Quote of the day

The bottom line is this: we are being asked to believe that a big, trillion or even multi-trillion fiscal stimulus can boost the current macroeconomy. If you look at history, there isn’t good reason to believe that. Any single example, such as the Nazis, can be knocked down for lack of relevance or lack of correspondence to current conditions. Fair enough. But the burden of proof isn’t on the skeptics. It’s up to the advocates of the trillion dollar expenditure to come up with the convincing examples of a fiscal-led recovery. Right now we’re mostly at “It wasn’t really tried.” And then a mental retreat back into the notion that surely good public sector project opportunities are out there.

So what you have is the possibility of faith — or lack thereof — that our government will spend this money well.

And that is under “emergency” conditions, with great haste (“use it or lose it”), with a Congress eager to flex its muscle, and with more or less one-party rule.

For me, that’s not enough.

Tyler Cowen

Hvis man nu skulle kede sig (…og måske allerede har købt alle sine julegaver)

Jeg tilbragte eftermiddagen i dag på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor der var ‘klaverdag’ med hele tre koncerter; kl.11.00, kl.13.30 og kl. 16.00 (jeg kom til de to sidste) – nævnte jeg i øvrigt, at der var gratis adgang til alle tre?

De tre koncerter bestod af bidrag fra 13 forskellige studerende ved konservatoriet. De studerende er naturligvis alle ekstremt dygtige, og det var en meget positiv oplevelse for mig at deltage, en oplevelse som jeg uden tvivl vil gentage. Den studerende der imponerede mig mest var Lærke Sloth Nielsen, som spillede Mozart’s 23. klaverkoncert i A-dur firehændigt sammen med Anne Øland, hendes ‘lærer’/professor, samt et Rachmaninoff-stykke, op.16 nr. 4 – begge blev spillet fuldstændigt fejlfrit, ja nærmest perfekt (og nej, det er selvfølgelig ikke sådan at forstå, at der var mange fejl i de øvrige fremstillinger – det var et par yderst velspillede koncerter).

Tilbage til hvis man nu skulle kede sig… Her følger lidt reklame (/eller kaldes den slags bare vidensdeling nu om dage?): Lærke spiller Mozart igen på lørdag til en gratis lørdagskoncert, som starter kl. 12.00 i Symfonisk Sal i Musikhuset. Hvis du bor i nærheden af Århus og ikke har noget bedre at tage dig til, eller måske alligevel skal ind i byen og shoppe de sidste julegaver om formiddagen – hvorfor så ikke bruge en lille bid af din eftermiddag på noget lidt anderledes? Man kunne jo evt. invitere partneren med, hvis man har sådan en?

Det her er musik som man sagtens vil kunne påskønne, også selvom man “ikke har forstand på den slags”.

News from Egypt

Apparantly the country is going to hell in a hand basket.

Quote of the day

“It’s important, my darling, that you should not hope too much for the end of my term.”
Nerzhin was already fully prepared for a second term followed by perpetual imprisonment – it had happened to many of his comrades. He could not mention it in letters, and he had to speak about it now.
An expression of fear appeared on Nadya’s face.
“A term is a conditional thing”, he explained, speaking hard and fast, accenting his words in the wrong places, so the guard could not follow what he said. “It can spiral on forever. History is full of examples. And even if it should miraculously end, don’t imagine you and I will return to our city, to our old way of life. You must understand one thing and never forget it: they don’t sell tickets to the past. For instance, what I regret most of all is that I’m not a shoemaker. How useful that skill would be in some North Siberian village, in Krasnojarsk, in the lower reaches of the Angara. That’s the only sort of life to prepare for. Who needs Euler’s mathematical formulas there?”
He had been succesful: the retired gangster did not stir but only blinked as Nerzhin’s thoughts flew past him.
But Nerzhin forgot – no, he did not forget, he did not understand, just as they all failed to understand – that persons used to walking the warm, gray earth cannot rise over icy mountain ranges all at once. He did not understand that his wife even now continued, as at the beginning, to count off methodically the days and weeks of his term. For him the term was a bright, cold endlessness, and for her there were 264 weeks, 61 months, slightly more than 5 years, left – much less time than had already passed, because he had gone to war and not been home since.
As Nerzhin spoke, the fear on Nadya’s face turned to horror…

From Solzhenitsyn’s The First Circle, which I’m currently reading.

Julegaveideer

Lidt sent måske, men bedre sent end aldrig. Herunder et udsnit fra min ønskeliste:

1) Robert Heinlein: Stranger in a Strange Land
2) Karl Popper: Conjectures and refutations: The Growth of scientific knowledge
3) Paul Henri Thierry d’Holbach: The System of Nature
4) Ibn Warraq: Defending the West: A Critique of Edward Said’s Orientalism
5) David Hume: An Enquiry Concerning the Principles of Morals
6) John Habakkuk: Marriage, debt, and the estates system: English landownership 1650-1950
7) Anna Piil Damm, Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs: En befolkning deler sig op?
9) Gunnar Viby Mogensen, Poul Chr. Matthiessen m.fl.: Integration i Danmark omkring årtusindskiftet
10) William Easterly: The White Man’s Burden
11) Dmitry Plisetsky, Sergey Voronkov: Russians vs. Fischer
12) Isaac Newton: Mathematical Principles Of Natural Philosophy
13) Bent Jensen: Bjørnen og Haren
14) Mikkel Plum: Bombarder hovedkvarteret
15) Fyodor Dostoevsky: Idioten
16) David Gress: Velstandens Kilder
17) Franz Kafka: Processen
18) Martin Amis: Koba the Dread

Og danskerne har stadig travlt med at snakke om IT-factory…

For years, investors, rivals and regulators all wondered how Bernard L. Madoff worked his magic.

But on Friday, less than 24 hours after this prominent Wall Street figure was arrested on charges connected with what authorities portrayed as the biggest Ponzi scheme in financial history, hard questions began to be raised about whether Mr. Madoff acted alone and why his suspected con game was not uncovered sooner.

As investors from Palm Beach to New York to London counted their losses on Friday in what Mr. Madoff himself described as a $50 billion fraud, federal authorities took control of what remained of his firm and began to pore over its books.

[...]

According to an affidavit sworn out by federal agents, Mr. Madoff himself said the fraud had totaled approximately $50 billion, a figure that would dwarf any previous financial fraud.

At first, the figure seemed impossibly large. But as the reports of losses mounted on Friday, the $50 billion figure looked increasingly plausible. One hedge fund advisory firm alone, Fairfield Greenwich Group, said on Friday that its clients had invested $7.5 billion with Mr. Madoff.

Mere her, HT: Tyler Cowen.

Dansk terrorlovgivning 2008

Jeg må gøre en indrømmelse: Selvom jeg tidligere har kommenteret på terrorparagraffen, har jeg faktisk aldrig sat mig ned og læst loven fra ende til anden. Det vil jeg gøre bod på nu. Herunder følger (hvad jeg formoder er) hovedparten af det juridiske fundament, der lægger til grund for politiets og PET’s arbejde, når det kommer til sager relateret til straffelovens § 114 (terrorparagraffen), såvel som § 114 selv. Det er en meget lang post, men jeg tror også jeg har fået det væsentligste med. Jeg har kun enkelte steder kommenteret på lovgivningen – det var formålet at lave en informationsmættet, ikke holdningsmættet, post. Jeg har dog fremhævet enkelte ord og passager nogle steder, hvor jeg finder at lovgivningen er problematisk. Det virker for eksempel lidt besynderligt på mig at ‘forstyrrelse af trafiksikkerheden’, ‘groft hærværk’ og overtrædelser af våbenlovgivningen kan føre til en sigtelse for terror. Det virker også lidt besynderligt på mig, at en offentligt fremsat trussel om terror, som vurderes at have samme formål som den pågældende terrorhandling ville have haft, straffes lige så hårdt. Der er nu engang forskel på bombetrusler og bombesprængninger.

Selve terrorparaffen lyder således:

§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1) Manddrab efter § 237.

2) Grov vold efter § 245 eller § 246.

3) Frihedsberøvelse efter § 261.

4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.

5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.

6) Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.

7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.

8 ) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.

Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.

§ 114 a. Begås en af de i nr. 1-6 nævnte handlinger, uden at forholdet omfattes af § 114, kan straffen overstige den højeste for lovovertrædelsen foreskrevne straf med indtil det halve. Hvis den højeste straf, der er foreskrevet for den pågældende handling, er mindre end 4 års fængsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 6 år.

1) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, stk. 2, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 266, § 288 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 1 i konventionen af 16. december 1970 om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, artikel 1 i konventionen af 23. september 1971 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed eller artikel II i protokollen af 24. februar 1988 til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart.

2) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 184, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 260, § 261, stk. 1 eller 2, § 266 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 2 i konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter.

3) Overtrædelse af § 261, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 1 i den internationale konvention af 17. december 1979 imod gidseltagning.

4) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 186, stk. 1, §§ 192 a, stk. 2, 192 b, 237, 244, 245, 246, 260, 266, 276, 278, 279, 279 a, 281, 288 eller § 291, stk. 2, når handlingen er omfattet af artikel 7 i IAEA-konventionen (Det Internationale Atomenergiagenturs konvention) af 26. oktober 1979 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer.

5) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, stk. 2, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 288 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 3 i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden eller artikel 2 i protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.

6) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 192 a, stk. 2, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 266 eller § 291, stk. 2, når handlingen er omfattet af artikel 2 i den internationale konvention af 15. december 1997 til bekæmpelse af terrorbombninger.

§ 114 b. Med fængsel indtil 10 år straffes den, som

1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,

2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller

3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.

§ 114 c. Med fængsel indtil 10 år straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter. Under særlig skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.

Stk. 2. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 b eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter.

Stk. 3. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.

§ 114 d. Med fængsel indtil 10 år straffes den, som træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a med viden om, at personen har til hensigt at anvende færdighederne til dette formål. Under særlig skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.

Stk. 2. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 b med viden om, at personen har til hensigt at anvende de tillærte færdigheder til dette formål.

Stk. 3. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som lader sig træne, instruere eller på anden måde oplære til at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.

§ 114 e. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d.

§ 114 f. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år. [mon ikke mange af de 'autonome' ballademagere ("unge") kunne sigtes efter den paragraf? Hvorfor mon de ikke er blevet det?]

§ 114 g. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 f, deltager i ulovlig militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 114 h. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen om ikke spredning af masseødelæggelsesvåben m.v.

1) udfører produkter med dobbelt anvendelse uden tilladelse,

2) til brug for myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller

3) handler i strid med vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse.

…

Retsplejeloven har også interesse i forbindelse med terrorlovgivningen. Forskellige paragraffer af interesse:

§ 116. Politiets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste, i det omfang videregivelsen kan have betydning for varetagelse af tjenesternes opgaver.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, i det omfang oplysningerne må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

…

§ 780 og frem omfatter “indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation”, og de fleste af paragrafferne har relevans i relation til terrorlovgivningen. Jeg har udvalgt nogle af de relevante paragraffer og gengivet dem herunder:

§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt [...]

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 [min tilføjelse: terrorparagraffen indgår i kapitel 13.] eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 228, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5.

…

§ 783. Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf. dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Stk. 3. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse.

Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

…

§ 786. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at etablere aflytning af telefonsamtaler m.v., ved at give de i § 780, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte oplysninger samt ved at tilbageholde og udlevere forsendelser m.v. [mit spørgsmål her: Hvad dækker 'med videre' over? Stk. 4 gør kravet lidt mere specifik, men 'm.v.' kunne jo godt tænkes også at dække over andre ting. Loven gør efter min opfattelse klart, at virksomhederne bare har at levere til politiet det, politiet kræver, uanset om det specikke informationskrav politiet pålægger virksomheden er beskrevet i lovgivningen eller ej.]

Stk. 2. Uden for de i § 780, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten efter begæring fra politiet med samtykke fra indehaveren af en telefon eller andet kommunikationsapparat give de i stk. 1 nævnte selskaber m.v. pålæg om at oplyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse med det pågældende apparat.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader at yde den bistand, som er nævnt i stk. 1, eller at efterkomme et pålæg, som er givet efter stk. 2. [§ 178
omfatter et vidnes udeblivelse fra retten mv.]
Stk. 4. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Stk. 6. Overtrædelse af stk. 4, 1. pkt., straffes med bøde.

Stk. 7. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat i medfør af stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 kan der fastsættes bestemmelser om bødestraf.

§ 786 a. Som led i en efterforskning, hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, kan politiet meddele udbydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske data, herunder trafikdata.

Stk. 2. Et pålæg om hastesikring i medfør af stk. 1 kan alene omfatte elektroniske data, som opbevares på det tidspunkt, hvor pålægget meddeles. I pålægget anføres, hvilke data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sikres (sikringsperioden). Pålægget skal afgrænses til alene at omfatte de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90 dage. Et pålæg kan ikke forlænges.

Stk. 3. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester som led i sikring efter stk. 1 uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan være af betydning for efterforskningen.

…

§ 789. Får politiet ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denne oplysning som led i efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse.

Stk. 2. Oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, må ikke anvendes som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet.

Stk. 3. Retten kan bestemme, at stk. 2 ikke finder anvendelse, såfremt

1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen,

2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og

3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt. [min tilføjelse: Det er ikke helt så slemt som jeg troede. Men godt er det ikke. Til dem der tror, at kun voldtægtsforbrydere, blodtørstige mordere og andre hard-core kriminelle kan stå til halvandet års fængsel, vil jeg minde om, at strafferammen for eksempelvis overtrædelse af racismeparagraffen (§ 266B) er op til to års fængsel].

…

§ 791 a. Politiet kan foretage fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observation), såfremt

1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og

2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf.

Stk. 2. Observation som nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat må dog kun foretages, såfremt efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

Stk. 3. Observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andre husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat eller ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller husrummet, må dog kun foretages, såfremt

1) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen kan opnås ved indgrebet,

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen,

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 266 eller 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5, og

Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester indhente oplysninger vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleobservation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation, herunder ved at give de i stk. 5 nævnte oplysninger.

§ 791 b. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, såfremt

1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3. Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved kendelse. I kendelsen angives det informationssystem, som indgrebet angår. I øvrigt finder reglerne i § 783, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb sker efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den, der har rådigheden over det informationssystem, der har været aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder reglerne i § 782, stk. 2, §§ 784, 785, 789 samt 791 tilsvarende anvendelse.

§ 791 c. Politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

[...]

Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.

…

…

Jeg tror disse paragraffer udgør hovedparten af den lovgivning, der på nuværende tidspunkt foreligger og har primær relevans for terrorismeaktivitet herhjemme. Jeg blev meget ilde til mode ved at finde ud af, at den nuværende lovgivning reelt tillader, at politiet aflytter mistænkte uden på forhånd at have en dommerkendelse. Det er værd at bemærke, at selvom dommeren informerer justitsministeriet, er det uklart hvordan et eventuelt magtmisbrug (i form af uretmæssigt foretaget overvågning) skal håndteres. Efter min opfattelse burde en ulovlig overvågning juridisk kunne sidestilles med magtmisbrug, men det gør den ikke i dag, for Straffelovens kapitel 16 indeholder ingen særskilt paragraf, hvorefter der her kan dømmes – selvom situationen bestemt ikke er at sammenligne med ‘almindelige’ sager om magtmisbrug – og hvis den krænkede aldrig bliver informeret om krænkelsen, er det jo lidt vanskeligt for pågældende at rejse sigtelse (dommeren skal informere justitsministeriet, men han har iflg. lovgivningen ingen informationspligt når det kommer til den mistænkte, heller ikke i tilfælde af retslig underkendelse af den foretagne aflytning m.v.). Det er i den forbindelse også uklart, om den beskikkede advokat, der har håndteret den retslige ‘godkendelsesprocedure’ efter overvågningen har fundet sted, overhovedet må kontakte pågældende efter dommen er afsagt.

Hvis man vil vide, hvilke juridiske konsekvenser vedtagelsen af terrorpakke 2 havde, kan man se LOV #542, af 08/06/2006, hvor alle ændringerne, der blev gennemført ved vedtagelsen af terrorpakke 2, er beskrevet. Jeg tror nok EU’s rolle i antiterrorsammenhæng er beskrevet her. Jeg har ikke kigget nærmere på det endnu.

Her kan du læse en af mine allerførste blogposts, om terror og frihed. Her kan du læse mit tidligere take på logningsbekendtgørelsen.

Velkommen til overvågningssamfundet…

Når det gælder bilerne, er regeringens ambition at indføre roadpricing, der angiveligt skal gøre det kostbart at benytte bilen i de områder af landet, hvor den kollektive trafik er mest udbygget. Børnefamilierne kan næsten ikke vente.

Velkommen til overvågningssamfundet. Ganske vist lover regeringen, at »det ikke bliver muligt for myndighederne at følge borgernes færden via elektronikken i roadpricing«. Det kræver imidlertid en naivitet ud over det sædvanlige at tro, at teknologien ikke vil blive brugt fuldt ud, når den først er indført. Eksempelvis kan roadpricing-systemer jo automatisk udstede fartbøder, når der sker overtrædelser af de indbringende hastighedsgrænser, så hvorfor ikke gøre det?

…

Fra dagens leder i jp.

Jeg er selvfølgelig dybt uenig – det kræver ikke “en naivitet ud over det sædvanlige at tro, at teknologien ikke vil blive brugt fuldt ud, når den først er indført”. Sådan tænker næsten alle danskere i dag. Der er intet usædvanligt ved en så høj grad af naivitet.

Desværre.

Gender and (un)employment

A curious fact I didn’t know about: The unemployment effect of the current slowdown has been highly asymmetrical wrt. gender – in the US, as unemployment has been rising for the last year, men have been hit much harder by the slowdown than women:

“the U.S. economy has lost 2.352 million jobs in the last year (Nov. 2007 to Nov. 2008). Further analysis shows that 82% of the job losses (1.932 million) were jobs held by males, and only 18% of jobs losses (430,000) were jobs held by females“

(I found the graph as well as the quote at Mark Perry’s site. Follow the link for more)

Quote of the day

If our culture had never invented religion, it would never occur to anyone that moral choices ought somehow to depend on the existence of a higher being in the first place.

And there would still be selfishness, and there would still be altruism, and all the philosophy in between would be more or less the same.

Eliezer Yudkowsky. Here’s the link.

Religion, menneskerettigheder og frihed

Mchamgama har begået en læseværdig klumme i 180 grader. Læs den her.

Jeg er naturligvis enig med Mchamgama’s langt hen ad vejen. Jeg vil dog specifikt gøre indsigelse mod en ting i klummen: Postulatet om at kristendommen er tæmmet herhjemme. Mchamgama skriver:

Kigger vi på kristendommen i dagens Danmark spiller den efter min opfattelse overvejende en positiv rolle. Folkekirken giver troende sammenhold og mening i tilværelsen uden derved at påtvinge ikke troende eller andre religiøse retninger sine bud eller krav. Men som det ses ovenfor, skyldes dette i høj grad, at kristendommen er blevet tæmmet, snarere end som en naturlig og logisk følge af kristendommens væsen. Som det fremgår af både citaterne fra Matzen og Colbiørnsen, er kristendommen bl.a. blevet tæmmet af oplysningstidens tanker om fornuft og menneskerettigheder. Disse tanker er således i destilleret form og i nøje afmålte doser blevet en del af dansk politisk kultur og retstradition. Dette på trods af, at disse tanker tidligere stod i kontrast til den samfundsorden, der herskede her i landet.

Dette betyder naturligvis ikke, at der behøver bestå et radikalt modsætningsforhold mellem kristendom og demokratiet. Disse størrelser kan udmærket gå hånd i hånd, som det er tilfældet i dag. [...]

Jeg ved godt jeg har skrevet om det før, men det kan altså godt tåle at blive gentaget: I dag kan mennesker som mig, der ofte gør grin med religion, ifølge lovgivningen straffes med fængsel i op til 4 måneder. Straffelovens paragraf §140 er meget klar i mælet:

Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Jeg vil i den forbindelse godt lige minde folk om, at man altså sagtens kan straffes mere end en gang for den samme type lovovertrædelse (det sker slet ikke så sjældent, at/når folk gentager en specifik lovovertrædelse). Hvis stærkt religiøse kristne, eller muslimer, ville implementere et religiøst diktatur, er det ikke engang sikkert de ville føle det nødvendigt at ændre lovgivningen – den eksisterende lovgivning er såmænd, hvis den blev håndhævet, ganske udmærket til formålet.

Så længe vi har en lovgivning der gør, at jeg kan smides i fængsel for at gøre nar af religiøse menneskers tåbeligheder, så er religionen ikke tæmmet.

En fælles fremtid

Hvis du ligesom mig har været lidt nysgerrig om, hvad den for en uges tid siden i medierne meget omtalte rapport ‘En fælles fremtid’ egentligt handlede om, findes rapporten her. Herunder følger to af de passager, der især har været opmærksomhed på:

Efter straffuldbyrdelsesloven og de Europæiske Fængselsregler har indsatte ret til at deltage i gudstjenester eller samtale med en præst eller lignende fra eget trossamfund. Både præster i Folkekirken og forkyndere fra andre trossamfund spiller således en vigtig rolle i fængselslivet, der for mange indsatte er forbundet med usikkerhed og psykiske belastninger. Direktoratet har igangsat et arbejde, der skal sikre indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ensartede muligheder for gejstlig betjening uanset religiøst tilhørsforhold. En arbejdsgruppe nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en rapport om gejstlig betjening af indsatte, der tilhører andre trossamfund end den danske folkekirke, hvor det blandt andet anbefales at ansætte/tilknytte imamer på deltid. Direktoratet er enig i arbejds-gruppens anbefalinger om at ansætte flere imamer, da dette kan være med til at modvirke radikalisering af muslimske indsatte.

…

Misinformation, propaganda, misforståelser og kommunikationsproblemer udgør væsentlige dele af det problemkompleks, som ekstremistiske holdninger også er en del af. Det drejer sig ikke alene om kommunikation til unge, der kan være truet af radikalisering, men også om kommunikationen nationalt og internationalt i bred forstand. Der udarbejdes derfor en samlet plan for information og kommunikation om regeringens og andre myndigheders politikker og indsatser på områder som integration, trossamfundenes forhold, Danmarks engagement i omverdenen m.v. I forbindelse med kommunikationsplanen bør der også tages højde for anbefalinger fra Center for Terroranalyse (CTA), der er en del af PET, hvoraf det fremgår, at myndigheder ved en uheldig sprogbrug kan være med til at styrke terrorgruppers retorik og politiske budskab. I nogle tilfælde kan sprogbrugen hos vestlige myndigheder for eksempel bruges af militante islamister til at forstærke myter om, at Vesten står i modsætningsforhold til muslimer og den islamiske verden. Dermed kan ekstremisterne få støtte til den opfattelse, at brug af vold er legitim. En kommunikationsplan kan også bruges som et redskab til at sætte fokus på, hvilke nøgle-budskaber der skal formidles, herunder på hvilke områder det offentlige aktivt skal imødegå misinformation og propaganda. Det er endvidere en helt central udfordring, at de normale informationskanaler ikke nødvendigvis når ud til de unge, man som offentlig myndighed vil i dialog med. Der udarbejdes på den baggrund en fælles kommunikationsplan med konkrete anvisninger på sprogbrug, nøglebudskaber og brug af informationskanaler.

Intercultural dialogue

In case you didn’t know, this year is the European Year of Intercultural Dialogue. From one of the reports:

In order to live together, people need to be able to communicate and understand one another’s culture. This is all the more important in an increasingly globalised and interdependent world, where encountering cultural difference can scarcely be avoided. Communication is the basis for any multicultural society to function properly, through tolerant and respectful dialogue, at the level of nations, communities, and individuals. Intercultural dialogue is based upon the recognition that different cultures exist within the world. These differences of opinion, belief and values exist not only within each individual culture but also between cultures. Intercultural dialogue seeks to promote dialogue, encouraging the sharing of ideas and exploring different thought-processes through which the world is perceived and understood. Indeed, throughout history, people have exchanged cultural experience, ideas, values and goods through art, trade and migration. [...and war. I wonder why they leave out war here?]

Learning the art of dialogue is both a personal and social process. Developing skills and the capacity for dialogue implies a willingness to be open while retaining critical judgement. In increasingly diverse societies, it becomes all the more important that people understand each other in order for plural and dynamic communities to develop, where people of different cultural identities can live together in harmony and accord. Some of the most important policies in this area therefore seek to promote inclusion, integration and participation of all citizens in order to further social cohesion, civil society and peace. This is part of what is termed ‘active citizenship’, whereby people play a more active role in their local society, through voting, membership of local clubs and organisations, charity work, etc. The Commission proposed that 2008 be designated as the European Year of Intercultural Dialogue. The Year has been designed to present a wide variety of projects, to help forge closer links between European peoples and their cultures, promoting dialogue and developing active European citizenship. The Year will promote initiatives that bring together different communities and social groups. It is also hoped that the Year will contribute indirectly to the exchange of good practices and experimental initiatives regarding the promotion of intercultural dialogue.
Intercultural dialogue may be used as a tool to help achieve several of the EU’s strategic
priorities, including:

- respecting and promoting cultural diversity in Europe, in a world where globalisation is often seen as a force that promotes homogeneity;
- establishing active European citizenship based on common values of the EU, such as a commitment to solidarity, social justice and strengthening of cohesion;
- reinvigorating the Lisbon strategy, by promoting culture and creativity as sources of innovation to improve
prosperity;
- allowing Europe to have a stronger voice in the world and establish effective partnerships with neighbouring
countries, with the aim of supporting further development towards stability and democracy.

[...]

The EU places importance on both preserving cultural heritage and multicultural dialogue. These areas face new challenges, among which are the needs to:
- ensure that cultural diversity is enhanced not threatened by global trade and the
communications revolution;
- promote social cohesion, especially in the face of tensions between different societal groups;
- better connect EU citizens with the democratic institutions that work for them;
- support access to and the nurturing of cultural heritage, and;
- breakdown stereotypes, intolerance, discrimination and violence.

Intercultural dialogue is based on an open and respectful exchange of views between individuals and groups belonging to different cultures leading to a more profound understanding of the other’s global perception. To have this dialogue, individuals must have an interest to learn about other cultures. When questioned about their key societal values, Europeans name peace and respect for nature as the most important issues. Social equality and solidarity, freedom of opinion, and a tolerance and openness to others follow, with no difference in their importance.

…

The report itself has a lot of data, but if you want to know the mindset of the people promoting the so-called intercultural dialogue (and no; cultures don’t talk with each other – people talk with each other), I doubt you need read much more than what is quoted above.

This sentence alone is very telling: “In increasingly diverse societies, it becomes all the more important that people understand each other in order for plural and dynamic communities to develop, where people of different cultural identities can live together in harmony and accord.” In case you haven’t noticed, like the authors have not, islam is the elephant in the room. In a sentence that also contains the words ‘different cultural identities can live together in harmony and accord’, islam fits very badly – in order to make that sentence make much sense, you need to add a ‘not’ somewhere.

Blog meta

Jeg får en del trafik fra google, og til tider er der nogle søgetermer som er lidt ud over det sædvanlige. Herunder følger et udsnit af de søgetermer, folk har brugt for at finde bloggen i de sidste par uger:

spekulanter er mennesker [seriøst...]

hitler havde fat i noget af det rigtige

stalin havde fat i noget af det rigtige

wikipedia idioti

hvilken slags kultur tager stoffer [kulturer tager stoffer???]

who won the racist oscars?

Russia is doomed to be governed by fools

Et lys i mørket

Cherif El-Ayouty, muslim og en af modernitetens fortalere, fordømmer terroraktionen i Mumbai her.

“Forbedres”?

“Fælles asylsystem i Europa forbedres” – når en artikel har sådan en overskrift bliver man da nysgerrig (eller er det mistænkelig?). “Forbedres” er jo et ret, bøjeligt, ord; tilsyneladende med ret vide fortolkningsrammer. Jeg havde i hvert fald kaldt artiklen noget andet:

Asylansøgere skal have lettere ved at søge job, børn skal være sammen med familien og så skal medlemslandene dele asylansøgeres fingeraftryk mellem sig, foreslog EU-Kommissionen i dag.

Justitskommissær Jacques Barrot sagde ved et pressemøde, at reglerne “i meget bredere omfang” end tidligere skal harmoniseres for at udjævne asylbyrderne. Han peger på, at lande som Sverige og Frankrig modtager mange asylansøgere, mens andre lande modtager langt færre.

- Der er en klart uretfærdig situation mellem medlemslandene. Det er ikke alle lande, der har samme byrder. Men det er også uretfærdigt over for asylansøgerne, der har forskellige chancer i de forskellige lande for at få ophold, sagde Barrot.

Danmark ventes trods retsforbeholdet at tilslutte sig de nye regler om fingeraftrykssystemet og hvor asylansøgningerne skal behandles [...]

Regelændringens formål er at give bl.a. Danmark og andre syndige lande, der ikke lukker alle de mange muslimer, der banker på, indenfor, langt flere asylansøgere end vi allerede modtager. Grunden til at vi skal modtage flere end vi gør, er at Sverige modtager endnu flere. Nej, den logik kan man bestemt ikke stille noget op imod. Det ligger selvfølgelig også i det, at vi skal give flere asyl, for som Barrot så rigtigt siger, er det jo uretfærdigt over for asylansøgerne at de ikke har lige gode chancer for at få ophold i alle lande. Det er da ikke noget landene selv må bestemme, hvem de giver asyl, nej da, hold nu op med at leve i forrige århundrede!

Hvis man bare gentager en løgn ofte nok, kommer man vel til sidst til selv at tro på den. Men jeg synes nu alligevel, at det er lidt sjovt, at så mange af journalisterne selv går og tror, at deres artikler er (relativt) objektive.

Quote of the day

The standard procedure for most members of Congress is to ignore everything public choice economists teach us about the incentives of bureaucrats, give the bureaucrats enormous power, and then complain when they use that power badly, fail to achieve their goals, create other problems, and transfer wealth to their political allies.

David Henderson

How does crime affect your chances on the marriage market?

This working paper has taken a closer look.

The abstract reads:

This paper tests whether being convicted of a crime affects marriage market outcomes. While it is relatively well documented that crime hurts in terms of reduced future income, there has been little systematic analysis on the association between crime and marriage market outcomes. This paper exploits a detailed Danish register-based data set to fi…ll this gap in the literature. The main fi…ndings are that male convicts do not face lower transition rates into partnerships as such, but they face a lower chance of forming partnerships with females from more well-off families. In addition males who are convicted face a signi…cantly higher dissolution risk than their law abiding counterparts.