Danske Statsbaner

-Togføreren arbejder hårdt på at løse situationen. Vi håber, vi kan køre om kort tid, meddeler konduktøren over højttaleren. Jeg ser ud af vinduet. Lokomotivføreren står ude på banelegemet og ryger en smøg, mens han sludrer med en banemedarbejder.

…

Ville det her være sket, hvis firmaet var privatejet? Det er faktisk ikke udelukket. Men ville firmaet overleve på langt sigt, hvis det var privatejet og opførte sig sådan overfor kunderne? Svaret på det spørgsmål er nej.

Historien er et skoleeksempel på, hvorfor offentligt drevne virksomheder er en meget dårlig ide. Det er ikke et tilfælde, at dårlige incitamentsstrukturer, elendig intern – og ekstern – kommunikation og et i øvrigt nærmest totalt fraværende kundefokus gennemtrænger næsten alle dele af virksomheden, og da især de dele, der træffer beslutningerne. Det er ikke et tilfælde, at virksomheden er så stiv og ufleksibel i sin beslutningsproces, at den viser sig komplet ude af stand til at håndtere en situation, der afviger lidt fra normalen, og på den måde ender med at forværre en forholdsvis uskyldig situation så meget, at det nærmest ender i det helt groteske, hvor man spørger sig selv, om det da overhovedet kan passe, at det var sådan, det gik for sig, i Danmark i år 2009. Men det kan det faktisk godt.

Fortællingen i linket er fortællingen om statsejede virksomheder i en nøddeskal. Fortæl historien til en midaldrende tysker eller polak, der boede på den anden side af jerntæppet, og vedkommende vil nikke genkendende og mindes tiden før murens fald.

Advertisement