Econstudentlog

Diabetes, international prævalens og lidt mere om mortalitet

Jeg ville egentligt have gjort dette til en mere bred post om sundhedsdata, men jeg kom til at gå ud ad en tangent, og posten herunder er så, hvor jeg havnede. Først et kig på diabetesprævalensen i et internationalt perspektiv:

diabetes prevalens

diabetes prevalens 2

Jeg vidste ikke på forhånd, om jeg ville skrive posten på dansk eller engelsk, så jeg valgte at konstruere graferne på engelsk, anyway… De første to lande er Australien og Østrig, SR er Slovakiet, Kor er (Syd)korea – jeg håber de øvrige giver sig selv, ellers spørg. Kilden er OECD, rådata kan findes her. Der er også meget mere data af samme type ved dette link til OECD’s sample over helbredsrelaterede nøgleindikatorer, som jeg også tidligere har linket til.

Bemærkelsesværdigt for mange vil det nok være, at USA end ikke er i nærheden af at være i toppen af listen over diabetesrater. Jeg ved ikke om det er opgørelsesmetoden, der spiller ind her, men dette er i hvert fald overraskende. Mange lande, i dette udsnit Schweiz, Mexico, Ungarn, Canada, Tyskland, Tjekkiet og Østrig, har højere absolut prevalens, og de fleste af de samme lande ligger ligeledes på niveau eller højere i de alderskorrigerede data (her skiller især Mexico sig ud fra resten). Bemærk at mellemindkomstlande i efterhånden nogle år har oplevet stor vækst i incidensen af type 2 diabetes, og at både Kina og Indien i disse år også oplever voldsom vækst. Livsstilssygdomme holder sig ikke længere til de rige lande.

Jeg fandt også nedenstående interessant (data er fra OECD’s nøgleindikatorer):

diabetes dødsfald

Pr. 100.000 indbyggere er på en måde en god variabel, på en måde en dårlig variabel at anvende. Den er god, fordi den angiver en form for (meget) løst estimat for, hvor udbredt sygdommen er (ja, det, der måles, er hvor mange, der dør af sygdommen; men disse to variable følges altså ret godt ad – det må synes en rimelig antagelse, at ‘den marginale nydiagnosticerede diabetiker’ ikke vil introducere væsentlige nye effekter af interesse på populationsniveau, som vil lede til signifikante afvigelser på mortalitetsraterne på tværs af diabetespopulationen som helhed på langt sigt, selvom han eller hun rigtigt nok gør på kort sigt, se også ndf.). Den er dårlig, fordi den overser modsatrettede effekter, som i perioden utvivlsomt har spillet en rolle. Hvis man ønskede kun at fange mortalitetsudviklingen og således prøve at omgå problemet prævalensvariationen (-væksten) over tid udgør, ville døde pr. 1000 diabetikere eller lignende være et bedre mål, selvom det selvfølgelig også er problematisk at anvende, eksempelvis fordi risikoen for komplikationer vokser over tid og derfor på ingen måde er homogen i gruppen af diabetikere, et forhold mortalitetsstudierne altid tager (og bør tage) højde for.

Det er vanskeligt at sammenligne tallene fra 1960 med tallene fra i dag, for mange ting har ændret sig, og en del af disse har utvivlsomt medvirket til at gøre det problematisk at sammenligne tallene over tid uden at tage nogle betydelige forbehold. Det giver mening, at flere i dag dør af diabetes, fordi flere i dag har diabetes, men for bare at tage tre markante problemer, så a) har patologernes praksis ændret sig i perioden, b) diabetes var mere dødelig for 50 år siden, end sygdommen er i dag, fordi vores viden om sygdommen og vores behandlingsmuligheder er udvidet markant, og c) det er uklart, hvor stor forskel de markante fremskridt i diagnosticeringsprocessen (måling af glykeret hæmoglobin, brugen af plasma-glukose værdier), såvel som de deraf følgende ændrede diagnostiske praksis, har betydet for disse tal. Tallene er i den meget lave ende, og det vil de fleste af den slags opgørelser være: Mange diabetesdødsfald er vanskelige at kategorisere den ene eller den anden vej. Mere end 80 % af diabetikerne herhjemme dør af hjertekar-sygdom, men det er umuligt for en patolog at vide med sikkerhed, om hr. Hansen fik sin blodprop pga. sin diabetes, eller om han havde fået den alligevel. Hvis tallene stammer alene fra eksempelvis dødsårsagsregistret, vil de undervurdere diabetes’ betydning for mortaliteten betydeligt, en observation der for øvrigt er righoldig empirisk belæg for at gøre sig (Mühlhauser, Sawicki m.fl.). Observationen betyder også, at der nok i opgørelser som disse vil være en tendens til kun at anvende/acceptere diabetes som dødsårsag i de mest oplagte tilfælde (de mest oplagte vel nok værende DKA, diabetisk hypoglykæmi (estimeret 2-4% af alle dødsfald blandt diabetikere), hyperosmolær non-ketotisk koma og nyresvigt sekundær til diabetes), og så se bort fra diabetes som forklaringselement i tilfælde som er vanskeligere at kategorisere.

Hvis man holder sig alene til disse tal, koster diabetes lidt under 900 mennesker livet herhjemme hvert år, ud af ca. 55.500 døde i alt – det omtrentlige tal for 2006, det sidste år hvor data er tilgængelige i OECD-regi, jf. dst – svarende til ca. 1.6 %. Det tal er meget, meget lavt, og estimaterne på dette område varierer da også ganske betydeligt. Den internationale diabetesforening IDF estimerede således tidligere dette efterår, at 2.744 danskere i 2010 vil dø på grund af diabetes (linket er her – men det er en elendig artikel, og jeg vil anbefale dig ikke at følge linket, da det estimat er omtrent artiklens eneste ‘formildende omstændighed’, så at sige). Det estimat er måske tættere på sandheden, men der er som sagt mange usikkerhedselementer her som gør evaluering af sådanne estimater vanskelig.

About these ads

October 27, 2009 - Posted by | data, diabetes

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 182 other followers

%d bloggers like this: