Bent Jensen om PET-kommissionens rapport

Læs hans kronik her. En lille bid:

De gamle sovjetiske arkiver har været tilgængelige i forskellig grad for KK, men den har end ikke forsøgt at få adgang til dette righoldige og enestående materiale. KK har heller ikke forsøgt at udnytte det store sovjetiske materiale, som er tilgængeligt på internettet og andetsteds. [...] I fortegnelsen over trykte kilder/fremstillinger findes [...] ikke et eneste værk på russisk eller udgivet i Sovjetunionen eller Rusland.

…

Meget mere behøver jeg sådan set ikke vide. 70 millioner kroner, og på trods af det ikke en eneste russisk kilde i litteraturlisten. Hvis et af kommissoriets specifikke opgaver var nærmere at undersøge den sovjetiske efterretningstjenestes interaktion med specifikke danskere under den kolde krig, hvordan pokker kan man så få sig selv til at se bort fra bogstaveligt talt samtlige russisk-sprogede kilder, der er/var tilgængelige? Var kommissionsmedlemmerne nogle fjolser hele bundtet, var de bare dovne eller noget helt tredje? De danske kilder relateret til dette punkt stammer fra PETs arkiver, og de er da bedre end ingenting. Men det var jo altså ikke PET Dragsdal og Herløv Petersen m.fl. holdt hemmelige møder med; det var russerne. For mig at se gør det forhold, at kommissionen fuldstændigt har undladt at undersøge de russisksprogede arkiver, eller i hvert fald undladt at inddrage dem i rapporten, såfremt de har kigget nærmere på dem, at hele denne del af rapporten stinker rigtigt grimt.

Men kritikken stopper ikke der, læs kronikken i sin helhed.

Dragsdalsagen II

Jyllandsposten fortsætter med at imponere mig med dens konsekvente antitotalitarisme og angreb på den danske konsensustankegang præget af eftergivenhed og ansvarsforflygtelse:

“Her i landet er det aldrig kommet til nogen dybere debat om det intellektuelle og moralske forræderi, som mange toneangivende gled ind i under Den Kolde Krig. Det eneste, vi hidtil har fået, er en murstenstyk embedsmandsrapport, som er mest interessant for alt det, den ikke tør fortælle.

I kolonihavernes Danmark skal vi ikke rippe for meget op i sådanne ubehageligheder. Herregud, vi skal alle være her; vi har alle været yngre og det er jo så længe siden. Meget dansk; meget ansvarsforflygtigende båret af en lethed, som ikke kendes fra andre lande, hvor den står på både sandhedskommissioner og regulære retsopgør. Man glemmer, at det var et opgør på liv og død. Sovjet-kommunismen var vores fjende; truede vores frihed.”

Henrik Gade Jensen har andetsteds også sat tingene lidt i perspektiv.

Dragsdalsagen

Bent Jensens kronik i dagens JP er værd at læse. Hvis jeg kunne linke til hans artikel bragt i søndags ville jeg også gøre det – men den er trods alt ikke længere væk end det nærmeste bibliotek.