Bob Glitter er tilbage

Det er et lille stykke tid siden, men jeg opdagede det først nu. Var lidt i tvivl om jeg skulle poste dette indlæg, men nu er det skrevet og så kan man jo lige så godt trykke på publish-knappen. Han er meget grov, men også ret sjov, på sin egen sære måde. Et karakteristisk citat fra denne post:

“Hun tøver ikke med at klassificere sig selv som kunstner, og ethvert forsøg fra læreren på at overlevere praktiske teknikker til at komme videre med skrivningen, afviser hun med det samme. Hvis man skal arbejde, er det ikke rigtig kunst. Det skal helst bare sive fra hendes fantastisk dybe og indsigtsfulde indre og skal ikke være konstrueret på nogen som helst lavpraktisk facon. Derfor laver hun heller ikke noget, når vi har skriveøvelser på kurset. Undtagen når der skal skrives digte, åbenbart. Og der er hun tilsyneladende også yderst ivrig for at læse op. Jeg vægrer mig ved at citere:

”Mandag morgen er majstænder
og brune gardiner.”

På dette tidspunkt var det ikke blot mine tæer, der krympede sig. Enhver celle i min krop var i gang med at vende vrangen ud på sig selv i synkrondans med min mavesæk. Jeg tror, blodet stoppede med at cirkulere, og jeg kom først til mig selv, da jeg fik tungen i klemme under mine fortænder, der ved hjælp af min kæbes krampen havde boret sig ned i bordpladen foran mig. Desværre var hun ikke helt færdig endnu:

”Te-bolle-chokolademand
med kaffe og kage til.”

Bagefter var der stilhed. En ældre dame overfor mig sad med et skævt, eftertænksomt smil, satte hovedet på skrå og lavede et lille pust med næsen, som om der lige var blevet serveret et lille stykke sushi af klogskab foran hende. Læreren roste. Digtet var tilsyneladende godkendt.”

…

Her er et tidligere indlæg fra bloggen som også er meget karakteristisk. Hvis du ikke kan li’ ovenstående uddrag vil du næppe bryde dig om bloggen. Nogle læsere af denne blog vil sandsynligvis føle sig som nogle af bitterblogs mål, især de relativt venstreorienterede, offentligt ansatte, kvinder, muslimer, homoseksuelle, humanistisk uddannede, handicappede, journalister, overvægtige, folk som går med designerbriller, feminister, folk som drikker fair trade kaffe… (ok, så mange læsere har jeg ikke, men…) og de vil nok have det svært med nogle af hans sure opstød – det er en politisk blog, fyldt med overdrivelser, generaliseringer, stereotyper osv., og han er som sagt ret grov. Bitterblog var i sin tid en af mine ‘guilty pleasures’, ved ikke hvad man kalder det på dansk; den bliver det nok igen nu.

Advertisement