Econstudentlog

“Giving money and power to Government is like giving whiskey and car keys to teenage boys” (P.J.O’Rourke)

Quote of the day

Why do I have to make an appointment, wait in line, fill out a slew of paperwork, and pay $70 to adopt a dog that otherwise would likely have been euthanized (at the taxpayers’ expense), and yet bringing your very own human child into the world takes nothing more than a few shots of tequila or a broken condom?

From the comment section of this MR post. That’s actually a very good question. Along the same lines: Why is it much more difficult to adopt a child than it is to get one on your own?

oktober 19, 2009 - Skrevet af US | quotes | | 8 Kommentarer

8 Kommentarer »

  1. Ang. det sidste: Det er angiveligt fordi, de børn, man kan adoptere, allerede har været en del igennem og med stor sandsynlighed kræver lidt mere end andre børn. Så det er vigtigt at finde en familie, der har overskud til dem, og at deres ankomst f.eks. ikke udløser en skilsmisse, som vil være et nyt brud/svigt for barnet.
    Men man kan da også sige, at praktisk taget enhver familie er bedre end et rumænsk eller boliviansk børnehjem.

    Comment af Ulla Lauridsen | oktober 20, 2009 | Svar

  2. Jeg tror, det skal tænkes omvendt. At forhindre at hvem som helst kan få et barn efter to tequila-shots vil medføre så voldsomme overgreb, at vi ikke er villige til at acceptere dem, uanset hvilke gode hensigter der lå bag.

    Nødvendige forholdsregler udbytte

    Kontrol med egne børn:
    Operationelle indgreb evt. mod egen vilje såsom tvangsterilisation og -abort, tvangsfjerning og bortadoption sikre forholdene for nyfødte, ufødte og muligvis aldrig nogensinde fødte børn

    Kontrol med adopterede børn:
    Godkendelse skal gives inden adoption er tilladt sikre forholdene for for længst fødte børn, der måske er kommet skævt fra start

    Jeg finder det meget naturligt, at man acceptere det sidste, men ikke det første.

    Comment af info | oktober 21, 2009 | Svar

  3. Ah, for pokker. Jeg havde brugt nogle tegn koden sluger. Prøver igen:

    Nødvendige forholdsregler I FORHOLD TIL udbytte

    Kontrol med egne børn:
    Operationelle indgreb evt. mod egen vilje såsom tvangsterilisation og -abort, tvangsfjerning og bortadoption I FORHOLD TIL at sikre forholdene for nyfødte, ufødte og muligvis aldrig nogensinde fødte børn

    Kontrol med adopterede børn:
    Godkendelse skal gives inden adoption er tilladt I FORHOLD TIL at sikre forholdene for for længst fødte børn, der måske er kommet skævt fra start

    Comment af info | oktober 21, 2009 | Svar

  4. a) Det er let at få et barn.
    b) Det er svært at få et adoptivbarn.

    I fokuserer begge temmeligt meget på b). Nu vil jeg så til gengæld i min kommentar fokusere lidt på a), for hvis jeg skal være helt ærlig (dårligt udtryk, giver indtryk af at jeg ikke har været helt ærlig indtil nu, men ikke desto mindre…) så forvirrer det mig mindre, at det er vanskeligt at adoptere her i landet, end at det forvirrer mig, at det er så nemt at få lov til (ja, dette behøver man netop ikke) at få børn her i landet. Det er i dag undtagelsen at staten evaluerer forældreskabsevnen og evt. griber ind på baggrund af den med tvangsfjernelser o.l.; i udgangspunktet antager myndighederne, at hvis man som kvinde er i stand til at glemme sine p-piller og er i stand til at drikke sig fuld på en bar og have sex med en mand, så er der i udgangspunktet ikke noget til hinder for, at man fører den graviditet til ende og bliver mor. Hvorfor er det ikke reglen, at man skal have en statslig godkendendelse for at blive forælder her i landet? Man skal have kørekort for at køre bil, og staten bruger mange penge på at fange og straffe dem, der bryder den lov. Tænk over det.

    Jeg er mest tilbøjelig til at bruge ‘politisk tabu’ som forklaringsmodel (“Hitler-argumentet”), men det kan næppe stå alene. Info’s ide om, at ‘det er for kraftigt et indgreb i den personlige frihed’, er beslægtet med det, men lige netop dette argument er et argument, jeg er meget utilbøjelig til at bruge i diskussioner som disse, for den grænse rykker sig hele tiden. Hvis staten ser sig sur på dig, kan den jo faktisk allerede i dag stjæle dit barn fra dig og sørge for, at du måske aldrig får det at se igen – et forhold de færreste danskere har stærke følelser overfor, og derudover er der allerede omfattende regulering på plads til at kontrollere prokreering indirekte, i form af børnebidrag, “gratis uddannelse”, kontantydelser til hjemmegående forældre osv, som næppe er uden effekt: Jeg vælger i hvert fald at formode, at mange af velfærdsstatens ordninger i denne retning er i hvert fald en medvirkende forklaring på, at det muslimske mindretal får så mange børn, som de gør. Info har ret i (hvis jeg læser ham ret), at der ikke er mange, der er vildt opsat på at sikre endnu ufødte individers rettigheder, især ikke hvis omkostningerne er betydelige, men i) det behøver de ikke være (et “børnepas” behøver ikke være mere besværligt at anskaffe sig end et almindeligt pas, og det er jo “for børnenes skyld”) og ii) “den slags lovgivning rammer altid de andre, for jeg er en god forælder”-faktoren, og “hvis du er imod den her lovgivning, så er du et dumt svin, som ikke ville have lov til at få børn efter lovgivningen blev gennemført”-faktoren vil begge reducere modstanden betydeligt. Hvis man forventer at det kun er de andre, der bliver ramt, så er det jo ikke fordi sådanne modeller rammer den personlige frihed særligt hårdt, og statens indgreb i forhold til din Volvo overstiger stadig indgrebene forbundet med lille Søren betydeligt. Hvorfor er staten ikke gået videre, hvad holder den tilbage, hvad bliver næste skridt på vejen, og hvornår kan vi forvente det?

    Som et lille PS: Jeg er ikke spor forundret over, at staten er gået ind og har reguleret adoptionsmarkedet kraftigt, og jeg må også hellere lige gøre klart, at jeg ikke principielt er imod denne form for regulering, selvom jeg gerne så, at adoptionsegnethedskriterierne blev lempet betydeligt. Adoption er en form for menneskehandel, den eneste lovlige form for menneskehandel vi har her i landet, og det giver derfor god mening i mine øjne, givet det forhold at barnet ikke selv er i stand til at tage beslutninger som disse, at der er en eller anden form for ekstern kontrol inde over.

    Comment af US | oktober 21, 2009 | Svar

  5. Men staten har været gået videre. Vi har bare afskaffet det igen. Tvangssterilisation, indespærring af letlevende kvinder, kastration af kriminelle o.l. var dansk (og altmuligeandresk) praksis indtil for ikke særlig lang tid siden. Tvangskastrering var der fx. lovhjemmel til i Danmark frem til 1973. Det beviser naturligvis, at du har ret i at grænsen flytter sig hele tiden, men jeg ser ikke grænsen for den her type fødselkontrol svinge den modsatte vej foreløbig. På den anden side går opinionen i Danmark i da mod en mere Cut the bullshitt-agtig attitude, så måske står vi ved et sted, hvor stemningen kan vende?

    Med hensyn til at skrue på de økonomiske incitamenter, så tror jeg politikerne ville få svært ved at gennemføre at ændre på, at forældrepar hvor børn måske slet ikke er ønskeligt ikke skal stilles så økonomisk gunstigt af staten ISÆR hvis argumentet er børnenes velfærd. Kun hvis det kan vedtages med et næsten helt enigt politikerslæng (og det lyder usandsynligt), ville det ikke være politisk selvmord. Den højresocialdemokratiske side af Folketinget ville blive skudt i skoene, at de går efter at udsulte de fattige. Den venstresocialdemokratiske side ville ikke kunne forklare sine vælgere, hvorfor det netop skulle være de børn, der bliver født til allersværest kår, hvis forældre skulle rammes på pengepungen af ændringerne.

    I øvrigt er jeg lidt i tvivl om, om vi bare har gang i en intellektuel øvelse, eller du fremlægger holdninger. For at være sikker på at ingen misforstår mig, så ville jeg gerne slække på adoptionskravene, så hellere en større skepsis over for tvangsfjernelser og synes bestemt, ikke at staten skal blande sig i forældreegnethed.

    Comment af info | oktober 22, 2009 | Svar

  6. Info, har du et link eller en reference i forhold til de ting du omtaler i første afsnit, som har mere, uddybende, information? Jeg havde ingen anelse om, at det forholdt sig som du beskriver; jeg havde i stedet en forestilling om, at ‘brud på sædelighedsnormer’ traditionelt tværtimod var så effektivt håndhævet vha. sociale mekanismer, at der kun var lille behov og efterspørgsel efter statslig intervention i andet end de værste tilfælde (voldtægt o.l.). Det kommer måske også an på, hvor langt vi går tilbage, jeg ved godt at ‘utugtige kvinder’ var dårligt stillet i min fars barndom; men bl.a. det, du siger i fht. tvangssterilisering, er helt nyt for mig, så jeg kommer naturligvis noget i tvivl om, hvorvidt mit udgangspunkt er baseret på faktuelt korrekte informationer.

    Dit andet afsnit indeholder ikke noget, jeg er uenig i.

    Mht. den sidste del af din kommentar: Jeg formoder du med ‘blande sig i forældreegnethed’ mener i fht. min ide om ‘forhåndsgodkendelse fra statslig side for at få barn’/'børnepas’ – med mindre du vil fjerne statens mulighed for at tvangsfjerne, vil den stadig ‘blande sig i forældreegnetheden’.

    Det er lidt en blanding af intellektuel øvelse og holdningsformidling, jeg har gang i: Jeg er ikke selv fuldt afklaret i forhold til, hvad statens rolle på dette område bør være, men hvis vi skal argumentere helt overordnet, så synes jeg, det er for let at blive forældre i dag herhjemme, ikke pga. fraværet af offentlig regulering, men tværtimod netop pga. den offentlige regulering, der gør forsørgelsesspørgsmålet nærmest irrelevant, hvad det på ingen måde bør være. Jeg ville kæmpe den metaforiske kamp til døden imod introduktionen af et ‘børnepas’ som det, jeg beskriver i kommentaren, men er desværre af den opfattelse, at udviklingen går i den modsatte retning, om end udviklingen også går betydeligt langsommere end jeg synes, vi måske burde forvente.

    Comment af US | oktober 22, 2009 | Svar

  7. Det der er decideret faktuelt snuppede jeg fra en gammel artikel af Daniel Beatti på Liberator: http://liberator.dk/art-detail.asp?A_Id=385

    Mht. de indespærrede “faldne kvinder” har jeg ikke nogen god kilde lige på hånden, men prøv at google kvindehjem sprogø og se hvad der dukker op af artigheder.

    Og ja, du formoder korrekt. Jeg vil nok ikke gå så langt som at fjerne enhver mulighed for tvangsfjernelser – men jeg er meget skeptisk overfor om den magt forvaltes ordentligt i Danmark. Det er en voldsom magt i hænderne på enkelte embedsmænd.

    Comment af info | oktober 22, 2009 | Svar

  8. Set i helt anden sammenhæng og jeg har ikke engang åbnet kilden for at se, hvad det er, men nedenstående kunne måske have interesse.

    ——
    “Det er bemærkelsesværdigt, at Steincke i kapitlet umiddelbart efter denne konklusion, skriver om racehygiejnens nødvendighed. Hvor går grænsen for det sociale minimums politik? Kapitel 22 giver Steincke overskriften: ”Raceforbedring (racehygiejne, eugenik)”.

    I dette kapitel foreslår Steincke, at ”undermålerne” (alvorligt syge, evnesvage, dybt kriminelle, seksuelt afsporede m.fl.) nok skal hjælpes i deres tilværelse. Til gengæld for den hjælp, samfundet yder, har samfundet både ret og pligt til at forhindre disse mennesker i at formere sig. Så Steincke anbefaler at man tager hul på en diskussion af tvangssterilisation af ”undermålerne”. (s. 246-249, 265)”

    http://www.digitaldanmarkshistorie.dk/filer/steincke02.doc

    Comment af info | november 13, 2009 | Svar


Skriv en kommentar

« Tidligere | Næste »