Journalister, ‘forskere’ og tillid

“Ifølge en anden undersøgelse fra forskere ved Københavns Universitet er danskere generelt tillidsfulde, fremgår det af den netop udkomne bog “Små og store forandringer”. Hovedforklaringen her er, at uddannelsesniveauet er stigende, siger forskerne.” (link)

Ikke ‘mere tillidsfulde end tidligere’, bare tillidsfulde sådan generelt. “Y ligger på et højt niveau fordi X er stigende”. Kender journalisten forskel på en variabel X og dennes differentialkvotient? (jo, en differentialkvotient er også en variabel, but you know what I mean..).

Det var ikke det, den linkede undersøgelse fandt. Ifølge artiklen der linkes til fandt den, at tilliden var steget. Tilliden mellem hvem, fristes man til at spørge. Vi får ikke at vide, hvad de har spurgt om eller hvem de har spurgt, selvom vi dog får at vide, at de trods alt ikke har tilpasset spørgsmålene, så de passer endnu bedre ind i det multikulturelle Danmark end de gjorde i ‘gamle dage’. Det kunne ellers være spændende. Er tilliden anderledes i Gellerup, og afhænger den måske af, hvem man spørger? Anyway, tilliden var ikke bare høj, den var højere.

At forklaringen er uddannelse er indtil jeg ser en statistisk model der sandsynliggør hypotesen alene Morten Frederiksen’s postulat og intet andet. Det eneste han lægger for dagen i artiklen er snik-snak om et par variable han gerne vil have samvarierer med den tillid han er så vild med, sandsynligvis fordi han tror disse variables signifikans på området bakker de politiske præferencer han har i udgangspunktet op. Journalisten er selvfølgelig ikke selv behjælpelig med at præsentere modellen for os, hvis der da findes sådan en. Prøv at læse hvad MF siger:

“»Det, der har ændret sig, er, at uddannelsesniveauet er steget, og sammen med det er tillidsniveauet gået opad. Dels er folk blevet højere uddannet, og dels giver også kortere uddannelser mere abstrakte og refleksive kompetencer, der gør, at man er i stand til at håndtere større social forskellighed og føle sig tryg i flere sammenhænge, end man måske ellers har gjort,« siger Morten Frederiksen.”

‘mere abstrakte og refleksive kompetencer’, ‘i stand til at håndtere større social forskellighed’. Held at lykke med at måle de ‘mere abstrakte og refleksive kompetencer’, og held at lykke med at finde på en måde at teste for, at stigningen i de variable driver ændringerne i tillidsindikatoren.

Når en ‘forsker’ siger, at der er en sammenhæng mellem forskellige ting og han eller hun ikke overhovedet kommer ind på den kvantitative metode, vedkommende har brugt til at etablere den pågældende sammenhæng, så fylder han eller hun dig sandsynligvis med øregas. Forskerne der kan noget statistik lyver også (for både sig selv og andre), men de er bedre til det, og det er ikke helt så iøjnefaldende, når de gør det. Hvilket så igen sandsynligvis er både godt og skidt.

Advertisement