Econstudentlog

Poll

Lidt flere spørgsmål end vanligt, og slet ingen politik-spørgsmål – men svarene er meget påskønnede:

Advertisement

April 30, 2009 - Posted by | blogging, meta, polls

6 Comments »

  1. Har svaret noget “helt femte” på spørgsmål tre. Det dækker over fimp.dk, som jeg ikke vil kalde en blogroll. Men kan ikke udelukke, at der var tale om, at jeg første gang kom fra en kommentar på en anden blog. Men det er stadig fimp.dk, der sender mig herover 95% af gangene.

    Comment by Thomas S | May 1, 2009 | Reply

  2. Den er lidt tricky den med hvor mange “posts” man læser. Jeg kommer forbi ofte nok til at se allesammen, men nogle vælger jeg at undlade at læse fordi deres emne umiddelbart ikke fanger min interesse, eller fordi der f.eks. er for meget og for kompakt tekst til at jeg kan overskue det på det tidspunkt hvor jeg er på besøg.
    Med andre ord; jeg ser alle poster, men læser ikke alle

    Comment by Østjyden | May 1, 2009 | Reply

  3. @Begge: Mange tak for respons.

    @Thomas:
    Mit spørgsmål var mest rettet mod, hvordan folk i det hele taget blev gjort bekendt med bloggen, ikke hvordan de holdt sig opdateret og blev gjort opmærksom på nye posts. I retrospekt burde jeg måske have inkluderet et særskilt spørgsmål på dette område, men jeg kender nærmest på forhånd svaret, i og med at mere end halvdelen af mine faste læsere, så vidt jeg har kunnet regne mig frem til, bruger fimp.dk som deres primære værktøj til at holde sig opdateret her på bloggen. Rss-feeds står for en betydelig del af resten.

    @Østjyden:
    Lige netop den slags information er det meget rart at få. Når jeg skriver lange indlæg, kommer jeg ofte i tvivl om, hvor mange der rent faktisk læser hele posten, og hvor mange der bare lige kommer forbi og bemærker at: Hov, det er vist noget af en post, den har jeg ikke tid til at læse lige nu.

    Kommer du (og hvis andre læser med her og har samme netadfærd som Østjyden, kan de også med fordel svare herunder) somme tider tilbage og læser de posts, du ikke kunne overskue at læse i første omgang?

    Bør der i det hele taget være færre lange posts? Jeg ved godt mange af mine posts afviger betydeligt fra det almindelige/traditionelle blogging-format, fordi de er både ret lange og til tider også temmeligt kompakte, men er det et plus eller minus? Hvis ingen læser disse posts, så er der jo ikke meget ide i at skrive dem.

    Comment by US | May 3, 2009 | Reply

  4. Jeg tilhører en af dem der ikke bruger hverken fimp.dk eller rss-feeds. Jeg har blot tilfældigt lært din blog at kende, og den er nu blandt dem jeg besøger på min faste rundtur blandt mine foretrukne blog – en rundtur jeg vel tager et par gange om ugen. Nogen gange har jeg god tid, andre gange knap så god tid. Lidt ligesom vis jeg gennemgår en stak aviser på biblioteket – så kan man jo ikke nærlæse enhver artikel, men må gå lidt hurtigt frem.
    De andre blogs er iøvrigt sådan nogen som punditokraterne, uriasposten, konservativ reaktion.

    Jeg har sådan set ikke noget mod længere indlæg som sådan – det er mest emnet og iøvrigt også “layout” (alt for megen kompakt tekst er ikke tiltrækkende, men med mellemrum, punktopstilling, diagrammer osv., kan der gøres meget). Så det sker helt sikkert at jeg kommer tilbage og læser nogle posts senere, efter at have afvist dem i første omgang på grund af tiden.

    Men der er nogle andre forhold der spiller en ligeså stor rolle i den sammenhæng; hvad er postens emne, samt hvad er din “andel” i posten.

    F.eks. har jeg ikke læst dine poster om diabetis. Jeg har fuld forståelse for at det fylder meget i dit liv og derfor er vigtigt for dig. Men med fare for at lyde dybt usympatisk, så er de mig dels ret uvedkommende og dels bryder jeg mig ikke om at læse om sygdom – jeg får simpelthen fysisk ubehag ved den slags, det gælder også om jeg så blot læser noget fra f.eks. netdoktor. Det er muligvis en eller anden sygdom/fobi jeg selv lider af – hvem ved.
    Ligeledes orker jeg ikke at læse poster om ateisme vs. religion f.eks. reasonable explanations for atheism. Jeg finder emnet kedsommeligt og nærmest meningsløst at diskutere.
    Sådan må det jo nødvendigvist være; der er emner som du finder interessante, men som alle læserne naturligvis ikke finder interessante, og derfor vælger at springe over.

    Vedrørende det andet punkt om din “andel”, så tænker jeg her på om indholdet af posten er dine tanker, analyser m.m., eller om det primært er copy-paste fra andre blogs/aviser/artikler. Det er naturligvis fint nok at citere andre, eller henvise til dem hvis din post tager udgangspunkt i en kommentar/analyser foretaget andetsteds. Men hvis din post nærmest kun består af et langt uddrag fra et andet sted, så daler min interesse ganske markant.
    F.eks. en post hvor du gengiver et langt uddrag fra Nicolai Sennels kronik i JP. Ikke fordi der er noget galt med Sennels kronik, (som jeg tilfældigvis selv havde læst), men fordi det bare er kedsommeligt og uoriginalt med et langt uddrag – dine personlige tanker ville i den forbindelse være mere interessante.
    Generelt bryder jeg mig bare ikke om posts der primært består i et langt citat, uden at der bliver kommenteret på det. Og jeg kan derfor ofte være tilbøjelig til at springe den slags posts over – også selvom det måske ellers kunne være ganske interessant hvad der bliver citeret.

    Det er således ikke længden af en post som sådan der nødvendigvis er problematisk. Emnet skal fange min interesse, og jeg skal have et indtryk af at du selv bidrager med noget, og ikke blot er en blog der bringer links til andre steder. Jeg har således ikke noget problem med længere posts, hvor du skriver om de bøger du har læst, anmelder dem, kritiserer dem, eller når du f.eks. tager fat i en eller anden kommentar der er bragt i en aviskronik, forebygggelseskommision, hos punditokraterne eller andetsteds, hvorefter du kommenterer disse hvad enten det er nogle du er (delvist) enige med eller uenige med.
    Det er sådan set det der udgør din “andel” som andet end blot en der bringer links, og det er det der bringer nye argumenter frem eller nye vinkler på sagen.
    Godt nok har jeg også selv økonomisk baggrund (så det er ikke så nyt for mig altid), men den vinkel du har som økonom er jo ganske forskellig fra det der præger den offentlige debat.

    Nå, det blev vist lidt langt og rodet. Det er ment som en konstruktiv kritik af din blog – hvad jeg finder interessant og godt ved den, og hvilke posts jeg finder ligegyldige/mindre interessante. Så det skal ikke læses som en tilsvining eller at der som sådan er noget galt med dine posts om f.eks. diabetis (jeg interesserer mig blot ikke for det), men blot som en enkelt læsers præferencer. Det at jeg er fast læser burde vel iøvrigt i sig selv fortælle at jeg overall, on balance, osv. finder bloggen læseværdig.

    Comment by Østjyden | May 3, 2009 | Reply

  5. @Østjyde:

    a) Allerførst mange tak for din kommentar. Du har helt ret i, at det forhold at du er fast læser, samt i øvrigt det forhold at du er villig til at skrive en længere kommentar fyldt dels med information, jeg efterspørger, dels med konstruktiv kritik, gør det helt klart for mig, at du – selvfølgelig – ikke sigter mod tilsvining el. lign.

    Jeg vil på ingen måde kritisere dig eller tænke mindre om dig, at du ikke har nogen interesse i diabetes eller i øvrigt andre af de emner, jeg behandler på bloggen; man kan ikke altid tilfredsstille alle, og som jeg desforuden også selv bemærkede konkret i forhold til mine posts om diabetes (det ville du jo så ikke vide, fordi du ikke læste dem), er jeg selv meget opmærksom på, at det ikke er alle posts, der har samme primære målgruppe. Diabetesartiklerne var faktisk mere eller mindre direkte henvendt til besøgende fra google, så du skal i hvert fald ikke have dårlig samvittighed over ikke at have læst dem :)

    b)
    Dine præferencer i forhold til det du kalder “andel”(-svariablen) er ikke enestående. Jeg er ret sikker på, at det generelt gælder, at folk foretrækker blogs, hvor der er noget “value added”, og hvor det ikke bare er links og uddrag andetsteds fra. Det er præcis ligesom i det private erhvervsliv; hvis du ikke selv tilfører produktet noget værdi af betydning, kan du ikke på sigt forvente at oppebære en særligt høj løn (hvor “løn” her groft overlapper med “læsere”). Jeg læser også selv eksempelvis meget sjældnere Greg Mankiw’s blog end jeg plejede at gøre, fordi hans blog efterhånden nærmest bare er blevet en link-aggregator.

    Når jeg selv ofte nøjes med bare at bringe et uddrag eller et citat, eventuelt kombineret med et link, skyldes det primært, at jeg på det tidspunkt, hvor jeg skriver posten, ikke føler jeg har tid eller overskud til andet, og – i kombination hermed – at jeg så i samme ombæring er af den opfattelse, at en sådan relativt “indholdstom” post trods alt er bedre end ingen post (af mange grunde, som jeg vil undlade at komme ind på her, men dog godt eventuelt kan uddybe, hvis du måtte ønske det). Du må endeligt ikke tro, at jeg ikke selv er pinligt opmærksom på, at der er tradeoffs forbundet med en sådan posting-strategi, og at jeg ikke, for nu at tage et eksempel, ved at citatposter uden kommentarer godt kan resultere i, at folk misforstår min egen position på området.

    Comment by US | May 3, 2009 | Reply

  6. Det lader til vi er bølgelængde…

    Jeg er med på tradeoff i forbindelse med posting-strategi. Der er for så vidt heller ikke noget galt med den slags citat-posts, det betyder blot at jeg ofte undlader at læse dem, men det er jo ikke just problematisk for mig at scrolle forbi dem, så de skaber jo heller ingen problemer.

    Det er jo trods alt et fritidsprojekt at drive en blog som din, så jeg har fuld forståelse for dine prioriteringer.

    Comment by Østjyden | May 4, 2009 | Reply


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.