Econstudentlog

Et par studier eller fem (eller elleve)

Herunder følger en række studier jeg enten har kigget nærmere på inden for de sidste par måneder, eller der som minimum har fanget min interesse i en sådan grad, at jeg har gemt et link til dem, med henblik på at læse dem på et senere tidspunkt. Jeg vil formodentligt indkorporere dem og resultaterne i mine to store posts om diabetes (som du kan læse her og her), men har ikke rigtigt fundet tid til det endnu:

1) Mortality from heart disease in a cohort of 23,000 patients with insulin-treated diabetes. Undersøgelsen er fra England, og er baseret på et meget omfattende kohort-studie af britiske type 1 diabetikere, der desværre ikke synes at være frit tilgængeligt online.

2) Mortality Trends in Type 1 Diabetes – The Allegheny County (Pennsylvania) Registry 1965–1999

Jeg har ledt noget efter sådanne studier, og har kunnet konstatere – som det også fremgår af de studier, der rent faktisk er foretaget – at der er lavet meget få undersøgelser specifikt af unge type 1 diabetikeres mortalitet i et fremadrettet perspektiv, som undersøger patienterne i udgangspunktet og så i øvrigt også følger dem over tidsintervaller lange nok til at få nogle resultater, der faktisk kan bruges til noget. Dette studie er et af dem, og det følger amerikanske diabetikere fra Pennsylvania over 3 årtier.

2a) Long-Term Mortality and Incidence of Renal Dialysis and Transplantation in Type 1 Diabetes Mellitus. Dette er et andet af de få studier, der har kigget nærmere på type 1 diabetikeres mortalitet på langt sigt – dette studie følger østrigske patienter fra Lainz Hospital, Wien, over to årtier, med særlig fokus på udviklingen af nyrekomplikationer blandt patienterne.

2b) Long-term mortality in a nationwide cohort of childhood-onset type 1 diabetic patients in Norway. Studiet er det nyeste af sin art, jeg har kunnet finde (fra 2006), og det inkluderer alle norske type 1 diabetikere diagnosticeret inden deres 15. leveår i perioden fra 1973-82 (n=1906). Norsk og dansk diabetesbehandling er, i hvert fald i et internationalt perspektiv, relativt ens, så det er formodentligt, i kraft af kombinationen af dette forhold og undersøgelsens alder, det nærmeste man som dansk diabetiker kommer en samlet opgørelse over disse variable, der med nogen varsomhed kan overføres til danske forhold i et relativt nutidigt perspektiv.

2c) Mortality of patients with childhood onset (0-17 years) Type 1 diabetes in Israel: a population-based study*. Dette er, som du nok kan gætte, et fjerde af den slags mortalitetsstudier, der her omfatter israelske diabetikere. Samtlige israelske diabetikere diagnosticeret inden 18. leveår i perioden fra 1965 og frem til 1993 er inddraget i studiet, og dødsårsagerne søgt klarlagt.

2d) Long-Term Mortality in Nationwide Cohorts of Childhood-Onset Type 1 Diabetes in Japan and Finland. Dette er et sammenligneligt studie, der sammenligner dødeligheden for type 1 diabetikere diagnosticeret i barndommen i Finland og Japan over en årrække. Det er et omfattende studie med n ~ 7000. Finland er det land i verden med den højeste incidens af type 1 diabetes, og Japans incidens er til gengæld meget lav i en international sammenhæng, så på den måde er det bestemt ikke kun de forskellige sundhedssystemer, der har medvirket til at forårsage den markante forskel i prognosen for patienterne i de to lande, som dette studie finder (hvis en læge kun sjældent ser en bestemt sygdom blandt patienterne, er han eller hun alt andet lige mindre tilbøjelig til at mistænke den pågældende sygdom for at ligge bag symptomerne, og det tager længere tid at stille diagnose. For en diabetiker der indlægges med ketoacidose kan denne forlængede diagnoseperiode koste patienten livet. Der er også learning curve effekter. Og så videre…). Hvor stor forskellen var mellem to industrialiserede og moderne samfunds patienters prognose, var for mig meget overraskende.

3) HDL Composition Predicts New-Onset Cardiovascular Disease in Patients With Type 1 Diabetes. For så vidt er det bare en kort rapport på et par sider, men den er alligevel interessant, for selvom jeg godt kendte lidt til dyslipidæmis betydning for risikoen for kardiovaskulære events, har jeg på ingen måde sat mig nærmere ind i detaljerne.

4) Weight Loss in Type 2 Diabetic Patients. For at gøre en lang historie kort: Diabetikere har vanskeligere ved at tabe sig end ikke-diabetikere. Det er ikke noget nyt resultat, men det er et væsentligt forhold, jeg ikke har været inde på i min oprindelige artikel om type 1 og type 2 diabetes. Hvis du venter med at tabe dig, til du har fået dit første hjerteanfald som følge af type 2 diabetes, så får du pokkers svært ved at tabe dig efterfølgende – det er faktisk meget lettere at opnå et varigt vægttab, hvis du starter ud før du mere eller mindre har ødelagt din krop med fed mad og fysisk inaktivitet gennem mange år. Ja, jeg lyder frelst, men læs min artikel om de diabetiske senkomplikationer i sin helhed, før du dømmer mig. Og husk så på, at artiklen ikke er færdig endnu, og derfor stadig mangler at dække flere yderst væsentlige komplikationer i detaljer.

5) Reliability of causes of death in persons with Type I diabetes. Løst relateret til studierne 2-2d er dette et tysk studie fra 2002, der har kigget nærmere på dødsfald blandt type 1 diabetikere, og sammenlignet resultaterne af et undersøgelsespanels konklusioner med de udstedte dødsattester. Grundlæggende finder studiet, at diabetes som primær- og sekundær dødsårsag er underrapporteret i dødsattesterne blandt type 1 diabetikere, eller sagt på en anden måde; at type 1 diabetes koster flere leveår/liv end vi vil kunne læse ud af statistikkerne, hvis disse er baseret på de officielle dødsattester, hvad langt de fleste af den slags opgørelser er.

6) Mid- and Late-Life Diabetes in Relation to the Risk of Dementia – A Population-Based Twin Study. Studiet finder at diabetikere har forhøjet risiko for alle former for demens:

In GEE models [Generalized Estimating Equations], diabetes was associated with adjusted odds ratios (ORs) (95% CI) of 1.89 (1.51–2.38) for dementia, 1.69 (1.16–2.36) for Alzheimer’s disease, and 2.17 (1.36–3.47) for vascular dementia.

Jeg ville i øvrigt gerne i forlængelse af ovenstående læse nedenstående studie i sin helhed, men har været ude af stand til at finde en frit tilgængeligt udgave online, og jeg nægter at betale for det. Det kunne sandsynligvis uddybe:

7) Ageing and diabetes: implications for brain function

Fra abstractet:

Diabetes mellitus is associated with moderate cognitive deficits and neurophysiological and structural changes in the brain, a condition that may be referred to as diabetic encephalopathy. Diabetes increases the risk of dementia, particularly in the elderly. The emerging view is that the diabetic brain features many symptoms that are best described as “accelerated brain ageing.”

Når diabetikeres blodkar generelt bliver gamle før tid, giver det god mening at hjernen også gør det. Det er dog, så vidt jeg har kunnet forstå, uklart hvilken rolle den tilførte insulins interaktion med hjernecellerne spiller her.

September 17, 2009 Posted by | diabetes | Leave a comment

   

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 197 other followers