Landbrugsproduktion

Jeg ved ikke, om det er fordi folkeskolen i mange år har underprioriteret biologiundervisningen, om det er fordi så få danskere i disse år faktisk arbejder i landbruget eller noget helt tredje. Men der er en forvrøvlet ide derude, som gentages alt for ofte af folk som køber økologisk, om at økologisk landbrugsproduktion og konventionel -produktion giver det samme udbytte, og at vi således kunne omlægge hele vores landbrugsproduktion til økologi uden at miste nævneværdigt udbytte. Lad mig derfor her slå en ting fast: Økologisk fødevareproduktion er, og vil altid være, konventionel -produktion underlegen. Udbyttet pr. hektar er lavere! På kort sigt. På langt sigt. Lev med det!

Der er en grund til at de fleste landmænd i dag tilfører kvælstof og bruger ukrudtsmidler: Det virker. Som Anthony Trewavas summerer op i en artikel i Nature her:

Only two principles really distinguish organic farming from other farming methods. Soluble mineral inputs are prohibited and synthetic herbicides and pesticides are rejected in favour of natural pesticides. But agriculture based on these principles results in a more costly product, mainly because of lower yields and inefficient use of land.

Alle der har tilbragt lidt tid med en landmand, stillet ham et par spørgsmål og talt med ham om hans job (eller rettere: hans liv) ved det her. Det er ikke et ‘omdiskuteret forskningsresultat’, der kræver en agronomuddannelse at forstå, det er fakta. De økologiske landmænd ved godt selv, at udbyttet på en del områder er lavere, og at det for eksempel slet ikke er besværet værd at dyrke økologisk majs herhjemme, da de går til i ukrudt. Men de accepterer den lavere produktion, fordi prisen de modtager pr. produceret enhed af økologisk produktion er højere (hvilket idag i øvrigt primært er et resultat af statsstøtte – ikke forbrugerpræferencer). Den lavere produktion er af ganske væsenlig størrelse: “Vi ved jo, at der skal bruges en vis mængde fødevarer, og at man i økologien i gennemsnit bruger cirka 40 procent mere areal til at producere den samme mængde fødevarer som i det konventionelle“, professor Birger Lindberg Møller, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Københavns Universitet.

Tabarroks graf herover (link) fortæller en del om, hvor meget der er sket inden for de sidste 50 år. Og nej: Der er ikke en masse billig mad derude. Hvis der var, ville folk ikke dø af sult. Udflugten om, at der er ‘masser af billig mad’ og også vil være det med en betydeligt større økologisk produktion, minder i sin struktur utroligt meget om udflugten om, at ‘Danmark er et rigt samfund, et velfærdssamfund – derfor har ‘vi’ da selvfølgelig råd til X’ (hvor X er den tilfældige offentlige udgift personen ønsker at legitimere. Et newsflash til dem, der tror, at alene det at man har råd til noget, giver et vægtigt argument for at købe det: Betalingsevne (atp) og betalingsvillighed (wtp) er to forskellige ting!).

Man kan godt argumentere for, at en afskaffelse af landbrugsstøtten kombineret med mere økologisk produktion produceret på det frie marked samlet set ville have en positiv nettoeffekt på fødevarepriser og -produktion. Men det argument er altså ekstremt søgt, for det er nærmest umuligt på nuværende tidspunkt at sige noget fornuftigt om, hvor populære de økologiske produkter er, givet at hele produktionsgrundlaget er baseret på markedsforvridende støtteordninger. Med andre ord er det slet ikke givet, at et mere frit marked vil være kompatibelt med mere økologisk produktion, måske er det modsatte tilfældet. Men hvordan den samlede effekt vil være, er i og for sig irrelevant, de to skift bør behandles separat, da det man debatterer her almindeligvis er begrænset til en semietisk diskussion om udfald b’s ønskværdighed (mere økologisk produktion), og hvordan man selv påvirker (og bør påvirke) dette skiftes art og størrelse. I den diskussion står det klart, at hvis man ikke bryder sig om at folk dør af sult, fordi de ikke har råd til mad, så er det nok ikke så smart at hæve priserne på fødevarer og mindske produktionen yderligere, hvilket er lige præcis hvad man gør, hvis man køber økologisk. Mere økologisk produceret mad betyder mindre mad samlet set. En mark der producerer økologisk korn til rige folk fra vesten (folk med høj atp), kunne producere endnu mere korn, hvis den blev brugt til konventionel produktion, hvis afgrøder kunne eksporteres og sælges til forbrugere med lav atp. Økologerne er meget forhippede på at sælge ideen om, at økologisk produktion er et public good: Bæredygtighed og alt det der, de næste generationer og så videre… Det er det ikke. For der er ikke billig mad nok til at brødføde de sultende som det er. Økologisk produktion og -forbrug er, hvis noget, et public bad.