Frederiksens 10 teser
Teserne med fed skrift, kommentarer med normal skrift. Der er mange spørgsmål som jeg kunne tænke mig at høre fru Frederiksen svare på…
…
1. Det enkelte menneskes frihed står over alt andet.
Noget af et kursskifte må man sige. Gør de grin med mig – jeg ved ikke rigtigt, om jeg skal grine eller græde? Nå, så skidt da: Hahaha…
2. Pligter er vigtigere end rettigheder.
Det emne har jeg skrevet om før. Fra en tidligere post:
Selvom jeg aldersmæssigt er i samme kategori som den der ungdommelige generation af danskere, der kræver og kræver, giver jeg Jensen helt ret i, at rettigheds-fokuset med sin tilhørende krævementalitet er blevet problematisk. Men jeg tror jeg opfatter rettigheds-pligt dichotomien i et lidt andet lys end han gør, for jeg har det også svært med pligt-delen. Som jeg ser det har rettighedsmentaliteten blot erstattet – delvist erstattet – en halv-kollektivistisk indstilling, som baserede sig på, at vi alle sammen skylder “andre”, dvs. forskellige kollektive grupperinger; det være sig nationen, staten, familien eller whatever, en hel masse. Det gør vi ikke. Det er ikke klart, at et samfund som lagde mere vægt på pligter ville være at foretrække. Et samfund som lagde vægt på friheden, det åbne samfund, det ville være godt. Men det vil ikke være en nødvendig konsekvens af, at man på samfundsniveau fokuserede mere på pligterne i forhold til rettighederne. Det modsatte udfald kunne med lige så stor sandsynlighed blive resultatet af et ændret fokus. De tyske soldater der døde i skyttegravene under første verdenskrig døde for das Vaterland, fordi det var deres pligt at dø for deres kejser. Mindre af det, der i dag opfattes som “fælles”, er efter min opfattelse en bedre løsning end pligtcentrering.
3. Hvis vi afskaffer fattigdom, bliver hele samfundet rigere.
To ting: For det første passer det jo bare ikke hvad du skriver Mette. Sådan som I sosser normalt definerer fattigdom skal nogen blive fattigere, før andre kan blive rigere. Hvis alle danskere bliver 10% rigere vil det jo normalt i Jeres verden slet ikke påvirke antallet af fattige. Med andre ord, hvis den foretrukne måde at mindske fattigdommen består i at gøre nogen fattigere på andres bekostning, hvad der er og altid har været socialdemokratisk politik, er det noget ævl at sige, at ’samfundet’ bliver rigere når fattigdommen mindskes. Samfundet er os alle sammen, både de ‘fattige’ og de ‘ikke-fattige’, så hvordan relative forskydninger mellem grupperne påvirker ’samfundet’ kan man ikke sige noget fornuftigt om. For det andet, og denne indvending er mindst lige så væsentlig: Det giver det slet ikke mening at forsøge at afskaffe fattigdom, hvis man bruger det fattigdomsmål I sosser plejer at (mis)bruge: Hvis man er fattig, når man har mindre end sin nabo, vil fattigdommen først være afskaffet når alle har lige meget. Men det vil jo aldrig ske, vel Mette?
4. Velfærden skal hellere være fælles end privat.
En socialistisk grundsætning, intet nyt under solen her. Mette skriver også: Mange af velfærdsinstitutionerne er slidte, og kvaliteten udfordres hele tiden af, at det private udvikles på bekostning af det fælles. ‘Det private udvikles på bekostning af det fælles’. Hvem tror du betaler din løn, Mette? Det er altid det offentlige der udvikles på bekostning af det private, ikke omvendt.
5. Der skal tjenes flere penge i Danmark.
Hvis du tror den sætning er åndssvag, så læs hele afsnittet der følger, det er bare for godt til ikke at blive gengivet i sin helhed her:
Mere velfærd koster penge. Især fordi det er tvingende nødvendigt, at vi i højere og højere grad tænker velfærd som tid og kvalitet og ikke blot et spørgsmål om velstand. Tid koster penge. Derfor skal den nødvendige økonomiske vækst skabes klogt. Industrisamfundet er afløst af videnssamfundet, og de nye konkurrenceparametre harmonerer med det socialdemokratiske værdisæt. Medarbejderindflydelse, selvstændig stillingtagen, kreativitet og livslang læring er kilden til succes i den internationale konkurrence. Vi skal ikke slå amerikanerne og asiaterne med deres egen medicin, men vi skal derimod vinde via specialiserede kvalitetsprodukter baseret på kreative kompetencer, et højt niveau af social tryghed, et reguleret, men fleksibelt arbejdsmarked og måske vigtigst: et tæt partnerskab mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Blandt andet i udviklingen af velfærdsteknologi. Flere skal turde vove et øje som selvstændig iværksætter, og samfundet må være indstillet på at nedbryde de barrierer og ændre de regler, der ikke understøtter dette.
Der er så meget at tage af her, man ved slet ikke hvor man skal starte. Jeg vil nøjes med at gøre det kort, blot nogle få spørgsmål. i) Hvornår er ’selvstændig stillingtagen’ og ‘kreativitet’ blevet en del af det socialdemokratiske værdisæt – ja har Socialdemokraterne i det hele taget et værdisæt? ii) Vil Mette prøve at forklare, hvad det er for en slags ‘tæt partnerskab’ mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv, hun snakker om? Betyder det, at private virksomheder efter hendes opfattelse for fremtiden skal gøre, som der bliver sagt, ellers bliver de nationaliseret – er det bare traditionel pseudokapitalisme hun snakker om, eller er der mere til det? iii) Vil Mette Frederiksen være så venlig og fortælle mig mere om den ‘velfærdsteknologi’ hun snakker om? iv) Hvordan mener Mette at idealet om at ‘flere skal turde vove et øje som selvstændig iværksætter’ harmonerer med hendes tvangsøkologisering af landbruget – har Mette hørt om langsigtede investeringer? Eller hvad med rygeforbuddet, var Mette modstander af rygeloven? Hvad med de foreslåede stramninger af loven, var Mette modstander af det forslag? Har Mette tænkt på alle de små barer og cafeer, der lige har investeret store beløb med henblik på at overholde gældende lovgivning, blot for at blive hængt til tørre af reguleringsglade politikere, der fandt at reglerne måske ikke var helt stramme nok?
Også: samfundet må være indstillet på at nedbryde de barrierer og ændre de regler, der ikke understøtter dette??? Samfundet??? Samfundet, det er os alle sammen. Det er ikke samfundet, der skaber barrierer og laver regler, det er jo dig Mette. Det er dig og dine kolleger, der skal ændre indstilling. Hold ’samfundet’ ude af den her diskussion.
6: Velfærdsstaten er ikke et mål i sig selv
Den var ny. Man er jo helt målløs. Indtil man læser passagen og opdager, at Mette sjovt nok aldrig kommer ind på, hvad velfærdsstaten er et middel til at opnå. I afsnittet vrøvler hun bare om, at velfærdsstaten skal have lov til at forandre sig lidt over tid. Men det har jo ikke rigtigt noget at gøre med, om den er et mål eller et middel. Måske ved Mette ikke, hvad forskellen er på mål og midler? Eller også ved Mette bare ikke rigtigt, hvad målet er, kun hvad det ikke er, måske er det der, hunden ligger begravet?
7. Et rent miljø er vigtigere end mere forbrug
Så Mette, da du lige før talte om de mange iværksættere og hvor vigtige de var, så mente du det slet ikke så slemt? ‘Der skal tjenes flere penge i Danmark’, men ikke så mange det gør noget, vel?
I passagen gør Mette klart at: Målet for det danske samfund er en fuldstændig økologisk landsbrugsproduktion, at unødvendigt forbrug bliver dyrere end almindeligt forbrug, og at vi bliver så dygtige og ansvarlige overfor dem, der kommer efter os, at den energi, vi forbruger, produceres bæredygtigt.
Men Mette, det er jo ikke ‘målet for det danske samfund’, det er bare socialdemokraternes målsætning når det kommer til dansk landbrugsproduktion og energipolitik. Hvorfor bliver du ved med at blande ’samfundet’ ind i ting, der ikke har noget med samfundet at gøre?
Hvad er ‘unødvendigt forbrug’ for noget Mette? Er det ikke ‘unødvendigt forbrug’ at købe økologiske varer, når de konventionelt producerede produkter er næsten magen til, lugter og smager ens og så for øvrigt koster langt mindre?
Og Mette, hvem skal for øvrigt købe alle de mange økologiske produkter landmændene nu skal til at producere? De fleste af os gider jo ikke betale for dem. Skal vi til at eksportere al vores landbrugsproduktion og så leve af importerede fødevarer produceret konventionelt i lande, hvor miljøkravene er lavere, end de er herhjemme? Er det nu blevet socialdemokratisk politik? Det lyder ikke som om, det vil give de resultater du har i tankerne Mette. Det lyder faktisk også lidt dumt Mette, gør det ikke?
8. Danskerne skal først og fremmest være borgere – ikke kun forbrugere.
???
Afsnittet i sin helhed: Det kit, der holder det moderne samfund sammen, er tillid og demokratiske beslutningsprocesser. Et ordentligt velfærdssamfund kræver engagement fra alle – forældre, pårørende, ansatte og beslutningstagere. Hvis vi reducerer borgerne til forbrugere, vil det enkelte individs ansvar blive mindre, og sammenhængskraften vil blive reduceret. En borger tager stilling, tager ansvar og bidrager til forandring. Forbrugeren gør nærmest det modsatte. Forbrugere mødes kun i forhold til konkrete ydelser og flytter sig med en ulidelig lethed til næste vare. Men et samfund består ikke af tilbud og varer. Et stærkt velfærdssamfund kan kun eksistere, hvis der reelt er et fælles ansvar. Det er med andre ord nødvendigt at erkende, at et moderne, demokratisk samfund også er et besværligt samfund at bo i.
Det her er bare sort, jeg kan slet ikke se, hvad pokker det er hun mener. Er det noget pseudofreudiansk ‘markedet = fremmedgørelse – ergo skal vi have en stor stat’ halløj? Er der nogle af læserne derude, der kan finde ud af, hvad hun har gang i her?
9. Verden har behov for mere politik – ikke mindre
Intet nyt under solen der, der er som bekendt altid brug for mere politik. Uddybning:
I al for lang tid har den globale udvikling været bestemt af markedet. Det er forkert. Danmark skal ikke være statist i globaliseringen. Danmark skal være med til at opbygge strukturer, der sikrer spredningen af demokrati og menneskerettigheder. EU skal have lov at vokse sig stærkere. Det samme skal lignende konstruktioner i resten af verden – og ikke mindst FN…
Mette, hvad har FN og et stærkere EU med demokrati og menneskerettigheder at gøre? De to institutioner arbejder begge hårdt på at afskaffe menneskerettighederne?
10. Skal skrives sammen med andre der også ønsker et socialdemokratisk Danmark
Ingen kommentarer.
7 Kommentarer »
Skriv en kommentar
-
Arkiver
- juli 2009 (8)
- juni 2009 (25)
- maj 2009 (28)
- april 2009 (32)
- marts 2009 (24)
- februar 2009 (36)
- januar 2009 (28)
- december 2008 (18)
- november 2008 (12)
- oktober 2008 (25)
- september 2008 (27)
- august 2008 (2)
-
Kategorier
- 180 grader
- 1984
- abdul wahid-pedersen
- adolf hitler
- Africa
- Ahmadinejad
- Aksel Larsen
- Al Gore
- almajid
- American politics
- Anders Bøtter
- Anders Fogh Rasmussen
- Anne Grete Holmsgaard
- ansvar
- antisemitisme
- apologi
- arbejdsmiljø
- arbejdsmiljølovgivning
- Arla
- Arne Herløv Petersen
- arnold kling
- asia
- asimov
- asmaa abdol hamid
- astronomy
- ateisme
- atheism
- Ayn Rand
- Ægypten
- økologi
- økonomi
- økonomiske principper
- østrigsk økonomi
- Barack Obama
- bøger
- børnearbejde
- børnehavesamfundet
- BBC
- beethoven
- Bent Jensen
- berlingske
- berlinske
- bias
- biases
- Bill Watterson
- billeder
- biografier
- biology
- blasphemy
- blogging
- bloggingheads
- blogs
- boligmarkedet
- book reviews
- books
- boycotts
- Britain
- bryan caplan
- Burch's Law
- bureaucracy
- Canada
- capitalism
- Cartoons
- censorship
- censur
- cepos
- Charles Darwin
- che guevara
- Cheparinov
- Chess
- child labour
- china
- Chopin
- citater
- civil liberties
- civilization
- Claude Berri
- climate
- co2
- comics
- comments
- communism
- Connie Hedetur
- conservapedia
- conspiracytheories
- constitutions
- creationism
- Cuba
- culture
- Cziffra
- Dan Simmons
- Daniel Hannan
- Darwin
- data
- David Copperfield
- democracy
- demokrati
- den kolde krig
- den private ejendomsret
- denmark
- DF
- DGS
- dhimmitude
- diabetes
- diabetiske senkomplikationer
- Dickens
- dinosaurs
- Dinu Lipatti
- disagreement
- dobbeltmoral
- Douglas Adams
- DR
- Dragsdal
- DSB
- Durban II
- earth hour
- econometrics
- economic history
- economics
- econtalk
- education
- efterløn
- ego
- egoisme
- egypt
- Eliezer Yudkowsky
- elitarisme
- ethics
- etik
- EU
- Eva Kjer Hansen
- evolution
- Ezra Levant
- fair trade
- filosofi
- finance
- financial regulation
- Finland
- Firefly
- flad skat
- Flemming Rose
- flexicurity
- FN
- Fogh
- folkeskolen
- folketingsvalg
- football
- forbud
- forbudsdanmark
- fordelingspolitik
- foreign aid
- foreign policy
- Forskelligt
- France
- Franklin D. Roosevelt
- Franz Kafka
- free markets
- free speech
- free trade
- freedom of speech
- friedman
- frihed
- frihedsrettigheder
- frihedsrettighederne
- fun
- Fyodor Dostoevsky
- game theory
- Garry Kasparov
- Georg Moltved
- george bush
- George Carlin
- george enescu
- global opvarmning
- global warming
- Gordon Brown
- government
- government failure
- growth
- Hamas
- Hamelin
- hans hauge
- happiness
- harry potter
- Hayek
- health care
- Helle Merete Brix
- hemingway
- Herbert Hoover
- Hirsi Ali
- historie
- history
- hitchens
- House
- Hugh Laurie
- Hugo Chavez
- human nature
- human rights
- humor
- Huntington
- I krigens hus
- ideologi
- idioti
- immigration
- incentives
- income volatility
- individualisme
- indvandring
- inequality
- integration
- intentionalisme
- IQ
- Iran
- Iraq
- isaac asimov
- islam
- israel
- Jacob Mchamgama
- Jacob Mchangama
- Jørgen Dragsdal
- Jesjov
- jesusandmo
- Jonah Goldberg
- Joseph Heller
- journalistik
- jp
- jura
- KAP
- kapitalfonde
- Kareem
- karl popper
- kasparov
- Katrine Winkel Holm
- Khrusjtjov
- Kim Andersen
- Klaus Rifbjerg
- knowledge
- kollektivisme
- kommunisme
- kongehuset
- konservatisme
- Koranen
- krasnik
- kriminalitet
- kronikker
- Krugman
- kultur
- kun i Danmark
- kunststøtte
- Kurt Westergaard
- labour market
- landbrug
- language
- Lars Hedegaard
- Lars Løkke Rasmussen
- law
- leisure
- Leland Yeager
- Lenin
- Liberal Alliance
- liberalisme
- Liberalisterne
- liberator
- libertarianism
- Libertas
- liberty
- licens
- links
- Liszt
- litteratur
- lommepengesamfundet
- lovgivning
- mankiw
- Marcel Pagnol
- Maria João Pires
- Mark Steyn
- marriage
- Martin Amis
- Martin Ågerup
- Martin Hellman
- Martin Henriksen
- Martin Paldam
- mathematics
- maths
- McCain
- media
- medicare/medicaid
- medicine
- medier
- menneskerettigheder
- meta
- Mette Frederiksen
- Mikael Jalving
- mikhail gorbatjov
- Mikkel Plum
- Mikkel Wrang
- Mikko Ellilä
- military history
- military strategy
- miljø
- mindsteløn
- Mises
- Montefiore
- Monty Python
- morelia/linares
- movies
- Muhammad
- Muhammadtegningerne
- Muhammed-krisen
- Muhammedtegninger
- music
- musik
- myth of the rational voter
- myths and fallacies
- naivitet
- nanny state
- Narkotika
- Nature
- nefropati
- negativ opbyggelighed
- new research
- nfl
- Nigel Short
- normalitet
- North Korea
- nuclear proliferation
- nuclear weapons
- Ny Alliance
- Nybroe
- nyheder
- Obama
- obesity
- objektivisme
- offentlige virksomheder
- offerkultur
- Ole Birk Olesen
- Ole Vagn Christensen
- orwell
- Otto Brøns-Petersen
- overcomingbias
- overvågningssamfundet
- P.J.O'Rourke
- palæstina
- pampere
- papers
- Pascal's Wager
- paternalism
- paternalisme
- PC
- Per Stig Møller
- personal
- personal choice
- personligt
- personligt ansvar
- PET
- Peter Øvig Knudsen
- Peter Brixtofte
- Peter Kurrild-Klitgaard
- Petrov
- philosophy
- pictures
- pigouvian taxes
- placebo
- Plame
- planøkonomi
- platon
- politi
- political correctness
- politics
- politik
- politikerlede
- politisk filosofi
- politisk korrekthed
- polls
- popper
- positive rights
- Poverty
- principper
- privat ejendomsret
- progressivity
- propaganda
- protectionism
- public choice
- public service
- punditokraterne
- quotes
- racisme
- Radikale Venstre
- random stuff
- rationalism
- rationalisme
- regeringen
- registrering
- regulation
- regulering
- reklame
- religion
- retorik
- retsstaten
- rettigheder
- reviews
- Richard Dawkins
- roadpricing
- Rothbard
- Rowan Atkinson
- Rusland
- Russia
- rygning
- samizdata
- sandmonkey
- Sarkozy
- Sartre
- Saudi Arabia
- science
- science fiction
- selvcensur
- selvmord
- SF
- sharia
- silliness
- skak
- skat
- Social Security
- Socialdemokraterne
- socialism
- socialisme
- Solzhenitsyn
- South Africa
- spilteori
- Stalin
- stat og samfund
- staten
- statistics
- statistik
- string theory
- studies
- stupidity
- SU
- Sun Tzu
- Sundhed
- Super Bowl XLII
- sverige
- Sweden
- swivel
- Tariq Ramadan
- taxation
- taxes
- tåbeligheder
- tørklæder
- technology
- terror
- terrorisme
- Thailand
- Thøger Seidenfaden
- The Art of War
- the economist
- the long run
- the open society
- the welfare state
- Thomas More
- tillid
- Tolstoi
- Torben Hansen
- Torben Mark Pedersen
- torture
- totalitarianism
- totalitarisme
- tradeoffs
- truth
- Turkey
- tv2
- tyler cowen
- Uffe Ellemann
- uk
- ulighed
- UN
- Uncategorized
- ungdomshuset
- US presidential election
- USA
- Utopia
- v for vendetta
- valg
- Vanvid
- våbenlovgivning
- vækst
- velfærdsstaten
- Venstre
- venstrefløjen
- verizon
- Vibeke Sperling
- videnssamfundet
- vinkling
- virtual worlds
- voldsmonopolet
- voting
- voting strategies
- war
- websites
- Weekendavisen
- wikipedia
- Will Durant
- wisdom of crowds
- WW3
- xkcd
- Yeltsin
- youtube
- ytringsfrihed
- Zimbabwe
-
RSS
Indlæg RSS
Kommentar RSS
Haha, super gennemgang. “Velfærdsteknologi” wtf?
Jeg var lige ved at få kaffen galt i halsen da jeg læste sætningerne: ‘Det enkelte menneskes frihed står over alt andet’ og ‘velfærdsstaten er ikke et mål i sig selv’. Men det ord, velfærdsteknologi, det var bare kronen på værket
Strålende gennemgang!
Nogle gange undrer jeg mig over om politikerne (særligt Mette Frederiksen) virkelig ikke er smarte nok til at se, at de vrøvler. Det er jo grænsende til det uintelligente. Jeg har læst samfundsfagsopgaver fra gymnasieelever som har betydeligt mere indhold og substans i sig.
Velfærdsteknologi er defineret sådan her på Wikipedia:
Velfærdsteknologi er brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for deres bolig. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader”. Teknologisk set kan velfærdsteknologi eksempelvis være softwaresystemer, der bygger på og integrerer alarmer, sensorer og kontakter. Det kan være softwareplatforme, som indgår i forskellige sammehænge som intelligente hjælpemidler, intelligent tøj, GPS-teknologi, rengøringsrobotter, terapi-robotter og intelligente boliger.
http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteknologi
Jeg går ud fra at MF bare mener at det er dette område, som danske virksomheder skal satse på. Hvorfor hun mener dette, er jeg ikke sikker på. Men det kunne have noget at gøre med at man, indenfor socialdemokratiet, har store forventninger til netop denne slags teknologi. Så MF mener måske at det bør være satsningsområde pga. de muligheder det rummer for at virkeliggøre den socialdemokratiske utopi.
Tak for baggrundsinformationen Daniel.
…
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes den wikipedia-artikel er lige til at lukke op og skide i, det er da godt nok en af de slemme af slagsen. Der er tre referencer, men ingen af dem definerer eller beskriver direkte det begreb, artiklen handler om. Artiklen postulerer mao. en definition uden overhovedet at bidrage med nogen form for relevant dokumentation.
Og prøv lige at se lidt nærmere på den definition. Den er da ***** til grin.
i) Hvad er en ‘velfærdsydelse’?
ii) Hvad er et ‘velfærdsprodukt’?
Wikipedia selv har ikke noget svar, der findes ikke selvstændige posts om disse begreber, så de svæver bare i luften. Det er bare ligegyldige plusord, ikke noget som helst andet.
iii) Og prøv herefter lige at se nærmere på anden halvdel af ‘definitionen’: “Velfærdsteknologi er ‘teknologisk understøtning’ og ‘forstærkning’ af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for deres bolig.”
Igen:
a) hvad vil ‘teknologisk understøtning’ og
b) ‘forstærkning’
sige? Er en hængelås ‘velfærdsteknologi’? Den giver som jeg ser det en ‘forstærkning’ af ‘trygheden’. Hvad med en bil – den giver ‘teknologisk understøtning’ af ‘mobiliteten i den daglige færden’, gør den ikke?
c) Hvad betyder det der ‘for eksempel’? Er velfærdsteknologi også andre ting? Hvorfor er de så ikke med i definitionen?
iv) Er det særlige ved ‘velfærdsteknologierne’ alene at staten betaler for dem? Hvorfor så ikke bare kalde dem ‘offentligt finansierede teknologier’ – nej vent, det er det forkerte spørgsmål at stille: Hvis finansieringen er den eneste forskel på ‘velfærdsteknologier’ og ‘ikke-velfærdsteknologier’, hvorfor pokker så overhovedet spilde tid og plads på at definere ‘begrebet’ som et selvstændigt begreb i et opslagsværk – en rengøringsrobot er da en rengøringsrobot, uanset om det er Peter eller Lars der betaler for den?
…
Formålet med en definition er at afgrænse begrebet – dvs. finde ud af, hvornår begrebet ikke længere dækker. At sige at en hund har fire ben er ikke nogen definition, på samme måde som en samling ligegyldige plusord ikke er en definition – afgrænsningen i artiklen er simpelthen vildt utilstrækkelig, fordi artiklen jo mest af alt bare er tom snak om alt og intet.
Begrebet ‘velfærdsteknologi’ gør os ikke klogere, det gør os dummere, ligesom begrebet velfærd gør os dummere. Begrebets uformelle definition som postuleret i wikipedia-artiklen afklarer ikke meningen med ordet, men stiller derimod bare en masse nye spørgsmål, som igen kræver nye højtsvævende begreber og udtryk. Det er en ond cirkel.
Mette Frederiksen har i dag et debatindlæg i Weekendavisen, hvor hun nærmere beskriver, hvorfor hendes ti teser er en del af den store frihedstradition. Det er noget med, at man frigør folk fra deres herkomsts snærende bånd og lader dem udfolde deres potentiale. Hun understreger at der stadig er alt for få, der bryder den sociale arv, og at der er alt for mange indvandrermænd, der bliver udstødt på grund af deres etnicitet (ja, det skriver hun faktisk). Hun spørger ikke sig selv om, hvorvidt den socialdemokratiske model kan have noget med udstødelsen at gøre. Nej, vi skal bare gøre det endnu bedre og give endnu mere.
Den socialistiske frihed er frihed til noget, den er noget man bliver givet af andre – her af staten. Den er implicit betalt af andre. Du kan kun være fri på andres bekostning. Dette kaldes også lighed.
Den borgerlige frihed er frihed fra noget – bl.a. frihed fra staten. Og i særdeleshed frihed fra typer som Mette Frederiksen.
Lars
i) Tak for kommentar, jeg læser sjældent WA så MF’s artikel var jeg ikke bekendt med. Jeg finder dog ikke noget hverken overraskende eller nyt i MF’s indlæg, som du fremlægger det – for MF og hendes meningsfæller er løsningen altid mere ‘velfærd’, og at ‘velfærden’ kunne ske at have betydelige negative sideeffekter, ja måske ligefrem gøre mere ondt end godt, er vel bedst at opfatte som et direkte blasfemisk udsagn for mange af dem.
ii) Mht. dit ordvalg, og mere præcist dit valg af begreber, har jeg en lille kommentar.
a) Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om det der begreb ‘borgerlighed’, det er efter min opfattelse et meget løst og tåget begreb, som er enormt svært at finde ud af hvad dækker, i hvert fald når det kommer til den måde, det anvendes i dag. Hvis vi har en borgerlig regering, hvilket vel er en standardantagelse herhjemme, er det negative frihedsbegreb du beskriver ikke spor borgerligt.
b) Jeg vil ikke række typer som MF en lillefinger og medgive, at der findes flere forskellige slags ‘friheder’, en ’socialistisk frihed’ og en ‘borgerlig frihed’. Gorbatjov spillede det samme spil i 87, det vil jeg ikke være med til, det MF snakker om har intet med frihed at gøre. ‘Socialistisk frihed’ er et oxymoron.
‘Og i særdeleshed frihed fra typer som Mette Frederiksen‘ – ja og typer som Shirlene McGovern. Hørt!