Venstrefløjens problem

Mikael Jalving blogger på berlingske for tiden, en blog der bestemt er værd at holde øje med. Fra hans nyeste indlæg “Pistol-pigerne“:

Grænsen mellem klassekamp og væbnet kamp var blevet grumset i begyndelsen af 70erne. Og det var ikke tilfældigt, at forlagene Tiderne Skifter og Rhodos udgav Ulrike Meinhof og andres stridsskrifter i de år. Peter Wivel citerer selv den tyske forfatter Peter Schneider for, at “vold var blevet et ambivalent tema på venstrefløjen.”

Derfor nytter det ikke stort, at Wivel her 30 år senere konkluderer følgende: “Uanset hvor samfundsomstyrtende, selvforherligende og kritikresistente mange tankeretninger var dengang, ville et flertal af deres tilhængere altid kunne pege på andre alternativer end væbnet kamp.”

Et flertal? Der er ingen, der mig bekendt taler om et flertal på venstrefløjen. Flertallet havde nok forstået, at demokrati trods alt var bedre end proletariatets diktatur. Men derfor kan der sagtens have været et mindretal, endda et stort og velorganiseret mindretal uden sans for demokratiets spilleregler. Og dette mindretal er naturligvis af historisk interesse. Hvem var de? Hvad troede de på? Hvad ville de?

Om dem har Peter Wivel absolut intet at berette.

…

I et tv-program den 18. oktober 1977 tog Steen Folke afstand for RAF-terroristerne, men påpegede, at kampen mod terrorismen må føres politisk ved at søge “årsagerne”. Og årsagerne var ifølge Folke den manglende demokratiske udvikling i Vesttyskland, Vietnamkrig og de israelske aktioner mod palæstinensiske flygtningelejre.” Alting kunne forklares med henvisning til noget andet.

Dette var – og er stadig – venstrefløjens problem: At det aldrig er menneskers skyld, men “systemets” eller “stemningens” skyld. Ligesom venstrefløjen ikke mente, at man skulle tage den røde terror, for hvad den var, mener den heller ikke, at vi i dag skal tage den grønne terror i Allahs navn, for hvad den er. Som en trussel i kød og blod mod vores civilisation og levevis.

Det sidste er Peter Wivel dog på det rene med, når han medgiver, at grundtanken i RAF og Al Qaeda er den samme.

Men hvorfor tier han om resten?