, MF for Venstre, konstaterede i et indlæg i Berlingske 5. maj 1994, at mens udlændingene udgjorde 4% af befolkningen, blev 13% af alle sigtelser rejst mod dem. (s.166)

9) BT offentliggjorde 18. september 1994 (tre dage før valget) en meningsmåling vedr. retskravet på familiesammenføring. 63% ønskede retskravet ophævet, mens 31% ønskede at bevare det. (s.171)

10) Pia Kjærsgaard redegjorde i en folketingsdebat april 1995 for nogle af udlændingeloven af 1983′s konsekvenser for befolkningssammensætningen. Hun gjorde i talen klart, at antallet af somaliere i Danmark i 1981 var 97, mens det i 1995 var vokset til 5.125, antallet af irakere var steget fra 98 til 6.041 mens de tilsvarende tal for iranerne var hhv. 232 og 7.678. (s.187-88)

11) Den 11. december 1997 kunne Jyllands-Posten fortælle, at de samlede udgifter til indvandrere og flygtninge var 10 milliarder større end de indtægter, de to grupper bidrog med. (s.235)

12) 13. februar 1998 “fortalte BT, at antallet af udenlandske statsborgere fra 1985 til 1998 var steget fra ca. 107.000 til lige knap 250.000. Samtidig kunne avisen fortælle, at hver femte tyrker i Danmark havde erhvervet dansk statsborgerskab.” (s.242-43)

13) JP kunne i midten af 1999 fortælle, at 7,7%, eller 413.000 personer, af befolkningen var af udenlandsk afstamning. Avisen gjorde i samme ombæring klart, at 157.000 danske statsborgere i 1999 var af udenlandsk herkomst. (s.265)

14) “Den 22. september 1999 offentliggjorde Jyllands-Posten en undersøgelse om befolkningens holdning til den danske udlændingepolitik. Der var tale om to spørgsmål i undersøgelsen. På spørgsmålet om den danske flygtningepolitik var for restriktiv, for lempelig eller passende, svarede 7 pct., at den var for restriktiv, 52 pct. at den var for lempelig, og 36 pct. at den var passende. Det andet spørgsmål drejede sig om familiesammenføringer. 5 pct. mente, at det var for svært at hente sin familie til Danmark, 67 pct. mente, at det var for nemt at hente familien til Danmark, mens 18 pct. mente, at reglerne var passende. De resterende svarede “ved ikke”.” (s.288) Den 23. december fortalte samme avis, at der var flygtningerekord for året 1999; flere end 11.000 havde søgt asyl. (s.301)

15) Ekstra Bladet gjorde i starten af januar 2000 klart i en artikel, at antallet af familiesammenføringer i 1999 var lige under 10.000, ligesom i 1998. Dagen efter kunne Jyllandsposten fortælle, at 14.000 udlændinge i 1999 havde fået dansk statsborgerskab. (s.303)

16) JP havde i starten af marts 2000 et såkaldt “Tematillæg om integration”. I tillægget var der bl.a. en række statistiske oplysninger, som jeg vil gengive i sin helhed (behandlingen er tekstnær, men jeg vil ikke citere direkte, da det er en meget lang passage). Mht. beskæftigelse modtog 75,7% af somalierne, 61,9% af irakerne, 58,6% af libaneserne og 4,9% af EU-borgerne bistandshjælp. Indvandrere og efterkommere kostede på baggrund af de anvendte oplysninger 10,3 milliarder kroner om året, som var fordelt på hhv. offentlige indtægter pr. individ på 10.922 kroner, og offentlige udgifter pr. individ på 82.296 kroner. Mht. kriminalitet var indvandrernes overhyppighed godt 50%, mens efterkommernes var ca. 80%. I 1980 kom ca. 70% af alle indvandrere og efterkommere fra “mere udviklede lande”. I 1999 kom ca. 60% fra “mindre udviklede lande”. I 67 var der ca. 53.000 udenlandske statsborgere i Danmark, mens JP’s prognose for 2020 lød på, at tallet ville stige til 762.000, svarende til ca. 13,7% af befolkningen. En tilsvarende prognose for folkeskoleelevernes etniske fordeling gjorde klart, at antallet af efterkommere kunne forventes at blive næsten femdoblet i perioden fra 1997 til 2020; fra 13.000 til 63.000. (s.317-318)

17) “Den 4. oktober 2000 skrev Berlingske Tidende, at 40 pct. af voldsmændene i Københavns Politikreds var enten flygtninge eller indvandrere. Hvis man alene så på dem under 18 år, var der tale om hver anden.” (s.341)

18) Indenrigsminister Karen Jespersen foreslog 25. august 2000, at kriminelle asylsøgere burde isoleres og eksempelvis placeres på en øde ø. En meningsmåling fra GfK viste, at 80% af danskerne støttede forslaget om at isolere kriminelle asylsøgere på en “øde ø”, indtil deres sag var færdigbehandlet, mens kun 13% var imod. (s.357-58)

19) Jyllandsposten kunne 23. august 2001 fortælle, at “der i den forløbne treårige periode” (der tænkes sandsynligvis på den periode, der var forløbet siden valget i 1998) var givet mere end 40.000 statsborgerskaber i Danmark. (s.384, 575)

20) Antallet af familiesammenføringer pr. år mere end fordobledes i perioden under Nyrup, fra under 6.000 om året i 1993 til 12.571 i år 2000. (s.385)

21) 16. august 2001 kunne JP fortælle, at 38% af de samlede udgifter til kontanthjælp gik “til de fem pct. af befolkningen, der stammede fra ikke-vestlige lande.” (s.393)

August 11, 2009 Posted by | historie, indvandring, integration, islam, politik | 3 Comments

Den heterogene ateisme

Jeg skrev denne kommentar ovre på William Jansen’s blog, og besluttede mig for også at gengive det meste af kommentaren her, da jeg ikke er sikker på, jeg før har fremhævet denne pointe på bloggen:

Ateister har, modsat hvad mange kristne debattører har det med at bilde sig selv ind, i udgangspunktet næsten intet til fælles. ‘Ateisme’ er en meget bred samlebetegnelse, og medlemmer af religion X burde i udgangspunktet antages at have langt mere til fælles end ikke-medlemmer. Religionsmedlemsskab er en positivt defineret størrelse, ateisme er bare medlemsskabets negation; og jo mere udbygget religionen er, jo flere fælles dogmer, ritualer osv. den har, jo mere har de religiøse alt andet lige til fælles, og jo mere forholdsmæssigt heterogen vil den så at sige ateistiske kontrolgruppe være.

Forestil dig to grupper. Den ene gruppe tror på eksistensen af usynlige regnorme, som om natten spiser alt græsset på din græsplæne, for efterfølgende, altid, før du står op, at plante nyt græs, som er vokset frem igen når du vågner. Den anden gruppe gør ikke. Hvilken gruppe har, alt andet lige, mest til fælles?

Her er det også væsentligt at vedkende sig, at mit ‘alt andet lige’ kun er medtaget for at holde eksemplet simpelt. For alt andet er ikke lige. Gruppen som tror på regnormene har normalt også regler om, hvor tidligt man skal gå i seng og stå op, for ikke at forstyrre regnormene. Ikke kun er den første gruppe ikke altid enige om, hvor store regnormene er (et betydende udsagn er langt fra nok til at beskrive de fleste religioners fundament), religionsbegrebet er også mere end bare tro; til det traditionelle religionsbegreb hører også et sæt af religiøse ritualer samt religiøse dogmer i form af moralske værdidomme, som de fleste af troens medlemmer i udgangspunktet antages at bakke op om (gruppe 1 danser nu og da ude på græsplænen for at sikre sig, at ormene ikke efterlader plænen uden græs den følgende morgen/gruppe 1 mener det er moralsk ‘godt’ at fjerne løse blade der ligger på plænen).

Sagt med lidt færre ord: Det er ikke spor underligt, at de kristne kan finde ateister som, af den ene eller anden grund, bakker op om nogle af religion X’s værdidomme. De kan helt sikkert finde rigtigt mange. Det er bare ikke noget særligt stærkt skudsmål mod ‘ateister i al almindelighed’. Ateister har, når man ser på gruppen som helhed, næsten ingenting til fælles.

De kristne islamkritikere ville, hvis de også vil tages seriøst af de ateistiske islamkritikere som tager dette emne alvorligt, gøre klogt i at nuancere deres kritik af ateisterne bare en smule mere, end de normalt har for vane. Hvis kritikken påtænkes at være korrekt og velplaceret, og ikke bare har til formål at ‘score point’ i en strid som er emnet mere eller mindre uvedkomment, bør de kristne, alt andet lige, bruge flere kræfter på at skelne mellem de forskellige ateister, end ateisterne bør bruge på at skelne mellem de kristne. De bør [...] gøre sig klart, at nogle af de vantro faktisk trækker en rigtig stor del af læsset i dag.

Et kort addendum. Jeg har tidligere postuleret at antallet af religiøse forestillinger er uendeligt. Herunder følger en sandsynliggørelse af postulatet:

Antag en religiøs forestilling, R, opfylder kriterierne (k1,k2,k3). Jeg kan konstruere en ny religiøs forestilling forskellig fra R, ved at opfinde en ny religiøs forestilling R’, som opfylder kriterierne (k1,k2,k3,k4). Sagt på godt dansk: Din gud er sød, god og tilgivende. Min gud er sød, god, tilgivende og højrehåndet. Det er ikke den samme gud, den samme religiøse forestilling. Det er simpelt at generalisere argumentet: For alle religiøse forestillinger R = R(i), der opfylder kriterierne K = ∑ k(i), i ∈ (1,2,…,n) kan jeg konstruere en religiøs forestilling R’, der er forskellig fra R, ved at tilføje til R(K) en religiøs forestilling k(n+1), der ikke er indeholdt i R.

Hvis vi antager at postulatet er korrekt, hvordan indvirker det så på mit argument om graden af ‘same-ness’ for hhv. religiøse medlemmer af gruppe X og ateister? Det kan jeg ikke rigtigt gennemskue lige nu. Måske vil jeg følge op på posten senere, evt. vha. et nyt opfølgende indlæg.

January 30, 2009 Posted by | islam, religion | 3 Comments

I krigens hus #(?)

Er nu i gang med at genlæse bogen. Lidt godt fra havet:

i) Omtrent 70 pct. af verdens flygtninge er muslimer.

ii) Ud af en samlet befolkning på knap 300 millioner er omtrent 65 millioner voksne analfabeter, heraf to tredjedele kvinder. – tallet stammer fra denne raport, kapitel 4; tallene relaterer til de lande, der er medlemmer af Den Arabiske Liga. Nyere rapporter er tilgængelige her, jeg tror dog ikke nogen af dem specifikt tager denne størrelse op igen (mon ikke Hedegaard i så fald havde brugt de nyere tal?).

iii) “At give islam æren for Averroes og så mange andre strålende tænkere, som tilbragte halvdelen af deres liv i fængsel, blev tvunget under jorden, måtte leve i vanære, hvis bøger blev brændt, og hvis skrifter næsten blev tilintetgjort af de teologiske myndigheder, er som at ville give inkvisitionen æren for Galileis opdagelser og for hele den videnskabelige udvikling, som den ikke var i stand til at forhindre.” (fra et citat af Joseph Ernest Renan bragt i bogen).

iv) Fra den allerførste begyndelse kom den militære rationalitet til at præge det nye religionsfællesskab. At svigte islam var – og er – derfor det samme som at desertere fra en hær, hvilket forklarer de drakoniske straffe, der anvendes mod frafaldne.

Jeg har, så vidt jeg kan se, kun meget overfladisk behandlet bogen her på bloggen (et citat og et indlæg om tørklæder er vist det eneste, det er blevet til indtil videre). Jeg synes bogen fortjener lidt mere end det, så der vil komme et par tekstnære posts mere, såvel som en mere dybdegående vurdering af bogens centrale tese, her på bloggen.

November 22, 2008 Posted by | bøger, islam, religion | Leave a comment

The Second Plane – September 11: Terror and Boredom (II)

Present-day Spain translates as many books into Spanish, annually, as the Arab world has translated into Arabic in the last eleven hundred years.

The age of terror, I suspect, will also be remembered as the age of boredom. Not the kind of boredom that afflicts the blase and the effete, but a superboredom, rounding out and complementing the superterror of suicide-mass murder. [...] we haven’t got a chance in the war against boredom. Because boredom is something that the enemy doesn’t feel. To be clear: The opposite of religious belief is not atheism or secularism or humanism. It is not an ism: it is independence of mind – that’s all. When I refer to the age of boredom, I am not thinking of airport queues and subway searches. I mean the global confrontation with the dependent mind.

A depopulated and simplified Europe might be tenable in a world without enmity and predation. And that is not our world. The birth rate is 6.76 in Somalia, 6.69 in Afghanistan and 6.58 in Yemen. [...] In the US, with some Hispanic assistance, the birth rate is 2.1. If we look more closely we see that it’s Alabama and Wyoming we have to thank for that, not California or Massachusetts: The red states are 12 percent more fertile than the blue. According to Mr. Steyn, the “progressive agenda”, the culture of rights and entitlements, is “a litteral dead end”. The unspoken corrollary, then, is that societies now need to be more reactionary: patriarchal, churchgoing, majoritarian, and philoprogenitive. [...] A practiced sayer of the unsayable, Mr. Steyn nonetheless fails to ask the central question. Will the culture of choice be obliged to give ground to the culture of life?
Itself profoundly retrograde, Islamism may force retrogression on us all.

I have now completed Martin Amis’ book. First, to be clear, I must admit this is one of those books I would not have bought on my own at the moment (as I mentioned before, it was a birthday present). It is too short and too expensive, especially as it is a completely new book (2008) about ‘current affairs’, so no cheap used versions are available yet. Having said that, it is one of the better ‘current affairs’ books I’ve read (almost all ‘current affairs books’ are, in my mind, too short and too expensive, and for this very reason of course I have also only read a few of them; so do have this in mind when evaluating my opinion on this particular book…). I disagree with Amis about some of the things he writes, I agree with him on some of the things he writes, and I have no opinion one way or the other about yet other things, as I don’t know enough about them to have an opinion. To give a few examples, I agree with him on his ‘death cult’ view of Islamism, and I agree with him that Leninism and Islamism have a lot in common. I blatantly disagree with him that there ever was a ‘War on Terror’ going on, and/or that that ‘war’ is winnable.

The two essays that made the greatest impression on me were the essays In the Palace of the End and The last days of Muhammad Atta; the first one following the life of one of the doubles of ‘Nadir the Next’, a hypothetical dictator-to-be and heir to the throne in a country that, well, ‘sounds a lot like Iraq under Saddam Hussein’; the second one following the (of course primarily speculative) thoughts and (less speculative) actions of Muhammad Atta during what was to be the last day of his, and thousands of New Yorkers, life. The latter had a particularly large impact I guess partly due to the fact that I watched Paul Greengrass’ United 93 just a week ago.

October 2, 2008 Posted by | books, islam, quotes, religion | Leave a comment

Saudi Arabia facts of the day

i) In Saudi Arabia, for each earner there are 6 dependents.

ii) 6% of the workforce are women.

iii) It is estimated that almost 50% of all marriages end in divorce.

iv) More than half the country’s graduates are women.

v) There are very few things women are allowed to do without asking for male consent first. Women are not allowed to vote or hold political office in Saudi Arabia.

All facts are from Sharmeen Obaid’s documentary Women of the Holy Kingdom, a program sent on DR2 this evening.

January 3, 2008 Posted by | Geography, islam | Leave a comment

Dagens citat

Mens gennemsnitsalderen i Amerika og Europa i dag er omtrent den samme midt i 30erne og i 2050 fortsat vil ligge her i USA, da vil en gennemsnitlig europæer være 53. Vil det sige, at kontinentet går i sort eller muslimsk? Måske ikke, men selv de lyseste befolkningsudsigter er ikke lyse.

Fra dagens kronik i berlingske. Denne sætning er også tankevækkende:

40 procent af danske socialbidrag går ifølge Laqueur til medlemmer af den 5 procent store gruppe af muslimer.

Kronikken i jp, hvor Poul Grooss fortæller lidt om den svenske neutralitetspolitik under 2. Verdenskrig, er også værd at smutte forbi.

August 10, 2007 Posted by | citater, demografi, historie, islam | Leave a comment

   

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 211 other followers