Objektivisme udrydder ikke bias

I det foregående indlæg skrev jeg om DR osv. Jeg kom til at tænke på noget, som relaterer til posten, men som er tilstrækkeligt langt fra det foregående emne til at fortjene en selvstændig post.

Et argument for offentlig nyhedsformidling, som ofte er en kæphest blandt public service interessenter, er at offentlig nyhedsformidling er mere objektiv end privat, og at den er mindre biased.

Det mener jeg ikke, men ikke primært fordi DR1 ikke virker synderligt objektiv lige for tiden, med ungdomshuset og alt det der. Mit udgangspunkt er lidt et andet, jeg mener det er et forkert spørgsmål at stille. Problemet er af epistemologisk karakter.

Jeg forholder mig pragmatisk med hensyn til “sandheden”: Som jeg ser det, er det bedste og mest unbiased bud på sandheden det bud, data giver mig. Kald mig blot empiriker. Jo mere data, jo mindre bias. Nej, helt så simpelt er det ikke (Yudkowsky’s betragtninger nederst), men en bedre metode som både er simpel og brugbar mangler jeg stadig at finde. Lige så snart du begynder at indføre vægtning, risikerer du at forværre problemet med bias. Hvordan kan man som formidler vide, at et sæt data er “mindre betydningsfulde” og bør vægtes lavere end et andet sæt? Repræsentativitet er en parameter, men den er bestemt ikke uden problemer at bruge, og den bør i al fald ikke stå alene. Kort sagt, at formode, at man som formidler besidder nok viden til selv at gennemføre den “korrekte” vægtning, er i sig selv en glimrende illustration af, hvordan man med de bedste intentioner om at slippe af med bias i stedet kan risikere blot at forværre problemet.

Et essentialistisk udgangspunkt er et skidt sted at starte hvis du vil finde frem til det bedste gæt på hvad “sandheden” måtte være. Det er den fordi sandheden i essentialistisk optik aldrig vil være et gæt. Og som nævnt ovenfor: At man som formidler mener at en enkeltstående vektor i matrixsystemet (ens egen vektor, forstås) er alle øvrige vektorer overlegne og kan stå alene som den sandfærdige version, er dels ikke en særlig ydmyg position, dels er det en god måde at få indført en pokkers masse bias. Alligevel er det lige netop denne selvopfattelse der ligger bag DR’s insisteren på, at offentlig nyhedsformidling er korrekt, og alle private aktørers bestræbelser overlegne.

DR forværrer ikke kun politisk og anden bias, fordi den forsøger at bilde befolkningen ind, at den er sandhedens stemme. Den forværrer også situationen, fordi den prøver at bilde befolkningen ind, at der er en sandhedens stemme derude. Det er der ikke. Det eneste der er, er en masse datapunkter, som den enkelte selv må ud at indsamle og vægte efter bedste evne. At DR’s favorable finansieringssituation giver den en uforholdsmæssig stor vægt på nyhedsformidlingsområdet, er derfor i mere end en forstand et stort problem. I stedet for DR kunne man måske have 5-6 stationer, som alle producerede lidt flere nyheder end de gør i dag – eller tv-nyhedsformidling kunne måske være en saga blot, og folk ville finde nyhederne andetsteds, hvilket ville have samme effekt. Hvis man privatiserede eller opløste DR, kunne man derfor både have mere at vælge imellem – hvilket er ensbetydende med, at flere data ville være tilgængelige – hvilket ville give befolkningen et bedre og mindre biased billede af virkeligheden, end det de har i dag. Og man kunne gøre op med det forfejlede essentialistiske og objektivistisk inspirerede udgangspunkt, som DR i så lang tid har fremmet.

Det ville måske ligefrem som afledt effekt have som konsekvens, at vælgerne blev mere kritiske overfor politikernes valgløfter?