Econstudentlog

“Giving money and power to Government is like giving whiskey and car keys to teenage boys” (P.J.O’Rourke)

Flad skat igen

Skatteministeriet har i en ny analyse lavet tre beregningseksempler, som alle viser, at indførelsen af en flad skat vil resultere i højere skatter for de lavest lønnede. Analysen her, opsummering her.

Surprise!

Hvis jeg ikke husker meget galt, gjorde skm præcist det samme dengang Liberalisterne i sin tid første gang foreslog en flad skat, mon det er en udløber fra dengang – jeg har ikke nærlæst analysen. Sjovt nok resulterede Liberalisternes model, til forskel fra regeringens, ikke i en betydelig skatteforhøjelse for nogen grupper, fordi man jo faktisk havde opstillet en komplet finansieringsmodel (hvor lavere offentligt forbrug og lavere transferydelser var hovedingredienserne).

Regeringen vil ikke have flad skat, og så længe det forholder sig sådan skal bureaukraterne såmænd nok være i stand til at opstille modeller, som understøtter dette synspunkt. Man kan opstille modeller der viser hvad som helst, og det ved folk der kender lidt til økonomisk modellering også godt. Sagen i en nøddeskal: Skatteministeriets beregninger vil alle dage vise lige præcist det, regeringen har besluttet sig for de skal vise. Intet andet.

februar 22, 2008 - Skrevet af US | flad skat | | 11 Kommentarer

11 Kommentarer »

  1. Hvis man ikke ønsker at reducere det offentlige udgiftstryk og ikke ønsker at hæve andre skatter, så er det jo et faktum, at en flad skat vil medføre højere marginalskatter for de lavest lønnede. Det kan man jo ikke argumentere imod, ligemeget hvor meget vi ønsker et lavere skatte- og udgiftstryk. Hvis du lavede en økonomisk model, der viste det modsatte, ville det netop være dig, der lavede nogen forkerte beregninger :)
    (med mindre man mener selvfinansieringsgraden er over 100 pct., og det kan en seriøs økonomisk beregning ihvertfald ikke have som forudsætning)

    Comment af Jonas | februar 23, 2008 | Svar

  2. Hej Jonas

    “Hvis man ikke ønsker at reducere det offentlige udgiftstryk og ikke ønsker at hæve andre skatter, så er det jo et faktum, at en flad skat vil medføre højere marginalskatter for de lavest lønnede. Det kan man jo ikke argumentere imod, ligemeget hvor meget vi ønsker et lavere skatte- og udgiftstryk.”

    Man kunne pille ved afgifterne… Nej, alvorligt talt, det er svært at argumentere imod, og der vil også altid, når det kommer til diskussionen om den optimale fordeling af skattebyrden, til en hvis grad være tale om et nulsumsspil, desværre. Men pointen er netop, at de offentlige udgifter og transferydelser ikke er hugget i granit, og at man derfor sagtens kan lave en reform med en flad skat, der stiller samtlige lønmodtagere, også de lavest lønnede, bedre: Liberalisternes model er netop skruet sådan sammen. At se bort fra de offentlige udgifter i en diskussion om skattereformer er efter min opfattelse direkte uhæderligt.

    At bruge en selvfinansieringsgrad højere end 100% er i øvrigt også efter min opfattelse ikke mere problematisk (især fsva. topskatten) end det er at antage, at der ikke vil være nogen dynamiske effekter overhovedet forbundet med en skattereform; noget både den socialdemokratiske regering og -opposition har gjort adskillige gange de seneste par år.

    Comment af US | februar 23, 2008 | Svar

  3. Min kommentar skulle primært forstås rettet mod, at politikerne bare får deres embedsmænd til at lave nogen beregninger, der passer til deres konklusion. For det er jo ikke beregnignerne der er noget galt med, det er deres politik! Fladskat ER lig med mere ulighed, da skattebyrden fordeles mere ligeligt (=retfærdigt) ift. et skattesystem med topskat – men dette burde jo ikke betragtes som en dårlig ting i sig selv :)

    Vedr. selvfinansieringsgrad er 100 pct. selvfølgelig tættere på det korrekte end 0 pct, men det gøre ikke nødvendigvis en sådan beregning mere saglig. Med 100 pct. vil man indlægge en antagelse, som er svær at argumentere for ud fra empiriske resultater. Hvorimod en antagelse om 0 pct. er bevidst urealistisk men også formidlingsmæssig nemmere og kan bruges som en form for benchmark.
    Jeg vrøvlede også ovenfor mht. selvfinanseringsgrad, for man vil også alt andet lige få højere marginalskat for de lavtlønnede ved en ren omlægning af indkomstskatten til flad skat fra et system med topskat. Plus de højtlønnede ville få en positiv indkomsteffekt pga. deres lavere gennemsnitsskat. Begge disse trækker ned i arbejdsudbuddet, så rent kvalitativt kan man altså ikke afgøre resultatet af en sådan omlægning.

    Forresten forkert at den socialdemokratisk regering antog at der ikke var nogen arbejdsudbudseffekt af lavere marginalskatter – de foretog selv skatteomlægninger med dette formål! At de bare glemmer dette, når det er opportunt at bilde befolkningen noget andet ind, er en anden sag :)

    Comment af Jonas | februar 24, 2008 | Svar

  4. @Jonas:

    i) Det er også beregningerne der er noget galt med. Modeller som indeholder kontrafaktiske antagelser om virkeligheden er efter min mening ikke ret meget værd. Jo, matematikken er helt sikkert korrekt, men problemet er at det er økonomiske modeller, ikke matematiske – hvordan modellerne forholder sig til virkeligheden betyder faktisk noget her.

    Man kan godt have den mening, at embedsmændene ikke kan handle anderledes, fordi de er bundet på hænder og fødder af de politiske beslutninger truffet på Christiansborg, og at det i den forstand er politikken der er noget galt med, ikke embedsmændenes arbejde. Embedsmændene er netop embedsmænd, ikke politikere, og kan ikke agere som sådan, når de opstiller modellerne. Det fremgik måske ikke klart af indlægget, men det er jo netop min opfattelse af situationen. Jeg var ikke ude efter embedsmændene på nogen måde med mine sidste bemærkninger, embedsmændene gør lige netop hvad man burde forvente af dem. Det skal vi bare huske på.

    Jeg har slet ikke været omkring ulighed i mit indlæg, hvorfor er ulighed en interessant variabel i politisk sammenhæng?

    ii) Nej, 100+% selvfinansiering er næppe bedre end 0%, begge dele er formodentligt et stykke fra virkeligheden – jeg har ikke sagt andet. Men jeg vil gerne gentage min pointe fra ovenstående kommentar: En flad skat behøver ikke resultere i højere marginalskat for de lavest lønnede, den vil kun gøre det ceteris paribus, og vi behøver altså ikke begrænse os til skatteomlægninger som holder alt andet lige. En måde at forhindre, at de lavtlønnede straffes økonomisk ved indførelsen af en flad skat, er eksempelvis ved at introducere et jobfradrag af en betydelig størrelse. Herved betales den relativt højere flade skat kun af en vis procentdel af indkomsten, og hvis det skrues rigtigt sammen kan lavtlønnede stilles bedre, også med en højere nominel skattesats. Du kan sige at marginalskatten stadig vil være højere end før, og at det vil påvirke arbejdsudbuddet negativt, men det er primært den ekstensive margin der er interessant i lavindkomstgruppen. Produktiviteten blandt lavtlønnede er tilstrækkelig lav til, at reformer som vil have markante effekter når det kommer til den diskretionære beslutning om at deltage på arbejdsmarkedet eller ej under nuværende forhold klart vil overtrumfe eventuelle udbudseffekter relateret til en lidt højere marginalskat. En flad skat i Danmark behøver netop ikke kun søge at løse problemerne med høje marginalskatter for de højtlønnede, den kan også sagtens udarbejdes, så problemerne i bunden bedres og det bliver mere attraktivt at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

    Du har en indkomsteffekt i højindkomstgruppen, men du har altså også en substitutionseffekt (det er blevet billigere at arbejde i forhold til at holde fri). Substitutionseffekten dominerer indkomsteffekten.

    iii) Jeg talte sidst i indlægget om den nuværende socialdemokratiske regering – den med Fogh som leder ;)

    Comment af US | februar 24, 2008 | Svar

  5. Hov, kom lige til at se at der var en fejl i min sidste kommentar jeg ikke havde fået rettet (den er rettet nu): Flad skat _vil_ rigtig nok resultere i højere marginalskat for de lavest lønnede, men de behøver ikke af den grund blive beskattet hårdere samlet set, end de er nu. Håber ikke den fejl var alt for meningsforstyrrende.

    Comment af US | februar 25, 2008 | Svar

  6. Jeg læste også SKM’s analyse, og bestillingsarbejde var også mit første indtryk.

    En flad skat bør kombineres med en fjernelse af alle fradrag, også for virksomheder/selskaber. Herved vil alle betale skat, og ikke kun de ca. 30% af selskaberne i DK som i dag betaler skat!

    Hvis vi får alle til at bidrage vil det – alt andet lige – kunne reducere skattebetalingen for dem som i dag betaler skat. (og det er uden af benytte komplicerede matematiske modeller).

    Tænk også på de administrative besparelser mit forslag vil give! og aflastning af domstolene (landsskatteretten, landsretterne og højesteret bruger meget tid på at føre ligegyldige skattesager, ren beskæftigelsesterapi).

    Comment af Jesper Olsen | oktober 9, 2008 | Svar

  7. Hej Jesper.

    Personligt er jeg lidt splittet mht. et sådant forslag. På den ene side er det min opfattelse, at virksomheder slet ikke bør skulle betale skat, og et langsigtet mål fra min side ville derfor være helt at fjerne virksomhedsskatten – jeg er derfor ikke vild med at øge mængden af virksomheder der betaler den, med mindre du kan overbevise mig om, at dette på langt sigt vil bidrage til, at den sænkes eller (helst) fjernes helt. På den anden side fører lovgivning der ikke bliver overholdt til juridisk vilkårlighed og en masse andet skidt, og hvis vi skal have en virksomhedsskat vil en -skat med færre fradrag bestemt være at foretrække fra min side (så længe skatten sættes ned samtidig, skal det tilføjes. Jeg vil ikke være med til en reform, hvor de fjernede afdrag bare bliver en måde at hælde flere penge i statskassen, som jeg kunne forestille mig Enhedslisten ville gøre det).

    Men sanering af fradrag i øvrigt sammen med en flad skat ville være fint med mig – hvad vi bør sigte mod er et simplere skattesystem, ikke et mere kompliceret et. (Offentlig) administration er i øvrigt kun en af omkostningerne forbundet med vores komplicerede lovgivning: Et efter min opfattelse lige så væsentlig forhold er det forhold, at virksomheder bruger milliarder hvert år på at slippe for at betale skat; vha. revisorer, advokater, lobbyister osv. De midler der anvendes til skatteunddragelse og rent seeking mv., lovlige såvel som ulovlige, som er en følge af komplicerede beskatningsregler, er en omkostning som er vanskeligere at måle, men ikke desto mindre en ganske væsentlig omkostning forbundet med et kompliceret skattesystem som det danske.

    Comment af US | oktober 9, 2008 | Svar

  8. Det, som Jesper foreslår, er en omsætningsskat for virksomheder.

    http://liberator.dk/index.php/1312
    http://www.liberator.dk/debatforum/arkiv/display_message.asp?mid=88148

    Comment af Lasse | oktober 9, 2008 | Svar

  9. Hej

    En flad skat på 1-2% af omsætningen (uden fradrag) vil opfylde nedenstående visioner:

    *alle bidrager med skat (og ikke kun 1/3 som i dag) ,dvs mulighed for
    skattenedsættelse for dem der betaler skat
    *skattesnyd og skatteunddragelse besværliggøres
    *mindre belastning af domstolene, og færre administrationsomkostninger
    *mulighed for on-line betaling af skatten
    *øget retfærdighedsfølelse blandt befolkningen
    *en kraftig forenkling af skattesystemet = gennemsigtighed for alle inkl.
    udlandet

    Ovenstående vil selvfølgelig gøre ondt på fradragsrytterne og spekulanterne, og de brancher der tjener fedt på at rådgive herom. Men for den brede danske befolkning vil det være et retfærdigt skattesystem som iflg. min vurdering vil være opbakning til.

    Comment af Jesper Olsen | oktober 10, 2008 | Svar

  10. interne afregningspriser i de mulitnationale koncerner, vil også være en saga blot. Slut med kunstige høje købspriser fra koncernforbundne selskaber for at nedbringe den skattepligtige indkomst i Danmark.

    Comment af Jesper Olsen | oktober 15, 2008 | Svar

  11. 3,6 mia. danske kroner er et selskab i Danmark anklaget for at have undraget i skat……

    1.200 skattesager ligger i en bunke hos politiet, som i forvejen er rigeligt beskæftiget….

    ….alt takket været det danske skattesystems FRADRAGS jungle.

    Comment af Jesper Olsen | april 9, 2009 | Svar


Skriv en kommentar

« Tidligere | Næste »