Non sequitur?

Via uriasposten:

“En ny undersøgelse slår fast, at etniske danskere og etniske minoriteter i lige høj grad bakker op om demokratiet…

Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. I interviewundersøgelsen er 1.500 førstegenerationsindvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan blevet spurgt om deres holdning til religion og demokrati. En gruppe på 1.000 repræsentativt udvalgte etniske danskere er blevet stillet de samme spørgsmål. Og ifølge undersøgelsen er der ingen forskel på de to gruppers støtte til demokratiet og afvisning af alternative styreformer som f.eks. diktatur.

“Tanken om at folk med muslimsk baggrund skulle have en mere fjendtlig indstilling til demokratiet end danskere passer altså ikke,” konkluderer lektor og ph.d. Peter B. Andersen, som har lavet undersøgelsen med kollega Peter Lüchau..

[…]

“Den her undersøgelse viser det stik modsatte af den, Cepos lavede. Undersøgelsen gør op med, at der skulle være en modsætning mellem islam og demokrati, og den viser, at modsætningerne mellem islam og religionskritik er manipulerede og konstruerede,” siger hun…

…

i) Antag X mener A er det optimale politiske endemål, der søges realiseret.

ii) Antag X samtidig mener, at Q er det optimale middel til at realisere A.

iii) Erstat X med “nogle muslimer”, A med “sharia” og Q med “demokrati”.

Man kan godt indføre sharia på demokratisk vis. Nu er Somalia ikke ligefrem et mønsterdemokrati, men nysgerrige kan med fordel følge Sharif Ahmed’s bestræbelser de næste måneder – han er faktisk, efter hvad jeg har hørt, allerede godt i gang med lige netop dette.

En anden propositionsrække:

a) Antag ytringsfriheden kan afskaffes/begrænses på demokratisk vis. (det sker over det hele lige for tiden, så det skulle ikke være noget problem)

b) Antag demokratier uden- eller med meget begrænset ytringsfrihed stadig kaldes for demokratier. (det er der en lang og stolt tradition for at gøre, så det skulle vist heller ikke være noget problem. Mange lande der ikke er spor demokratiske kalder sig også for demokratier, så problemerne med denne antagelse er til at overse…)

c) Antag X fra ovenstående propositionsrække kalder sig selv for demokrater.

Hvis disse antagelser holder, hvad fortæller det os så om et medlem af X’ holdning til ytringsfriheden (/eller andre frihedsrettigheder), når vedkommende kalder sig selv for demokrat, og siger at vedkommende bakker op om demokratiet?

Hvis en person kræver, at andre ikke må kritisere hans religion uden at blive straffet af statsmagten, at andre ikke må gøre grin med hans latterlige forestillinger, som er dybt godnat for enhver, der mentalt befinder sig i det 21. århundrede, så er jeg såmænd bedøvende ligeglad med, om han har tænkt sig at bruge demokratiske midler til at opnå den begrænsning af ytringsfriheden, han efterstræber, eller ej. Han er en trussel mod min frihed, mod vores frihed. Og det er han altså også, selvom han kalder sig selv for demokrat. Jeg er ligeglad med, hvad han kalder sig.

[Og lige en lille tilføjelse til Prins Knud: Nej, jeg "skærer selvfølgelig ikke alle over en kam" med ovenstående betragtninger. Der findes mange muslimer, der ikke går ind for eksempelvis en begrænsning af ytringsfriheden. Ifølge Cepos' undersøgelse er det faktisk næsten halvdelen. Men næsten halvdelen er ikke "flertallet af muslimerne". "Næsten halvdelen" er faktisk et mindretal af muslimerne.]

Advertisement