The Innocents Abroad

I’ve started reading Mark Twain’s The Innocents Abroad (yes, the Iliad and Shakespeare will have to wait) and so far I love it! It’s from 1869 and it was Twain’s best selling work during his own lifetime.

Finding and posting some quotes from the book is very easy, limiting them to a small number of relevant quotes is not. Below a few quotes from the first 12 chapters or so. I’ve chosen not to italize the quotes as I know some readers (Ulla) prefer that I don’t. Here goes:

“We celebrated a lady’s birthday anniversary, with toasts, speeches, a poem and so forth. We also had a mock trial. No ship ever went to sea that hadn’t a mock trial on board. The purser was accused of stealing an overcoat from state-room No. 10. A judge was appointed; also clerks, a crier of the court, constables, sheriffs; counsel for the State and for the defendant; witnesses were subpaenaed, and a jury empaneled after much challenging. The witnesses were stupid, and unreliable and contradictory, as witnesses always are. The counsel were eloquent, argumentative and vindictively abusive of each other, as was characteristic and proper. The case was at last submitted, and duly finished by the judge with an absurd decision and a ridiculous sentence.”

When it comes to witnesses, the counsels and the sentences, 140 years later, well…

…

Here’s how Twain describes the local population of Fayal, one of the Azores islands:

“The group on the pier was a rusty one — men and women, and boys and girls, all ragged, and barefoot, uncombed and unclean, and by instinct, education, and profession, beggars. They trooped after us, and never more, while we tarred in Fayal, did we get rid of them. We walked up the middle of the principal street, and these vermin surrounded us on all sides, and glared upon us; and every moment excited couples shot ahead of the procession to get a good look back, just as village boys do when they accompany the elephant on his advertising trip from street to street.”

…

“The community is eminently Portuguese — that is to say, it is slow, poor, shiftless, sleepy, and lazy. There is a civil governor, appointed by the King of Portugal; and also a military governor, who can assume supreme control and suspend the civil government at his pleasure. [...] there is one assistant superintendent to feed the mill and a general superintendent to stand by and keep him from going to sleep.”

“There is not a wheelbarrow in the land [...] There is not a modern plow in the islands, or a threshing-machine. All attempts to introduce them have failed. The good Catholic Portuguese crossed himself and prayed God to shield him from all blasphemous desire to know more than his father did before him. [...] The people lie, and cheat the stranger, and are desperately ignorant, and have hardly any reverence for their dead. The latter trait shows how little better they are than the donkeys they eat and sleep with.”

Imagine someone writing something even remotely similar today about any group of people whatsoever.

…

After having reached Spain:

“At short intervals, along the Spanish shore, were quaint-looking old stone towers — Moorish, we thought — but learned better afterwards. In former times the Morocco rascals used to coast along the Spanish Main in their boats till a safe opportunity seemed to present itself, and then dart in and capture a Spanish village, and carry off all the pretty women they could find. It was a pleasant business, and was very popular. The Spaniards built these watchtowers on the hills to enable them to keep a sharper lookout on the Moroccan speculators.”

…

“Speaking of our pilgrims reminds me that we have one or two people among us who are sometimes an annoyance. However I do not count the Oracle on that list. I will explain that the Oracle is an innocent old ass who eats for four and looks wiser than the whole Academy of France would have any right to look, and never uses a one-syllable word when he can think of a longer one, and never by any possible chance knows the meaning of any long word he uses, or ever gets it in the right place: yet he will serenely venture an opinion on the most abstruse subject and back it up complacently with quotations from authors who never existed, and finally when cornered will slide to the other side of the question, say he has been there all the time, and come back at you with your own spoken arguments, only with the big words all tangled, and play them in your very teeth as original with himself.”

Nowadays I guess we just call the old ‘Oracles’ ‘old frauds’. But they are still around, maybe those people just live forever?

…

“We visited the jail, and found Moorish prisoners making mats and baskets. (This thing of utilizing crime savors of civilization.) Murder is punished with death. A short time ago, three murderers were taken beyond the city walls and shot. Moorish guns are not good, and neither are Moorish marksmen. In this instance, they set up the poor criminals at long range, like so many targets, and practiced on them — kept them hopping about and dodging bullets for half an hour before they managed to drive the centre.”

On marriage in the area:

“The young man takes the girl his father selects for him, marries her, and after that she is unveiled, and he sees her for the first time. If, after due acquaintance, she suits him, he retains her; but if he suspects her purity, he bundles her back to her father; if he finds her diseased, the same; or if, after just and reasonable time is allowed her, she neglects to bear children, back she goes to the home of her childhood.”

[...]

“I have caught a glimpse of the faces of several Moorish women, (for they are only human, and will expose their faces for the admiration of a Christian dog when no male Moor is by,) and I am full of veneration for the wisdom that leads them to cover up such atrocious ugliness.”

…

I love reading this book and I highly recommend it!

Smoking and mortality

Male and female smokers lose an average of 13.2 and 14.5 years of life, respectively.[72]

Wikipedia. The stat is from a “Morbidity and Mortality Weekly Report” (MMWR) not available online, so I’ve no idea if this is true or not, even if the reference have so far been at least implicitly accepted by the Wikipedia community. I assume, even if it is not made implicit in the text, that this is a US estimate, not an estimate that is relevant on a global level. When it comes to Denmark, one large Danish study (you can read more about it here) found that 30-year-olds who’d never smoked could expect to live 8.5 years longer than heavy smokers.

Not a milestone, but…

…it was a nice win against a strong player – worth sharing. You can watch the game here.

My opponent was FM Kari Tikkanen from Finland, and the game was a blitzgame, 5+0. The game was played yesterday evening. Tikkanen’s fide rating at this moment is 2260, which means that he’s in the world’s top 10.000 and that he’s #52 among active players in Finland.

My move 16.Nc3 was actually losing on account of …Bxe3+, 17.Rxe3…d4, but Tikkanen missed this move and it was my only (/major) mistake in an otherwise very well played game (however, on a slightly related note I see now that I made a small mistake when I posted the game on chesspastebin: 38.f8+ should of course have been 38.f8(Q)+). Incidentally, it is worth noting – given that this was a blitz-game – that neither player ever got into significant time-trouble; both Tikkanen and I had more than 2 minutes (40 % of the time given at the beginning of the game) left on the clock when he resigned. I believe the losing move was 29…b5 – I don’t see any way for black to save the game after 30.a5.

God jul/vintersolhvervsfest/whatever

Sådan her ser en hvid jul ud hjemme ved (/i nærheden af…) mine forældre. Gråvejret er der ikke så meget at gøre ved, men sneen mere end opvejer efter min opfattelse dette. Alle billeder taget i går, klik for at se dem i en højere opløsning:

“It has not been conclusively proven impossible…”

xkcd. I especially like the interviews where the researchers combine several of these, ie. something along these lines: ‘There’s still a long way to go, perhaps 10 years, before we’ll have something close to the ideal product available to consumers, so we’re not really looking at market applications right now – we would like to have the prototype completed before we start looking at these things. We do however expect to have a prototype ready within the next two years, probably by the fourth quarter of next year. You can ask us again when that time comes’ (Which translates to something along these lines: ‘If we ever did manage to complete the hovercar, which would be totally awesome, we’d want it for ourselves. However we expect to lose funding long before we’ve completed the prototype we’re currently working on)

Religiosity vs morality?

With the recession, shoplifting is on the rise, according to booksellers. At BookPeople in Austin, Tex., the rate of theft has increased to approximately one book per hour. I asked Steve Bercu, BookPeople’s owner, what the most frequently stolen title was.

“The Bible,” he said, without pausing.

Apparently the thieves have not yet read the “Thou shalt not steal” part — or maybe they believe that Bibles don’t need to be paid for. “Some people think the word of God should be free,” Bercu said. As it turns out, Bibles are snatched even at the Parable Christian Store in Springfield, Ore., the manager told me, despite the fact that if a person asks for a Bible, they’ll be given a copy without charge.

More here, via. MR.

Inspiration…

Exams are getting closer every day, so please bear with me:

Link.

If this guy’s last name was Lambert, that answer would probably have earned him something like perhaps a ‘C’ in my book (he didn’t define all quantities – ie. how much beer did it take for Lambert to go from state one to state two? – and he was asked to write the law, not illustrate it graphically. But the illustration is great!). In case you’re curious, here’s Wikipedia’s entry on the Beer-Lambert Law.

Quote of the day

I would say that prior to Samuelson’s formalization in economics, there were a lot of papers published that lacked clarity and insight. Now that formalization dominates, we also see a lot of papers that lack clarity and insight. If you compare the most insightful mathematical papers with the average non-mathematical papers, math wins. But one can also run the comparison the other way and reach the opposite conclusion.

To say, as Samuelson did, that change will come from the inside the profession is to predict that change will come from those with a vested interest in the status quo.

Arnold Kling.

Et skakparti (for dummies)

Nu da jeg har fundet ud af, at også et par af de faste læsere i hvert fald i et eller andet omfang deler min interesse for skak, vil jeg prøve fremover også at poste partier på dansk fra tid til anden. Det følgende parti var jeg ret glad for, primært fordi det på trods af den korte tidskontrol (5 minutter/spiller) var relativt velspillet. Jeg vil prøve at gøre klart, hvilke ideer der lå bag specifikke træk, så Hvidberg og andre der måske ikke har spillet så meget endda ligefrem kan lære lidt af det. Ud fra min egen erfaring er der rigtigt meget, man kan lære ud fra sådanne meget konkrete gennemgange af specifikke partier, og hvis man er relativt uøvet, vil det næsten være at foretrække at gennemgå et parti spillet af en øvet, moderat stærk spiller, frem for et parti spillet af en stormester: Som nybegynder vil der i sidstnævnte tilfælde spilles mange træk, man simpelthen ikke vil kunne forstå, som vil være så ‘åbenlyse’ for en stormester, at det vil være overordentligt vanskeligt for ham at forklare motivationen bag trækket, så begynderen er med på, hvad der foregår. Jeg har været meget konkret i min gennemgang, og jeg har forsøgt at gøre det let også for uøvede spillere at forstå, hvad der foregår. Posten giver en grundig gennemgang af partiet bogstaveligt talt fra træk til træk. Det er en væsentlig ressource, og den kan tage et stykke tid at komme igennem; split gerne gennemgangen op tidsmæssigt, så er der større sandsynlighed for, at du får det meste med. Bemærk at en stor del af denne post var skrevet inden det tidspunkt, hvor jeg postede denne post.

Selvom jeg har brugt særdeles mange diagrammer i denne post, så man burde kunne følge hele partiet uden at finde et bræt frem og selv spille varianterne, har jeg også lagt hele partiet her for at lette læserens arbejde. Det vil være meget smart at åbne linket i en ny browser eller et nyt faneblad og så have det ved hånden hele tiden i forbindelse med gennemgangen.

En lille oversættelsesliste:

Når der intet står foran et træk, betyder det at det er en bonde, der rykkes med. 1.e4 betyder ‘bonde flytter til feltet e4.’
N står for Knight, altså springer (eller ‘hesten’).
B står for Bishop, eller løber.
R står for Rook, altså tårn.
Q står for Queen, eller Dronning.
K står for King, altså Konge.

Forbogstaverne til trækkene er de internationale symboler, ikke de danske; jeg tænkte slet ikke på, at det var dem, jeg brugte, da jeg oprindeligt skrev posten, eftersom alt skakrelateret materiale jeg udsættes for på nuværende tidspunkt er på engelsk. Jeg håber, at det hjælper lidt på gennemgangen. Hvis du er helt ubekendt med skaknotation, er der hjælp at hente her (det tager meget kort tid at lære, og giver dig adgang til utroligt meget viden, så der er ingen undskyldning for ikke at lære det, hvis du ønsker at blive en bedre skakspiller).

Ok, herunder følger så gennemgangen af partiet. Jeg var sort, jeg ved ikke hvem min modstander var, da han spillede på en anonym konto og ikke havde nogen rating:

1.e4 c5

Denne åbning, med e4 efterfulgt af c5, hedder Siciliansk. 1…c5 er sammen med 1…e5 det mest populære modtræk mod 1.e4, og der er skrevet tykke bøger om de mange forskellige undervarianter. Jeg skal gerne indrømme, at partiet var ukarakteristisk fra min side – jeg spiller Petroff’s forsvar, også kaldes Russisk Parti, formentlig 6-7 ud af 10 partier med sort mod e4, resten er en mudret blanding af Spansk, Fransk og Siciliansk. Trækfølgen ved Russisk Parti er overordnet 1.e4 e5 2.Nf3 Nf6, og det er en meget solid (nogen kalder den kedelig) åbning, som jeg har gode erfaringer med. Hvis modstanderen er på samme niveau som dig (eller bedre…) er det dog ofte vanskeligt at vinde med sort, hvilket betyder at eksempelvis de skarpere Sicilianske undervarianter ofte giver sort bedre muligheder for at spille efter at vinde partiet, i stedet for ‘bare’ at gå efter Remis.

2.Nf3 d6

Disse, og en del af de følgende træk, blev spillet meget hurtigt, jeg har faktisk ikke brugt et sekund af min betænkningstid endnu og min modstander brugte også kun fire sekunder på de to første træk. Med andre ord: Det her er teori, altså træk som øvede spillere kender godt og spiller næsten uden at tænke sig om. Ideen med hvids træk, Nf3, er at forsøge at opnå kontrol over centrumfelterne d4 og e5. Centrumfelterne, de fire midterste felter på brættet, er meget vigtige, og en spiller som mister kontrollen over centrumfelterne, eller måske bare generelt ignorerer dem, når han trækker, vil oftest tabe partiet med et brag. Mit træk, d6, er et træk som åbner op for løberen på c8 og ‘støtter’ bonden på c5. Det er et tematisk træk i mange Sicilianske åbninger, der ‘lokker’ (frem for at forsøge at afskrække…) hvid til at spille d4, et træk der betyder at sorts c-bonde kan afbyttes med hvids d-bonde, hvilket traditionelt er et godt bytte for sort (bønder i midten af brættet har så at sige en højere vekselkurs end bønder ude på kanten).

3.d4 cxd4

Som sagt ovenfor…

4.Nxd4 Nf6

Hvid kunne også have taget bonden tilbage med dronningen, men det er et skidt træk. Bortset fra nogle ganske få åbninger (eks. Skandinavisk) og konkrete varianter, er det normalt en god ide at holde dronningen ude af spil de første træk. Hvis hvid havde taget med dronningen, ville jeg have spillet …Nc6. Bemærk at det træk ikke kun ville udvikle min springer (‘udvikle’ = bringe den nærmere centrum og placere den bedre i forhold til et fremtidigt angreb på modstanderens konge), det ville også true dronningen til at flytte sig væk fra det felt, hun lige havde fået placeret sig på. På en måde er dette andet dronningetræk et spildt træk, for hvis det træk ikke havde været nødvendigt, kunne hvid i stedet have udviklet en officer mere, eksempelvis en af løberne eller den anden springer: Generelt (men ikke altid) er det en dårlig ide at flytte rundt med den samme brik mange gange i åbningen, og generelt er det en god ide at udvikle de lette officerer (springere og løbere) før man udvikler de tunge officerer (tårn, dronning). Mit træk, Nf6, angriber hvids bonde på e4, som han derfor er nødt til at forsvare. Bemærk at mit andet træk, d6, også på nuværende tidspunkt forhindrer hvid i at forsøge at flytte rundt med min springer ved at spille 5.e5 i næste træk. Det er ikke et tilfælde.

5.Nc3 a6

Hvids springertræk beskytter bonden på e4 og lader også springeren kigge i retning af d5-feltet, en af de vigtige centrumsfelter. Bemærk at 5.Nd2 ville være et meget dårligere træk, selvom det også beskytter bonden. Det træk ville nemlig gøre det vanskeligere for hvids løber på c1 at komme med i spillet, fordi det ville spærre brikken midlertidigt inde, og det bringer kun springeren i potentiel kontakt med et af de vigtige felter i centrum. At beskytte bonden med løberen, ved at spille Bd3, kunne man også, men 1) springerens rækkevidde er kortere end løberens, og derfor vil man ofte i åbningen sigte efter at udvikle den først, 2) den hvide løber er ikke særligt aktiv på d3 – den sigter kun mod et centrumsfelt, e4, og dens egen bonde står faktisk i vejen for at den kan angribe fjendens konge. Mit træk, a6, ser måske lidt sjovt ud, for det er en yderbonde der rykkes et træk frem; hvad blev der af alle de der åbningsprincipper med centrum osv.? Men trækket, og de fem første træk fra begge sider, karakteriserer faktisk den mest populære åbning overhovedet i det Sicilianske system, den undervariant som kaldes Najdorf-varianten, som også er en af de mest studerede og spillede åbninger overhovedet. Kort sagt: Det er et godt træk, der har stået sin prøve i årtier. Hovedformålet med trækket er at berøve hvids officerer, springeren på c3 og løberen på f1, adgangen til feltet b5. Bemærk også at trækket understøtter et senere fremstød med b-bonden til b5, hvilket er et vigtigt træk for sort at have i baghånden hvis hvid rokerer langt i stedet for kort.

6.Be3 Ng4

Hvids træk er et af de mest almindelige i denne stilling, sammen med Bg5. Hvis hvid følger op på dette træk ved senere at spille f3 og g4 og i øvrigt rokere langt, kaldes dette for Engelsk Angreb, og det er for tiden et populært setup for hvid, der giver et stærkt angreb. Mit træk er spillet direkte for at imødekomme sådanne ideer, og det er et træk Garry Kasparov i sin tid anvendte med relativt stor succes. Ideen med springertrækket er at afbytte springeren med hvids løber eller skubbe den væk fra e3-feltet. I en åben stilling er to løbere bedre end en springer og en løber, så en sådan afbytning gavner sort, og hvis hvid flytter løberen vil det gøre det vanskeligere for ham at skabe et skarpt angreb på den sorte konge, blandt andet fordi en af ideerne med Be3 er at forhindre sort i at spille Qb6. Hvis den sorte dronning får lov til at komme til b6 vil en lang rokade enten kunne helt forhindres af sort, eller den vil lede til en meget risikabel stillingsstruktur for hvid, blandt andet pga. det forhold at a6 allerede er spillet (se ovenfor) og det forhold at c-linjen er åben.

7.Bd2 Nc6

Begge spillere afslører at vi ikke kender varianterne alt for godt. Hvids træk er skidt, standardtrækket (og det træk jeg havde forventet) er Bg5. Bg5 binder e-bonden (hvis sort flytter bonden kan løberen tage sorts dronnning), en bonde som hvid ofte spiller frem til e5 i Najdorf-varianten, og hvis sort forsøger at skubbe løberen væk med en bonde svækker han sin egen kongestilling (generelt er det en god ide at undlade at flytte rundt med bønder omkring ens egen konge med mindre man a) er tvunget til det og/eller b) øvet nok til at vide, hvornår det er en god ide – hvad det sandsynligvis ikke er her. Jo længere kongen er væk fra sine bønder, jo lettere er det for modstanderen at skakke, og hver eneste skak er en potentiel skakmat). Bd2 er et uheldigt træk, af flere grunde. Løberen er slet ikke i nærheden af centrum længere. Løberen står i vejen for dronningen, så springeren på d4 nu ikke længere beskyttes af dronningen. Hvis hvid vil rokere langt skal han flytte dronningen, og i 9 ud af 10 stillinger med lang rokade hører den hvide dronning til på d2, det felt løberen lige har taget. Hvis hvid spiller Qe2 i stedet for, spærrer dronningen for løberen på f1, og hvis hvid vælger at udvikle løberen på f1 før han flytter på dronningen, har han brugt meget lang tid på at rokere. Dette er meget uhensigtsmæssigt, for et eneste overflødigt træk kan i stillinger med rokader i hver sin side gøre forskellen på sejr og et tabt parti.
Når det er sagt er mit træk heller ikke det bedste, betydeligt stærkere er formodentligt Qb6. Jeg har nævnt dette træk tidligere og det er et væsentligt tematisk træk i denne åbning. At spille dronningen ud nu ville understrege, hvorfor hvids løbertræk var uhensigtsmæssigt: Dronningen angriber både springeren på d4, der ikke længere er beskytte af hvids dronning, og bonden på b2. Det er ofte decideret farligt at tage en bonde på b2 i åbningen og jeg havde ingen planer om at gøre det pga. dårlige erfaringer med varianter som disse. Hvids bedste træk ville efter Qb6 være 8.f3, hvilket efterfulgt af Qxd4 og fxg4 leder til i hvert fald lige spil, med sort strategisk fordel på langt sigt pga. hvids dobbeltbønder i g-linjen. Springertrækket jeg valgte er dog et hæderligt ‘second-best’, det udvikler en officer og understreger ligesom dronningetrækket at hvids springer står uden beskyttelse fra dronningen. Bemærk at hvis hvid bytter springeren i næste træk er truslen forbundet med en lang rokade betydeligt mindre end før; generelt gælder det, at jo færre officerer modstanderen har at angribe ens konge med, jo mindre vægt behøver man at lægge på meget skarpe varianter, hvor den ene part ofrer materiale. Hvis springeren fortrækker fra d4 til eksempelvis b3 er hvids offensive muligheder også mindre end før, fordi springeren har bevæget sig længere væk fra den sorte konge og vil skulle bruge flere træk på at nå frem, hvis hvid vælger at angribe.

8.Nxc6 bxc6

Hvid valgte at afbytte sin springer med min. Jeg tolker dette som en indikator af, at han er på vej væk fra ideen om at rokere langt: Det er en ting at rokere langt med en åben c-linje, at gøre det med en halvåben (for modstanderen) b-linje er noget lidt andet, og betydeligt mere risikabelt. Mit træk har jeg lige givet lidt af baggrunden for: Hvis jeg åbner b-linjen for mit tårn og min dronning vil hvid næppe rokere langt. Jeg kunne også have spillet Qb6, et træk mange nybegyndere formentligt ville overse. Pointen med det træk er, at det truer med mat på f2 – men hvids springer kan ikke slippe væk, så der er ikke tale om et offer. Hvis hvid spiller springeren til d4 (igen ser vi hvorfor hvids 7. træk Bd2 var uhensigtsmæssigt og hvorfor spillecentrum er vigtigt) kan dronningen bare tage springeren uden problemer, og hvis han spiller Qf3 (for at beskytte f2. Trækket er bedre end Qe2 fordi Qe2 ville være spærre den hvide løber på f1 inde, så den ikke kan komme ud før enten dronningen eller bonden på g2 har flyttet sig) kan sort selv vælge om han vil tage springeren med dronningen eller bonden.

9.f3 Ne5

Hvids træk undrede mig, jeg havde forestillet mig at han ville spille h3, hvis han ønskede at skubbe springeren væk. Trækket åbner, som det ses meget tydeligt i diagrammet ovenfor, op for diagonalen g1-a7, hvilket betyder at hvids konge ikke er beskyttet fra eventuelle skakker på g1 efter en kort rokade – det ville han være, hvis han havde brugt h-bonden til at skræmme springeren væk i stedet. Sort har stadig sin sortfeltede løber, hvilket også er et argument for at holde f-bonden tilbage. Hvis ideen med trækket er senere at spille g4, h4 og så ellers starte en ordentlig bondestorm på kongefløjen er hvid sent ude på nuværende tidspunkt – nok også for sent; jeg ville i al fald ikke turde spille det. Jeg var, da han havde spillet trækket, af den opfattelse at det bestemt ikke kunne være det bedste træk for hvid. h3 har også den fordel at hvid kan spille f4 direkte, hvis sort spiller Ne5, hvilket ville give hvid et ekstra tempo (han sparer et træk, fordi han kun bruger et træk på at flytte bonden fra f2 til f4, i stedet for to træk) i forhold til en evt. bondestorm. Mit træk, Ne5, er computerens foretrukne. Det forsinker udviklingen af hvids løber på f1 – hvid kan ikke spille Bc4 direkte, og hvis hvid spiller Bd3 er afbytningen af springeren for hvids løber fordelagtig for sort, af grunde jeg tidligere har været inde på (et løberpar er i åbne stillinger bedre end en løber og en springer). Hvis hvid skubber springeren væk med f4 spiller jeg bare Ng6, en rimelig midlertidig defensiv placering af springeren. Bemærk i den forbindelse at hvid ikke kan tillade sig bare at skubbe bønderne længere frem, så længe hans konge står så udsat som den gør på e1. 11.f5 (efter 10.f4) ville være et decideret dårligt træk, for efter Ne5 har hvid ikke flere aggressive bondetræk i ærmet, og hans konge vil stå relativt udsat uanset, hvilken vej han rokerer (og fordi hverken d, e eller f-bonden længere yder fuld beskyttelse er han simpelthen nødt til at rokere.

10.Bf4 Ng6

Ideen med løbertrækket er naturligvis at skubbe springeren væk fra e5 og give hvids anden løber en mulighed for at komme i spil. Jeg spiller Ng6 for dels at flytte springeren væk fra truslen løberen udgør, dels for at true hvids løber som en slags gengæld. Hvis jeg havde spillet noget andet kan sort godt tage løberen med d-bonden alligevel, hvis hvid vælger at tage springeren med sin løber, så jeg ved godt springeren ikke er decideret truet, men dobbeltbønder (to bønder i samme linje) er en strategisk svaghed og generelt ikke noget, man ønsker at samle på. Sort kunne også have spillet springeren til d7 i stedet for at spille Ng6. Hvis hvid rokerer langt ville springeren i så fald være tættere på alt det sjove, og det træk holder også muligheden åben for senere at flytte springeren tilbage til dens foretrukne defensive felt på kongefløjen, f6 – den er bestemt ikke optimalt placeret på g6. Et ikke særligt ‘menneskeligt’ træk, som computeren også giver som en mulighed, er Qc7. Pointen med det træk er igen at hvis hvid afbytter løberen, får sort løberparret i en åben stilling, og styrken af løberparret kan måske opveje svagheden dobbeltbønderne udgør.

11.Bg3 Qb6

Bg3 holder løberen i e5-d6-diagonalen, og det er væsentligt fordi sort ofte vil spille e5 i stillingsstrukturer som disse. En løber på g3 gør det vanskeligere for sort efter e5 at spille d5, og trækket letter også muligheden for et senere f4. Trækket har også den styrke, at det holder d-linjen åben for hvid, så tårnet på a1 kommer hurtigt i spil i forbindelse med en lang rokade. Sorts træk er, som jeg også har søgt at gøre klart ovenfor, tematisk for disse stillingstyper. Det angriber b-bonden og pga. hvids tidligere f3 forhindrer det faktisk også midlertidigt en kort hvid rokade; man må ikke rokere ind i en skak. Muligheden for at forsinke eller forhindre rokade er ofte et væsentligt aktiv, fordi kongen generelt vil blive mere og mere udsat, jo flere træk der går uden at han er kommet i sikkerhed vha. rokaden.

12.Na4 Qb4+

Hvids træk er standard i disse stillingstyper. Det er næsten altid en fordel, hvis du kan slippe afsted med at skubbe rundt med fjendens dronning med dine lette officerer. Selvom en springer på randen ofte er skidt placeret og ikke gør meget gavn der, retfærdiggør muligheden for at true den sorte dronning trækket. Sort har i den forbindelse to gode træk, og jeg valgte selvfølgelig ingen af dem(!). Efter Qe3+ vil hvid enten være tvunget til at afbytte dronningerne inden for de næste et-to-tre træk, hvilket giver en lige stilling som hvid næppe kan vinde med korrekt spil fra begge parter, eller, hvis han nægter at afbytte dronningerne, give sort en fordelagtig position. Qa5+ er alternativet; det træk vil enten opmuntre hvid til at spille springeren tilbage til c3, hvorefter sort så igen kan spille Qb3 og lægge op til trækgentagelse (hvis en stilling gentager sig tre gange er partiet remis), eller spille c3 for at blokere for skakken og beskytte springeren med dronningen. Bemærk at efter en skak på enten b4 eller a5 er hvid mere eller mindre nødt til at spille enten Nc3 eller c3 – alle andre træk vil resultere i tab af materiale, fordi dronningen både skakker og truer springeren på a4 i samme træk. Mit træk kan forklares simpelt: Jeg tænkte mig ikke ordentligt om og var ikke opmærksom på, at Qa5+ er et bedre træk end Qb4+, fordi bondetrækket ikke truer dronningen efter Qa5+.

13.c3 Qb8

Baggrunden for hvids træk har jeg allerede været omkring herover. Mit motiv for at spille Qb8 var dels at jeg ønskede at holde muligheden for at skakke kongen på g1 åben, dels fandt jeg trækket stærkere end Qb7 fordi sidstnævnte træk ville delvis spærre for sorts hvidfeltede løber (dette forhold fandt jeg dog hurtigt irrelevant i lyset af hvids næste træk). Bemærk at dronningen også stadig øjner bonden på b2, som lige nu kun er beskyttet af den hvide springer, der står skidt placeret ude på kanten af brættet. Bemærk også at hvid har bønder på både g2, f3 og e4 – sorts hvidfeltede løber har mange flere gode felter til rådighed på dronningefløjen end på kongefløjen.

14.Qc2 Bd7

Computeren synes, både i forbindelse med dette træk og i forbindelse med hvids næste træk, bedst om Bf2. Ideen med dette træk er åbenlys, beskyt kongen, muliggør kort rokade, få løberen placeret så den lettere kan deltage i et senere angreb på den sorte konge. Hvids træk har til formål at beskytte b-bonden og det lægger op til at han vil rokere langt i næste træk. At han vælger ikke at gøre dette får trækket til at se lidt mystisk ud, for dronningen gør mere gavn i d-linjen, eks. d2, end på c2.

15.Bd3 Qa7

Hvids træk er langt fra at være bedst. Den hvidfeltede løber er langt mere aktiv på feltet c4, og så længe han har tænkt sig at rokere kort er ideer forbundet med at flytte f-bonden og efterfølgende afbytte den sorte springer på g6 med løberen (eller spille h4-h5 med henblik på at jage springeren væk og vinde en bonde på h7 med en skak) mest af alt tomme trusler; at afbytte løberen giver sort løberparret, at spille h4 efter en kort rokade vil være meget risikabelt for hvid, efter at han allerede har åbnet g1-diagonalen – han kan let komme i en situation, hvor det er hans egen konge, der er jaget vildt. Det er selvfølgelig ikke helt tomme trusler, for hvis sort selv begynder at skubbe sine bønder frem på kongefløjen, kan hvid få modspil ved at skubbe e-bonden frem og true med at slå med løberen på g6 – lige netop denne ide, en fremskudt e-bonde og trussel om at slå på g6 som svar på en sort bondestorm på kongefløjen, ser vi faktisk i aktion senere i partiet. Vi ser dog også i partiet, hvorfor sort ikke bør være voldsomt skræmt af ideen om Bxg6: Ideens konkrete udførelse i partiet kostede formodentligt hvid partiet, og e-bondens fremstød krævede mere forberedelse end hvid havde gjort sig på det tidspunkt, hvor han spillede trækket. Mit træk i positionen, Qa7, er motiveret af det forhold at diagonalen dronningen står på er vidt åben. Hvis hvid her spillede Bf2 i næste træk for at gøre kort rokade mulig og true min dronning, var min plan at spille c5. Bemærk at jo længere frem disse bønder på dronningefløjen bevæger sig, jo mere risikabelt vil det være for hvid at rokere langt. Hvis hvid rokerer kort i en stillingsstruktur som denne har han mere eller mindre opgivet at gå efter en hurtig mat, og vil næppe med korrekt spil fra begge sider kunne gøre sig forhåbninger om mere end remis.

16.b3 c5

Springeren stod ikke særligt godt på a4, og det gør den stadig ikke, men efter bondetrækket kan hvid nu flytte den til en mere fornuftig placering i løbet af et par træk. De hvide bønder på b2 og c3 før gjorde det umuligt for springeren at skifte position og holdt brikken fastlåst i en uhensigtsmæssig position langt fra spillecentrum. Med c5 er ideen både at tvinge den hvide springer til at skifte position, at styrke dronningefløjens bondestruktur og på sigt aktivere løberen på d7, der som nævnt før hører hjemme på dronningefløjen. Det er risikabelt for hvid at lade sort slå løberen på a4, fordi det giver ham nogle meget svage dobbeltbønder i a-linjen som kan koste ham partiet, hvis det når til slutspillet, og det giver også både sort løberparret og muligheden for at afbytte de tunge officerer i b-linjen, hvilket vil fremskynde afviklingen til det fornævnt ufordelagtige slutspil for hvid.

17.Nb2 Bb5

Springertrækket har jeg ovenfor redegjort for. Mit træk er primært motiveret af at løberen absolut ingen gavn gør på d7 længere. Jeg forventede enten en afbytning af løberne, som ville bedre sorts muligheder i et evt. slutspil, fordi han (/jeg) i så fald ville slippe af med den isolerede bonde i a-linjen (husk at dobbeltbønder og isolerede bønder er svagere end bønder, der er forbundet med hinanden, og at isolerede randbønder i den forbindelse er om noget mere udsatte end resten), eller at hvid ville spille c4. Hvis hvid spiller c4 er hans egen hvidfeltede løber midlertidigt ude af spillet. Bemærk at ingen af hvids officerer har potentiel kontakt med feltet d5 efter dette træk, og at løberen er ude af stand til at lægge pres på dette felt i den fastlåste stillingsstruktur der opstår efter c4, hvilket gør et sort bondefremstød i midten lettere for sort at opnå (eller alternativt; ‘giver sort gode muligheder for angreb på kongefløjen uden hvidt modspil i centrum’).

18.c4 Bc6

c4 har jeg redegjort for herover, og mit træk er klart det mest oplagte af de to løbertræk Bc6 og Bd7. Bc6 lader løberen ‘se’ ind mod midten af brættet, understøtter et senere evt. fremstød med d-bonden og gør det muligt for sort at slippe af med den hvide springer, hvis den rykker frem til feltet d5 (i denne stilling er dette felt det bedst muligt for den hvide springer, og den kan nå derhen efter tre træk, Nd1-Ne3-Nd5) også efter et evt. fremstød med e-bonden, som stadig på dette tidspunkt er muligt.

19.0-0 h5

Hvids vælger endelig at rokere og få kongen lidt mere i sikkerhed… Mit træk, h5, fortjener en kommentar med på vejen. Det er computerens foretrukne, og det er et træk jeg for 2 år siden, hvor mit niveau var noget lavere, såmænd ikke ville have drømt om at spille. Pointen er at den sorte konge står ganske udmærket på e8, og at han ikke vil være bemærkelsesværdigt bedre placeret på g8 end på eksempelvis f8. Det er hurtigere at få aktiveret tårnet på h8 med dette træk end med en rokade, og trækket lægger også op til et efterfølgende h4, som vil tvinge hvid til at fortrække sin løber og understrege at hvids egen kongestilling ikke er særligt sikker. Fordi hvid har rokeret kort vil h-bonden kunne give sort et stærkt angreb, enten i kraft af en åbning af h-linjen eller i kraft af en sort avancering af bonden til h3, hvilket blandt andet åbner for matvarianter med dronningen på g2. Partiets afslutning illustrerer på glimrende vis hvorfor dette var et godt træk i den konkrete sammenhæng. Jeg overvejede at spille trækket allerede ved træk 17, i stedet for løbertrækket, men mente at det ville være bedst at vente til hvid havde rokeret.

20.e5?! h4!

e5 åbner spillet i centrum. Det er et halvskidt træk, fordi det på ingen måde er i hvids interesse at åbne for meget op for stillingen – hans konge står stadig meget udsat. Hvis ikke sort spiller h4 er trækket dog nogenlunde: Gør dig selv klart at h4 er det eneste træk i denne stilling, der vinder materiale for sort. Hvis sort spiller dxe5 taber han faktisk partiet lynhurtigt efter Bxg6, der giver hvid et knusende angreb. Hvis sort spiller Nxe5, som jeg ganske kort overvejede, vil sort være ude af stand til at forsvare mer-bonden på sigt, fordi hvid efter Bxe5…dxe5 bare kan gafle bonden med tårn og dronning. Hvis sort forsvarer bonden på e5 ved at spille f-bonden et skridt frem til f6 i disse varianter, begår han i overført betydning selvmord, fordi han vil miste kontrollen over de lyse felter omkring kongen og efter skak på g6 vil udsættes for et knusende angreb, der vil fange kongen på midten af brættet. Jeg har ikke rokeret, fordi jeg kender stillingstyper som disse ret godt og konkret har vurderet, at det ikke er nødvendigt at gøre det i denne stilling. Men beslutningen er ikke uden risiko, og det er ikke en vurdering, du som relativt uøvet spiller i varianter som disse bør begive dig i kast med: Før du har spillet en masse partier og bliver bedre i stand til at evaluere konkrete stillingstyper, vil det klogeste bare være altid at rokere, helst tidligt i partiet, og så håbe på det bedste (på dette punkt er partiet dårligt valgt som instruktionsparti, men så igen, det perfekte parti af den slags findes næppe). Formålet med h4 er selvfølgelig at jage sorts løber væk fra g3, så den ikke længere er i stand til at beskytte bonden, han lige har rykket frem. Efter trækket …h4 har sort i følge computeren en lille fordel, for første gang i partiet. De bedste svar for hvid efter h4 vil være enten at flytte løberen til f2 eller e1, eller at rykke e-bonden yderligere frem til e6. Hvis han spiller sidstnævnte træk kan han efter …hxg3 skakke med bonden på f7, og efterfølgende tage sorts springer på g6, der nu står ubeskyttet, ved at spille Bxg6 – han vil dog stadig have en bonde mindre end sort, fordi sort kan spille gxh2+ efter at hvid har taget hans springer. Jeg havde forventet, at hvid efter h4 ville enten flytte sin løber eller tage springeren med Bxg6 – jeg havde rent overset e6.

21.Bxg6 hxg3

Hvids foregående træk kostede ham materiale, og Bxg6 ændrer ikke på dette. Alt andet end hxg3 taber i øvrigt omgående for sort, så det er ikke tilfældigt at jeg spiller dette. Hvis sort for eksempel i stedet valgte at tage løberen med fxg6 vinder Qxg6+ næsten omgående; hvid har efter denne trækfølge en solid merbonde plus et stærkt angreb på den sorte konge, der står meget udsat.

22.hxg3 fxg6

Jeg havde sådan set forventet at hvid ville skakke på f7 (Bxf7+) i stedet for at spille hxg3, og var imens partiet blev spillet af den opfattelse, at det træk måtte være noget stærkere. Computeren er uenig. Pointen er selvfølgelig at hvid grabser f-bonden i alle varianter med en skak, så løberskakken er ikke strengt nødvendig. Hvid kunne have forsøgt at redde løberen på g6, ved eksempelvis at spille 22.Be4, men efter …hxg2+ og afbytning af løberne har sort en solid merbonde plus initiativet, og dermed en stilling der med korrekt spil burde være vundet. At forsøge at redde løberen giver hvid en værre stilling end alternativet. Mit træk er naturligvis motiveret af ønsket om at få en officer for en bonde, hvilket i de fleste stillinger er en absolut acceptabel vekselkurs. Den efterfølgende skak på g6 med dronningen betragtede jeg korrekt som harmløs; hvid har ikke ret meget at komme efter efter sort har spillet Kd8 eller Kd7, han har ikke flere skakker og han har en officer mindre end modstanderen at angribe med.

23.Qxg6+ Kd8.

Hvids træk er uden diskussion det bedst mulige i stillingen, det vinder ham trods alt en bonde og giver samtidig skak. Kongetrækket er et af kun to tilladte træk i den pågældende stilling, og der er nærmest ingen forskel på de to træk. Jeg foretrak intuitivt at fortrække kongen til d8 fordi hvid så ikke havde flere skakker: I partier med korte tidskontroller er det altid bedst ikke at give modstanderen alt for mange chancer…

24.exd6 exd6

Jeg kan ikke sige, hvad der ligger bag hvids træk her, men nogle generelle overvejelser der sandsynligvis har været relevante er disse. Dels er e-bonden selvfølgelig under angreb af den sorte bonde, hvilket er et argument for at afbytte den eller beskytte den – men bemærk at det er den dog så ikke alligevel, for hvis sort tager den hvide bonde, kan den hvide dronning tage sorts løber på c6; bonden er midlertidigt bundet. At afbytte bønder er desuden somme tider, men bestemt ikke altid, fordelagtigt for en spiller under pres, der er bagud på materiale: Et slutspil hvor den ene spiller har to bønder og en let officer (eks. en løber) og den anden spiller kun har en bonde plus en – vi bliver i eksemplet – løber, vil langt oftere være vundet end et slutspil hvor den ene spiller har en bonde og en løber mod en modstander kun med en løber (…og en konge), fordi spilleren uden en bonde ofte vil kunne ofre løberen for modstanderens bonde (man kan ikke matte en modstander, hvis man kun har en løber og en konge mod modstanderens konge). Det er sandsynligt, at trækket også var motiveret af ønsket om at bevare initiativet; hvis sort tager bonden med sin e-bonde kan den hvide dronning evt. skakke den sorte konge, og jage rundt med ham lidt endnu. Jeg mener et bedre træk ville være eksempelvis Nd3 – bemærk at springeren er helt ude af spil, og ingen gavn gør på b2 – eller et tårntræk som Rfe1, Rad1 eller lignende. Det er vigtigt for hvid at få tårnene i spil i denne stilling og lægge mere pres på den sorte konge, og hvis et hvidt tårn skulle lægge pres på kongen i d-linjen, var det ved dette træk, det skulle være sket; efter bondeafbytningen i partiet er det for sent at forsøge at opnå noget ved hjælp af spil i d-linjen. Generelle overvejelser vdr. afbytninger tilsiger i øvrigt også, som et argument imod hvids træk i partiet, at det ofte er en skidt ide at afbytte bønder når modstanderen har et løberpar og du ikke har det: Jo færre bønder, der er på brættet, jo stærkere er de to løbere og jo større rækkevidde har de; jo mere åben en stilling er, alt andet lige jo bedre er løberen i forhold til springeren, og vice versa. Mit træk i lyset af exd6 er det eneste træk, der er værd for alvor at overveje. Hvis ikke sort tager bonden igen, har han bare givet en bonde væk uden kompensation, og det er altid en dum idé.

25.Rfe1 Qd7

En note i forhold til notation: Rfe1 betyder, at R(Rook/tårnet) der står på f-linjen flytter sig hen til e1. Når der er mere end en brik, der kunne gennemføre det træk, der skrives, tilføjer man normalt ekstra information, så der ikke er tvivl om, hvilken brik man rykker med. Hvis hvid i stedet havde flyttet tårnet på a1 til feltet e1 ville trækket have heddet: Rae1.
Hvids træk er fornuftigt. Han har et par tårne, der er forbundne, og som han gerne vil have i spil. Tårne kan godt lide åbne linjer, og e-linjen er åben. Efter afbytningen af bønder i centrum vil han, som jeg også er inde på ovenfor, ikke kunne opnå noget ved at lægge pres i d-linjen: Tårnene hører hjemme i e-linjen. Bemærk at sort bestemt ikke har en klar sejr endnu; hans stilling er noget forkrampet, forstået på den måde at han ikke har så mange gode træk at gøre godt med. Hans løber på f8 er slet ikke kommet i spil endnu, og han kan ikke udvikle den (ved at spille den til e7) uden at miste g-bonden. Tårnet på a8 er helt ude af spillet på nuværende tidspunkt. Løberen på f8 er også problematisk, fordi den forhindrer at sort kan forbinde sine tårne, og på den måde modsvare presset fra hvids tårne i e-linjen. Dronningen befinder sig stadig i den vigtige diagonal, der øjner den hvide konge, men den er ikke særligt aktiv i den nuværende stilling. Husk på at det generelt gælder, at jo tættere en officer er på centrum, jo flere træk vil den normalt have at gøre godt med; og jo flere træk den har at gøre godt med, jo ‘bedre’ er brikken i en eller anden forstand. Sort vil i øvrigt også meget gerne afbytte officerer, inklusiv dronningen, i en stilling som denne: Hvis tårnene forsvinder fra brættet i en stilling som denne, er partiet med stor sandsynlighed vundet for sort, og hvis dronningerne også kommer af brættet er det næsten helt sikkert vundet for sort. Men hvid kan ikke afstå fra at afbytte tårnene for enhver pris, og dette forhold er noget af det, der gør at partiet måske allerede på nuværende tidspunkt er tabt for hvid, selv hvis han spiller korrekt og ingen fejl laver. Mit træk, Qd7, gør afbytninger mere sandsynlige, for sort kan i sit næste træk spille Rh6, for efterfølgende at spille tårnet videre til e6. Tårne kan godt lide åbne linjer, og det er meget nemmere for sort at få tårnene ind i e-linjen, end det er at få dem begge aktiveret i h-linjen; tårnet på a8 har en meget lang rejse foran sig, før den kan komme ind i h-linjen. Bemærk at dronningetrækket også understøtter e8, hvilket gør det lettere for mig at få tårnet på a8 i spil senere hen.

Du bør gøre dig klart, at mange af de overvejelser, jeg tilknytter de enkelte træk i denne behandling, ikke nødvendigvis er nogen man aktivt gør sig, mens man spiller (de fleste er ikke): For øvede spillere vil overvejelser som disse køre i baggrunden, lidt lige som softwareprogrammer, der holder styresystemet kørende. I en stilling er det ofte sådan, at man ‘føler’ at et træk ‘føles’ godt, og hvis ikke man kan se nogen problemer forbundet med det, så vil man spille trækket. Der ligger oftest en konkret plan bag, men det er ikke altid, man selv er 100 procent klar på, hvorfor man synes trækket nu også er at foretrække frem for det bedste alternativ.

26. Rad1 Kc7

Hvids træk er ikke bedst i stillingen; som jeg ovenfor gjorde klart, er spil i d-linjen ikke særligt interessant for hvid efter afbytningen af center-bønderne i e-linjen. Det ville være bedre for ham at forsøge at bevare kontrollen over e-linjen med eksempelvis Re3 (som så kan efterfølges af Rae1). At det ikke er bedst betyder ikke, at det er dårligt: Tårnet står meget bedre i midten af brættet med en halvåben linje på d1, end det gjorde ude i kanten med en bonde lige foran sig. Bemærk at der er flere ideer eller ‘planer’ forbundet med dette træk. For det første kan hvid spille springeren til d3 (et træk jeg tidligere har omtalt), og hvis ikke sort imødekommer det, kan springeren efterfølgende tage bonden på c5. Hvis sort flytter d-bonden væk fra d-linjen, kan tårnet på d1 tage sorts dronning. Fordi både sorts konge og dronning står i d-linjen er denne trussel et problem, hvis ikke den imødekommes af sort. Problemet med tårntrækket er netop at disse trusler let kan imødekommes, og at de træk der imødekommer dem netop stiller sort bedre end før, hvilket var en del af baggrunden for at spille de tidligere træk, som eksempelvis Qd7. Sort har ikke tænkt sig at beholde sin konge på d8, og han har ikke tænkt sig at lade dronningen stå stille på feltet d7, så hvid kunne lige så godt først som sidst opgive angrebsideerne i d-linjen og forsøge at opnå kontrol, eller som minimum forsøge at undgå at afstå kontrollen, over e-linjen. Mit træk er motiveret af ønsket om at få kongen i sikkerhed samt ønsket om at få tårnet på a8 aktiveret ved at spille det til e8, et felt som dronningen nu pga. det tidligere træk hjælper med at understøtte, nu hvor kongen ikke længere gør det.

27.Nd3 Rh6

Truslen forbundet med Nd3 har jeg snakket om. Trækket truer stadig med Nxc5 i næste træk, også selvom kongen har flyttet sig væk fra d-linjen, fordi dronningen stadig står hvor den gør. Trækket får også springeren tættere på centrum. Det er et godt træk, formentligt det bedste hvid har i stillingen (det mener computeren i hvert fald). Mit træk er det bedste svar. Springeren kan ikke tage på c5 efter dette træk, for efter Nxc5 vil sort nu ikke spille dxc5 men derimod Rxg6, og efter Nxd7 og Kxd7 har hvid bare mistet en springer for en bonde. Mit træk truer hvids dronning, og det giver som nævnt før sort mulighed for at få tårnet ind i e-linjen. Trækket giver også hvid meget få valgmuligheder i næste træk, fordi alt andet end Qg5 og Qg4 koster dronningen; når du har muligheden, er træk som kun giver modstanderen meget få træk at vælge imellem alt andet lige altid bedre end træk, der giver ham mange valgmuligheder – den slags træk bevirker, at det er dig der har kontrollen (eller ‘initiativet’), og dette er ofte meget vigtigt i skakpartier. Af de to nævnte træk er Qg5 meget stærkere end Qg4. Qg4 er et decideret dårligt træk, fordi det giver sort mulighed for at få byttet dronningerne af, og som jeg også er inde på i forbindelse med kommentarerne til træk 25, vil en afbytning af dronningerne med stor sandsynlighed lede til sort sejr. Samtidig vil trækket give sort tre bønder i samme linje – et aldeles rædsomt bondesetup, der gør bønderne næsten umulige at forsvare (og husk her; i forbindelse med slutspil er hver eneste bonde en potentiel dronning).

28.Qg5 Re8

Hvids træk kom ikke ligefrem som en overraskelse for mig: Det er det eneste træk, der i det mindste giver ham en chance. Mit træk bringer det tidligere helt inaktive tårn i spil. Bemærk at hvids trussel om at spille Nxc5 stadig ikke duer her: Hvis han spiller 29.Nxc5 kan jeg skakke med mit tårn på e1, hvilket omgående giver hvid en tabt stilling. Hvis han eksempelvis tager mit tårn med hans tårn på d1, er springeren ikke længere beskyttet af bindingen af d-bonden, så sort kan bare tage springeren med sin d-bonde og hvid har så mistet en officer for en bonde. Hvis ikke han tager tårnet, men flytter kongen til f2, kan jeg bare rykke min dronning til e7: Det træk truer både hvids dronning og beskytter tårnet. Uanset hvordan hvid svarer efter 29…Rxe1+ er partiet tabt for ham, så 29.Nxc5 er ikke en mulighed. Det er i det hele taget lidt vanskeligt at finde en plan for hvid, der kan give ham realistiske chancer for remis, og det forhold at tidsfaktoren også begynder at spille en rolle her (hvid har omtrent et minut tilbage på klokken på dette tidspunk, jeg har lidt over to) hjælper heller ikke.

29.Rxe8 Qxe8

Det er ikke i hvids interesse at afbytte officerer i en stilling som denne, men tidnød kan få folk til at gøre mange dumme ting. Tidnøden er utvivlsomt den primære årsag til dette træk; der er ingen gode planer som man hurtigt kan få øje på, og jo færre brikker man har at flytte rundt med, jo hurtigere kan man trække og jo mindre sandsynlighed for at man taber på tid. Tidnød spillede næppe en større rolle i forhold til de tidligere træk han spillede – han brugte næsten 40 sekunder på dette træk og havde disponeret ret godt over tiden indtil da. Jeg er ikke i tvivl om, at han i noget af denne tid overvejede 29.Ne5, et træk der er objektivt dårligere end det spillede, på baggrund af …Qe7. Mit træk giver sig selv, efter Rxe8 vil sort tabe partiet hvis han ikke spiller …Qxe8, uanset hvad han ellers måtte finde på.

30.Nf4??

Hvid har været under pres de sidste 10 træk, med mindre materiale og utilstrækkelig kompensation, og i den begyndende tidnød falder spillet fra hinanden for ham. Trækket ovenfor taber omgående, og du bør ikke gå videre, før du kan se hvorfor. Genlæs gerne nogle af mine tidligere kommentarer, hvis det er umuligt for dig at få øje på problemet med dette træk. Jeg vil helst ikke nærmere ind på, hvilke træk der er bedre end dette træk, for der er ingen, der er dårligere.

…

…

…

…

…

…

29…Qe3+

Mit træk leder til forceret mat. Hvid har kun et tilladt træk efter denne skak, og efter det træk er hvid skak-mat. Partiet sluttede:

30.Kf1 Rh1#

Slutstillingen. Ovenstående mat er et rigtigt godt eksempel på, hvorfor det kan være overordentligt farligt at flytte f-bonden frem samt tillade modstanderen at åbne h-linjen i stillinger, hvor modstanderen ikke har rokeret kort, hvorimod du har. Når det er sagt: Det begyndte at gå rigtigt galt for hvid allerede omkring træk 20-21.

Spørgsmål?

Art…

In its purest form – this video is amazing:

Here’s a longer interview with mr. Badalamenti:

Also, if you’ve never seen Mulholland Drive, the least you can do is listen to this:

Like most of Lynch’ movies, it’s not a movie you watch. It’s a movie you feel. I haven’t seen them all (yet), but in my opinion it’s the best of the ones I’ve seen.

Nogle spørgsmål (om ‘genfødsel’)

Nogle af kommentarerne her motiverede dette indlæg.

Jeg har altid fundet det lidt spøjst, at mange individer som finder traditionelle religioner latterlige ikke desto mindre tillader sig at signalere åbenhed overfor ideer, eller ligefrem finder dem plausible, som er absolut lige så tåbelige og fjollede. Genfødsel er en af den slags ideer. I fht. til et genfødsels-scenarie er der pænt mange spørgsmål, man kunne stille sig selv. Nogle få af dem følger herunder.

1) Antag modellen er en ‘dø her på jorden, bliv genfødt som et andet væsen her på jorden’. Selv hvis det er sådan, tingene fungerer i dag, så ved vi med sikkerhed, at det ikke altid har været sådan. Jordens samlede biomasse har ikke været konstant over tid, og har oplevet voldsom variation over relativt korte perioder. Hvor blev der af den ‘overskydende’ biomasse? ‘What changed’?

2) Hvorfor sker genfødsel på individ-niveau? Dette spørgsmål er et af dem, der afslører mig som en art ‘materialistisk reduktionist’ eller hvad de religiøse nu ville kalde det. Hvis en form for ‘genfødsel’ finder sted, hvorfor finder denne så ikke sted på celle-niveau eller på replikator-niveau? Fortjener bakterierne, der lever i dine tarme, som har en ret kort levetid men uden hvilke du ville dø af sult meget hurtigt, ikke også en anden chance? Hvad med den/de celle/r, hvis ‘ikke-konventionelle’ deling resulterede i Morten og Peter’s Mongolisme – fortjener den/de ikke også en chance mere? I øvrigt: Hvis genfødsel finder sted på ‘lavere’ niveauer, ville det være meget upraktisk, hvis det også fandt sted på højere niveauer (mere om dette ndf.).

3) Det sædvanlige problem: Hvornår indtræffer døden? Hvis et menneske får et hjerteanfald, og al cerebrovaskulær aktivitet efterfølgende ophører kortvarigt, men individet efterfølgende ‘genoplives’ ved hjælp af elektrisk stimulation af hjertemusklen, er det så det samme individ, der ‘kommer tilbage’? Hvilken medicinsk dødsdefinition arbejder genfødselsmekanismen ud fra, og hvorfor?

Lad mig prøve at uddybe problemet: Efter en populær fortolkning af begrebet, som ganske vist ikke er den, der anvendes i anvendt medicinsk sammenhæng, fordi den er vanskelig at anvende i konkrete situationer, hvor en afgrænsning er påkrævet, men som ikke desto mindre korrelerer tæt med disse og sigter efter det samme, siges en organisme at dø, når de enkelte celler ikke længere arbejder sammen om at opretholde værtsorganismens biologiske struktur. Sagt på en anden måde, på det tidspunkt hvor et menneske i denne forstand er død, vil vedkommende stadig have rigtigt mange levende leverceller, meget levende kirtelvæv og masser af levende hudceller – for ikke at tale om antallet af ‘levende’ (DNA-)replikatorer -selvom de ikke længere arbejder sammen om at opretholde individets eksistens. Biologiske organismer dør, men hvis iagttagerens fokus er på celleniveau er en større organismes død en meget langvarig proces med forudsigelige endemål, ikke en pludselig indtruffet begivenhed. Mange danskere vil betragte hjernedødskriteriet som et validt dødskriterium, men vi mennesker er for det første meget andet end vores hjerner, for det andet er det et anvendeligt kriterium i fht. meget af den eksisterende biomasse: Planter har for eksempel ikke hjerneceller. Hvis ikke biomasse uden ‘intelligens’ genfødes, er der rigtigt mange spørgsmål, der rejser sig, udover dem jeg hintede til herover. Eksempelvis: Hvordan og hvornår startede genfødselsprocessen, givet at udviklingen af neurologisk aktivitet har været meget længe undervejs, og på de tidlige stadier minder meget lidt om det, vi forstår som ‘hjerneaktivitet’? Hvor er cut-off punktet og hvorfor er det der? Osv. 100 points hvis du kan ‘løse’ disse problemer uden at henvise til et ‘omnipotent væsen’.

4) Simultanitetsproblemet. Einsteins overvejelser er bestemt relevante her. Det ‘burde’ ikke efter de fleste menneskers intuition betyde det store for, hvornår og hvor en levende organisme ‘genfødes’, hvorvidt den pågældende organisme flyver med en rumraket med 0.9 c eller ej på dødstidspunktet – men de mennesker, der kender lidt til astrofysik, vil påskønne udfordringen spørgsmål som disse udgør for et ‘genfødselsunivers’ (sorte huller ville også virkeligt være værd at bruge lidt tid på i denne sammenhæng…). Udover disse forhold er det endvidere udelukket, at der altid er ligevægt i forhold til antallet af døde og antallet af levende organismer. Det gælder ikke her på jorden, har bestemt ikke altid gjaldt, se også 1, og hvis ikke det gælder på jorden, hvor sandsynligt er det så, at det gælder på et højere niveau, som eksempelvis over hele universet? I forlængelse af spørgsmålene i 1) – hvis ikke der er ligevægt, hvordan håndterer man så dette? Bliver døde individer/celler/replikatorer sat i venteposition et eller andet ‘sted’ (hvor?), indtil de kan komme ‘back in the game’?

5) Jeg har hidtil forsøgt at holde mig uden for alt for direkte overvejelser vdr. de metafysiske elementer i forklaringsmodellen. Men a) hvis ikke ‘vi’ udgør mere end vores fysiske bestanddele, hvis ikke der er nogen metafysisk ‘ånd’, der kan flyttes rundt med, så falder alt det her altså lidt til jorden, og b) en evt. model med dette aspekt vil næppe gøre meget for at løse den dødsangst, næsten alle mennesker lever med, hvis de tænker lidt over det. Individet er bange for det informationstab, døden indebærer – de fleste mennesker ville ikke være spor glade for at deltage i et scenarie, hvor de selv blev slået ihjel for efterfølgende at blive erstattet af en på alle fysiske niveauer identisk klon af dem selv, heller ikke selvom klonen måske ligefrem var ‘bedre’ end originalen. Men uden at bruge for meget tid på det må det i denne forbindelse påpeges, at den ‘ånd’, de fleste mennesker forestiller sig, netop er nærmest uløseligt bundet sammen med deres nuværende eksistens som intelligente individer, og dermed også deres fysiske sammensætning. Hvis bænkebidere eller RNA-elementer ikke antages at besidde samme ‘åndelige’ niveau, så får du, som jeg også har været inde på, en masse forklaringsproblemer. Og hvis de antages at besidde samme åndelige niveau, så løser det, som jeg også har været inde på, ikke ligefrem problemet – for hvad pokker gør den så godt for, den der ‘ånd’?

Nej, jeg er ikke 100% sikker på, at jeg ikke efter min død bliver genfødt i barken af et egetræ, eller som indbygger på planeten Sxgytusd-10-djg5, ligesom jeg heller ikke er sikker på, at Djævelen vil grine mig lige op i ansigtet, når jeg ‘vågner op’ efter min død. Men begge ideer er altså for usandsynlige og fjollede til, at ellers seriøse og intelligente mennesker på nogen måde bør tillade sig at bruge dem som flugtvej for deres dødsangst.

The Odyssey

I’ve been reading Homer’s The Odyssey. I have but 50 pages to go now, so/and of course I recommend this book, the second of all works of Western literature (The Iliad is the first). I’ve also bought The Iliad and expect to read this before Christmas too. I’ve posted a few quotes from the book below; because I know that some readers dislike reading long quotes in italics, I’ve decided not to italize the quotes. I have, however, used italics to emphasize parts of the text, instead of using bold as a normally do (this convention is, I believe, standard practice when you don’t italize quotes in full). Hopefully, it should not be a problem separating the quotes from my comments:

i) “As bride for his beloved son, the gallant Megapenthes, he [Menelaus] was bringing Alector’s daughter from Sparta. A slave had borne this son to Menelaus, for the gods had given no other child to Helen after Hermione, that lovely girl with golden Aphrodite’s beauty.” (book IV, 9-14)

a) The sentences just before these describe how Menelaus was sending his daugther off to the son of Achilles to marry him, because he’d promised that long ago (presumably he’d promised Achilles, so neither the bride nor the groom had any say in this) in Troy. Notice that Menelaus arranges the marriages of both his daughter and son, without even asking the daughter (and presumably without asking the son, even if we don’t know for certain about that). b) Did you just notice the name of Helen’s daughter? If you’ve read Harry Potter, you probably did.

…

ii) “‘Alas!’ I [Odysseus] exclaimed. ‘All-seeing Zeus has indeed proved himself a relentless foe to the House of Atreus from the beginning, working his will through women’s crooked ways. It was for Helen‘s sake that so many of us met our deaths, and it was Clytaemnestra who hatched the plot against her absent lord.’
‘Yes,’ replied Agamemnon. ‘Never be too trustful even of your wife, nor show her all that is in your mind. Reveal a little of your plans to her, but keep the rest to yourself. [...] Women, I tell you, are no longer to be trusted.’” (book 11, 435->)

To be fair, Agamemnon’s wife had him killed, and the conversation takes place in Hades, where Odysseus is talking to his undead soul. But on the other hand, to Homer statements like these were apparently what you’d expect to hear from a great greek king (and, you’d not expect anyone in the audience to openly disagree with statements such as these).

iii) “‘Telemachus,’ Menelaus of the war-cry replied, ‘ I will not keep you here long if you wish to get back. I disapprove of any host who is either too kind or not kind enough. There should be moderation in all things, and it is equally offensive to speed a guest who would like to stay and to detain one who is anxious to leave.’” (book 15, 67-73)

Compare with Aristotle: [...] “Similarly, there are excess and deficiency and a mean in the case of actions. But it is in the field of actions and feelings that virtue operates; and in them excess and deficiency are failings, whereas the mean is praised and recognized as a success: and these are both marks of virtue. Virtue, then, is a mean condition, inasmuch as it aims at hitting the mean.” (book II, 1106b9-1107a1) and: “This much, then, is clear: in all our conduct it is the mean that is to be commended. But one should incline sometimes towards excess and sometimes towards deficiency, because in this way we shall most easily hit upon the mean, that is, the right course.” (book II, 1109b15-26). Aristotle’s book is written ~500 years later.

iv) “‘Like you’, said the noble Theoclymenus, ‘I have left my country. I killed a man of my own blood, and the plains of Argos are full of his brothers and kinsmen, who form the most powerful family in the land. It was to avoid death and dark fate at their hands that I ran away. It is my destiny to be a wanderer on the face of the earth. Please take me on board – I seek sanctuary with you – don’t let them kill me – I think they are on my track.’
‘I shall certainly not bar you from my good ship, if you wish to sail with us,’ said the thoughtful [sic!] Telemachus. ‘Come along then; and in Ithaca you shall be welcome to such hospitality as we can offer.’” (book 15, 271->)

The ‘thoughtful’ Telemachus not only does not have any reservations about inviting a self-confessed murderer onboard the ship, he actually promises to grant the guy hospitality when they reach Ithaca. The word ‘thoughtful’ sounds downright insane here, but there’s of course an explanation: Epithets such as these (‘thoughtful’, ‘resourceful’, ‘sensible’ ect.) are used and repeated all the time in this story due to the fact that this is oral poetry, and to quote from the introduction by Peter Jones: these epithets describe innate qualities, rather as we should not hesitate to talk of a ‘fast car’ even when it was parked.’ Note that Telemachus is one of the heroes of this story: What does this tell us about the ethics of Ancient Greece?

v) “I [a female slave who's planning to flee from her owners with the aid of some traders willing to sell her back to her family] will bring away some gold with me – all I can lay my hands on. And there’s something else I would gladly [my emphasis] give you in payment for my passage. I am nurse there in the house to my noble master’s child – a clever little chap, who trots along at my side when we go out. I’m quite ready to bring him on board with me, and he’d fetch you a fortune in any foreign port where you sold him.” (Book 15, 447->)

Slavetrade. Not the only time this subject is mentioned. Even if the woman is a slave herself, she would ‘gladly’ kidnap a child and sell it as a slave to pay for her own freedom. If it wasn’t for the fact that it’s somewhat difficult to emphasize 100 % with people figuring in a story such as this thus maintaining a certain mental distance from the injustices described, and if it was not for the fact that it’s completely normal to ‘adjust’ your moral compass a bit while reading a story such as this – it would make you completely furious. Even the heroes (or is it rather: ‘The heroes in particular…’) are a bunch of scumbags if you start to think about it and apply a modern ethical framework to evaluate their actions.

vi) “Athene now appeared before Odysseus, Laertes’ son, [who's disguised as a beggar] and urged him to go round collecting scraps from the Suitors and so learn to distinguish the good from the bad, though this did not mean that in the end she was to save a single one from destruction [my emphasis].” (book 17, 360-365)

Notice how the (later) Christian value of forgiveness really shines through here? (/waving my sarcasm sign) I guess nobody was supposed to ask the question: ‘If it didn’t make any difference one way or the other, then what’s the point of distinguishing at all?’ The god(s) work in mysterious ways indeed…

vii) “The great goddess [Athene] then endowed her with immortal gifts to make the Achaeans marvel at her beauty. First she cleansed her fair cheeks with a divine ointment used by Aphrodite when she puts on her lovely crown to join the Graces in their charming dance. Then she made her taller and fuller in appearance, and her skin whiter than newly sawn ivory.” (Book 18, 190-196)

Notice how the ancient beauty ideals diverge from ours. Skin whiter than newly sawn ivory is supposed to make you more beautiful? Seriously? (yes, I know why ‘paleness’ was considered an attractive trait back then signaling high status, there’s no need to lecture me on these things in the comments…)