Liberator

…er som bekendt startet op igen så småt.

Herunder følger nogle løse betragtninger ude fra sidelinjen, mest henvendt til LBO da jeg ved han læser med. Kommentaren er dobbeltpostet ovre på liberator, men kommentaren der er uden links. Jeg har forsøgt at formulere mine kritikpunkter konstruktivt, hvis det ikke er lykkedes, så beklager jeg – og ja, jeg ved godt, at jeg ingen principiel ret, udover den ret man har som anonym bruger af sitet, har til at kræve, hvordan andre mennesker driver deres site.

i) Den nye redaktion har valgt at skille debatforummet og liberator ad. Jeg er ret sikker på, at jeg mener det er en dårlig ide. Uden debatforummet er liberator bare en mere eller mindre almindelig gruppeblog, der ikke opdateres dagligt og længe har været inaktiv. Gruppeblogs er der allerede en del af, og uden meget hyppige indlæg vil debatten søge andetsteds.

Det er svært at skabe en skabelon, hvor en todelt struktur vil fungere, men netop den todelte struktur var efter min opfattelse den store force for liberator før i tiden, og jeg er ikke sikker på et opgør med den er en løsning, som vil give de resultater, redaktionen har forestillet sig. Jeg tror selv, at den tidligere model liberator havde (særligt gode artikler på forsiden, ‘almindelig debat’ i forum), kombineret med en mere striks kommentarpolitik, er noget nær den optimale løsning, målt på antal besøgende og gennemslagskraft. Men striks kommentarpolitik kræver moderatorer, som gider tage slæbet, og det er hårdt arbejde – hvilket betyder, at sådan en model, med mindre man på en eller anden måde får brugerne selv til at medvirke til at holde stærkt suboptimale brugere ude af debatten, ikke har nogen stabil ligevægt på langt sigt.

ii) Den nye redaktion har valgt en ‘anarkistisk’ vinkel. Som de skriver: Det betyder ikke, at skribenterne uden undtagelse vil nedlægge hele statsapparatet hurtigst muligt, men at de på de områder, som deres artikler behandler, konsekvent taler for, at staten skal blande sig helt uden om.

Nu er jeg selvfølgelig lidt biased, fordi jeg ikke selv ønsker at nedlægge staten og alt det der, men jeg er ikke sikker på, det er en god ide. Eller rettere: Jeg er ikke sikker på, at konsekvenserne af denne linje står helt klart for redaktionen. De skriver selv om, hvordan man i liberators aktive periode kunne følge hvorledes mange af sidens brugere stille og roligt begyndte at betvivle deres socialistiske udgangspunkt og erstatte det med et menneskesyn, der respekterer individet. Det kunne man, og det var klart, at liberator for nogle individer gjorde en stor forskel. Siden har også haft en indflydelse på min egen ideudvikling, men hvor stor den er, står ikke klart for mig på nuværende tidspunkt. Nå, tilbage til konsekvenserne af den valgte linje, et problem her er: Hvis alle sidens indlæg peger i samme retning (staten skal blande sig udenom), hvorfor skulle man så forvente, at dem der er uenige, vil deltage i debatten på sitet? Debatvilkårene er ikke ens.

Et andet problem er, at de færreste liberalister er anarkister. Et forhold der godt kunne bekymre mig er, at selvom den konsekvente antistats-linje uden undtagelser næppe vil ’skræmme’ mig væk, kunne den på den anden side godt tænkes at kede mig væk. Jeg kunne da godt tænke mig at læse en post som indeholder en skitsering af argumenterne imod at staten gør X. Men posten ville være langt mere interessant, hvis argumenterne for også er med. Det, der interesserer mig er netop, om argumenterne imod er bedre end argumenterne for. Problemet her er, at hvis man starter med konklusionen (staten skal blande sig uden om), er det meget let at hoppe over argumenterne for. Hvis liberators skribenter gør det, hvilket der på institutionelt plan som udledt er givet problematiske incitamenter til, ja så mister postene megen af sin relevans for dem, der ikke er anarkister eller på forhånd har meget klart definerede grænser for statens magtudøvelse – med andre ord lige netop de grupper, der er de letteste og mest interessante for skribenterne at påvirke. Vi ønsker ikke at prædike for de lærte, men at plante vores drømme og ideer i nye sammenhænge, skriver redaktionen, men hvis udgangspunktet altid er, at staten skal blande sig uden om, kan det godt resultere i forudsigelige posts og resultere i, at det kan blive endog overordentlig vanskeligt at få ‘moderate’ engageret i debatten. For stor grad af forudsigelighed vil jage mange væk. Det der gjorde sitet attraktivt var ikke kun den liberalistiske vinkel og de mange brugere i sig selv, en stor del af forklaringen lå også i meningsheterogeniteten blandt brugerne, og med det nye udgangspunkt lader redaktionen til netop at lukke af for denne i udgangspunktet.

iii) Jeg er ikke sikker på, at forventningerne til det nye site bør skrues for højt op. Liberator har i et stykke tid været mere eller mindre inaktivt, og liberalister har fundet andre udfoldelsesmuligheder, primært i form af blogs eller eksempelvis kommentarsektionen på 180 grader. Forvent ikke folk kommer tilbage med det samme, bare fordi I starter forfra. Forvent derimod at I skal kæmpe hårdt for at få nye skribenter, og for at få folk til at deltage i debatten på Jeres site, der jo, sin fortid til trods, i dag mest af alt bare er et af mange. Et problem i opstartsfasen vil også være, at dem som har etableret sig som bloggere, næppe vil være de letteste at vinde over som skribenter for siden. Det problem er der næppe nogen enkel løsning på.