Sygdomsforebyggelse (v)

Dette bliver sidste post i serien. Jeg vil springe lige ud i det:

i. “Kontakt mellem en potentiel patogen mikroorganisme, fx en bakterie, og en potentiel modtagelig vært, et menneske, er hyppigt forekommende. Resultatet af et sådant møde er principielt afhængigt af tre forhold [en måde at huske det: "VDR" = Virulens/Dosis/Respons, US]:

1. Den patogene organismes virulens, dvs. evne til at skabe infektion.
2. Den smitsomme dosis.
3. Værtens evne til at respondere på infektionen.”

[...]

“Inden man planlægger et forebyggelsesprogram for en smitsom sygdom, skal en række forhold afklares. Der skal helst være kendskab til infektionens naturhistorie, inklusive inkubationstiden (tiden fra smitte til symptomer), smittevejene (smitter det via luften, via blod eller via levnesmidler?) samt forekomsten (typisk udtrykt som prævalens, dvs. antal syge på et givent tidspunkt, og/eller incidens; antal der bliver syge pr. tid, fx pr. år). Endvidere er det af betydning om der er tale om en akut eller kronisk infektion og hvor længe smitteperioden varer. [...]

Der er principielt tre måder at kunne forebygge spredning af en smitsom infektion på. Nogle gange kan og bør disse kombineres, andre gange er blot en eller to af dem en mulighed:

1. Man kan gøre personen modstandsdygtig/immun over for smitte. Dette kan ske ved forebyggende behandling eller typisk ved vaccination.
2. Man kan blokere eller afbryde smittemåder og -veje. [...]
3. Man kan identificere smittekilder og -bærere for herefter at gøre disse smittefrie ved behandling. [Her er det klassiske eksempel på hvorfor den type intervention kan være vigtig]

[...]

Indførelsen af difterivaccinen i det danske børnevaccinationsprogram i 1943 medføre en massiv reduktion i antallet af difteritilfælde fra omkring 4.000 årlige tilfælde til 0-1 pr. år [...] Tilsvarende effekt på sygdomsforekomsten er set ved indførelsen af MFR-vaccinationen i 1987 i børnevaccinationsprogrammet, idet antallet af årlige mæslingetilfælde faldt fra omkring 20.000 om året i starten af 1980′erne til at der nu er under 100 tilfælde om året.” [...] Det er beregnet at efter naturlig infektion med mæslinger, fåresyge og/eller røde hunde hos en million børn ville der i Danmark være opstået 100-1.000 dødsfald, 500-1000 tilfælde af hjernebetændelse, hvoraf halvdelen ville have varige men, samt 4.000 tilfælde af meningitis. Til sammenligning ville MFR-vaccination af en million børn ikke medføre nogen dødsfald, kun et til fem tilfælde af hjernebetændelse og et tilfælde af meningitis. Umiddelbart kunne disse tal forlede til at tro at alle forældre ville ønske at få deres børn vaccineret, men de senere år har vist at ikke alle opfatter tilbuddet om vaccination som et gode. Der findes (små) grupper i befolkningen der sætter spørgsmålstegn ved især visse vaccinationer idet man påpeger at der synes at være flere risici forbundet med vaccination. For eksempel har nogle ment at vaccination mod MFR kan forårsage autisme. Årsagen til autisme er som sådan ukendt, og der foreligger ikke en biologisk plausibel forklaring på sammenhængen mellem MFR-vaccination og autisme. I de senere år har flere forskere i store undersøgelser søgt at finde belæg for sammenhængen, men uden held”

I dag er der overhovedet ikke noget at diskutere i forhold til dette ikke-eksisterende link, og efter hvad jeg kan vurdere bør vaccinationsprogrammer figurere meget højt på listen over de mest åbenlyse no-brainers i sygdomsforebyggelsessammenhæng overhovedet. Tallene taler deres meget tydelige sprog.

ii. “Der er beskrevet mere end 3.000 stoffer som kan fremkalde kontaktallergi. Omkring 100 af disse er så hyppige at de betegnes som væsentlige. [...] Danske undersøgelser, hvis grundlag var befolkningen i Glostrup, har vist at 15-20 % har en kontaktallergi. Nikkelallergi er det hyppigste. Hver tiende voksne danske kvinde har nikkelallergi, og blandt de 15-34-årige er tallet helt oppe på hver femte. Forekomsten af nikkelallergi er uændret fra 1990 til 1998. I modsætning hertil er parfumeallergi og anden kosmetikrelateret allergi fordoblet fra 2,4 % i 1990 til 5,8 % i 1998. [...] Kontakteksem er en hyppig arbejdsbetinget sygdom. Der anmeldes ca. 1.300 tilfælde om året til Arbejdsskadestyrelsen, og heraf anerkendes mere end 70 %. [...] De værktøjer som anvendes til alle tre kategorier af forebyggelse, er eksponeringsbegrænsning bestående af en reduktion i udsættelsen for det allergifremkaldende stof. [...] Det afgørende for om kontaktallergi udvikles i første omgang, og senere om en person med erhvervet kontaktallergi får udløst allergisk kontakteksem, er den mængde af allergifremkaldende stof som vedkommende udsættes for pr. arealenhed af huden. Dette gælder uanset om det er potente eller svage kontaktallergener.”

iii. Vaccinationer er højt på listen over no-brainers i forebyggelsessammenhæng; det samme er tilfældet med emnet som behandles i sidste kapitel – fysisk aktivitet/idræt. Det er ikke kun de nedenstående oplysninger der sendte mig ud på en 17 km løbetur i går, men det bliver altså ikke lettere at blive hjemme, når du har fordøjet lidt af den viden, der eksisterer på dette område:

“Fysisk aktivitet påvirker kroppens kredsløb, stofskifte samt muskel- og bindevæv til en bedre ydeevne. Fysisk inaktivitet er en betydelig risikofaktor for udvikling af morbiditet og mortalitet på linje med rygning, hypertension, hyperkolesterolæmi eller fedme. Dette gælder eksempelvis for udvikling af iskæmisk hjertesygdom eller type-2 diabetes. [...]

Regelmæssig træning over 10-12 uger af store muskelgrupper og med en pulsstigning til 70-80 % af maksimal puls over ca. 30 minutter vil resultere i en 20-30 % øgning i kondition (VO^2max = den maksimale iltoptagelse) hos raske. Hjertets pumpeevne forøges, det totale blodvolumen øges, den perifere karmodstand mindskes, og trombocytternes aggregabilitet reduceres. Nyere studier tyder på at koronarkarforsnævringer ikke alene kan begrænses, men også delvis reverteres hos iskæmiske hjertepatienter der træner. [...] Vævenes følsomhed for insulin forøges med træning, og det er centralt når man betænker insulinresistensens vigtige rolle i det metaboliske syndrom, og dermed koblingen til kardiovaskulær sygdom [eller linket til T2-diabetes]. Træning nedsætter blodtrykket signifikant, med ca. 10 mm Hg.[*] High density lipoprotein (HDL) vides at stige med træning og såfremt træningen er intens, ses også en sænkning af low density lipoprotein-niveauerne (LDL-niveauer) hvorimod de samlede kolesterol- og triglyceridniveauer er relativt uændrede. [Indskudt bemærkning til dem, der ikke er alt for godt inde i det her: HDL- og LDL-tallene refererer til kolesterolniveauerne i blodet, og HDL er det, der almindeligvis kaldes 'det gode kolesterol', hvorimod LDL er 'det lede kolesterol'. Fysisk aktivitet bevirker altså, at kompositionen af kolesterolet i blodet ændres, så der kommer relativt mindre af det skadelige og mere af det relativt gode kolesterol - hvilket kan medvirke til at reducere merrisikoen forbundet med et evt. forhøjet kolesteroltal (hyperkolesterolæmi)] [...] “fysisk træning er blevet sat i sammenhæng med en lavere forekomst af coloncancer og i et vist omfang til reduceret forekomst af mamma-cancer.” [...begge er meget udbredte kræftformer her i landet, så en betydelig reduktion i risikoen for disse kræftformer bevirker for så vidt også en væsentlig reduktion af den samlede cancer-risiko et individ udsættes for, i al fald på kort og mellemlangt sigt.]

Nedenstående er en figur fra bogen, som jeg ville ønske jeg bare kunne have kopieret ind – men jeg mente alligevel det var besværet værd at gengive tabellen/figuren i posten. Den forklarende tekst er som følger: ‘Fysisk aktivitet i relation til sygdomsforebyggelse og behandling. Antal + angiver hvor sikker en effekt der kan påvises ved gennemførte studier, men indikerer ikke det kvantitative omfang af denne effekt.’

Den meget korte version: Motion virker!

“Afhængigt af hvilke studier der citeres, er den relative risiko for kardiovaskulær sygdom på individniveau cirka dobbelt så høj for inaktive som for fysisk aktive og er dermed på niveau med andre risikofaktorer. Epidemiologiske studier med observationstider på op til ti år viser at en forøgelse i aktivitetsmønstret er positivt associeret med en markant formindskelse i den relative sygdomsrisiko. Da den kardiovaskulære mortalitetsrisiko aftager kurvelineært med stigende aktivitetsgrad, vil der kunne opnås en markant effekt hvis den inaktive del af befolkningen kunne stimuleres til blot at udføre moderat fysisk aktivitet.” [...] Fysisk træning udvider koronararterierne og øger antallet af arterielle kollateraler og kapillærer samt det oxidative stofskifte i hjertet. Udholdenhedstræning har dermed ikke blot en primær forebyggende effekt på iskæmisk hjertesygdom, men øger også overlevelsen og nedsætter risikoen for fatalt reinfarkt efter et overstået akut myokardieinfarkt (AMI). Risikoen for fatalt reinfarkt kan således reduceres med omkring 25 % inden for de første tre år efter en overstået AMI i hjertet. [...] De fleste, såvel gamle som unge, med kronisk sygdom kan tåle at træne. [... men:] I forbindelse med akutte febrile infektionssygdomme bør fysisk aktivitet som kræver et større hjertearbejde, undgås. Studier på såvel dyr som mennesker har vist at mikroorganismerne kan spredes – også til hjertet – og derved forværre sygdomsforløbet. Ved myokarditis [betændelsestilstand i myokardiet, dvs. hjertemusklen] bør der gå to måneder fra debut til fysisk træning påbegyndes såfremt patienten er symptomfri og har normalt elektrokardiogram. Under hensyntagen til risiko for miltruptur anbefales patienter med mononukleose af [ sic ] afstå fra idræt i fire uger efter symptomfrihed. Generelt bør der som hovedregel ikke motioneres ved febertilstande [min fremhævning]”

…

[*] Denne effekt var ikke helt uventet, men jeg fandt den faktisk alligevel decideret skræmmende. Hvis effekten motion har på mit blodtryk er af denne størrelsesorden betyder det reelt, at jeg allerede på nuværende tidspunkt, i en alder af bare 26 år, bevæger mig på kanten af hypertension såfremt jeg stoppede med at dyrke motion. Blodkarrene er ikke nogen stor fan af diabetes.

About these ads