Nogle tal

Alt sammen meget quick-and-dirty men antageligt bedre end ingenting. Alle tal fra statistikbankens forbrugsdatabase fra Indkomst, forbrug og priser sektionen.

1)

Det første af de to tal herunder er data fra 1990, det andet er fra 2010, udvalgte tal fra Statistikbanken. “.. angiver at observationen mangler, er diskretioneret eller er for usikker til at kunne angives.”

Procent af familier i Danmark som ejer…

Tørretumbler: 24, 53
Vaskemaskine: 70, 82
Opvaskemaskine: 29, 69
Mikrobølgeovn: 17, 76
Videokamera: .., 32
Mobiltelefon : .., 97
Stationær computer: .., 53
Bærbar computer: .., 72

…

2)

Husstandenes årlige forbrug efter husstandsgrupper, forbrugsart og tid. Alle husstandstyper.

“Data indsamles over 3 år og omregnes til det midterste. Årligt udskiftes 1/3 af husstandene. Sammenligning bør derfor ske mindst 3 år tilbage. Der er små ændringer i den præcise afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. Forbruget er inkl. moms mv.”

FORBRUG I ALT:
184 925,7 kr. (1993:1995)
308 032,9 kr. (2006:2008)

FØDEVARER:
22 325,4 kr. (1993:1995)
31 164,9 kr. (2006:2008)

Fødevares andel af det samlede forbrug var 12,1 % i 1993:1995, 10,1 % i 2006:2008.

Hvad så hvis vi ser på forskellige indkomstgrupperinger, eksempelvis lavindkomstgruppen vs højindkomstgruppen?

Husstande med indkomst under 150.000 kr.*:
FORBRUG I ALT:
1993:1995: 97 579,7,
2006:2008: 136 709,1
FØDEVARER:
1993:1995: 11 654,5
2006:2008: 14 165,6

Husstande med indkomst på 800.000 kr. og derover:
FORBRUG I ALT:
1993:1995: 368 082,1
2006:2008: 508 095,8
FØDEVARER:
1993:1995: 38 181,3
2006:2008: 48 044,9

(*bemærk at sammenligningen ikke er helt uproblematisk, fordi tallene er opgjort i løbende priser. Realindkomsten for husstande med en indkomst under 150.000 kr./år er lavere for 2006:2008-gruppen end den var for 1993:1995-gruppen. Vi sammenligner en fattig gruppe på tidspunkt t med en lidt fattigere gruppe på tidspunkt t+1. Lignende forbehold bør tages i relation til højindkomstgruppen, samt i øvrigt for forbrugstallene gengivet herunder i posten, der heller ikke direkte kan tolkes som et udtryk for udviklingen i det reale forbrug af disse goder. Indvendingen betyder selvfølgelig også, at man ikke bare kan sammenligne de to samlede forbrugstal og så sige, at forbruget fra 1993-95 til 2006-08 er steget med X (60+?) % i perioden)

Udvikling i fødevares andel af det samlede forbrug for lavindkomstgruppen:
1993:1995: 11,9 %.
2006:2008: 10,4 %.

Udvikling i fødevares andel af det samlede forbrug for højindkomstgruppen:
1993:1995: 10,4 %.
2006:2008: 9,5 %.

Højindkomstgruppen bruger en mindre andel af den samlede indkomst på fødevarer end lavindkomstgruppen, og for begge grupper har posten udgjort en faldende andel af det samlede forbrug i perioden. Det gælder også hvis du medtager mellemliggende perioder; i 2001:2003 var tallene hhv. 11,7 % og 10,3 %. Selvom den absolutte forskel på forbrugskomponenten er markant (højindkomstgruppen bruger vel over 3 gange så mange penge på fødevarer som lavindkomstgruppen), er forskellen på hvor stor en andel af det samlede forbrug posten udgør begrænset.

3) Hvad med mere specifikke udgifter, så som udgifter til spiritus og cigaretter? (husk det nævnte forbehold herover, en stigning eller et fald i disse størrelser kan betyde en stigning eller et fald i forbruget af disse varer, eller det kan betyde et ændret forbrugsmønster, så folk køber flere/færre dyre/billigere varer. “Forbrug i kr. != forbrug af cigaretter/øl/genstande”)

Indkomst under 150.000 kr.:

Spiritus:
1993:1995: 285,0
2006:2008: 300,3

Øl:
1993:1995: 1.121,0
2006:2008: 1.093,6

Cigaretter:
1993:1995: 1.903,9
2006:2008: 1.456,6

Indkomst 800.000 kr. og derover:

Spiritus:
1993:1995: 1.064,3
2006:2008: 1.012,3

Øl:
1993:1995: 1.925,7
2006:2008: 1.093,7

Cigaretter:
1993:1995: 2.652,5
2006:2008: 3.033,2

Andel af samlet forbrug, lavindkomstgruppen:

Spiritus:
1993:1995: 0,29 %
2006:2008: 0,22 %

Øl:
1993:1995: 1,15 %
2006:2008: 0,8 %

Cigaretter:
1993:1995: 1,95 %
2006:2008: 1,07 %

Andel af samlet forbrug, højindkomstgruppen:

Spiritus:
1993:1995: 0,29 % (nej, det er ikke en taste/kopieringsfejl, lavindkomstgruppen og højindkomstgruppen forbrugte ned til 3. decimal den samme andel af deres indkomst på spiritus i den periode)
2006:2008: 0,2 %

Øl:
1993:1995: 0,52 %
2006:2008: 0,22 %

Cigaretter:
1993:1995: 0,72 %
2006:2008: 0,6 %

Indkomstandelen de to grupper bruger på spiritus er næsten ens. Lavindkomstgruppen bruger relativt flere penge på øl, og den relative forskel er så stor, at den absolutte forbrugskomponent er næsten ens for de to grupper i 2006:2008-perioden, på trods af at højindkomstgruppens middelindkomst er over 3,5 gange så stor som lavindkomstgruppens. Højindkomstgruppen bruger flere penge på cigaretter end lavindkomstgruppen, men lavindkomstgruppen bruger en større andel af deres indkomst på dette gode. Nu var jeg doven, så jeg medtog ikke vin, men I kan selv slå tallene op, hvis det har Jeres interesse. Tror selv at højindkomstgruppen bruger både flere penge og en relativt større andel af indkomsten på dette gode, men det er bare et gæt. Hvordan forbruget har udviklet sig over tid aner jeg ikke.

Man hører somme tider et argument som går noget i retning af, at fordi fattige bruger relativt flere penge på cigaretter og øl end højindkomstgruppen, så er det deres egen skyld, at de er fattige. Men selvom de fattige bruger en relativt større andel af deres indkomst på disse ting, så er en af forklaringerne herpå altså, at de har en ret lav indkomst; højindkomstgruppen bruger over dobbelt så mange penge på cigaretter som lavindkomstgruppen og vel over 3 gange så mange penge på spiritus. Om de så også drikker flere genstande og/eller ryger mere kan vi ikke sige med sikkerhed på baggrund af disse tal. Indkomsten isoleret set er ikke den eneste forklaring, men den spøger altid lidt i baggrunden, når jeg hører den slags argumenter – og bemærk gerne i den sammenhæng, at jeg ikke personligt har noget i klemme, jeg tilhører lavindkomstgruppen men har aldrig røget en cigaret og drikker langt, langt mindre end gennemsnittet. Bemærk i øvrigt også at gennemsnitsandelen kan dække over en markant variation; hvis halvdelen af lavindkomstgruppen ikke ryger, er byrden for rygerne i gennemsnit over 2 procent af det samlede forbrug, svarende til en femtedel af fødevarebudgettet. Og hvad sker der, hvis nu hver femte (stor)ryger står for halvdelen af forbruget? En væsentlig ting at have med er det forhold, at det at lavindkomstgruppen bruger færre penge på cigaretter kan være et udtryk for, at der er færre rygere i denne gruppe end der har været, snarere end at det er blevet billigere at være ryger, en anden semi-plausibel forsimplet udbud/efterspørgsel-forklaring på udviklingen (se også materialet linket herunder). Måske er en af forklaringerne på udviklingen endog tværtimod at det blevet dyrere at være ryger nu end det har været, pga. skatter og afgifter, og dette har haft som konsekvens at mange folk i lavindkomstgruppen ikke længere har råd til cigaretterne.

Her kan du læse en tidligere post som behandler nogle relaterede forhold. Du kan også med fordel (/gen)læse denne post; ud fra den ville man, såfremt man benytter uddannelseslængde som en mere eller mindre valid proxy for forventet husstandsindkomst, alt andet lige forvente at højindkomstgruppen drikker mere end lavindkomstgruppen. Selvfølgelig gør det forhold, at de to grupper ikke drikker det samme sådanne sammenligninger meget vanskeligere end de ellers ville være.

Policy lags

Each recession, however minor, sends a shudder through politically sensitive legislators and administrators with their ever present fear that perhaps it is the harbinger of another 1929-33. They hasten to enact federal spending programs of one kind or another. Many of the programs do not in fact come into effect until after the recession has passed. Hence, insofar as they do affect total expenditures, on which I shall have more to say later, they tend to exacerbate the succeeding expansion rather than to mitigate the recession.

…

Milton Friedman, Capitalism and Freedom, side 76. Men sådan er det jo ikke i virkeligheden, vel? Den slags indvendinger er jo mest bare teoretiske, de har ikke rigtigt noget på sig. Vel?

Fra dagens udgave af Jyllandsposten:

De vækstpakker, der skulle hjælpe murere, tømrere og elektrikere i Århus gennem finanskrisen, samler tilsyneladende støv.

På et møde i går blev håndværksfagene orienteret om, hvordan det går med at få brugt pengene i Vækstpakke I og II, der tilsammen indeholder 1,75 mia. kr.

»De fleste magistratsafdelinger havde slet ikke noget, mens Børn og Unge og Sociale Forhold havde skrevet lidt sammen i et notat,« fortæller Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland.

Mindre projekter

I notatet står, at Børn og Unge hovedsageligt holder sig til mindre projekter, mens social-magistraten har fremrykket projekter til 9,3 mio. Det svarer til, at der reelt er kommet gang i 0,5 pct. af milliardpuljen.

»Alle snakker, men der sker ikke noget,« siger Michael Ancher, som bakkes op af Aarhus Haandværkerforening og Tekniq, installatørernes forening.

»Det ender jo med, at projekterne først begynder at blive realiseret i løbet af 2010 og 2011.

Aktiekurser

Ok, jeg var til noget fætter-kusine træf (min fars fætre og kusiner) med familien for en uges tid siden, og kom på et tidspunkt ind i en diskussion om aktiemarkedet. Det her er helt basale ting alle økonomistuderende, der har haft finansiering 101, burde vide, så den er slet ikke henvendt til dem, men derimod til de folk, der så godt som intet ved om emnet:

a) I finansiel teori antages det, at aktiekurser udvikler sig på baggrund af det, økonomer kalder en “tilfældig gang” (random walk). Det betyder, at man ikke med nogen sikkerhed kan forudsige, om de vil gå op eller ned i fremtiden. Antagelsen hænger tæt sammen med den efficiente markedshypotese (EMH). Et godt billede af, hvad dette indebærer, ses i billedet nedenfor, der viser otte forskellige versioner af en random walk datagenererende proces:

Hvis du er lidt fysik- eller matematikkyndig, findes der også en lidt anden måde at sige dette, som også Greg Mankiw for nyligt mindede os om: Man kunne sige, at aktiekurser er omtrent brownske bevægelser. Kursen lige nu vil altid være relativt tæt på kursen for fem minutter siden; men den retning kursen tager over de næste fem minutter, behøver ikke være den samme, som den retning den bevægede sig i de foregående fem minutter.

Jo flere der tror, at ovenstående betragtninger ikke er korrekte, jo mere korrekte bliver de.

b) Alle “finansielle rådgivere”, børsmæglere og lignende er sælgere, også selvom de kalder sig noget andet. De lever af at folk laver handler, for de fleste af dem tager penge for hver handel. Derfor vil de oftest gerne have dig til at foretage justeringer i din portefølje så ofte som muligt, for det er faktisk en af de ting, de lever af. Husk i den sammenhæng, at hvis en aktie har tjent 10 % i en kort periode, og du derefter sælger den og dine handelsomkostninger er 10 %, så er det faktisk kun din “rådgiver”, der har tjent penge på handlen. Hvis nu man også medtager det koncept, der kaldes alternativomkostninger, i sine overvejelser, som dækker over, at du i stedet kunne have ladet aktierne være, med håbet om at de ville gå yderligere op, eller måske kunne have investeret pengene i noget andet med et positivt afkast, ja så har du faktisk tabt penge på den transaktion, du blev rådet til at gøre af din “rådgiver”.

c) I finansiel teori gælder det i forlængelse af a), at det risikojusterede afkast for et finansielt aktiv altid vil være mindre end eller lig det risikojusterede afkast for en portefølje af finansielle aktiver. Sagt på en lidt anden måde, er der grundlæggende ingen dårligere måde at investere sine penge, end at lægge alle sine æg i en kurv og sætte alle pengene i, eksempelvis, Vestas eller Novo Nordisk. Det er kort sagt en meget god ide at sprede sin risiko, så man eksempelvis både investerer i aktier og obligationer, fordi nogle af de ting, der kunne resultere i lavere afkast på den ene af dem, måske ikke vil ramme den anden lige så hårdt, eller måske ligefrem gavne den anden. Uanset om du føler, du er en mand (for det er oftest mænd, der tænker sådan) med is i maven, er det ikke et udtryk for din frygtløshed, at du sætter alle pengene på Vestas (eller hvad det nu måtte være): Det er et udtryk for, at du opfører dig dumt. Hvis du opførte dig smart, kunne du tjene endnu flere penge, uden at øge risikoen i forhold til før; eller du kunne skrue lidt ned for din risiko og tjene det samme afkast som før, men sove betydeligt bedre om natten.

d) Hvis mæglerne/rådgiverne/osv. (“sælgerne”) vidste med 100% sandsynlighed, hvilke aktier/obligationer/osv. der gik op og ned fremover, hvorfor pokker skulle de så fortælle dig det, i stedet for at investere hver en øre de selv ejede i aktien/obligationen/osv.???

De fleste “finansielle rådgivere” ved mere end dig om de finansielle markeder, det er der ingen måde at komme udenom, men du betaler faktisk også i dyre domme for den viden, og det er meget tvivlsomt, om den viden de har, er det værd, du betaler dem for den.

Husk også på, at når du spørger ind til formueforvalteres “tracking record” (hvor godt de har forvaltet de penge, de har haft dispositionsret over), vil de fleste af dem altid kunne finde mindst 10 eksempler, hvor de har gættet rigtigt og tjent penge for klienten. Det de ikke fortæller dig er, at 15 andre ved en anden lejlighed mistede en ordentlig luns af pensionsopsparingen. Hvorfor skulle de dog det? Hvis du undlader at benytte dig af muligheden for at sætte pengene i en index fond (se nedenfor), så skal du ikke tage de ansatte i den finansielle sektors egne ord for noget som helst: Så skal du sætte dig grundigt ind i sagerne. Sætte dig ned og se grundigt på tallene, så du ved hvad du går ind til, og derfor ikke pludseligt bliver overrasket over, at transaktionsomkostningerne er uacceptabelt høje, eller over at formueforvalterens eller pensionskassens risikoprofil måske slet ikke matcher din egen.

e) En del banker/investeringsforeninger har en valgmulighed, hvor man kan lade sine penge være placeret i en fond, der søger at afspejle markedets generelle udvikling, hvilket betyder at risikoen bliver spredet rigtigt godt ud: Det kaldes en index fond. For mange almindelige mennesker vil det være en god løsning at sætte sine penge i en sådan fond. Læs mere om dem her.

Og danskerne har stadig travlt med at snakke om IT-factory…

For years, investors, rivals and regulators all wondered how Bernard L. Madoff worked his magic.

But on Friday, less than 24 hours after this prominent Wall Street figure was arrested on charges connected with what authorities portrayed as the biggest Ponzi scheme in financial history, hard questions began to be raised about whether Mr. Madoff acted alone and why his suspected con game was not uncovered sooner.

As investors from Palm Beach to New York to London counted their losses on Friday in what Mr. Madoff himself described as a $50 billion fraud, federal authorities took control of what remained of his firm and began to pore over its books.

[...]

According to an affidavit sworn out by federal agents, Mr. Madoff himself said the fraud had totaled approximately $50 billion, a figure that would dwarf any previous financial fraud.

At first, the figure seemed impossibly large. But as the reports of losses mounted on Friday, the $50 billion figure looked increasingly plausible. One hedge fund advisory firm alone, Fairfield Greenwich Group, said on Friday that its clients had invested $7.5 billion with Mr. Madoff.

Mere her, HT: Tyler Cowen.