Som sagt ud af min mund

Jarl Cordua udtrykker mine egne tanker meget godt:

”baby-boomerne” blev født ind i en verden, hvor den økonomiske vækst slog alle rekorder, hvor alle fandt arbejde og uddannelsesmulighederne var uforlignelige. Det forhindrede ikke studenterne omkring 1968 at skeje ud på universiteterne, bz’e rektors kontor, ryge hans cigarer og erklære verdensrevolutionens komme. Det til trods for, at den offentlige velfærd og gæld i de år nærmest eksploderede i samme takt som lønningerne og skatterne. Ind mellem tilbedelsen af Marx og Mao fandt 68’erne også tid til at investere i fast ejendom, hvor et stort rentefradrag, to cifret-inflation og negativ realrente hurtigt fik udhulet gælden. Efterlønnen, friværdien og ratepensionerne sikrer ellers, at guldgenerationen bliver pænt forsørget fra de fylder 60. Nu vil statsministeren så give dem skattelettelser for at blive på arbejdsmarkedet.

Nu har jeg ikke noget stort problem med, at nogen i sin tid investerede i en bolig og nu nyder godt af afkastet. Men den politiske favorisering af babyboomer-generationen på snart sagt alle områder, den er til at få kvalme af. Deres bidrag som helhed til opbygningen af velfærdsstaten kan i øvrigt næppe heller undervurderes, og lidt sjovt er det derfor også at tænke på, at generationen i mange år, som Jarl også bemærker det, af flere omgange, har været nærmest et skoleeksempel på uansvarlighed og egoisme. Der var temmelig mange i den generation, der i sin tid tænkte i præcis de samme baner som de socialistiske ballademagere, der for tiden hygger sig med at slås med politiet, begå indbrud og generelt bare smadre andres ting.

68′er-generationens politiske indflydelse er også, hvis man skulle være i tvivl, i mine øjne et ret væsentlig modargument overfor opfattelsen af velfærdsstaten som beskytter af “de svage og de få”. Men i dagens Danmark har den idé vel også for længst fået dødsstødet? Det er i al fald lidt paradoksalt, at en af de grupper, der har et stort behov for “hjælp”, netop er de få stakkels skatteydere, som er utilfredse med, at de bliver flået levende af velfærdsstaten…