En kort note vdr. kontaktoplysninger

Jeg har angivet en kontaktmailadresse til kommentatorerne ved en tidligere lejlighed, og har også haft adressen stående på bloggen.

Den adresse er nu blevet ændret. Det var ikke med min gode vilje, men for anden gang på et år har et mailsystem bare stjålet min (gratis) mail fra mig uden varsel. Systemet vil ikke længere acceptere mine log-on oplysninger, selvom jeg aldrig har ændret dem på nogen måde og mailen har været aktiv i hele perioden (det gælder igen begge tilfælde). Da det for et stykke tid siden skete med min hotmail konto, mistede hotmail mig som ‘kunde’ i al fremtid, for det var et adressekartotek der gik over 5 år tilbage, som bare var tabt. Den her mail var alligevel ret ny, bruges kun i denne sammenhæng, og det tager rundt regnet et halvt minut at oprette en ny konto på samme site, så ingen større skade er sket (og givet at det åbenbart er standard praksis at gratis mail-providers opfører sig som dumme svin, gider jeg ikke spilde tid på at finde en, der ikke gør – rådne æbler og alt det der).

Hvis du har mailet til mig for nyligt, så må du meget gerne gensende din mail, hvis du stadig har en kopi eller kan huske, hvad du skrev, og hvis du fremover ønsker at kontakte mig, er den tidligere mail ikke længere anvendelig – brug i stedet den nye, som er blevet noteret i about-sektionen ude til højre.

Quotes

A longer than average selection this time but I think there’s a lot of good stuff here:

1. In a war of ideas it is people who get killed. (probably) Stanisław Jerzy Lec

2. To different minds, the same world is a hell, and a heaven. Ralph Waldo Emerson

3. People accept their limitations so as to prevent themselves from wanting anything they might get. Celia Green

4. When someone says his conclusions are objective, he means that they are based on prejudices which many other people share. -ll-

5. Whoever says that he “belongs to his time” is only saying that he agrees with the largest number of fools at that moment. Nicolás Gómez Dávila

6. To tolerate does not mean to forget that what we tolerate does not deserve anything more. -ll-

7. The appropriate age for marriage is around eighteen for girls and thirty-seven for men. Aristotle

8. Without friends no one would choose to live, though he had all other goods. -ll-

9. The image of myself which I try to create in my own mind in order that I may love myself is very different from the image which I try to create in the minds of others in order that they may love me. W. H. Auden

10. Most people call something profound, not because it is near some important truth but because it is distant from ordinary life. Thus, darkness is profound to the eye, silence to the ear; what-is-not is the profundity of what-is. -ll-

11. The surest way to corrupt a youth is to instruct him to hold in higher esteem those who think alike than those who think differently. Friedrich Nietzsche

12. One will rarely err if extreme actions be ascribed to vanity, ordinary actions to habit, and mean actions to fear. -ll-

13. We are always in our own company. -ll-

14. Question the status quo at all times, especially when things are going well. Garry Kasparov

Et parti

Jeg har ingen energi til blogging (eller ret meget andet) lige for tiden, men synes alligevel jeg bør give bloggen kunstigt åndedræt nu og da, for lettere at kunne få den bragt tilbage til livet når/hvis den tid kommer. Når to af verdens bedste skakspillere lige nu spiller en match om verdensmesterskabet (følg matchen her) er det selvfølgelig ikke oplagt at bruge tid på partier af en amatørnisse som mig, men hvis det har din interesse…

Har lagt partiet op her. Det var et parti på computeren, 10 minutter, og der var en enkelt museklikfejl, der gjorde at jeg var lige ved at opgive partiet: 21.f3 er et horribelt træk, og det var selvfølgelig meningen, at f4 skulle være blevet spillet med det samme. Det var ikke det eneste træk, der gjorde det, men det var et af dem (25.Rf1 var et andet; der skulle Qg4 altså være blevet spillet – og der var vist også nogle overflødige eller kontraproduktive kongetræk hen ad vejen), der gjorde, at jeg kom til at stå ganske forfærdeligt, og reelt var i forsvarsposition i en meget stor del af partiet. Partiet nåede aldrig helt ned i den kritiske tidnødsfase, og selvom 60…Nc5?? kunne ligne sådan en klassisk fejl pga. tid, havde min modstander mere end et minut tilbage på det tidspunkt. Efter 60…Nb3 står sort i øvrigt stadig klart bedst.

Min viden om den pågældende åbning stoppede omtrent ved træk 14-15 stykker (a4 er tematisk, men i partiet opnås omtrent det samme med b3) – på det tidspunkt er sort naturligvis ude af åbningsbogen, eftersom 11…Nc6 er et skidt træk, han næppe har studeret sig frem til. Jeg er efterhånden på den anden side af træk 10 i en del åbningssystemer nu. Men givet at kompleksitetsgraden øges betydeligt fra træk 1 og frem kan jeg konstatere, at der er lang vej fra træk 10 til 15 i mange åbninger (# undervarianter vokser ofte eksplosivt, især i åbne stillingstyper).

Jeg hepper i øvrigt på Anand. Topalov spiller fremragende skak, men folk som Danailov repræsenterer næsten alt det, der er galt med skakken i disse år, og så længe Topalov omgiver sig med den slags mennesker vil han aldrig fremstå særligt sympatisk i mine øjne.

Promoting the unknown, a continuing series

If you like this, here’s a link to the first movement of the Concerto, you can move on from that.

This is the first movement. Part 2 here, 3 here.

Inside

Link. Just felt like sharing. In marginally related news; I recently stumbled upon this website. Haven’t taken a closer look yet but I probably will at some point.

Honest College Ad

more about "Honest College Ad", posted with vodpod

As a guy who never watches tv, I’d better ask: Do Danish universities make TV commercials? My first guess would be that they don’t, but I simply don’t know. I have seen ads for technical schools and such in busses at multiple occasions, but TV is an altogether different media.

Den der ligestilling…

I alt bor 275.000 børn nu hos deres mor uden deres far. Heraf bor 186.000 hos deres enlige mor, imens 89.000 skilsmissebørn bor hos deres mor og hendes nye partner.

Der er 37.000 børn, der bor hos deres far uden deres mor. Heraf bor 24.000 børn hos deres enlige far og kun 13.000 hos deres far med hans nye partner.

Link. I mere end 7 ud af 8 skilsmisser får kvinderne børnene. Der er betydeligt flere børn, som ikke længere lever sammen med nogen af deres forældre, end der er børn af skilsmisseforældre, som lever sammen med deres far og dennes nye partner.

Hvornår kan vi forvente, at de politikere, der i dag fokuserer så meget på ligestillingen på erhvervsområdet på samme måde udtrykker en hård kritik af ovenstående praksis? En praksis, der reelt gør det noget nær umuligt for en mand at forhindre, at konen stjæler hans børn og finder en yngre, eller rigere, model at opdrage dem sammen med?

Nej vel?

Indtil Julie Rademacher som kvinde går ud og kritiserer denne praksis, og forsøger politisk at implementere løsningsforslag, der kan rette op på problemet, vil jeg pr. automatik antage, at hun er fuld af løgn, når hun prøver at bilde os ind, at det er ønsket om ligestilling mellem kønnene, der motiverer hende. Ordet, du leder efter, er kønsfavorisering, ikke ligestilling.

Med den eksisterende lovgivning og retspraksis skal en kvinde enten være på en kombination af superhelte- og gudinde-stadiet, eller hun skal være en snyder/bedrager, der ‘får barnet bag min ryg’ (snyder med p-pillerne eller lign.), for at gøre sig håb om at få børn med mig. Med min risikoprofil ville jeg føle mig alt for sårbar selv i et forhold, hvor vi var stillet juridisk mere eller mindre lige – men i en dansk setting, hvor drømmekvinden når som helst hun lyster bare kan forlade mig, stjæle mine børn, ødelægge mit liv; no way. Med mindre hun er på stoffer eller i fængsel er sagen nærmest afgjort på forhånd (i forhold til min egen situation kunne man så endvidere spørge sig selv, om type 1 diabetes plus en psykiatrisk diagnose stiller mig bedre eller værre end flertallet af mændene i en sådan situation – og/eller om disse ting øger eller mindsker risikoen for, at jeg på et tidspunkt kommer til at finde mig selv i en sådan situation? Og nej – at jeg når til den konklusion er ikke et udtryk for, at jeg ikke gerne ville have børn med en kvinde, som ville være villig til at have dem med mig). En så stor grad af tillid til et andet menneske er overhovedet ikke rationel, og det undrer mig, hvordan nogen fornuftigt tænkende mand kan mene, at det er et gamble som er værd at tage. Og jo – jeg ved altså godt, at mange beslutninger relateret til partnervalg osv. ikke tages på en rationel basis, men beslutningen om at få børn, og evt. hvor mange, hvornår osv. er nogle af dem, hvor de ‘kolde beregninger’ trods alt spiller en lidt større rolle end som så.

Noget helt andet er så, at jeg ville forestille mig, at de fleste kvinder ville blive dybt sårede, hvis man som mand gav som argument for ikke at få børn, at man ikke stoler på hende, pga. den incitamentsstruktur, der er konstrueret af staten på området. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg selv bryder mig om argumentationen; virker en sådan argumentation også afskyvækkende på det mandlige kommentariat her på bloggen? – feedback er meget velkommen! Men dette, at argumentet ikke nødvendigvis kan fremføres åbent overfor kvinden, forklarer dog efter min opfattelse stadig ikke, hvorfor det ikke spiller en større implicit (men afgørende…) rolle i mange mænds beslutningsproces. Så vidt jeg er orienteret, er det ikke et flertal af de danske mænd, der er gift med superhelte-gudinder, og det er vist heller ikke flertallet af danske fædre, der pludseligt finder sig selv i faderrollen som følge af, at deres kæreste helt ‘glemte’ at fortælle dem, at hun ikke længere tog sine p-piller.

Quote of the day

The first rule of antibiotics is try not to use them, and the second rule is try not to use too many of them.

Paul L. Marino, Antimicrobial therapy.

…

Antibiotics don’t work against viral infections. Don’t ask your doctor to prescribe antibiotics unless he (or she) is sure that it will help you. If you are taking antibiotics, do as you are told – take the medicine as it’s supposed to be taken, at correct intervals, for as long as you’re supposed to do.

I’m currently on a course of Erythromycin, and I will be for at least another 6 weeks. I have diabetes so I will need antibiotics again, multiple times, and I’d like them to work the next time too.

If you take antibacterial medicine the wrong way or without needing it, you’re gambling with both your own health and the health of your children – oh yes, and my health too. It’s not worth it.

[/end of rant]

Quotes

1. Some see private enterprise as a predatory target to be shot, others as a cow to be milked, but few are those who see it as a sturdy horse pulling the wagon. (Winston Churchill)

2. If you have ten thousand regulations, you destroy all respect for the law. (-ll-)

3. The most erroneous stories are those we think we know best – and therefore never scrutinize or question. (Stephen Jay Gould)

4. Only the shallow know themselves. (Oscar Wilde)

5. I don’t look to find an educated person in the ranks of university graduates, necessarily. Some of the most educated people I know have never been near a university. (John Keegan)

6. Sometimes I think the surest sign that intelligent life exists elsewhere in the universe is that none of it has tried to contact us. (Bill Watterson)

7. The word ‘politics’ is derived from the word ‘poly’, meaning ‘many’, and the word ‘ticks’, meaning ‘blood sucking parasites’. (Larry Hardiman)

8. The fact that the Vatican is concluding a treaty with the new Germany means the acknowledgement of the National Socialist state by the Catholic Church. This treaty shows the whole world clearly and unequivocally that the assertion that National Socialism is hostile to religion is a lie. (Adolf Hitler, July 1933)

9. Misquotation is, in fact, the pride and privilege of the learned. A widely- read man never quotes accurately, for the rather obvious reason that he has read too widely. (Hesketh Pearson)

Wikibooks

In case any of you don’t know about this ressource, here’s the link. I will probably try to find the time to read this over the next couple of weeks, but I doubt I’ll blog any of it (update: Just realized that the book still needs a lot of work (lots of empty sections), so it probably won’t take very long to get through the sections of the book that are available now).

Here are the wikibooks related to Economics.

Dagens citat

EU har nu en total fertilitet på 1,53. Det betyder, at hver 100 borgere bliver til 76,5 borgere i næste generation og dermed 58,5 borgere efter to generationer. Og selv om befolkningstallet ikke falder med samme hast pga. forøget levetid er det et udtryk for det såkaldt demografiske potentiale (pensionister får jo ikke børn) – altså Europas magt i fremtiden.

Befolkningsprojektioner viser da også, at EUs indbyggertal vil falde med flere 100 millioner i løbet af de næste 40 år mens befolkningstallene i vores nærområder vil mangedobles. Og det tror jeg ikke, at hverken politikere eller befolkninger har fattet konsekvenserne af.

Link. Det gør jeg heller ikke. Ægypten havde ca. 3 millioner indbyggere da Napoleon i sin tid gik til angreb. Der er lidt under 80 millioner ægyptere i dag. Eksponentiel vækst er noget underligt noget, men så underligt er det heller ikke – og både i forhold til økonomi (vækst, gæld) og i forhold til demografi er det noget, folk tilsyneladende enten simpelthen ikke fatter, eller også bare ikke ønsker at tænke over. Selv små forskelle i vækstrater vokser sig meget store over tid, og de eksisterende forskelle i befolkningsvæksterne på tværs af regioner er i den sammenhæng ganske enorme. Bemærk i øvrigt at en direkte sammenligning af vækstraterne stærkt vil undervurdere konsekvenserne af vækstdivergensen på langt sigt; hvis vi antager, at kvinder i Mellemøsten føder deres børn i en alder af 20 og vi føder vores børn i en alder af 30, vil de Mellemøstlige lande vokse 50 procent hurtigere end os, selv hvis kvinderne føder lige mange børn. Måske taler vi ikke 50 procent, men der er en betragtelig effekt her, som man vil overse, med mindre man er opmærksom på den; forskellene i fertilitetsrater underspiller om noget problemets omfang på langt sigt. De observerede vækstdivergenser er naturligvis interessante både ud fra et intra- og et internationalt perspektiv. Der var ingen skoler med 90 procent muslimske elever i Danmark for 30 år siden, og der vil være mange flere af dem om 30 år, end der er i dag.

Hjernedødt

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen og hans kollegaer i SF og R vil have undersøgt, om det er muligt at opkræve afgifter af søgemaskiner som Google.

Link. Nogen der har et link til en uafhængig kilde som kan bekræfte historien? Det lyder vanvittigt. Hvis Mogens Jensen ønskede at opfordre alle unge danskere til at flygte ud af landet så hurtigt som muligt, så de ville være sikre på at være afrejst på det tidspunkt hvor en galning som Mogens Jensen kunne risikere at være kommet til magten, kunne han næppe have fundet på et mere effektivt forslag (husk at han kun er medieordfører – der findes endnu mere tossede ideer/forslag, men det er tvivlsomt, om nogen af dem ville kunne komme fra en medieordfører).

…

Update: 180 kører også historien, men artiklen indeholder ingen eksterne links. Det er dog nok til at få mig til at tro, at historien sandsynligvis er god nok. Som sagt, hjernedødt.

Stroking people’s egos – it works!

Three spam comments from yesterday’s selection (links removed):

1. I do not think I have seen this described in such an informative way before. You actually have made this so much clearer for me. Thanks!

2. Hey, I found your blog in a new directory of blogs. I dont know how your blog came up, must have been a typo, anyway cool blog, I bookmarked you.

3. Your site was extremely interesting, especially since I was searching for more info on this just sa few days ago.

Of course there are multiple strategies for how to construct the optimal spam comment. This spammer (it’s the same program doing the ‘commenting’ in all three cases) obviously consider it (more) likely that bloggers will approve comments like these, increasing the odds of someone clicking the links, because people will often give someone who compliment them the benefit of the doubt. I’ll consider the fact that I’ve seen spam comments such as these a lot of times before a sign that they work. People like to be told nice things about themselves. It doesn’t really matter all that much who – or for that matter what – the messenger is.

Et (eller flere…) spørgsmål til læserne

Hvis jeg nu slettede alle personlige indlæg og alle indlæg med politiske/religiøse standpunkter på denne blog, ville de resterende indlæg så, i fald jeg publicerede dem under mit eget navn, udgøre et positivt element i en fremtidig arbejdsgivers evaluering af min ansættelsesværdighed og mit potentiale eller ej?

Spørgsmålet er bl.a. motiveret af det forhold, at jeg er kommet til at tænke over, om jeg tænker over bloggen på en helt forkert måde. Teoretisk kunne man formodentligt konstruere både 3 og 4 selvstændige blogs på baggrund af det materiale, der ligger i denne blogs arkiver. Det naturlige spørgsmål i forlængelse heraf er så: Burde jeg egentligt splitte bloggen op i mindre enheder? Burde jeg slanke den i et forsøg på at kapitalisere på det arbejde, jeg har lagt i bloggen? Bloggen har altid bare været et fritidsprojekt, men efterhånden som der er kommet mere og mere materiale til, er tanken om på en eller anden måde at kunne ‘bruge’ bloggen – eller dele af den – i det virkelige liv også dukket op med jævne mellemrum. For at tage et eksempel: Mine formelle engelskkundskaber, når en potentiel arbejdsgiver vil sidde og læse mit CV, begrænser sig til de engelsk-sprogede fag/bøger på uni samt mit B-niveau-Engelsk fra gymnasiet. Det på trods af, at jeg – hvis vi ignorerer læst materiale og alene holder os til min kommunikation med andre – har skrevet over 500 posts på engelsk, ikke sjældent omhandlende akademiske emner, på denne blog, såvel som omtrent 700 tweets; vi taler om daglig skriftlig kommunikation om alt mellem himmel og jord på et andet sprog. Dertil kommer naturligvis et stort antal kommentarer på en række engelsksprogede blogs, men disse bør nok så igen næppe fra min side ønskes inddraget i evalueringen, se også nedenfor. Informationsasymmetrien betinget af min anonymitet i blogregi er næppe hensigtsmæssig for hverken mig eller den potentielle arbejdsgiver, for hvis arbejdsgiver opererer under den antagelse, at mine engelsk-kundskaber svarer til en gennemsnitlig økonomi-studerendes, så er vedkommende på seriøst gale veje. Selvfølgelig er der mange virksomheder, der kan være ret ligeglade med, om medarbejderen kan tale/skrive engelsk eller ej, men for at tage et andet eksempel ville mine posts om diabetes her på bloggen næppe heller skade mine chancer for at få et job hos Novo Nordisk. Selvom jeg så igen er ganske klar over, at det langt fra er sikkert, at de ville spille en større rolle i den modsatte retning, givet de øvrige relevante variable af interesse for virksomheden.

Jeg er i dag helt afklaret med, at jeg vil få store problemer med at finde en arbejdsgiver efter endt uddannelse (uanset om jeg bliver færdig eller ej), som vil have lyst til at have noget som helst med mig at gøre. Det man kunne kalde ‘traditionelle selektionskriterier’ vil sandsynligvis udelukke mig fra 95 procent af alle semi-relevante jobs i udgangspunktet. Så jeg føler lidt, at jeg er nødt til at tænke kreativt for i det mindste på en eller anden måde at mindske sandsynligheden for, at jeg kommer til at bruge resten af mit korte liv på at arbejde som ufaglært eller være hjemløs (en tid – for så at begå selvmord; den model virkede en overgang meget attraktiv, og vil sandsynligvis blive det igen) – de scenarier anskuer jeg på ingen måde som far-fetched. Meget få mennesker har læst ret mange af mine indlæg, og det forhold at 99,9999+% af alle danskere højst har læst en post eller to fra bloggen er et stort plus i forhold til muligheden for at lade ham den sære/politiske/ateistiske m.m. blogger forsvinde ud i intetheden for at erstatte ham med den småkedelige skak-/wikipedia-/danmarks statistik-/bog-blogger. Jeg kunne formodentligt sagtens slippe afsted med at “rense grundigt ud i bloggen” uden at en evt. arbejdsgiver senere hen ville kunne genkende mig som ‘ham den ubehagelige liberalist, der spiser børn til morgenmad’, når han læser mine indlæg om Karl Popper, Dickens, Lotka–Volterra ligningen og den Neolitiske Revolution, især hvis jeg arbejdede mig systematisk frem. Også fordi jeg ikke har indtryk af, at folkene ansat i HR-afdelingerne rundt omkring er eksperter i at genskabe tabte data, de aldrig var klar over eksistensen af til at begynde med – og hvis de arbejder så grundigt, så har jeg alligevel ingen chance. Jeg ville desværre åbne mig for muligheden for, at et ubehageligt menneske med viden om de slettede skriblerier kunne begå karaktermord på mig senere hen ved at henvise til/citere tidligere posts og forbinde dem med mit rigtige navn, men den mulighed er pokkers svær at undgå, og findes der virkelig nogen derude, der gider spilde deres tid på at karaktermyrde mig? Alene tanken virker vanvittig på mig, men for ti år siden havde Kurt Westergaard nok heller ikke fantasi til at forestille sig, at han en dag ville få besøg af en øksemorder pga. en vittighedstegning; politisk og religiøst motiveret vold er ofte meget vilkårlig, hvilket netop er noget af det, der gør, at den virker så godt som den gør, og et karaktermord foretaget af eks. et vredt AFA-medlem ville ikke engang være i nærheden af at være strafbart, så der er faktisk ingen risiko overhovedet forbundet med den slags. Sandsynligheden for, at noget i den stil ville ske, ville jeg selvfølgelig også selv kunne mindske betydeligt, hvis jeg bare slettede den her blog fuldstændigt og startede en ny med de importerede/’rensede’ posts andetsteds i Cyberspace, og det er også en model, jeg har overvejet.

Argumenter for/imod? Hvor meget ville evt. skulle væk for optimal eksponering? Jo færre posts, jo lavere er risikoen for at nogen forbinder den renskurede blog med denne/erstatningen, så en oplagt løsning ville være at udvælge de måske 10-15 ‘bedste posts’ ud fra nogle mere eller mindre objektive kriterier (hvilke?) og så lade dem udgøre min nye blog. Er det bedre bare at opgive ideen, fordi det ikke er besværet værd, eftersom HR-folkene alligevel bare mest af alt kigger efter pinlige FB-billeder af en alkoholpåvirket mig uden meget tøj på, men i øvrigt er ligeglade med, hvad der står på en evt. blog? Hvor stor en risiko ville jeg løbe?

Det synes at være klart for mig, at hvis bloggen skal bruges i sådan en sammenhæng, så vil det kræve en masse tid og arbejde at rense ud i sagerne, så belastende materiale fjernes på forhånd, og det vil naturligvis ødelægge enhver mulighed for at fortsætte bloggen, som den er i dag. Jeg har ikke tænkt mig at slette alting i morgen – det er bare nogle overvejelser, jeg har gjort mig. Hvis jeg valgte at tage dette skridt på et senere tidspunkt, er det mest sandsynlige nok, at jeg ville lade bloggen dø i den renskurede form og flytte mine anonyme bloggingaktiviteter andetsteds eller evt. opgive dem, men dette forhold bør ikke udøve afgørende indflydelse på Jeres respons. Når jeg nu kommer til at tænke lidt over det, burde I faktisk ikke interessere Jer nok for de her overvejelser til at kommentere på dem i det hele taget – hvad mange af Jer også bl.a. derfor nok vælger ikke at gøre.

Too good not to share

Link. To be fair, the first picture doesn’t tell the whole story; quite a few doctors actually are way too busy working at that particular time of the day (/night) to wonder about these things. I owe more than one of those doctors my life, so I think it’s worth mentioning.

What would keep the average economist up at night? Government stimulus?

Here’s a neat and very relevant link to the engineers reading along (related to the latest xkcd-cartoon).

Growth of the human brain over time

Here’s the link, via Razib Khan.

Plausible hypotheses?

A University of Chicago freakonomics professor told General Electric investors Monday to keep a close eye on recent fluctuations in the heights of competitive powerlifters from Mexico. “Usually we can count on a stable average of 5 feet 8 inches, but last month’s quarter-inch drop in height among Mexican dead-lift competitors in the middle-heavyweight division could spell disaster for GE’s aviation and software subsidiaries,” freakonomist James Duncan said. “But, like anything else, a shrewd investor must always ask himself one thing: How many hot dogs did I eat last year?” Duncan previously gained recognition for tracking first-time home ownership and teenage mothers’ gum purchases against the Times Tom Jones Is Played Per Day Index.

From The Onion. I was both surprised and happy to read that article. I really hate the ‘scientists have found a relationsship between X and Y [even if there's no reason whatsoever to even think that the two variables should have anything to do with each other] – read all about it here!’ -articles, and there seem to me to be a lot more of those around than there used to be, even if that’s perhaps only because I notice them more now than I used to do.

En fælles referenceramme…

Fraværet af sådan en gør det alt andet lige meget vanskeligere at kommunikere og interagere efficient med andre. Kom til at tænke på det i forbindelse med en telefonsamtale, jeg havde med min storebror for ikke ret lang tid siden. Ordene ‘heteroskedasticitetskonsistente fejlled’, ‘autokorrelation’ og ‘inefficient estimator’ indgik alle i samtalen, som ingen af parterne havde noget problem med at følge.

Man kunne formodentligt også skrive noget om muslimer her. Eller i al fald nogle muslimer.

Update:

Relevante links til dem, der ikke har nogen anelse om, hvad vi snakkede om: 1, 2, 3. Ikke at jeg tror, de på nogen måde vil hjælpe Jer – igen pga. fraværet af en fælles referenceramme…

En løbepost

Jeg blev opfordret af William til at blogge lidt mere om min træning, så det vil jeg gøre.

Før jeg siger noget som helst andet: Jeg løber i Århus. Til dem af Jer, der ikke allerede ved det: Århus er en by med mange bakker. Seriøst mange. Både i forhold til denne og fremtidige posts er det værd at holde sig for øje. Jeg har en (af flere) fast(e) rute(r), som jeg længe har føjet variationer til og ændret lidt hen ad vejen. Da jeg løb min anden halvmarathon (ikke i Århus), gjorde jeg det på ca. 1.45, men min bedste tid på omtrent samme distance på min rute i Århus op til løbet var 2.10. Selvfølgelig var der andre ting, der spillede ind, men pointen er ikke til at komme udenom: 20 kilometer i Århus er ikke lig med 20 kilometer i – eksempelvis – København, specielt ikke med de ruter, jeg benytter mig af.

I dag løb jeg ca. 26 kilometer med udgangspunkt i den førnævnte rute – med nogle justeringer og tilføjelser naturligvis. Ruten var tilrettelagt således, at der var et naturligt holdt efter halvmarathondistancen var tilbagelagt. Jeg løb de første omtrent 12-13 kilometer på en time, halvmarathonen på 1.54 og jeg var hjemme en halv time senere. Nogle dele af de sidste 5-6-7 kilometer var i relativt barskt terræn, selv for en by som Århus, så der var intet utilfredsstillende ved en gennemsnitshastighed på 10 km/t på denne del af ruten, især ikke givet den tilbagelagte distance. Jeg løb en lidt længere version af samme rute sidste uge, hvor jeg kom hjem i tiden 2.54, men så til gengæld også tilbagelagde tre kilometer mere. Under turen i dag tog jeg blodsukker 4 gange med regelmæssige mellemrum (ca. en prøve pr. halve time). Blodsukkeret skal i sådan en situation helst ligge over 4 og under ca. 15 – men givet at jeg kun indtager energi efter en blodsukkermåling er det mest almindelige, at blodsukkeret er i den nedre del af dette interval, når jeg tester. Det var også tilfældet i dag, hvor værdierne under løbet var 7.1, 7.7, 6.3 og 7.5. Jeg havde ingen muskelsmerter under løbet, men kunne på et tidspunkt omkring de 24 kilometer mærke lige pludseligt, at jeg ved en bestemt bevægelse havde været tæt på at få krampe i læggen – det blev dog ved skrækken. Jeg fik kortvarigt en smule ondt i ryggen omkring de 15 kilometer, men det er ikke første gang, så jeg ignorerede det og løb videre, og det var væk igen efter fem minutter eller så.

Jeg regner ikke med at løbe en marathon mere efter den her, uanset om den lykkes eller ej. Jeg tror nok, jeg er ved at konkludere, at det er for meget arbejde at løbe marathon med diabetes. Der er halvmarathon bare i en helt, helt anden boldgade. Tidsforbruget er det mindste af det; jeg regulerede min langsomtvirkende insulindosis i går aftes, 16 timer før jeg løb, jeg tilpassede både den langsomtvirkende og hurtigtvirkende insulin i morges og (den hurtigtvirkende) ved middag, lidt senere i aften regulerer jeg igen både langsomt- og hurtigtvirkende insulin, og i morgen tidlig vil jeg sandsynligvis også justere den langsomtvirkende, afhængig af hvad blodsukkeret siger. Jeg skal tage højde for, at jeg skal ud af løbe, næsten et døgn i forvejen, og jeg kan ikke omgøre beslutningen uden at skulle tage en masse forholdsregler og gennem en masse bøvl, fordi depotinsulinen så bliver forskudt. Hvis jeg glemmer at justere blot en dosis risikerer jeg hypoglykæmi, også 10-15 timer efter jeg har været ude at løbe. Ja, mange af de samme ting gør sig gældende i forbindelse med halvmarathontræning, men justeringer m.v. er alle på et lavere niveau og fejlmarginen er langt større. En ting, der især irriterer, er, at min insulinfølsomhed (hvor stærkt en enhed insulin virker på mig) påvirkes voldsomt af de lange løbeture, men ikke altid i samme grad; jeg har brug for mindre insulin, og insulinen ‘virker bedre’, når jeg har løbet (i sig selv en god ting; type 2 diabetikere er syge, fordi deres kroppe er dårlige til at udnytte insulinen, og insulinresistens øges generelt over tid for både type 1 og type 2 diabetikere, så de skal bruge mere og mere insulin for at få samme effekt), men ‘hvor meget bedre’ ved jeg ikke præcist, fordi det varierer meget fra gang til gang, så det er vanskeligt at finde ud af, præcist hvor meget insulin, jeg har brug for. Påvirkningen af insulinresistensen er ikke kun direkte relateret til løbet og timerne efter – den betyder også, at jeg generelt tager mindre insulin nu, også på de dage hvor jeg ikke løber, end jeg har gjort – men effekten er klart mest markant de første tre-fire-fem timer efter løbet, en periode hvor jeg altid vil indtage et måltid mad og tage insulin. Både for meget og for lidt insulin giver ubehagelige symptomer, man helst vil være foruden. Jeg er efterhånden glad for at jeg er ved at kunne se en ende på det nuværende høje træningsniveau, også selvom det er dejligt at være i så god form, som jeg er lige nu.

En ting som læserne sandsynligvis ikke er opmærksom på: Det, jeg gør i dag, ville have været umuligt for langt de fleste type 1 diabetikere at have gjort for 20 år siden. Det ville i al fald have været meget vanskeligere, end det er i dag. Dengang fik også type 1 diabetikere i udgangspunktet to injektioner om dagen (det behandlingsregime omfatter så vidt jeg er informeret stadig mange type 2 diabetikere på insulin i dag), med en kombination af langsomtvirkende og hurtigtvirkende insulin. Jeg var på denne behandlingstype indtil jeg var måske ca. 13-14 år gammel, hvorefter jeg skiftede til en kombination af depotinsulin (langsomtvirkende) og hurtigtvirkende måltidsinsulin som jeg har været på siden; denne behandlingstype indebærer 6 injektioner om dagen, men den giver mig betydeligt mere frihed til at tilpasse insulinen til de ting, jeg foretager mig, hvilket betyder uendeligt meget mere (jeg rundede de 10.000 injektioner i alt for efterhånden mange år siden, og så virker et par nålestik eller tre ekstra om dagen altså ikke så skræmmende, især ikke fordi nålene altså er meget tynde og uskadelige). Med det gamle behandlingsregime ville det have været næsten umuligt i tilstrækkelig grad at tilpasse insulindoserne så de matchede motionen – diabetikeren ville enten gå i insulinshock under løbet (for lavt blodsukker) eller udvikle ketoacidose (for højt blodsukker), det ville være umuligt for vedkommende at justere tilstrækkeligt på medicinen til at personen kunne gøre sig håb om at gennemføre en marathon, hvis personens behandlingsregime var standardregimet. På daværende tidspunkt var de hurtigste hurtigtvirkende insulintyper også meget langsommere end de hurtigste typer i dag.

Quote of the day

“Jesus cheats. We’re supposed to believe that he’s saving us from an imaginary ancestral sin, and that he’s doing so by dying…but he doesn’t! He comes back three days (OK, actually a day and a half) later, perfectly healthy except for a few holes which don’t seem to perturb him much, and he gets to magically zoom up into the sky and live forever in his dad’s palace. This is no sacrifice at all.”

[...]

“…the Easter story is the tale of God giving his only begotten son in a blood sacrifice to propitiate himself and grant us forgiveness for having crossed him once in 4004BC.

It doesn’t work logically or emotionally. It’s the action of a psychopath with a grudge over a petty slight; it’s what a demented monster would do. We don’t regard as heroic the soldier who throws the fellow next to him on top of the grenade, and we especially condemn the soldier who first pulled the pin on the grenade, then smothered the explosion with his bunkmates body.

This is how you should think about the holiday today.”

Pharyngula. I disagree with Myers, a little bit – it’s not the silliest story ever told. But it is pretty damn stupid.