Econstudentlog

Nedlæg etisk råd

“I torsdags havde Deadline inviteret to gæster ind til en diskussion om organdonation. Den ene var Mickey Gjerris fra Etisk Råd, den anden var lektor i praktisk filosofi Thomas Søbirk Petersen. Sidstnævnte fremlagde det forslag, at organdonation kunne trækkes fra i skat. Det ville øge incitamentet for, at den enkelte valgte at registrere sig som organdonor. Hvert år er der mennesker, der dør, fordi der ikke er organer til rådighed. Et flertal af danskerne udtrykker åben sympati for at donere deres organer, men antallet af donorer er stadig for lavt. Dette skyldes, at de færreste ulejliger sig med at tage stilling, da de ikke lige ser døden som umiddelbart forestående og derfor udskyder valget. At give et skattefradrag kunne være et bud på en løsning, der ville øge incitamentet til at tage aktivt stilling her og nu.

Men det ville Mickey Gjerris fra Etisk Råd ikke høre tale om. Han mente, at den slags løsninger var dybt suspekte, da det ville bidrage til en yderligere markedsliggørelse af vores samfund. At give et skattefradrag til organdonorer var efter hans mening blot endnu et skridt på vejen mod et ‘hyperkapitalistisk samfund’. Med andre ord mener eksperten fra Etisk Råd, at det er mere etisk korrekt at lade folk dø i en ikke-kapitalistisk verden, end at lade dem leve i en kapitalistisk.

Gjerris er endnu et af mange eksempler på, at Etisk Råd er en absurd konstruktion, der producerer absurde tanker. I det hele taget er der få offentlige institutioner, der kan konkurrere med Etisk Råd om graden af absurditet. Hele rådets raison d’être bygger på en vanvittig forestilling om, at etiske overvejelser omkring samfundsforhold er hævet over politik. At det er muligt at indtage en etisk position fra et punkt, der er hævet overdet politiske. Et punkt hvorfra man med en direkte livline til den etiske korrekte kan anskue verden etisk uden ideologi og uden at være drevet af særlige interesser. Men når Gjerris er villig til at ofre syge menneskers liv til fordel for en principiel modstand mod markedet, bliver det tydeligt, at dette punkt er nøjagtig lige så lavt, beskidt, jordbundent, politisk og ideologisk farvet som alt andet i politik.”

Jeg ser ikke tv, så selvfølgelig er det ikke mine egne ord – ordene stammer derimod fra Troels Heeger og Søren Villemoes’ blog, læs resten her. ‘They have a point’, som man siger over-there.

Et skattefradrag betinget af tilmelding til det nationale donor-register er en interessant ide, men det er værd at huske på, at organer fra levende individer som oftest ‘holder’ betydeligt bedre end organer fra afdøde. First-best fra de syges perspektiv er i videst muligt omfang at bruge organer (nyrer, lever-væv) fra levende donorer, hvor det overhovedet er muligt. Jeg ser Heeger og Villemoes’ skattefradrag og forhøjer med ideen om også at kompensere levende donorer, monetært eller på anden vis. Det behøver ikke være en check på X kroner, det kunne også være et skattefradrag resten af livet på X kroner om året; det kunne være et uddannelsessubsidie; forhøjet offentlig pension når den tid kommer; måske bare kompensation i form af båndlagte midler, der først ville kunne inkasseres efter en tidsperiode, så ingen donerede pga. personlig akut likviditetskrise eller lignende; noget helt sjette. Der er rigtigt mange måder at bedre situationen for de mennesker, der lige nu dør pga. mangel på organer. Så vidt jeg ved, for jeg følger altså ikke samfundsdebatten særligt tæt, så tales der for lidt om dem. Jeg vil helst ikke være en af dem, altså en af dem der dør, før man kan finde en nyre, hvis/når den tid kommer – og op mod hver tredje type 1 diabetiker udvikler nyresvigt, så min bekymring er altså ikke bare rent teoretisk.

At nogle af donorerne ville give et organ – og redde et liv – bl.a. fordi de fik penge for det, ja det er altså ikke problematisk, med mindre man vil argumentere for, at læger og sygeplejersker bør arbejde gratis. Det problematiske er, at politikerne (ikke vælgerne, jeg er ikke blevet spurgt) lader folk dø som med simple midler kunne have fået forlænget deres liv betydeligt. Fra en økonomisk synsvinkel kan jeg heller ikke lade være med at føje til, at det bestemt ikke er udelukket at flere transplantationer kan vise sig at lede til en statslig besparelse på området, på trods af indførelsen af en form for økonomisk kompensation af donorerne:

Tal fra UK, dec. 2003:
“The cost benefit of kidney transplantation compared to dialysis over a period of nine years (the median graft survival time) Ref 5 is £191,000 or £21,200 per year for each year that the patient has a functioning transplanted kidney.”

Fra USA, 1999:
“The cost of a kidney transplant has dropped so significantly that University of Maryland School of Medicine researchers say it is cheaper to have a transplant than to stay on dialysis for more than two and a half years, even among the sickest patients.

“We found that the break even point was 2.7 years for all of the cases we analyzed. And, for 30 percent of our patients who did not need to be re-admitted to the hospital during the year after their transplant, the break even point was only 1.7 years,” says Eugene J. Schweitzer, M.D., a transplant surgeon at the University of Maryland Medical Center and associate professor of surgery at the University of Maryland School of Medicine.”

Du kan tilmelde dig donorregistret her. Du kan altid omgøre beslutningen senere og det tager under et minut at udfylde de relevante informationer (CPR#, navn, adresse).

About these ads

January 12, 2011 - Posted by | diabetes, politik

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 211 other followers

%d bloggers like this: