Dagens citat

Hans Hauge i gårsdagens jp:

Kunststøtten er et levn fra Enevælden. Det vil sige den kunststøtte, der kun er symbolsk. Den, som man giver til Klaus Rifbjerg. Han får vel efter skat 400 kroner om måneden. Det er underligt, at han vil have dem. At fjerne denne feudale støtte er en modernisering, og dens afskaffelse er også symbolsk.
Kunstnerne får den, fordi mange af dem nok ikke vil have en fin orden, sådan som provster, politimestre og professorer får. Hvis de fik en orden, kunne de jo ikke være kritiske og provokerende.
Hvis man er liberal, er kunststøtte noget underligt noget. Ganske som religion bør kunst være en privat sag og ikke en statssag. Kunst bør kunne klare sig på det fri marked.
*
Dog er der kunstnere, der får en støtte der ikke er symbolsk. Dem, der intet kan sælge. Vi fik kunstfonden i 1964. Grunden var socialpolitisk og ikke kulturpolitisk. Den var et led i realiseringen af den universalistiske velfærdsstat, hvor man ikke kunne have en befolkningsgruppe, der ikke fik penge. Man begyndte derfor at betragte kunst som som et arbejde og kunstnere som arbejdere, der lavede et produkt, der havde den ene fejl, at det ikke kunne sælges. Men det var også det gode ved produktet.

Læs resten her.