Econstudentlog

“Giving money and power to Government is like giving whiskey and car keys to teenage boys” (P.J.O’Rourke)

Strøtanker

1)

De fleste liberale er ikke vilde med ‘lighed’, som de fleste danskere forstår begrebet når det anvendes i politisk sammenhæng. Nogen af dem snakker ligefrem om en “lighedspsykose“. Men…

a) Vi skal huske på, at lighed ikke altid er noget skidt. Lighed for loven er et ubestridt gode.

b) Et argument om at staten har en rolle at spille, når det kommer til at forsøge at tilstræbe lighed “i udgangspunktet”, så ingen straffes for hårdt (moderationen er i begge tilfælde nødvendig – vi kan ikke få lighed i udgangspunktet, uanset hvad vi gør) for eksempelvis deres arvelige ophav, kan jeg principielt godt acceptere. Mange liberale kan, i højere eller mindre grad. Husk nuanceringen når du debatterer, ellers vil du skubbe mange fra dig unødvendigt.

b) Selvom lighed på resultatsiden ikke er noget efterstræbelsesværdigt mål i sig selv, er det heller ikke nødvendigvis det modsatte. Det vigtige spørgsmål for mig er altid: Hvordan kommer vi derhen? Mål og midler. Et tankeeksperiment kan illustrere argumentet: Hvis et liberalt og frit samfund ledte til, at topdirektøren tjente det samme som den menige ansatte og rengøringsassistenten, og det var et resultat af forhandlinger som staten ingen indflydelse havde haft på, ville denne lighed så være et onde?

c) Noget som måske skubber mig ud af den ‘hellige sfære’, så en del nok vil mene jeg egentlig ikke kan tillade mig at kalde mig liberalist, men blot er en socialliberal i forklædning, er at jeg mener det offentlige har en forpligtelse til/for(?) at hjælpe de allerfattigste (i langt, langt, langt mindre grad end den gør i dag). En vigtig pointe i den forbindelse, som relaterer sig til b), er denne: Jeg går ikke ind for, at staten fører socialpolitik, fordi det mindsker uligheden (kursiveringen også for at understrege hvad jeg faktisk siger – sætningen er let at misforstå). Ulighed har ikke noget med sagen at gøre, det er ikke en fokusvariabel. Jeg gør det, fordi staten efter min opfattelse vil være bedre i stand til at hjælpe fattige mennesker i nød end markedet. Det fattigdomsmål jeg implicit anvender i det argument er det absolutte, ikke det relative, og ja, jeg ved godt, at der er en del problemer forbundet med at finde ud af, hvordan en sådan politik ville se ud i praksis. To trælse spørgsmål er eksempelvis: i) Hvordan måler vi fattigdommen, så alle relevante faktorer kommer med? ii) Hvor skal grænsen gå – og hvem skal bestemme det?

2)

Jeg bryder mig normalt ikke spor om politiske argumenter, som bygger på en form for (pa/)maternalisme, den der ulækre “vi ved bedre”. Men er det ikke en illusion, mange liberale selv lider under?

I faktuelle sammenhænge er “sandheden” invariant mht. antallet af “overbeviste”. Relativitetsteorien gjaldt også før 1905. Men hvad med politiske ideer: Er et politisk ideals styrke, forstået som dets politiske implementerings ønskværdighed, uafhængig af antallet af mennesker som finder idealets implementering ønskværdig? Hvis så, hvad er så argumentet for at bakke op om demokratiet? Hvis ikke, hvordan kan man så rationelt set være både demokrat og libertarianer?

Jeg har mine egne svar, og jeg har hintet til nogle af dem i tidligere posts. Men giv det en tanke eller to, og giv gerne dine bud i kommentarspalten.

november 18, 2007 - Skrevet af US | ulighed, wisdom of crowds | | 6 Kommentarer

6 Kommentarer »

  1. Jeg må nødvendigvis formode at du IKKE linker til mit indlæg med det formål at konstatere, at KapitaLisbet er imod lighed for loven. Det kunne desværre tolkes således i dit indlæg, og derfor må jeg med det samme melde tilbage, at det er en åbenlys fejlslutning.

    “Husk nuanceringen når du debatterer, ellers vil du skubbe mange fra dig unødvendigt.”
    Jeg er lidt i tvivl om, hvordan det skal forstås. Mener du at man skal nuancere sine holdninger for at imødekomme (hvem?). Og hvorfor?

    Comment af Lisbet | november 18, 2007 | Svar

  2. a) Det ville naturligvis være en fejlslutning. Jeg kan kun undskylde hvis nogen har misforstået, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde drømt om, at man på nogen måde kunne tolke mit indlæg på den måde. Men din kommentar understreger for så vidt blot min pointe, se b).

    b) Jeg vil gerne prøve at uddybe: En hel del liberale – og ikke kun liberale – har ikke noget problem med, at staten forsøger at give alle lige muligheder, til en vis grad. Men mange liberale har samtidig en hel del imod det lighedsmageri, som går på at alle – uanset egen indsats – nødvendigvis SKAL tjene det samme. Hvis man har haft nogenlunde de samme muligheder, så er der ikke noget problem i, at alle ikke tjener lige meget.

    Dem der har dette udgangspunkt, og det var dem jeg tænkte på, skal huske på at understrege, hvad det er for en lighed de slår ud efter. Eller rettere: De skal huske at understrege, hvad det er for en ulighed de ikke kan acceptere. Det er ikke ualmindeligt at støde på personer, som har den opfattelse, at folk som ikke finder økonomisk ulighed ex post problematisk, er folk som mener at det ville være helt fint hvis der fandtes en lovgivning for mig, og en anden lovgivning for Mærsk. Selv fornuftige mennesker på midten kan lide under den illusion. Det er noget vrøvl, og det er en vildfarelse man er nødt til at få drevet dem ud af.

    To ting mere: i) Det er min erfaring, at mange har betydeligt lettere ved at forsvare ‘lighed i udgangspunktet’ delen, end de har ved at forsvare ‘alle skal have lige meget’ delen, og det er også et argument for at få begge dele med i diskussionen. ii) Det er værd at understrege, at de to typer lighed hænger sammen.

    …

    Når alt det er sagt: Nej, vi kan ikke, hver eneste gang vi angriber lighedsmageriet, huske at nuancere og få de områder, hvor vi er enige med modparten, med. Men det er farligt kun at operere med implicitte definitioner, for de åbner altid op for en masse forvirring og misforståelser, især når definitionerne afviger på tværs af de politiske skel.

    Comment af US | november 18, 2007 | Svar

  3. Jeg er enig i at de implicitte præmisser kan give anledning til en del misforståelser, desværre. Når noget er fuldstændigt intuitivt og naturligt for én selv, glemmer man ofte, at det ikke er ensbetydende med at øjnene der ser/læser har samme udgangspunkt.

    Så der kan være god fornuft i at tage nogle debatter om præmisserne. Men heldigvis fører læserbreve, blogindlæg etc. også ofte til dette. Det kan jo nogle gange være svært at gøre noget der er implicit eksplicit uden at nogen decideret påpeger en uenighed. På mange gode blogs savner jeg ikke nuancering som sådan, ellers tak. Jeg foretrækker sådan set principfastheden. Kompromis-kulturen finder man så mange andre steder. Provokationen eller indignationen ved de liberale præmisser, som nogle vil opleve, kan nemlig netop være den der kickstarter en diskussion. Synes jeg.

    Comment af Lisbet | november 18, 2007 | Svar

  4. Hvad får dig til at mene, at nuancering og principfasthed er modsætninger?

    Jeg går ikke på kompromis med mine holdninger ved at gøre det helt klart, hvad jeg mener. Tværtimod.

    Comment af US | november 18, 2007 | Svar

  5. US, hvordan kan du gå ind for, at man tilstræber lighed i udgangspunktet og så samtidig mene, at lighed for loven er et gode? I mine øjne er de to fænomener direkte modsætninger. At skabe udgangslighed kræver jo (positiv og/eller negativ) forskelsbehandling. Den gode Mises forklarer det meget præcist og meget kort:

    “The liberal champions of equality under the law were fully aware of the fact that men are born unequal and that it is precisely their inequality that generates social cooperation and civilization. Equality under the law was in their opinion not designed to correct the inexorable facts of the universe and to make natural inequality disappear. It was, on the contrary, the device to secure for the whole of mankind the maximum of benefits it can derive from it. Henceforth no man-made institutions should prevent a man from attaining that station in which he can best serve his fellow citizens.”

    Endvidere forstår jeg ikke hvorfor du ønsker lighed i udgangspunkt: Hvad er din begrundelse for dette ønske?

    Comment af Johan Espersen | november 19, 2007 | Svar

  6. @Johan:

    Det var et godt spørgsmål. Sloppy writing and sloppy thinking go hand in hand. Lad mig se om jeg kan finde på noget fornuftigt at sige her…

    Ok, først: Socialister er ofte vilde med diskriminatorisk lovgivning, som har til formål at holde ’stærke’ individer nede og gavne de ’svage’ individer på de ’stærkes’ bekostning. Bjerregaardske ‘uddannelsesvision’ er et, skoleeksempel, som summer det hele meget godt op.

    Det synes jeg er ulækkert.

    Hvad jeg har i tankerne er et system, hvor man ikke straffer ’svage’ børn unødigt (moderationen gør, at det bliver et meget bredt udsagn, men prøv at følge argumentationen ikke desto mindre) for at være ’svage’ og/eller født af ’svage’ forældre, og det er med dette, jeg mener ‘at tilstræbe lighed i udgangspunktet’. Det er en politik med fokus på minimumsstandarder, ikke en politik med fokus på lighed. Hvordan de well-off klarer sig bør systemet ikke spilde sin tid med. ‘At tilstræbe lighed i udgangspunktet’ er måske en dårlig beskrivelse af processen, men jeg kan ikke komme i tanke om en bedre. Hvis du kan, vil den være velkommen.

    Jeg betragter situationen lidt som et spil. Reglerne bestemmes på forhånd. Børn bliver født, vokser op. Mens de er børn er de mere eller mindre ansvarsfrie. Det tager spillets regler hensyn til, så når spillet for alvor begynder ude på det frie marked, når børnene er blevet voksne, har de ideelt set alle haft en chance for at tilegne sig nogle basale egenskaber (og de er ikke døde af sult). Nogle af disse basale egenskaber, som det at lære dem at læse, bør det offentlige have et medansvar for at tilegne dem – nej, ikke gennem et offentligt drevet skolesystem, det er noget fanden har skabt.

    Det, det i sidste ende drejer sig om, er vel nok dette: Jeg køber næsten hele pakken, når det kommer til det vidunderlige ved et frit, kapitalistisk system. Men jeg kan kun forsvare systemet, hvis alle principielt har haft en chance. Den chance tør jeg ikke stole på, at markedet sikrer på egen hånd, og derfor har staten her en meget vigtig opgave. Når man har haft chancen, og har spildt den, så er det nemlig bare ærgerligt, så er der ikke meget at komme efter. Det er derfor udgangspunktet er så vigtig, spillet skal rigges rigtigt – og ja, jeg ved godt, at staten hverken kan, eller bør have til opgave at, skabe den næste Einstein.

    Comment af US | november 19, 2007 | Svar


Skriv en kommentar

« Tidligere | Næste »