En god forretning

i) Værdi af bankpakke(r): 100 milliarder.

ii) Bidrag fra private til Det Konservative Folkeparti (2005): 19.646 millioner.

Bankpakken ii er ikke vedtaget endnu, men det bliver den. Tallet 100 milliarder har været en del oppe at vende, så det er det jeg har taget udgangspunkt i. Selv hvis beløbet for bankpakke ii’s vedkommende kommer betydeligt under dette, hvad der ikke synes at være meget der tyder på, selvom man jo altid kan håbe, er værdien af de garantier bankpakke 1 indeholdt allerede et tocifret milliardbeløb, så politikerne skal nok nå derop alligevel.

Jeg har rodet lidt rundt i forskellige regnskaber og sådan, for at se om jeg kunne opstille en meningsfyldt investeringskalkule lig den som formodentligt ligger til grund for bankernes partistøtte. De to vigtigste variable vil efter min opfattelse være:

a) Politikers chance for genvalg, og fra den anden side af bordet…

b) sandsynligheden for at bidraget bliver udslagsgivende for vedtagelsen af og udformningen af ‘erhvervsvenlig lovgivning’ (EL).

I relation til a) kan bemærkes, at private bidrag udgør en stor del af det samlede valgkampsbudget, og hvis vi antager en rimelig positiv sammenhæng mellem budget og genvalgssandsynlighed, kan denne variabel hurtigt blive interessant – især hvis bidragene over tid har vist sig at være performancerelaterede. Det bør dog også bemærkes her, at de seneste par måneders begivenheder har gjort det klart for mig, at det ikke nødvendigvis er en optimal strategi for virksomheder at lade partibidragene følge det politiske afkast alt for tæt. Det er der flere grunde til, og nu hopper vi mere over i retning af b). For det første er der risikoen for, at en lidt for påfaldende korrelation mellem ‘politiske tjenester’ og partibidrag faktisk kan vise sig at være kontraproduktiv, fordi den skader genvalgsrisikoen – politikere vil hellere være ‘folkets mand’ end de vil være ‘bankens mand’. Tænk LA og Saxo-bank. For det andet kan det være en god ide for virksomheder at opspare politisk kapital, som man kan trække på på særlige tidspunkter, hvor man så kan hive lidt ekstra ud af politikerne (for eksempel når politikerne mener der skal vedtages en stor bankpakke) – uden selv at have læst ret meget af den, er jeg ret sikker på disse koncepter er velkendte i public choice litteraturen. I den optik kan partistøtten ses både som en langsigtet investering, og som en art forsikring. Forsikringselementet sikrer både mod at politikerne ser sig sure på specifikke virksomheder og implementerer ‘erhvervsfjendtlig’ (læs: politik der ville skade den potentielle lobbyist’s profitmargin) politik, og den forsikrer mod, at andre virksomheder med interesser der strider mod virksomhedens egen, som også kunne tænkes at bidrage økonomisk til specifikke partier, får for meget at skulle have sagt.

Givet partibidraget gives til et regeringsparti (’selvfølgelig’ modtager både V og DF også midler fra bankerne, men i eksemplet vil jeg holde mig til K) og givet den udbredte topstyring i dansk politik, er b) især relevant i forhold til størrelsen af den EL, der påtænkes – det er udformningen (beløbet) der er interessant her, ikke om K vil vælge at sidde med ved bordet. Det er værd at bemærke her, for nu at holde os til bankpakken, at 1% af 100 milliarder er 1 milliard, hvilket er mere end 50 gange så meget som den samlede mængde af private bidrag som K modtog i valgåret 2005. Dette er naturligvis både et udtryk for, at de private bidrag til partierne i Danmark ret beset er meget små i forhold til, hvor mange penge politikerne har magt over og teoretisk set kunne flytte rundt med, givet lidt ’tilskyndelse’, og samtidig et udtryk for at selv en relativt lille indflydelse på politikerne kan vise sig at være en rigtig god forretning for virksomheder generelt (for nu at fortsætte eksemplet med den nuværende bankpakke kunne man antage, at partibidragene fra bankerne kun påvirker/har påvirket bankpakkens størrelse med 1%. Selv med så lille en påvirkning af politikerne ville partibidraget stadig have været en rigtig god forretning for bankerne, også selvom den før bankpakkens vedtagelse måske havde givet støtte i 4-5 valgperioder eller mere uden at få noget særligt igen – ikke at jeg dermed på nogen måde siger, det har været tilfældet, når det kommer til de danske banker og deres partistøtte i perioden).

Da jeg kiggede på regnskaberne blev jeg lidt forundret. Forundringen skyldtes at det seneste årsregnskab K har udlagt på hjemmesiden er fra 2006. 2006-regnskabet er ikke særligt interessant, hvis man ønsker at se på afkast fra bidrag til partierne, da hovedparten af de private bidrag falder i valgårene – således modtog konservative 19.65 millioner kroner fra private bidrag i 2005, et valgår, men kun 409.000 kroner i 2006. Fra Folketingets informationssystem kan man indhente parti- og grupperegnskaber her, men gruppestøtteregnskabet for 2007 indeholder ingen oplysninger om private bidrag, så det er ikke meget bevendt.

Et par spørgsmål jeg har stillet mig selv i den forbindelse: Er det mon bevidst, at partiet har valgt ikke at offentliggøre regnskaber fra den indeværende valgperiode, 2007-2008? Er det overhovedet lovligt at undlade at gøre det? Jeg stiller det sidste spørgsmål, fordi jeg selv er af den opfattelse, at smøleriet burde være lovstridigt. Ifølge retsinformations’ Bekendtgørelse af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber:

§ 3. Partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal aflægge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter. Regnskabet skal indeholde oplysninger om følgende indtægtstyper:

1) Offentlig partistøtte.

2) Kontingentindtægter.

3) Yderligere private tilskud fra private personer.

4) Renteindtægter.

5) Tilskud fra internationale organisationer, kollektive private sammenslutninger, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger.

Stk. 2. Såfremt et parti i regnskabsåret, jfr. § 4, stk. 1, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyderens navn og adresse fremgå af regnskabet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.

Stk. 3. Regnskabet skal indeholde oplysning om balance og egenkapital.

§ 4. Regnskabet aflægges årligt for perioden 1. januar til 31. december.

Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af partiets ledelse og indeholde en erklæring om, at partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet.

§ 5. Partiets ledelse indsender senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning en bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget, der fremlægger regnskabet til gennemsyn for offentligheden.

På trods af ovenstående har jeg ikke været i stand til at finde et offentligt tilgængeligt regnskab for 2007, hverken på folketingets hjemmeside eller på K’s egen hjemmeside. ‘Teknisk set’ er jeg ikke sikker på, hvor galt det står til, og om det er et decideret lovbrud, for måske har K sendt en kopi af regnskabet til Folketinget inden tidsfristens udløb. Folketinget har så bare ikke offentliggjort det endnu. I så fald har partiet ikke brudt loven, da offentliggørelsen er pålagt Folketinget, ikke partiet – og belejligt nok er der jo ikke i loven nogen tidsfrist for, hvornår Folketinget skal ‘fremlægge regnskabet til gennemsyn for offentligheden’. Men hvis de har sendt regnskabet til Folketinget, hvorfor er regnskabet så ikke på deres egen hjemmeside endnu?

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad der mon ville ske, hvis Maersk eller Novo udskød publiceringen af deres årsregnskaber med et års tid eller to? Mon deres lovbrud -

§ 138. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister…

ville blive påtalt?