Elendig journalistik

Ekstra Bladet: Indvandrere føder færre børn end danskere

Berlingske: Indvandrere føder færre børn end danskere

Information: Indvandrere føder færre børn end danskere

Frederiksborg Amts Avis: Indvandrere føder færre børn end danskere

Folketidende.dk: Indvandrere føder færre børn end danskere

…

Nogle kommentarer:

1) Ikke en eneste af artiklerne har et link til tallene fra Danmarks Statistik. Publikationen er ellers tilgængelig her, og det ville ikke tage lang tid at lægge sådan et link ved artiklen – det tog faktisk mig ca. 1 minut at finde linket og føre det ind i denne post og skrive denne sætning. Jeg har ikke tænkt mig at betale over 100 kroner for udgivelsen, så jeg er ikke meget bedre end journalisterne, men det er interessant, at ingen af de pågældende journalister fandt det relevant at skaffe sig en kopi af det oprindelige materiale og måske gøre lidt mere ved historien end bare at afskrive ritzau’s telegram og måske foretage et opkald på telefonen til en ‘relevant forsker’.

2) Resultatet alle skriver om er dette: “Mens den samlede fertilitet i Danmark altså generelt har været stigende siden 1983, er den faldet markant for indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 3,41 til 1,97. Kvinder med dansk herkomst, indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande nærmer sig dermed i stigende grad hinandens niveau af fødsler.”

Er indvandrernes alderssammensætning ændret i perioden? Ja. Kunne det forklare effekten? Måske. Er bemærkningen vedr. efterkommere korrekt? Nej.

I forhold til alderssammensætningen ved vi, at indvandrerne er blevet ældre. Siden 1983 er dem, der var her ved periodens start faktisk blevet 17 år ældre. Det betyder ikke, at fertiliteten skal falde, fordi fertilitet relaterer til børn/par, og de 17 år faktisk var 17 år mere indvandrerne kunne have brugt til at få børn i og øge fertilitetsraten. Men vi ved også, at nytilkommerne også er blevet ældre, og det er meget væsentligt, fordi en ændret alderssammensætning blandt nytilkommere nødvendigvis må antages at have en betydelig effekt på fertiliteten. Især fordi den primære årsag til at alderssammensætningen er ændret er at færre i alderen 18-24 år kommer hertil i dag. Aldersfordelingen af nye indvandrere er med andre ord skubbet mod højre, og på den måde er der blevet skåret mindst 6 år af den potentielle reproduktionsperiode for mange nye indvandrere. Kvinders fertilitet falder voldsomt mellem 35 og 40, så reelt har man med 24-årsreglen måske skåret mindst en tredjedel af den primære reproduktionsperiode fra for nytilvandrede kvinder som kommer hertil med henblik på ægteskab og børnefødsler – det bør alt andet lige have en stor effekt på fertiliteten. Bemærk at historien om, at faldet herover kan forklares ved at kvindelige efterkommere føder børn senere på grund af 24-årsreglen, fordi de ikke kan hente fætteren hertil før hun er fyldt 24, eller måske eventyr om hvordan tallet er et udtryk for at efterkommerne er bedre integrerede idag, er ukorrekte – efterkommere dækkes særskilt, og ingen efterkommere indgår i hverken de 3,41 eller de 1,97. Effekten er kun relevant for de kvinder, der enten var børn da de kom hertil og pga. 24-årsreglen nu ‘er nødt til’ at vente med at blive gift og få børn, eller for de kvinder som bliver sendt herop af familien for at gifte sig med den tyrkiske fætter fra Vollsmose. Regeringen har i øvrigt også med starthjælpen øget omkostningerne forbundet med at være uuddannet kvindelig indvandrer og hjemmegående føde-/opvaske-/oa.-maskine.

3) Med hensyn til efterkommere: Hvis du kun skal huske en ting i et fremadrettet perspektiv i relation til disse tal, så må det være det forhold, at efterkommerne ikke har født ret mange af deres børn endnu.

Det er meningsløst at sammenligne efterkommeres fertilitetsrater med danskernes. Der findes meget, meget få ikke-vestlige kvindelige muslimske efterkommere over 50 år, og langt de fleste er under 30. Vi aner ikke, hvor mange børn de vil få, vi aner det simpelthen ikke, og hver gang du sammenligner deres fertilitetsrate med ‘danskernes’, sammenligner du fertilitetsraten for en population med en gennemsnitsalder på måske 45 år med en population med en gennemsnitsalder på måske 25 år. Danskerne har i gennemsnit haft årtier mere til at få børn i, så med mindre efterkommernes fertilitetsrater er meget lavere end danskernes, vil det mest forventelige være at efterkommerne vil få langt, langt flere børn end etniske danskere. Den historie fortæller journalisterne aldrig.

…

Opdatering: Ser her at Politiken har en artikel om emnet i form af en analyse af Anna Qvist fra Danmarks Statistik, som blandt andet indeholder mere landespecifikke data. Relevante afsnit:

Kvinder fra Somalia lå højest med en fertilitet på 4,24, mens Bosnien-Hercegovina lå lavest med 1,57. De fire lande Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan lå i intervallet fra 2,79 til 2,90, mens Tyrkiet var nede på 2,09. Til sammenligning var fertiliteten for hele befolkningen som gennemsnit for 2004-2008 på 1,89.

…

Andelen af gifte blandt indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande er gået mærkbart ned i årenes løb; dette gælder alle aldersgrupper, men mest de unge. I gruppen af indvandrerkvinder under 30 år fra ikkevestlige lande er andelen af gifte faldet fra 69 pct. i 1993 til 32 pct. i 2008, en ret voldsom nedgang – ligesom fertilitetsnedgangen.

De udskyder ægteskab og børnefødsler minimum indtil de er over 24 år og går i skole, indtil de bliver gift. Men ligner de relevante ratioer i aldersintervallet 25-35 det tidligere interval fra 20-30? Det er sådan noget, nogle af os gerne vil have svar på. Det her er ikke godt nyt:

Relativt set var nedgangen særlig stor i årene fra 2000 til 2005. På det seneste er det gået lidt langsommere. Qvist tolker det selvfølgelig som at ‘det er gået lidt langsommere’. En anden oplagt tolkning var, at man i sin tid skar voldsomt i antallet af kvinder, som fødte børn, med indførelsen af 24-årsreglen, og nu er de så begyndt at få børn alligevel, bare i en lidt højere alder. Giv det nogle flere år og vi er tilbage ved status quo, du har bare forsinket de fleste af fødslerne, ikke forhindret ret mange af dem – 24-årsreglen havde en voldsom midlertidig effekt, men den permanente effekt vil nødvendigvis være noget lavere. Hvem siger at indvandrerne vil stoppe på det danske niveau, i stedet for at stige yderligere? Det er ren ønsketænkning. At tallet ikke steg de sidste år kunne være et resultat af konjunktur-relaterede effekter, som vi ved påvirker fødselsraterne på kort sigt.

Selvforskyldt?

Lidt data:

1) Fertilitetsraten for de Palæstinensiske Territorier (Vestbredden og Gaza) i perioden 2000-2005: 5.63. I perioden 2005-2010: 5.09. (link).

2) Median-alderen for befolkningen i Gaza er 17.4 år. Over halvdelen af befolkningen i Gaza er altså børn eller unge og hvis de boede i Danmark, ville de fleste ikke være gamle nok til at have lov til at købe øl på et diskotek. For Vestbredden er tallet 20.5. (link)

3) Befolkningstætheden i Gaza er verdens 6. højeste i national sammenhæng: Der bor 4,118 mennesker pr. kvadratkilometer.

4) Den forventede levealder ved fødslen i de Palæstinensiske Territorier er 73.4 år. Det er over 6 år over verdensgennemsnittet, og det er højere end lande som Ungarn, Brasilien og Tyrkiet. Og ja, på trods af dette er halvdelen af befolkningen under 18 år i Gaza.

5) Ifølge Maddisons vækstdata formåede de Palæstinensiske Territorier at mere end halvere deres BNP/capita fra 2000 til 2006 (fra 1.397 internationale Geary-Khamis dollars evalueret i 1990 til 678). Selvfølgelig var 2001 og 2002 værst, men områderne havde negativ BNP/capita vækst i samtlige år i perioden.

…

Helt OT: 13 læsere har indtil nu klikket sig ind på poll-posten, men kun 3 har svaret på poll’en. What gives?

Dagens citat

EU har nu en total fertilitet på 1,53. Det betyder, at hver 100 borgere bliver til 76,5 borgere i næste generation og dermed 58,5 borgere efter to generationer. Og selv om befolkningstallet ikke falder med samme hast pga. forøget levetid er det et udtryk for det såkaldt demografiske potentiale (pensionister får jo ikke børn) – altså Europas magt i fremtiden.

Befolkningsprojektioner viser da også, at EUs indbyggertal vil falde med flere 100 millioner i løbet af de næste 40 år mens befolkningstallene i vores nærområder vil mangedobles. Og det tror jeg ikke, at hverken politikere eller befolkninger har fattet konsekvenserne af.

Link. Det gør jeg heller ikke. Ægypten havde ca. 3 millioner indbyggere da Napoleon i sin tid gik til angreb. Der er lidt under 80 millioner ægyptere i dag. Eksponentiel vækst er noget underligt noget, men så underligt er det heller ikke – og både i forhold til økonomi (vækst, gæld) og i forhold til demografi er det noget, folk tilsyneladende enten simpelthen ikke fatter, eller også bare ikke ønsker at tænke over. Selv små forskelle i vækstrater vokser sig meget store over tid, og de eksisterende forskelle i befolkningsvæksterne på tværs af regioner er i den sammenhæng ganske enorme. Bemærk i øvrigt at en direkte sammenligning af vækstraterne stærkt vil undervurdere konsekvenserne af vækstdivergensen på langt sigt; hvis vi antager, at kvinder i Mellemøsten føder deres børn i en alder af 20 og vi føder vores børn i en alder af 30, vil de Mellemøstlige lande vokse 50 procent hurtigere end os, selv hvis kvinderne føder lige mange børn. Måske taler vi ikke 50 procent, men der er en betragtelig effekt her, som man vil overse, med mindre man er opmærksom på den; forskellene i fertilitetsrater underspiller om noget problemets omfang på langt sigt. De observerede vækstdivergenser er naturligvis interessante både ud fra et intra- og et internationalt perspektiv. Der var ingen skoler med 90 procent muslimske elever i Danmark for 30 år siden, og der vil være mange flere af dem om 30 år, end der er i dag.

Lidt tal – demografi, familieforhold m.v.

Her er linket hvorfra nedenstående oplysninger stammer. Der er tale om en SFI-rapport ved navn Familiens udvikling i det 20. århundrede – Demografiske strukturer og processer. Rapporten er udarbejdet af Mogens Nygaard Christoffersen.

1) I 1974 var det [...] halvdelen af de 17-årige, der var under uddannelse, mens det i 1990/91 og 2000 var omkring 90 pct.

2) Figur 3.4, side 32, er yderst interessant og er – selvom de nyeste tal er fra 2001 – tæt på at besvare et spørgsmål, jeg længe har ønsket at kende svaret på: Hvad er sandsynligheden for, at en tilfældig udtrukket kvinde på min egen alder lever sammen med en fast partner eller ægtefælle (sagt på en anden måde: Hvor mange af de potentielle partnere er allerede ude af billedet?). Det relevante tal for mig på nuværende tidspunkt, hvis tallene også holder i dag, er ca. 40 procent.

3) Blandt ægtefæller og samlevende var aldersforskellen mellem partnerne i 2002/2003 for 86 procents vedkommende mindre end 6 år, jf. Tabel 4.1.

4) I Danmark var 31 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 2002, mellem parter, hvor den ene eller begge var fraskilte. Har ikke kunnet finde nyere tal for dette, men et par af de øvrige tal fra denne sektion er opdateret i den gratis sektion af statistikbanken, så de følger her: Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd var i 2008 34,8 år, for kvinder 32,4, og for alle viede var de tilsvarende tal hhv. 38,3 og 35,7 år – jf. dst-publikationen Vielser og skilsmisser 2008.

5) I 1965 var kvindens alder i gennemsnit 22,7 år, men i 2001 var kvindens alder 28,3 år ved første barns fødsel. I 2007 var tallet iflg. dst. 29,2 år, mens den gennemsnitlige alder for samtlige fødende kvinder var 30,4 år.

6) Andelen af levendefødte børn født uden for ægteskab udgjorde i 2001 ca. 45% af alle levendefødte børn. På det tidspunkt havde andelen ligget stabilt inden for et par procents afvigelse på dette niveau i over 15 år (så tallet er næppe ændret betydeligt fra 2001 til i dag). I 1970 var det kun 11 procent af alle børn, der fødtes uden for ægteskabet.

7) Andelen af alle individer over 16 år, der bor alene (uden ægtefælle eller samlever), har siden 1970 og frem til i dag ligget næsten konstant på omkring 33%, med kun få procents udsving i perioden.

8 ) befolkningen i 1881, som var på næsten 2 mio. indbyggere, havde det samme antal fødsler årligt, som vi har i dag.

9) Ud af 100 fødsler var omkring 12 af børnenes mødre teenagere i 1964, mens det i 2002 var 1,5 ud af hver hundrede nyfødte, der havde en moder, der var under 20 år.

10) Den generelle abortkvotient er antal legale aborter pr. år pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen 15-49-årige. Den generelle abortkvotient er faldet fra 23,7 i 1975 til 12,0 i 2002. … For den fødselsårgang, der blev født i 1966, nåede 2,9 pct. af pigerne at blive mødre, inden de fyldte 20 år, hvorimod 5,7 pct. af dem nåede at få en provokeret abort, mens de var teenagere.

11) 25 procent af alle kvinder over 40 år havde i 2001 fået mindst tre levendefødte børn, inden de blev 40 år.

12) I løbet af 2002 blev 1,4 pct. af de bestående ægteskaber opløst ved skilsmisse. I 2008 var tallet 1,35 pct., jf. dst. Hvis vi i stedet for at tænke i procent tænker i absolutte tal, var antallet af skilsmisser i Danmark i 2008 14.695, eller ca. 40 om dagen.

13) En registerundersøgelse af børn født 1986 viste, at 60 pct. levede sammen med begge forældre, da de fyldte 17 år. … En analyse foretaget på grundlag af levekårsundersøgelsen fra 1986 viser, at omkring 4,4 pct. af de 30-39-årige i løbet af deres barndom havde oplevet, at den ene forælder døde. I stedet for at regne med, at knap 40 pct. på et eller andet tidspunkt i løbet af barndommen vil opleve, at forældrene flytter fra hinanden, er det derfor mere rimeligt at regne med omkring en tredjedel.

14) Danske registeropgørelser baseret på hele befolkningen viser, at omkring hver niende af samtlige børn, der ikke bor sammen med begge forældre, i dag bor hos faderen. Han er i disse tilfælde enten enlig eller samlevende med en stedmoder til barnet. … Tilsvarende norske undersøgelser viser, at det i gennemsnit var omkring 87-89 pct., der boede hos moderen efter skilsmissen.

Dagens citat

Mens gennemsnitsalderen i Amerika og Europa i dag er omtrent den samme midt i 30erne og i 2050 fortsat vil ligge her i USA, da vil en gennemsnitlig europæer være 53. Vil det sige, at kontinentet går i sort eller muslimsk? Måske ikke, men selv de lyseste befolkningsudsigter er ikke lyse.

Fra dagens kronik i berlingske. Denne sætning er også tankevækkende:

40 procent af danske socialbidrag går ifølge Laqueur til medlemmer af den 5 procent store gruppe af muslimer.

Kronikken i jp, hvor Poul Grooss fortæller lidt om den svenske neutralitetspolitik under 2. Verdenskrig, er også værd at smutte forbi.