Magnus Carlsen

Faldt lige over et par videoer fra Wijk Aan Zee. En af vinderne, Magnus Carlsen (han delte førstepladsen med Levon Aronian) analyserer her sit første parti:

Del 2 og 3 (begge loader betydeligt hurtigere end første del, det gjorde de i hvert fald for mig) her og her. Uanset om man kan lide skak eller ej, er det svært at komme udenom, at han er et bemærkelsesværdigt menneske. Selvom han er i den absolutte top af verdenseliten, er han ekstremt ydmyg, nede på jorden og opmærksom på egne begrænsninger – helt igennem sympatisk. Mange amerikanere sammenligner ham i disse år med Fischer – det mener jeg er en stor fornærmelse. Carlsen er alt det, Fischer lige netop ikke var; at sammeligne en utroligt talentfuld ung, velopdragen og ydmyg spiller med en utroligt talentfuld jødehadende tosse med storhedsvanvid og en gennemført ubehagelig attitude er fjollet. I dette tilfælde betyder forskellene uendeligt meget mere end lighederne.

Another milestone

The first one was this one. Now, for the first time in my life, I have beaten an IM in chess. No, it might not be a big thing for you guys, but it is for me. Well, I didn’t just win – I crushed her:

The end position, I played black, 1+0 bullet game. She blundered a bishop in the middle game and afterwards came into severe time trouble that cost her the Queen.

Update: Dang! I see now, after checking the FIDE database (here she is), that my opponent Iozefina Paulet is not technically an IM – she’s ‘just’ a WIM. And as the WIM title has lower requirements than the FM title, it’s not really a big leap forward. Still, it feels pretty good – only 46 Elo-points separates her from one of the contestants in the Corus C group.

Quote of the day

People are always amazed by how much “free time” I have. They’re also amazed that I don’t know who Ally McBeal is. Frankly, I’m amazed that they can’t make the connection.

Robert Wenzlaff, quoted here.

Ideologisk bias

Denne post er stadig et work in progress, men jeg besluttede mig for at poste den ikke desto mindre, for ikke at føle at det var helt spildt. Kommentarer er, som altid, velkomne.

…

Først introduceres lige et par variable:

Lad X være det samlede biasniveau forårsaget af ideologisk orientering.

Lad x1 være bias som følge af det politiske tilhørsforhold på den sociale politik-dimension,

Lad x2 være bias som følge af det politiske tilhørsforhold på den økonomiske politik-dimension

Lad A være en vektor som beskriver ‘ideologisk styrke’. a1 betegner ‘ideologisk styrke’ på den sociale akse, a2 på den økonomiske. Denne del af modellen er grundlæggende blot Political Compass’ ideologiske positioneringsvariable nedskaleret og transformeret. I Political Compass er variablene defineret fra (-10,10), kald PC’s estimat Q. A er defineret som ABS [Q/10].

Lad B være en vektor, som beskriver hvor relativt vigtig positioneringen på de to akser er for individet. Variablen går fra 0 til en, hvor 0 er minimal interesse for politikområdet og 1 er maksimal interesse. Summen af b1 og b2 normaliseres til 1.

…

Biasvariablene måler afstanden fra det, der kan kaldes ‘det korrekte virkelighedsestimat’: Målet er at få et estimat på den afvigelse fra det bedste bud på verdens sande tilstand, for nu at parafrasere Bjørn Lomborg, som er et resultat af individets ideologiske orientering.

Det postuleres ofte at X afhænger positivt af A og b, således at individer der afviger fra konsensus alt andet lige er mere biased og at bias især er et problem for det(/de) område(r) [af virkeligheden som politikken beskæftiger sig med] individet føler stærkt for – dette sidste har vi allerede taget højde for i vores definition af B. Hvis vi udformer modellen ud fra disse betragtninger får vi:

X = x1 + x2 = b1*a1 + b2*a2

Vi antager uafhængighed mellem biasleddene, så sammenhængen mellem x1 og x2 bliver multiplikativ. At generalisere modellen til at omfatte flere politiske dimensioner skulle ikke være noget problem, det her er matematik for folkeskoleelever.

…

Hvorfor udledte jeg ovenstående model? Jo, det gjorde jeg fordi modellen, tror jeg, ikke er langt fra den implicitte model mange lader til at gå rundt med når det kommer til politisk bias. Dem på yderfløjene er mere biased end resten, og jo mere interesserede de er i et emne, jo større er deres politiske bias. Disse antagelser vil jeg prøve at se nærmere på i indlægget. Jeg kunne have været ond og indført en ‘guilt by association’ variabel: Er du ideologisk tæt på X? Så behøver jeg ikke høre på dig. En model som inkluderede en sådan variabel ville dog sjældent være væsensforskellig fra ovenstående: Associationsvariablen ville blot virke som en proxy til at estimere A, fordi vi sjældent kender andre debattørers politiske præferencer til bunds.

Selvom modellen er forsimplet, vil jeg som sagt argumentere for, at den næppe er væsensforskellig fra de populære af slagsen som anvendes: Modelstrukturen med meget få variable og meget simple funktionelle sammenhænge ligner en, jeg er stødt på fra tid til anden. Modellen er mere raffineret end den helt simple med kun en politikdimension, men ikke meget, og en simpel model med faktoropdeling er nok trods alt at foretrække, fordi politiske diskussioner hvor disse overvejelser indgår, oftest berører mere end et emne. Hvis du ikke har noget overblik over, hvordan din biasestimationsmodel ser ud, vil den næppe være meget bedre end ovenstående, og det er ikke umuligt at antagelserne gjort ovenfor også indgår i din mentale model.

Hvad er der så galt med den her model? Mange ting:

i) x1 og x2 er ikke uafhængige. Indrømmet, en hel del har stadig ikke fattet at politisk dimensionering på 1 akse giver meget lidt mening, så det kan ses som en modelspecifik indvending snarere end en kritik af ‘manges’ opfattelse. Men indvendingen gør sig også gældende på et mere generelt plan, vi griber ikke vores politiske standpunkter ud af den blå luft. Se også iii).

ii) Man kan argumentere for, at det ikke giver mening at tale om et samlet mål for politisk bias. Vi kan godt tale om x1 og x2 hver for sig, men at lægge dem sammen får vi ikke noget ud af. Det minder lidt om at måle den globale middeltemperatur. Dette argument går hånd i hånd med i).

iii) Ud fra modellen vil det individ som befinder sig i den ideologiske midte ikke blot være mindst biased, han eller hun vil være unbiased, således at den ideologiske orientering ingen indflydelse har på pågældende persons virkelighedsestimat. Man kan naturligvis tilføje et konstantled til modellen så det ikke længere er tilfældet, men måske er der også noget mere fundamentalt galt med modellens udformning?

Der er ikke nogen politisk position som ikke har et ideologisk fundament, undtagen apati. Det er der ikke, fordi de forskellige ideologiske positioner i konkrete politiske spørgsmål almindeligvis dækker samtlige mulige udfald: Ideologisk variation er en variation i graden af opbakning til bestemte normative idesæt. Hvis individet som befandt sig i A = (0,0) befandt sig der som følge af, at hun besvarede samtlige spørgsmål i en politisk multiple choice test ved hjælp af terningkast, fordi hun ikke ønskede at eller var ude af stand til at gøre det på anden vis, så ville modellens udformning – i al fald når det kom til hendes positionering – være korrekt, et sådant individ ville sandsynligvis være unbiased når det kommer til ideologi. Men den slags individer findes ikke. Når der i virkelighedens verden findes et individ hvor A = (0,0), er individets positionering et resultat af en sammenblanding af en lang række forskellige politisk/ideologiske positioner på forskellige områder, hvor udfaldene i sidste ende – pga. den måde skalaen er defineret – neutraliserer hinanden. Man kan argumentere for, at disse individers politiske beslutninger er tilfældige, og det er de sandsynligvis også i vid udstrækning. Men det gør altså ikke nødvendigvis individerne mindre politisk/ideologisk biased, det mindsker blot den systematiske bias og erstatter den med et mere vilkårligt biasled. Eftersom bias ikke længere er systematisk vil nogle sige i dette tilfælde, at der ikke længere er tale om bias som har en basis i ideologi. Mit svar hertil ville være, at man ikke får ideologierne til at forsvinde, bare fordi man blander dem sammen. En af modellens fejl består med andre ord i, at det ikke er den politiske dimensionering i sig selv vi er ude efter, men derimod afstanden til terningkasteren. Et bedre estimat af denne kunne man få ved at måle afvigelsen _for hvert spørgsmål forbundet med udledningen af A_ og så summere op og normalisere efterfølgende.

iv) Jeg burde i starten have tilføjet til modellen en variabel C, som udtrykte en absolut (/ikke-relativ) vægt til hvert politikområde. B er en god variabel til at bestemme, hvor det enkelte individs bias forventeligt vil være størst, men hvis vi skal sammenligne på tværs af personer er vi nødt til også at medtage et absolut mål for, hvor vigtigt et givet politikområde er. A og C vil sandsynligvis samvariere, men de vil næppe overlappe fuldstændig.

v) Peer effects er ikke med i modellen.

Hvis man altid diskuterer politik med andre med samme politiske standpunkter vil man, alt andet lige, være mere biased. En undervariant af dette argument som jeg finder interessant er denne: Individer med synspunkter langt fra konsensus vil, alt andet lige, være mindre biased end gennemsnittet, fordi der er langt flere til at udfordre dem ideologisk end det er tilfældet for de mere mainstream orienterede. Jeg er ikke blind for at selektions-effekten måske undergraver denne positive effekt, men det er værd at bemærke, at også individer med en mainstream ideologisk orientering er ofre for denne. Man kunne, for at have disse overvejelser med, revidere modellen ved at medtage en variabel D, som målte hvor ofte man debatterede med politiske modstandere, og/eller hvor stor en del af den samlede politiske aktivitet disse diskussioner udgjorde. Argumentet hviler ikke på antagelsen om, at man ved at tale med ideologiske opponenter kommer til at lægge de forskellige ideologisk inspirerede biases sammen i en pærevælling, og derved kommer nærmere det sande estimat. Argumentet går derimod på, at man ved at debattere med ideologiske opponenter lettere bliver opmærksom på egne biases, fordi de fremstår tydeligere for ideologiske modstandere end de gør for en selv og ens ligesindede.

vi) Der er andre problemer med variablen A end dem medtaget i iii). Vi definerede A som abs [Q/10], og derved postulerede vi også, at alle afvigelser fra terningkasteren fører til lige meget bias, og at afvigelsens retning er ligegyldig. Måske er biaskompositionen ikke ens på tværs af ideologiske skel. En undervariant af dette argument: Biasniveauet er måske ikke lige følsomt overfor positioneringen på de to akser?

vii) Partitilhørsforhold er ikke medtaget i modellen.

Man kunne indvende at denne effekt er medtaget i v), men der er en grund til at jeg gør den til et selvstændigt punkt: Jeg har sagt det før, måske med lidt andre ord, men mange folk bliver altså underlige i hovedet, når de har meldt sig ind i et parti. Det er som om de automatisk kommer til at mene, at de skal forsvare alt, hvad partiet foretager sig, uanset hvor tåbeligt det er. Som om de er forpligtede til at ændre på virkeligheden, for at få den til at passe med partiets målsætninger. En biasmodel som ikke har partitilhørsforhold med er grusomt forsimplet, og misser en meget væsentlig variabel hvad angår de individer, som er påvirket af den.

viii) I modellen introducerede vi b’erne som positive skalarer, og den samme ide gjorde sig gældende i mit forslag til inklusionen af C i iv) – det var også en implicit antagelse at den skulle være positiv. Men det er ikke klart, hvorfor disse variable nødvendigvis skal være positive i modellen. Hvis man er meget interesseret i et bestemt politikområde vil ens syn på virkeligheden mest sandsynligt påvirkes af ens ideologiske tænkning, men der er mange variable i spil her. Hvis den økonomiske politik betyder meget for en, vil man eksempelvis ofte tilegne sig viden ikke kun om emnet økonomisk politik, men også om økonomi mere generelt. Mange former for bias har viden som deres værste fjende, og det er ikke udelukket, at en interesse for normative forhold gør, at man vil tilegne sig viden som gør een bedre i stand til at vurdere faktuelle forhold, end hvis man ikke havde haft den ideologiske interesse – eller sagt på en lidt anden måde; at b og c kan være negativ, således at stor ideologisk vægtning af et politikområde gør een mindre biased. Selvom videnseffekter måske ikke overtrumfer effekten af de ideologiske skyklapper, gør de det dog vanskeligere og mere problematisk automatisk at antage, at politisk interesse = større bias.

ix) Vi antager normalt, at mennesker med en anden ideologisk opfattelse end vores egen alt andet lige er mere ideologisk biased, en effekt modellen ikke har med. Denne antagelse er der ikke, efter min opfattelse, noget belæg for, så en korrekt estimationsmodel ville ikke medtage den, men det ændrer naturligvis ikke på, at mange har en sådan faktor med. Bemærk at det ikke er tanken om, at ideologisk bias kan udtrykke sig forskelligt på tværs af akserne, der er problemet her, jf. vi), men derimod at opponentens relative positionering i fht. en selv på de ideologiske akser i sig selv skulle have indflydelse på det objektive biasniveau.

This is the stuff that makes international chess so entertaining…

Remember a year ago when Topalov and Danailov made an uproar about Kramnik’s frequent visits to the mens room during the match for the World Chess Championship (visits that were most likely smoking breaks)?

During the last couple of days another stupid incident took place in Wijk aan Zee, once again with the Bulgarians in the headlines:

[Nigel] Short came to the board, and with his opponent absent, he played the move 1.e4, and walked away. A few minutes later, Cheparinov came to the board, sat down, and played 1…c5. As Short came over, and held out his hand for the traditional pre-game handshake, Cheparinov pointedly kept his head down over the board and his scoresheet. After a few moments, Short sat down, and waited for Cheparinov to raise his head. When he did so, Short again extended his hand, only for Cheparinov to shrug in refusal.

Short then stood up and approached the arbiter, pointing out that his opponent’s actions are a breach of FIDE rules, which prescribe an immediate forfeit as the penalty for refusing the handshake. [...] “It was clearly a calculated insult”, said Short. The arbiter was forced to agree, and the official tournament record now shows the game Short-Cheparinov as having gone 1.e4 c5 1-0.

That was not the end of it though…

In case you were wondering, I was being ironic in the headline. The last thing international chess needs right now is a bunch of dimwits destroying the sport while acting like a bunch of teenagers (hint: by ‘dimwits’ I mean Bulgarian topplayers affiliated with Danailov). What Cheparinov did was despicable. Luckily, even if the game should never, never have been replayed, it did turn out reasonably well. However I’d have preferred that Cheparinov had been thrown out of the tournament altogether. If so, the message would have been clear enough even for Danailov to understand it: If you behave like an asshole, don’t expect to be allowed to participate in top tournaments.

Technological progress

In case you have forgotten, we sure have come a long way in the last 10-15 years…

‘But, but, but – science and religion are two different things’

From xkcd, the title is: The data so far…

Here’s another link on the subject.

Montefiore

Jeg er blevet færdig med Simon Sebag Montefiore’s Stalinbiografi: Stalin, Den røde zar og hans hof. En anmeldelse af bogen her, en anden her.

Det er en lang bog, 685 sider eksklusiv noter og stikord (stikordsregistret er i øvrigt fremragende, hvorimod noterne er lidt for kompakte for min smag, men dette sidste kan tilgives). Alligevel er der mange ting, bogen ikke bruger meget tid på, hvis nogen overhovedet. Det er ikke primært en bog om Stalin’s ungdom, den beskrives kun i korte og generelle vendinger. Det er heller ikke en bog om Stalins rolle under statskuppet (‘revolutionen’). Det er ikke en bog om hans forhold til Lenin eller Hitler og deres ideologiske ligheder og forskelle. Det er ikke en bog om Gulag. Det er ikke en bog om den menige russers dagligdag under regimet.

Hvad det derimod er, er en fremragende bog om magthaveren, diktatoren og massemorderen Stalin – og hans nærmeste – fra starten af 30erne og frem. Tilføjelsen er vigtig, for bogen handler ikke kun om Stalin; det er også en bog om Molotov, Kirov, Kaganovitz, Mikojan, Vorosjilov, Berija, Jesjov, Sjukov, Malenkov, Krustjov m.fl. såvel som deres familier (og Stalin’s egen). Uden disse menneskers markante tilstedeværelse i biografien ville værket være meget fattigere, for ved at komme tættere på hans nærmeste og hans forhold til dem (og deres forhold til hinanden), kommer vi meget tættere på Stalin selv. Og vi kommer helt tæt på. ‘På godt og ondt’ bør det nok tilføjes. For at vi kommer tæt på betyder ikke, at der er tale om et værk, som på nogen måde søger at forsvare eller banalisere de forbrydelser regimet begik, eller ignorerer disse forhold – tværtimod, Montefiore kender godt til Gulag, han kender godt til sultkatastrofen i starten af 30′erne, han kender godt til udrensningerne af Volgatyskere, kalmykker mv., han kender til de 300.000 russere, som blev udkommanderet til slavearbejde for at grave skyttehuller før slaget ved Kursk, og så videre – og ingen af disse emner forbigås i stilhed, selvom nogle af emnerne vel nok ikke får helt den tid, de fortjener. Men så igen, der findes mange andre bøger specifikt om disse ting, mens der næppe findes mange biografier som går så tæt på som Montefiores. Han bruger dog, bør det tilføjes, en del tid på udrensningerne i slutningen af 30′erne ‘under Jesjov og Berija’ (*nej, under Stalin*), og demonstrerer på glimrende vis, at der var tale om et gennemkorrupt og kriminelt regime, som virkede ved vold, og hvis øverste medlemmer alle som en havde bogstaveligt talt tusindvis af menneskeliv på samvittigheden. At vi ‘kommer tæt på’ betyder i al sin enkelhed blot, at der er tale om et værk som gør en stor indsats for at beskrive, hvordan regimet fungerede, hvilke mennesker der stod bag, og hvorfor de handlede som de gjorde.

Bogen anbefales på det kraftigste. Betragt den som en lille bid af den ‘almene dannelse’ folkeskolen eller gymnasiet skulle have givet dig, men som du aldrig fik.

Random fact of the day

Almost 40 percent of America’s children are born to unmarried parents.

A lot more here, HT: Tyler Cowen.

Tilfældige observationer

Rusland under Stalin:

i) I 41-42, da krigen var på sit højeste og udfaldet på østfronten stadig var åbent, blev 994.000 sovjetiske tjenestegørende [soldater] anklaget og 157.000 skudt, i alt svarende til 15 divisioner. I 1943 arresterede Berija i NKVD-regi 931.544 personer (civile) i det ‘befriede’ territorium.

ii) Under udrensningen af hæren inden krigen blev 40.000 officerer arresteret. 3 ud af 5 marskaller, 15 ud af 16 generaler, 60 ud af 67 korpschefer og samtlige 17 kommisærer blev skudt.

iii) Af de 80.300 sovjetiske fly, der gik tabt under krigen, skyldtes 47% uheld, ikke-fjendtlig nedskydning eller pilotfejl.

iv) Khrusjtjov gav i Moskva under Jesjov‘s og Stalin’s -processer ordre til skydning af 55.741 embedsmænd. Den oprindelige Politbureau-kvote var på 50.000. Sjovt nok fremgår det ikke af hans wikipedia-artikel, at han altså også var en blodtørstig stalinist, der (bl.a.) stod bag mere end et halvt hundrede tusind dødsdomme, men så igen; så længe bare alt det væsentlige er med…

v) Stalin havde 1100 formelle møder med Jesjov under terrorprocesserne.

At han ‘ikke vidste hvad der foregik’ er mildt sagt ikke noget særligt holdbart argument, de to mødtes dagligt.

vi) I de måneder der fulgte efter 2. og 3. Hviderussiske Front var gået ind i Østprøjsen, blev 2 millioner tyske kvinder voldtaget. Russiske soldater voldtog endog russiske kvinder, der nyligt var blevet befriet fra tyske kz-lejre.

Stalin’s kommentar hertil, i en samtale med det jugoslaviske Politbureaumedlem Milovan Djilas, var denne: ‘forestil Dem [...] en mand, der har kæmpet fra Stalingrad til Beograd – over tusindvis af kilometer i sit eget hærgede land, hen over kammeraters og sine kæres døde kroppe. Hvordan kan sådan en mand reagere normalt? Og hvad er der så forfærdeligt i, at han morer sig med en kvinde efter sådanne rædsler?’

‘Morer sig med en kvinde’… Stalin fremstår ikke mere ligefrem mere sympatisk, når man tager med i betragtningerne, at en af Stalin’s nærmeste, Berija, havde gjort det til noget nær en sport at samle tilfældige kvinder op på gaden, hvis han da ikke sendte underordnede ud for at hente kvinderne til ham, for efterfølgende at voldtage dem, en praksis Stalin ikke var ubekendt med. Men så igen, hvis man kan forsvare Stalin’s massemord, så kan man nok også forsvare, at manden ikke havde noget større problem med massevoldtægter…

…

Ved jeg har citeret meget fra Montefiore, men dette bliver formentligt også den næstsidste post om emnet.

An update on the Ezra Levant case

The last part of the hearing, his closing argument so to speak, is now online:

This guy is amazing.

Corus!

The Corus Chess Tournament has started. Information, games, commentary ect. here. Grandmaster Yasser Seirawan provides live commentary on the playchess server – I followed his commentary on the WC some time ago, and he was very good then.

The A-group standings after three rounds: Aronian and Carlsen in the lead (2.5/3), Topalov and Anand in the bottom (1/3).

If only this wasn’t in the middle of the examination period

Dagens tåbelighed

Al den videnskabelighed, der ikke til syvende og sidst hjælper dig og mig til at se os selv i forhold til Gud, er ligegyldig. Simpelthen. Er ualvorlig, ja nærmest umenneskelig nysgerrighed. En art nyfigenhed, som man ikke kan bruge til noget som helst.

Eller, for nu at blive ved citatet med vognen i den mørke nat fra før. Den viden, som spærrer for udsynet til stjernerne og uendeligheden, den er ligegyldig, uanset, hvor ophøjet den videnskabelighed selv føler sig. Det gælder om at bevare udsynet til stjernerne. Viden eller ej.

Skulle den logiske videnskabelighed stille sig hindrende i vejen for din udsigt til evigheden, så læg den væk og sluk lygterne, for at du kan få øje på uendelighedens stjerner.

Kathrine Lilleør.

Hvis hun havde magt som hun har agt ville vi stadig leve i jordhuler.

Blot en reminder om, at islam ikke er den eneste religion, der kan få mennesker til at være fuldstændig åndssvage, og (måske lige så vigtigt) en reminder om, at nogen mennesker faktisk bliver dummere, jo mere de læser.

Just beautiful

Here’s the link, thanks to Sandmonkey. If you don’t like the music then just turn it off and put on a piece of, say, Debussy instead, the visual imagery is too great to be discarded solely because of the audio.

Here’s another link (with pictures instead). If you don’t think all of them should be on the top list, give a vote or two yourself.

Dagens citater

Fra en julegave, Simon Sebag Montefiore’s Stalinbiografi, som jeg forsøger at stjæle mig tid til at læse lidt i:

i) “Sagerne Eismont, Smirnov og Rjutin er fulde af alkohol. Vi ser en opposition, der har ligget i blød i vodka. Eismont, Rykov. På jagt efter vilde dyr. Tomskij, jeg gentager Tomskij. Brølende vilde dyr, som knurrer. Smirnov og andre Moskva-rygter. Som en ørken. Jeg har det forfærdeligt og får ikke megen søvn.“

Fra en note Stalin skrev til Vorosjilov en måned efter Nadesja (Nadja) Allilujeva‘s død i 32.

ii) I Pravda blev Stalin omtalt i halvdelen af alle lederartikler mellem 1933 og 1939.

Nej da, der var slet ikke tale om nogen personkult i Sovjet under Stalin. Overhovedet ikke…

iii) Alene i 1934 var der [...] 62.000 uheld på jernbanerne.

Som kilde angives E. A. Rees’ Stalinism and Soviet Rail Transport 1928-1941, London, 1995, s.118. Et kort review af bogen her. Den sætning fortæller efter min opfattelse en hel del om Ruslands udvikling i 1930erne.

Government Failure?

Biofuels are expected to eat up about a third of America’s grain harvest in 2007.

More here.

HT: Arnold Kling

Quote of the day

“The leaders are lizards. The people hate the lizards and the lizards rule the people.”
“Odd,” said Arthur, “I thought you said it was a democracy.”
“I did,” said Ford, “It is.”
“So,” said Arthur, hoping he wasn’t sounding ridiculously obtuse, “why don’t the people get rid of the lizards?”
“It honestly doesn’t occur to them,” said Ford. “They’ve all got the vote, so they all pretty much assume that the government they’ve voted in more or less approximates to the government they want.”
“You mean they actually vote for the lizards?”
“Oh yes,” said Ford with a shrug, “of course.”
“But,” said Arthur, going for the big one again, “why?”
“Because if they didn’t vote for a lizard,” said Ford, “the wrong lizard might get in.”

Yudkowsky is writing about politics and democracy at the moment and I encourage all readers, if you can spare the time, to follow these posts closely. I quite think I’d rather you read his posts than mine these days, and I’m not sure dropping another three or four blogs to follow his posts is at all a bad trade-off.

I am finishing up on Douglas Adams now, and I remembered the bit above very well when I reread it. The quote is from Yudkowsky’s post Stop Voting for Nincompoops, and the rest of the post is very much quotable too. I will restrict myself to one more quote, from the conclusion:

If you vote for nincompoops, for whatever clever-sounding reason, don’t be surprised that out of 300 million people you get nincompoops in office.

The arguments are long, but the voting strategy they imply is simple: Stop trying to be clever, just don’t vote for nincompoops.

[...]

To boil it all down to an emotional argument that isn’t necessarily wrong:

Why drive out to your polling place and stand in line for half an hour or more – when your vote isn’t very likely to singlehandedly determine the Presidency – and then vote for someone you don’t even want?

Saudi Arabia facts of the day

i) In Saudi Arabia, for each earner there are 6 dependents.

ii) 6% of the workforce are women.

iii) It is estimated that almost 50% of all marriages end in divorce.

iv) More than half the country’s graduates are women.

v) There are very few things women are allowed to do without asking for male consent first. Women are not allowed to vote or hold political office in Saudi Arabia.

…

All facts are from Sharmeen Obaid’s documentary Women of the Holy Kingdom, a program sent on DR2 this evening.

Yet another blogger in trouble

In Saudi Arabia, Fouad al-Farhan has been thrown in jail:

Farhan, 32, who used his blog to criticize corruption and call for political reform, was detained “for violating rules not related to state security,” according to the spokesman, Maj. Gen. Mansour al-Turki, responding to repeated requests for comment with a brief cellphone text message.

Farhan’s Dec. 10 arrest was reported last week on the Internet and has been condemned by bloggers in Egypt, Tunisia, Morocco and Bahrain. The Saudi news media have not yet reported the arrest, but more than 200 bloggers in the kingdom have criticized Farhan’s detention, and a group of supporters have set up a Free Fouad Web site.

Farhan, who was educated in the United States and owns a computer programming company, was arrested at his office in Jiddah and then brought home, where his laptop was confiscated, said his wife, who spoke on condition that her name not be published to protect her privacy. “They arrested him because of his blog. I haven’t seen him since. We don’t know where he is,” she said.

Saudi Arabia, an absolute monarchy that restricts press and speech freedoms, does not allow political parties, civil rights groups or public gatherings.

‘Rules not related to state security’ – gotta love that, very specific… Bastards!

The Free Fouad site is here. The beginning of this Amnesty International report on Saudi Arabia (in Danish), even if it is a few years old, probably explains pretty well what al-Farhan is going through at the moment.

HT: Glenn Reynolds.

…

Update til danske læsere: Kommer lige i tanke om, at DR2 i aften sender dokumentaren Kvinder i Saudi-Arabien, måske er den værd at se, hvis man har tid til det. At den er kommet gennem statscensuren peger i den modsatte retning, men hvis man læser mellem linjerne, vil der sandsynligvis stadig være lidt virkelighed tilbage under al sminken.