Quote of the day

I know I have had quite a few samizdata-related posts the lasts few days, but it is a good blog and anyway, I doubt they are annoyed about the attention…

The quote is by Ian B, a very active commenter on the site:

Ever wondered what it was like for the ordinary folks in ancient times living through the collapse of great civilisations? Well, no need to. It feels just like this.

Frederiksens 10 teser

Teserne med fed skrift, kommentarer med normal skrift. Der er mange spørgsmål som jeg kunne tænke mig at høre fru Frederiksen svare på…

…

1. Det enkelte menneskes frihed står over alt andet.

Noget af et kursskifte må man sige. Gør de grin med mig – jeg ved ikke rigtigt, om jeg skal grine eller græde? Nå, så skidt da: Hahaha…

2. Pligter er vigtigere end rettigheder.

Det emne har jeg skrevet om før. Fra en tidligere post:

Selvom jeg aldersmæssigt er i samme kategori som den der ungdommelige generation af danskere, der kræver og kræver, giver jeg Jensen helt ret i, at rettigheds-fokuset med sin tilhørende krævementalitet er blevet problematisk. Men jeg tror jeg opfatter rettigheds-pligt dichotomien i et lidt andet lys end han gør, for jeg har det også svært med pligt-delen. Som jeg ser det har rettighedsmentaliteten blot erstattet – delvist erstattet – en halv-kollektivistisk indstilling, som baserede sig på, at vi alle sammen skylder “andre”, dvs. forskellige kollektive grupperinger; det være sig nationen, staten, familien eller whatever, en hel masse. Det gør vi ikke. Det er ikke klart, at et samfund som lagde mere vægt på pligter ville være at foretrække. Et samfund som lagde vægt på friheden, det åbne samfund, det ville være godt. Men det vil ikke være en nødvendig konsekvens af, at man på samfundsniveau fokuserede mere på pligterne i forhold til rettighederne. Det modsatte udfald kunne med lige så stor sandsynlighed blive resultatet af et ændret fokus. De tyske soldater der døde i skyttegravene under første verdenskrig døde for das Vaterland, fordi det var deres pligt at dø for deres kejser. Mindre af det, der i dag opfattes som “fælles”, er efter min opfattelse en bedre løsning end pligtcentrering.

3. Hvis vi afskaffer fattigdom, bliver hele samfundet rigere.

To ting: For det første passer det jo bare ikke hvad du skriver Mette. Sådan som I sosser normalt definerer fattigdom skal nogen blive fattigere, før andre kan blive rigere. Hvis alle danskere bliver 10% rigere vil det jo normalt i Jeres verden slet ikke påvirke antallet af fattige. Med andre ord, hvis den foretrukne måde at mindske fattigdommen består i at gøre nogen fattigere på andres bekostning, hvad der er og altid har været socialdemokratisk politik, er det noget ævl at sige, at ’samfundet’ bliver rigere når fattigdommen mindskes. Samfundet er os alle sammen, både de ‘fattige’ og de ‘ikke-fattige’, så hvordan relative forskydninger mellem grupperne påvirker ’samfundet’ kan man ikke sige noget fornuftigt om. For det andet, og denne indvending er mindst lige så væsentlig: Det giver det slet ikke mening at forsøge at afskaffe fattigdom, hvis man bruger det fattigdomsmål I sosser plejer at (mis)bruge: Hvis man er fattig, når man har mindre end sin nabo, vil fattigdommen først være afskaffet når alle har lige meget. Men det vil jo aldrig ske, vel Mette?

4. Velfærden skal hellere være fælles end privat.

En socialistisk grundsætning, intet nyt under solen her. Mette skriver også: Mange af velfærdsinstitutionerne er slidte, og kvaliteten udfordres hele tiden af, at det private udvikles på bekostning af det fælles. ‘Det private udvikles på bekostning af det fælles’. Hvem tror du betaler din løn, Mette? Det er altid det offentlige der udvikles på bekostning af det private, ikke omvendt.

5. Der skal tjenes flere penge i Danmark.

Hvis du tror den sætning er åndssvag, så læs hele afsnittet der følger, det er bare for godt til ikke at blive gengivet i sin helhed her:

Mere velfærd koster penge. Især fordi det er tvingende nødvendigt, at vi i højere og højere grad tænker velfærd som tid og kvalitet og ikke blot et spørgsmål om velstand. Tid koster penge. Derfor skal den nødvendige økonomiske vækst skabes klogt. Industrisamfundet er afløst af videnssamfundet, og de nye konkurrenceparametre harmonerer med det socialdemokratiske værdisæt. Medarbejderindflydelse, selvstændig stillingtagen, kreativitet og livslang læring er kilden til succes i den internationale konkurrence. Vi skal ikke slå amerikanerne og asiaterne med deres egen medicin, men vi skal derimod vinde via specialiserede kvalitetsprodukter baseret på kreative kompetencer, et højt niveau af social tryghed, et reguleret, men fleksibelt arbejdsmarked og måske vigtigst: et tæt partnerskab mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Blandt andet i udviklingen af velfærdsteknologi. Flere skal turde vove et øje som selvstændig iværksætter, og samfundet må være indstillet på at nedbryde de barrierer og ændre de regler, der ikke understøtter dette.

Der er så meget at tage af her, man ved slet ikke hvor man skal starte. Jeg vil nøjes med at gøre det kort, blot nogle få spørgsmål. i) Hvornår er ’selvstændig stillingtagen’ og ‘kreativitet’ blevet en del af det socialdemokratiske værdisæt – ja har Socialdemokraterne i det hele taget et værdisæt? ii) Vil Mette prøve at forklare, hvad det er for en slags ‘tæt partnerskab’ mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv, hun snakker om? Betyder det, at private virksomheder efter hendes opfattelse for fremtiden skal gøre, som der bliver sagt, ellers bliver de nationaliseret – er det bare traditionel pseudokapitalisme hun snakker om, eller er der mere til det? iii) Vil Mette Frederiksen være så venlig og fortælle mig mere om den ‘velfærdsteknologi’ hun snakker om? iv) Hvordan mener Mette at idealet om at ‘flere skal turde vove et øje som selvstændig iværksætter’ harmonerer med hendes tvangsøkologisering af landbruget – har Mette hørt om langsigtede investeringer? Eller hvad med rygeforbuddet, var Mette modstander af rygeloven? Hvad med de foreslåede stramninger af loven, var Mette modstander af det forslag? Har Mette tænkt på alle de små barer og cafeer, der lige har investeret store beløb med henblik på at overholde gældende lovgivning, blot for at blive hængt til tørre af reguleringsglade politikere, der fandt at reglerne måske ikke var helt stramme nok?

Også: samfundet må være indstillet på at nedbryde de barrierer og ændre de regler, der ikke understøtter dette??? Samfundet??? Samfundet, det er os alle sammen. Det er ikke samfundet, der skaber barrierer og laver regler, det er jo dig Mette. Det er dig og dine kolleger, der skal ændre indstilling. Hold ’samfundet’ ude af den her diskussion.

6: Velfærdsstaten er ikke et mål i sig selv

Den var ny. Man er jo helt målløs. Indtil man læser passagen og opdager, at Mette sjovt nok aldrig kommer ind på, hvad velfærdsstaten er et middel til at opnå. I afsnittet vrøvler hun bare om, at velfærdsstaten skal have lov til at forandre sig lidt over tid. Men det har jo ikke rigtigt noget at gøre med, om den er et mål eller et middel. Måske ved Mette ikke, hvad forskellen er på mål og midler? Eller også ved Mette bare ikke rigtigt, hvad målet er, kun hvad det ikke er, måske er det der, hunden ligger begravet?

7. Et rent miljø er vigtigere end mere forbrug

Så Mette, da du lige før talte om de mange iværksættere og hvor vigtige de var, så mente du det slet ikke så slemt? ‘Der skal tjenes flere penge i Danmark’, men ikke så mange det gør noget, vel?

I passagen gør Mette klart at: Målet for det danske samfund er en fuldstændig økologisk landsbrugsproduktion, at unødvendigt forbrug bliver dyrere end almindeligt forbrug, og at vi bliver så dygtige og ansvarlige overfor dem, der kommer efter os, at den energi, vi forbruger, produceres bæredygtigt.

Men Mette, det er jo ikke ‘målet for det danske samfund’, det er bare socialdemokraternes målsætning når det kommer til dansk landbrugsproduktion og energipolitik. Hvorfor bliver du ved med at blande ’samfundet’ ind i ting, der ikke har noget med samfundet at gøre?

Hvad er ‘unødvendigt forbrug’ for noget Mette? Er det ikke ‘unødvendigt forbrug’ at købe økologiske varer, når de konventionelt producerede produkter er næsten magen til, lugter og smager ens og så for øvrigt koster langt mindre?

Og Mette, hvem skal for øvrigt købe alle de mange økologiske produkter landmændene nu skal til at producere? De fleste af os gider jo ikke betale for dem. Skal vi til at eksportere al vores landbrugsproduktion og så leve af importerede fødevarer produceret konventionelt i lande, hvor miljøkravene er lavere, end de er herhjemme? Er det nu blevet socialdemokratisk politik? Det lyder ikke som om, det vil give de resultater du har i tankerne Mette. Det lyder faktisk også lidt dumt Mette, gør det ikke?

8. Danskerne skal først og fremmest være borgere – ikke kun forbrugere.

???

Afsnittet i sin helhed: Det kit, der holder det moderne samfund sammen, er tillid og demokratiske beslutningsprocesser. Et ordentligt velfærdssamfund kræver engagement fra alle – forældre, pårørende, ansatte og beslutningstagere. Hvis vi reducerer borgerne til forbrugere, vil det enkelte individs ansvar blive mindre, og sammenhængskraften vil blive reduceret. En borger tager stilling, tager ansvar og bidrager til forandring. Forbrugeren gør nærmest det modsatte. Forbrugere mødes kun i forhold til konkrete ydelser og flytter sig med en ulidelig lethed til næste vare. Men et samfund består ikke af tilbud og varer. Et stærkt velfærdssamfund kan kun eksistere, hvis der reelt er et fælles ansvar. Det er med andre ord nødvendigt at erkende, at et moderne, demokratisk samfund også er et besværligt samfund at bo i.

Det her er bare sort, jeg kan slet ikke se, hvad pokker det er hun mener. Er det noget pseudofreudiansk ‘markedet = fremmedgørelse – ergo skal vi have en stor stat’ halløj? Er der nogle af læserne derude, der kan finde ud af, hvad hun har gang i her?

9. Verden har behov for mere politik – ikke mindre

Intet nyt under solen der, der er som bekendt altid brug for mere politik. Uddybning:

I al for lang tid har den globale udvikling været bestemt af markedet. Det er forkert. Danmark skal ikke være statist i globaliseringen. Danmark skal være med til at opbygge strukturer, der sikrer spredningen af demokrati og menneskerettigheder. EU skal have lov at vokse sig stærkere. Det samme skal lignende konstruktioner i resten af verden – og ikke mindst FN…

Mette, hvad har FN og et stærkere EU med demokrati og menneskerettigheder at gøre? De to institutioner arbejder begge hårdt på at afskaffe menneskerettighederne?

10. Skal skrives sammen med andre der også ønsker et socialdemokratisk Danmark

Ingen kommentarer.